Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Startside

Denne artikel er senest ændret i januar 2015

Albanien Grækenland Rejseberetning fra Balkanturen i april 2009 Side 1

Vi fandt græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri og bredrandet landskildpaddeTestudo marginata

 

I 2009 gik en meget gammel drøm i opfyldelse. Jeg kom langt om længe til Albanien! Lige siden jeg i 60erne og 70erne rejste rundt i Øst- og Sydeuropa og fotograferede helt andre ting end skildpadder (jernbaner og sporvogne), har jeg  drømt om at komme til dette tidligere fuldstændig hermetisk tillukkede og stadig ukendte land. Det kunne bare ikke lade sig gøre, fordi det dengang paranoiaramte østblokland havde rullet sig sammen som et bevæbnet pindsvin og var helt utilgængelig for alt og alle.

(-Med mindre man da var medlem af Dansk-Albansk Venskabsforening, og kunne blive indbudt til at deltage i guidede ture til landet, hvor man kun fik særligt udvalgte steder at se.) Nu er muren er faldet, og tingene ser helt anderledes ud. Jeg har i nogle år gået og tænkt på, at nu måtte Albanien da være tilgængeligt. Det var altså oplagt at forsøge på at komme dertil nu.Charterbureauerne pumper turister til Sydeuropa, Asien, Sydamerika, mv. Masser af danskere ved alt om f. eks. Kina, Thailand og Vietnam, men ingen kender endnu rigtigt noget til Albanien. Og Albanien ligger ovenikøbet her i Europa!

Også herpetologisk set er Albanien stadig en hvid plet på landkortet, så 2 prominente medlemmer af KUG (Kratluskere Uden Grænser), nemlig Jan og jeg, bestemte os for at gennemføre en skildpaddetur til Balkan også omfattende Albanien. Ihvertfald prøve på det! Vi havde oplysninger om, at der skulle være mange landskildpadder i Albanien.

I sin tid indsamlede de øvrige lande rundt om middelhavet landskildpadder og eksporterede dem i millionvis til det mellem- og nordeuropæiske kæledyrsmarked. Blandt andet derfor er de europæiske landskildpadder i dag en udryddelsestruet dyreart. (Dog så sandelig også på grund af menneskeskabte biotopødelæggelser!) Denne eksport skete ikke i det tilmurede Albanien. Der var dengang ingen handelsmæssige forbindelser med dette isolerede land og resten af Europa.

Ingen af biludlejningsselskaberne i Athens lufthavn ville tillade, at deres bil blev kørt over grænsen til Albanien. Resten af Balkan var skam helt i orden, men Albanien? Ikke tale om! Dette kunne slet ikke forhandles. Udlejningsforetagendet i Albaniens hovedstad Tiranas lufthavn besvarede slet ikke mails. Vi måtte derfor selv køre derned. Man skal jo have et køretøj, når man skal rundt i biotoperne.

Turen skulle derfor gennemføres i Jans specialdesign ved navn Den Gule Gummibåd, som viste sig at være skræddersyet til formålet. Kvik og udholdende til de meget lange motorvejsstrækninger, smidig og håndterlig til de elendige albanske bjergveje.Vi tog den sædvanlige tur ad E 47 og E 45 til Italien med færge til Grækenland, hvorfra vi ville prøve at krydse grænsen mod nord til Albanien.

Denne tur er grundigt afprøvet under hundeafhentningsturene med John i hans Caravelle, og senere gentaget sammen medJesper. Så den sidder på rygmarven.

Læs Rejseartikel 2004 og 2005  Rejseartikel 2006 Rejseartikel 2007

Afgang

Vi forlod Næstved i flot, køligt forårssolskin tirsdag den 14. april 2009 ("3dje påskedag") kl. 08:00, og efter en dags promenadekørsel i høj sol og uden "Stau"/køer eller andre besværligheder på motorvejen, ankom vi til motellet i Irschenberg i Bayern syd for München kl. 21:00. Allerede syd for Hamburg var det 23 grader varmt, og vi måtte skifte de langærmede sweatshirts ud med kortærmede T-shirts.

Onsdag den 15. april 2009 forlod vi motellet om morgenen og kørte sydpå i solskin gennem Alperne.Turen gennem Alperne er altid en stor oplevelse.Vil du se rigtige hardcore bjerge med sne på tinderne, så kom til Alperne.

Turen gennem Alperne og videre ned gennem Norditalien var en behagelig gentagelse af dagen før. Promenadekørsel i høj sol uden nogen besværligheder undervejs. Man skal iøvrigt aldrig lægge denne etape på en søndag. Det har John og jeg gjort to gange. Hver gang sad vi fast på ringmotorvejen ved Bologna i et par timer. (Fodboldkamp!) Kort før den italienske færgeby Ancona kørte vi over floden Rubicon, og jeg tænkte som Cæsar, da han i sin tyd krydsede den samme flod: "Terningerne er kastet!"Kl. 15:15 kørte vi ombord på den store Anek Lines færge "Olympic Champion" i Ancona. Den sejlede ud på det azurblå Adriaterhav i højt solskin kl. 16:00.

Torsdag den 16.april 2009 kl. 09:00 lokal tid kørte vi i land i den store nordgræske færgehavn Igoumenitsa. Grækenland er en time foran os. Derfor var klokken allerede 9:00 i Igoumenitsa, selvom den kun var 8:00 i Danmark. Uret skal stilles frem på færgen.

Solen skinnede allerede varmt, da vi forventningsfulde i det flotte, græske forårsvejr kørte tværs over færgeterminalens store opmarchområde (16 færgeanløbsafsnit) mod den politivogtede udkørsel til selve Grækenland.

Kalodiki revisited

Nu vi alligevel var i Nordvestgrækenland, kunne vi jo lige smutte til det interessante vådområde Kalodiki øst for Parga.Stedet er kendt for et righoldigt dyreliv, bestående af pattedyr, fugle, krybdyr og padder. Blandt andet lever der europæisk sumpbæver, europæisk sumpskildpadde og græsk landskildpadde her. John og jeg havde været der i 2006 og set mange græske landskildpadder. Rejseartikel 06

Jan havde været der i 1999 og også set mange græske landskildpadder der. Han havde også set igangværende nedgravning af rør, der forhåbentlig ikke var drænrør. Med vores kendskab til grækernes sædvanlige foragt for habitatområder og naturværdier, var vi faktisk spændte på, om  området eksisterede mere. Eller om man havde tørlagt stedet og pløjet det op til landbrug. Det tog en lille times tid at køre derhen. Det havde regnet massivt dagen før, så alt emmede af fugt. Det var derfor meget diset/tåget her om morgenen, og vi måtte vente 1 times tid, før solen skinnede igennem og fik brændt al tågen væk, så vi kunne se ud over dalen.

Vi blev glædeligt overraskede! Der var endnu mere vand i vådområdet end før. Så turen startede bestemt meget positivt! Vi kørte ned ad en smuk lille markvej, der førte ud på landtangen i midten af vandet og lige ind i det lune, græske forår. Det viste sig at være en rigtig fin biotop for græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri.

I løbet af få timer så vi rigtig mange skildpadder her. Især var der mange små hanner på ca. 10 cm. Vi så dog ingen helt små unger.

Så fik jeg da bekræftet en iagttagelse jeg gjorde for en menneskealder siden som lille dreng: Græske landskildpadder kan svømme!

Vi havde nogle pragtfulde timer her i forårsbiotopen på landtangen i Kalodiki. Der var helt vindstille, og vi gik rundt i den lune, krydderurteduftende forårsluft og lyttede til fuglesangen. Fuglesangen er meget kraftig på Balkan i april måned.

Læs videre på side 2

Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Startside