Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Tirsdag den 12. maj 2015

Vidunderlig morgen. Sol og varme. Planen for dagen var enkel. Når dagen var begyndt, ville vi fortsætte med at kikke os om i området her ved Jernporten.

De vestlige Karpater her ved Donau i Rumænien havde bestemt ikke skuffet i går, så vi vi skulle da bare igang!

Vi ville bare gøre som i går. Nemlig fortsætte kørslen fra Orsova mod vest ad den smukke kystvej på Donaus nordlige bred. Igen med afstikkere op i Karpaterne, hver gang vi mødte en vej, der førte op i bjergene.

På dette kort over Jernporten har jeg fremhævet byerne Kladovo, der var vores base under ekskursionerne rundt i de serbiske Karpater syd for Donau, og Orsova, der var vores base under ekskursionerne rundt i de rumænske Karpater nord for Donau.

 

Morgenmaden serveres på hotellets terrasse. Hotellet ligger ud til en meget stor lagune, der opstår, hvor Cerne floden løber ud i Donau. Her i lagunen foran hotellet trænes hele dage de olympiske håb indenfor rumænsk rosport. Fra tidlig morgen kan man høre og se for eksempel scullere, 2ere og 4ere krydse lagunen og passere frem og tilbage, mens de bliver fulgt nøje af ledsagende motorbåde. Kommandoer og tilrettevisninger gjalder løbende fra megafoner fra disse både. Stedet er sandelig også velegnet til rosport.

Et kik til højre (mod vest) fra hotelværelset. Det er de serbiske Karpater, der ses på den anden side af Donau med skyer om bjergtinderne. Under KUGs ophold ved Jernporten kunne vi hver dag i denne periode se, at vandoverfladen konstant var sunket adskillige meter. Pudsigt i betragtning af, at den store sluse ligger mod øst set her fra. Man kunne åbenbart ikke samle vand nok ved at fastholde højden på vandstanden her i dæmningen? Så megen kronisk lavvande er vel ikke ønskelig?

Ved Eselnita gik vi til fods (vejen var væk) op gennem en lille floddal, hvor vi kunne se, at naturkræfterne havde været voldsomt på spil. Den nu meget indskrumpede biflod til Donau var for ikke længe siden gået ekstremt over sine bredder og havde skyllet alt med sig. Rundt omkring lå ødelagte huse, træer, biler, osv. En gammel kone kom ud af sin ruin af et hus (ses i baggrunden) og spurgte nysgerrigt, hvad vi dog var for nogen. Igen prøvede vi forgæves at fortælle, at der var noget, der hed Danmark. Som alle vi mødte, var hun overstrømmende venlig. Betonkanten foran i billedet er en påbegyndt, men igen indstillet, retablering af den bortskyllede vejstrækning. Vi erfarede senere (hotellets WiFi), at Donau i 2013 efter massive skybrud i hele central- og Sydeuropa var blevet tilført så store vandmængder, at vandstanden var den højeste i mange hundrede år. Mange mistede livet, og ødelæggelserne var uoverskuelige. Mange mistede alt, hvad de ejede. Så forstod vi hurtigt, hvad der dog var sket her. (Der var selvsagt ingen landskildpadder her i denne tidligere så idylliske floddal.)

Donau midt i Jernporten. Vi ser mod sydvest. På den modsatte side af floden ser vi de serbiske karpater. Igen bemærkede vi, at vandstanden var mange meter under daglig vande.

 

 

 

Som bekendt er april den bedste måned at besøge biotoperne på Balkan. I maj er vegetationen blevet så høj, at det er svært at få øje på skildpadderne. Det er også svært at få taget afvekslende fotos. På et tidspunkt bliver man jo træt af det sdvanlige foto af "skildpadde i græs skråt fra oven". I april kommer temperaturen heller ikke op på 30 grader eller derover. Og det er altså i overkanten, når man går på bjergsiderne i solen i timevis!

Overalt på Balkan falder man over rester af antikke bygningsværker. Her ligger for eksempel midt i en fårefold ruinerne af en gammel bro over floden nede i slugten til venstre. Så har fårene da osse et gratis halvtag.

En gammel og slidt talemåde lyder som bekendt: "Billeder lyver ikke!"
På dette foto fra de rumænske Karpater i maj 2015 ser man derfor strax, at den undskyldende Thomas beklemt med hatten i hånden får læst og påskrevet af den ophidsede furie, mens børnene bange og grædende ser på. Sådan!!
Nix! Billedet lyver altså! (Som så uendeligt mange gange før).
I virkeligheden kom vi under vores vandringer gennem biotoperne ude i skovensomheden tilfældigt forbi den elskelige gamle kones hus, som ses i baggrunden. Hun fik øje på os, og kom nysgerrigt ud for venligt høre, hvad vi dog var for nogle. Samtidig ville hun selvfølgelig stolt vise børnebørnene frem. De var nemlig fornemt iklædt søndagstøjet! Samtalen var varm og hjertelig, selvom ingen fattede et ord.
Derfor den markerende gestus ("Hvis jeg nu bare taler endnu højere, så må han da for katten forstå, hvad jeg siger!"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Jernporten finder man et 40 meter høj ansigt udhugget i klippen. Det forestiller Decebalus, der som den sidste konge af Dacia kæmpede mod den romerske kejser Trajan i år 105 for at bevare sit kongeriges selvstændighed.

 

 

Der er skam ikke noget i vejen med at gå rundt i forårsvarmen i denne biotop ved Donau sådan en varm dag i maj, mens gøgen kukker, fuglene synger, cikaderne spiller og krydderurterne dufter .

 

 

 

 

Her på den rumænske side af Donau ser næsten alle huse nyrestaurerede ud. Der er åbenbart sket omfattende retableringer og istandsættelser efter den gigantiske oversvømmelse i 2013. (Vores lille charmerende hotel på havnemolen i Orsava var da forresten ogå totalrenoveret.) En meget stor del af disse huse er nu indrettet til små hoteller og pensionater. Turisterne har ikke fundet dem endnu. De stod alle tomme.

 

Igen var en oplevelserig dag i biotoperne ved at slutte af. Vi vendte tilbage til hotellet i Orsova. Her vidste vi, at vi ikke kom til ulejlighed, og at det hele fungerede. Inclusive WiFi. Desuden var der jo ikke noget i vejen med beliggenheden!

Læs videre på Side 7

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11