...............

 

Side 9 Side 10 Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Startside

Albanien Grækenland

Rejseberetning fra Balkanturen i april 2009

Side 8

Zhupan (fortsat)

Der opdagedes hele tiden flere skildpadder under vores gåtur her i biotopen.

 

Smukke, små albanske skildpadder.

Til sidst rev vi os løs fra Zhupan og kørte mod kystbyen Vlore.

Vlore

Vlore er en storby efter albanske forhold. Den har 94.000 indbyggere. Den blev grundlagt i antikken som græsk koloni. Under den kolde krig havde Sovjetunionen ubådsbaser i Vlore og på udvalgte steder langs Adriaterhavskysten her i området. Da Nikita Krustjev og Enver Hoxha blev uvenner omkring 1960, truede Sovjetunionen med at okkupere Albanien, men mistede dog pusten i forbindelse med Cubakrisen i 1961. Dette accelererede byggeriet af de tidligere nævnte rædselsfulde betonchampignons overalt i det Albanske landskab.

Vi runderede som sædvanligt i byen og fandt et hotel, der forsynede os med et udmærket dobbeltværelse med havudsigt til 17 Euro. Som sædvanlig uden forevisning af pas, og pengene bare lige ned i lommen uden udfærdigelse af kvittering eller andet papir.

Hotellet i Vlore var hennafarvet. Receptionen er i baren i den lille bygning til venstre.

Vi så mange hoteller i kystbyerne, der var malet i pastelfarver. Gad vide, om man har ladet sig inspirere af farvebilleder af husene i Miami? Receptionen udgøres af udskænkningsdisken i baren i bygningen til venstre for hotellet. (Ja, det er en bar!) Udlejningen af hotelværelset blev foretaget af bartenderen. Han var mere optaget af de tilstedeværende damer i baren end af os, så det var hurtig handel.

Vi promenerede om aftenen på strandpromenaden, hvor vi også fandt en restaurant. Skal du have rødvin til maden i Albanien, så hold dig fra husets vin. I modsætning til Grækenland er en kande med den lokale vin udrikkelig i Albanien. Derimod findes der meget rigtig god albansk rødvin på flaske!

Det vrimlede med fodgængere på promenaden, og biltrafikken på kystvejen var tæt. En ung fyr kom susende i en VW Golf med hovedet under armen og over 100 km/t. Han overhalede hele striben af biler. Der kom selvfølgelig en modkørende bil. Vi hørte 3 modbydelige bump fra den unge mands bil, der efter en ukontrolleret undvigemanøvre landede 3 gange på taget under udførelsen af 3 hurtige og voldsomme kolbøtter. Da vi senere gik forbi, var han (vistnok) fjernet fra den sammenpressede bil af redningsfolk.Politifolkene jokkede rundt på tryksporene i asfalten og foretog tilsyneladende ingen tekniske undersøgelser.

Grækenland har flest trafikdrab pr. indbygger i EU. Det forstår man så udmærket, når man har prøvet at køre bil i Grækenland. Albaniens ulykkesstatistik er endnu værre. Det forstår man også godt, når man har kørt bil i dette land og oplevet færdselskulturen. Først for nylig har man indført krav om køreprøve før erhvervelse af kørekort i Albanien. Det kan tydeligt mærkes, at det er nyt for bilisterne i Albanien, at der stilles krav til deres køreevner!

Den sædvanlige havudsigt fra altanen i Vlore.

 

Albansk hotelværelseæstetik.

Mandag den 20.april 2009 begyndte med trist overskyet vejr. Undervejs ned langs kysten kom solen igen. Der går en kystvej langs Adriaterhavet fra Trieste i Italien i nord og til Grækenland i syd. Den går således også gennem Albanien.

Den omtales i tyske rejsebeskrivelser fra det tidligere Jugoslavien som Europas flotteste, smukkeste og mest imponerende kystvej.

 Der bygges intenst på den i Albanien, og mange strækninger er allerede opgraderet til moderne trafik, men der vil unægtelig  gå en årrække, før man uden betænkeligheder beslutter sig for at gennemkøre hele denne strækning i Albanien, hvor en stor del af vejen stadig er jordvej. Men den er et must for naturelskere.

-At I ved det!

Mistelten i pinjetræ på kystvejen langsAdriaterhavet.

 

Albansk æstetik på kystvejen i form af en benzintank. Lige i synet!

En del af ruten forløber gennem et stort naturreservat. Her er der imponerende flot, men resten af strækningen er faktisk lige så flot. I det hele taget er der utrolig flot i Albanien. En fantastisk uberørt og vild natur. Og ingen turister. (-Endnu).Nogle af os turister er jo nu engang sådan indrettet, at vi ikke vil hen til steder, hvor der er turister! Så vi nød det!

Albaniens knyttede næve mod vest under den kolde krig. Russisk u-bådsstation ved Vlore.

Ned langs Adriaterhavskysten så vi fra kystvejen gamle, nu delvist forladte og opgivede militærstillinger, som blev opført under den kolde krig, da man frygtede invasion fra vest. Blandt andet så vi en russisk ubådstation ved Vlore. (Det er en del år siden, at der lå russiske og senere kinesiske u-både her i bjerget!) Havde jeg vovet at tage billedet ovenover i gamle age, havde jeg nok ikke levet i dag!

En hel bjergside med agaver langs den her flot nyistandsatte og øde kystvej.

Mange steder på den fantasisk smukke kystvej langs Adriaterhavet måtte vi afvente modkørende trafik for igen at kunne fortsætte. Der var simpelthen ikke plads til, at to biler kunne passere hinanden på den smalle jordvej. Og da vi kørte yderst mod de bratte fald mod havet, fordi vi var på vej sydpå, var vi ligesom til at snakke med .

Flot og lovende landskildpaddebiotop. Men vi fandt ingen her!

Vi undersøgte som altid lovende biotoper undervejs langs kysten. Uden resultat. Biotoperne var meget smukke. Et sted brugte vi over 1 time til forgæves leden efter skildpadder. En af de lokale beboere fortalte ellers, at der var skildpadder overalt her. Det kan sagtens være tilfældet. Vi fandt bare ingen og kørte videre  til sidst. Cirklen var sluttet, og vi nåede frem til Sarande igen hen på eftermiddagen.

Ingen skildpadder i dag! Endnu! Sådan skulle det da ikke ende, så vi og en afstikker og fortsatte sydpå mod Ksamil.

Nord for Ksamil

Biotopen på tangen nord for Ksamil.

 

Fra biotopen nord for Ksamil kunne man se op til den hyggelige kystby Sarande.

 

Græsk han i gang med kurmageriet i den lille biotop på landtangen nord for Ksamil.

Lige nord for Ksamil satte vi bilen og gik op ad den lille grusvej til et kloster. Her var der rigtig flot. Meget stille og fredeligt. -Og her var der græske landskildpadder.

Testudo hermanni boettgeri i biotopen nord for Ksamil.

 

Der var fuldstændig stille i den lune forårsluft ved klostrets port her på landtangen.

 

Køn lille albansk skildpadde. Men navnet på arten er jo uændret græsk landskildpdde.

 

Der var også smaragdfirben og slanger Hierop gemonensis.

 

Kloster, muldyr, landskildpadde, forårsluft med krydderurteduft, fuglesang, solskin, ro og fred.

Vi havde nogle gode timer her i biotopen ved klostret nord for Ksamil. Der var bogstaveligt talt himmelsk her. Vi blev enige om at starte her på stedet straks næste morgen og kørte tilbage til Sarande, hvor vi igen tog et værelse med havudsigt til 20 Euro på det samme, fine hotel.

Vi nød aftenlivet på havnemolen og spiste formidabelt på en udsigtsrestaurant, der er bygget ud i vandet i havnebassinet.

Læs videre på side 9

Side 9 Side 10 Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Startside