...............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Serbien og Rumænien

 

Side 7

Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2015

 

Onsdag den 13. maj 2015

Igen i dag ville vi fortsætte med at gennemgå de rumænske Karpater her ved Jernporten.

Dagen startede med sol og varme, og vi bevægede os påny mod øst ad kystvejen langs Donaus nordlige bred.

 

Carabus ulrichii

 

Overalt på Balkan ligger der ihjelkørte dyr på vejbanerne. Således også i Serbien. (Men i Serbien ser man ikke som i de andre lande overkørte landskildpadder! Vi så ikke en eneste!) Her ser vi en Skovmår (Martes martes).

Græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri)

 

Vi mener, at vi her ser på resultatet af, at en los har vandret i denne biotop!

 

Som bekendt er landskildpadder eminte klatrere!

 

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

 

Gammel græsk landskildpadde med skjoldskader

 

Flot fyr!

 

Græsk landskildpadde med beskadiget skjold

 

Meget ung snog (Natrix tessellata)

 

KUG på arbejde i biotopen

 

Podarcis tauricus

 

Hyrdens hytte. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

 

Klippeti kloppeti. Hovene slår hyggemusik mod asfalten!

 

Rumænien er jo et kristent land. Og herude i Karpaterne går de ældre og de gamle koner med tørklæde. Præcis som i min fjerne barndom. Da gik kvinderne i Danmark også som en selvfølge med tørklæde. Af rent praktiske grunde. Der var ikke alle vegne råd til frisørsalon hvert andet øjeblik. Og ikke alle havde (som heller ikke i Karpaterne i dag) indlagt varmt vand, så hårvask gik ikke altid sådan på lige hveranden dag. Derfor var tørklæde en hurtig løsning. Desuden er/var tørklæde også praktisk, når man arbejrder hårdt i marken. Dette foto er en tidslomme!

I et vådområde blev der som sædvanligt lige checket for frøer og andre padder, mv, da vi passerede igennem. Her gik der sandelig også flotte græske landskildpadder!

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

 

Overalt på Balkan anvender hyrderne med den største selvfølgelighed vejnettet til af drive flokken ud, hjem eller bare videre. Således også her på kystvejen. Bilerne bremser da bare op og venter. Dem med stærke nerver kører bare dyttende igennem flokken. Gad vide, hvad FDM herhjemme ville sige til den slags belemring af det, man her i landet betragter som bilernes urørlige enemærker?

Græsk landskildpaadde på vej gennem forårsbiotopen.

 

Donau set mod øst. Bemærk igen den ekstremt lave vandstand.

 

Ikke alle kilder i vejkanten er rørlagtog forsynet med aftapningshane.

 

Et bjergskred havde tømt en stor del af Karpaterne ud over kystvejen. Et indkørsel forbudt skilt må jo betyde, at man rent faktisk kan komme igennem, men at det bare ikke er tilladt. Hvad ville en af de lokale mon gøre her? Alternativet er en omvej på over 50 km? Netop! Vi valgte selvfølgelig at liste igennem på tåspidserne mellem de store og små klippeblokke. Det var der også andre, der gjorde, kunne vi se.

Græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri).

 

Hvad er nu det for en slange, som Thomas igen har løbet op?

 

Det ser ud til at være en lille glatsnog (Coronella austriaca)

 

Under kørslen tilbage mod Orsava måtte vi lige standse for en afslappet vejkrydser i den sene eftermidagssol. Jeg har aldrig set så mange vejkrydsende landskilpadder, som her i Karpaterne.

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til Orsova, hvor vi igen ville logere os ind på det lille fortrinlige Pensiunea Damiro, hvor alle var så søde og imødekommende overfor KUG. Man følte sig velkommen og hjemme her!

Torsdag den 14. maj 2015

Solskin og varme. I dag ville vi bruge formiddagen til at bevæge os østpå fra vores hotel gennem de rumænske Karpater tilbage til dæmningen i Jernporten, hvor vi kunne køre over Donau tilbage til Serbien.

De rumænske Karpater havde bestemt ikke været en skuffelse, men vi havde jo kun 14 dage ialt, så vi måtte videre.

Igen i dag lukkede biotoperne op for synet af flotte græske landskildpadder i den kraftige forårsvegetation!

 

Stor, lidt slidt, men meget vaks og livskraftig græsk landskildpadde.

 

Ung græsk landskildpadde med lidt skader i skjoldet.

 

Under hindbær- og brombærbuske går der gerne græske landskildpadder. Dette gælder hele Balkan.

 

Halvstor græsk landskildpadde (Testudo hermani boettgeri)

 

Græsk landskildpadde i sund vækst med tydelige vækstringe i rygskjoldpladerne.

 

Biotop for græsk landskildpadde i de rumænske Karpater. På den anden side af Donau anes lige den serbiske by Kladovo. Nede foran på denne side ses konturerne af den triste rumænske industriby Drobeta-Turnu Severin.

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

 

Flot ungdyr!

 

Atter en massiv og tung græsk landskildpadde.

 

Stor og flot græsk landskildpaddehun på 22 cm

 

Så er der fanget noget igen!

 

En meget ung Lacerta viridis

 

Atter en fin biotop med tæt bestand af landskildpadder

Vi fik i formiddagens løb flyttet os pænt tilbage mod grænseovergangen (dæmningen over Donau), men vi ville da lige slutte ordentligt af her i de rumænske Karpater.

Læs videre på Side 8

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11