. 
.
.Balkantur 040m3x.jpg)
Balkantur 146beskm3.jpg)
.Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)
.Balkantur 1100korrbeskxm3.jpg){kind=small}
.
.Balkantur 617beskm3.jpg)
.
.
..
.
.
Startside Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10
 |
 |
Sardinien KUGs forårstour 2016 Side 2 |
Sinis (fortsat)
Små palmer (Chamaerops humilis) præger ikke alene denne enkelte biotop for den lille mauriske underart Testudo graeca nabeulensis. Disse små palmer står spredt i alle de forblæste og sandede klitbiotoper, hvor vi fandt mauriske landskildpadder.
Overalt i disse sandede biotoper ud til Middelhavet stod der moden flyvehavre. (Infamt at få de stikkene avner i skoene hele tiden!)
Her slutter så biotopen. De næste par kilometer er den sandede skråning nu helt tilbygget med helt nye ferielejligheder (næsten alle tomme). Så kommer der lidt biotop igen, og så er der igen bygget (tomme) ferielejligheder. Så kommer der igen lidt biotop, og igen er der så bygget til med tomme ferieleligheder. Der er anlagt de nødvendige veje, osv. På de mauriske landskildpadders biotoper er der nemlig også havudsigt. Og så vinder selvfølgelig byggeriet af luksusboliger med havudsigt. Der er allerede gjort klar til nye tiltag. Om få år er "hullerne" (biotoperne) mellem byggerierne bygget ud, og så har man fået massive turistbyer. Og så er biotoperne (naturen) væk, og så er det slut med de mauriske landskildpadder. På samme måde som overalt i Middelhavsområdet (Albanien, Grækenland, Kroatien, Montenegro, osv, osv!)
Der er mange forskellige ting at observere i de sardinske biotoper! -Hvad med for eksempel denne her? Acrida hungarica ?
Vi fandt ikke mere i denne biotop og gennemsøgte videre resten af Sinis for biotoper og for skildpadder. Men uden at se flere skildpadder. (Nej, der er som sagt ikke så mange beboede landskildpaddebiotoper på Sardinien!) Vi var dog ovenud tilfredse med at have fundet et efter omstændighederne pænt antal mauriske landskildpadder. Da vi startede på touren, var jeg faktisk slet ikke sikker på, at vi overhovedet ville have held til at finde mauriske landskildpadder på Sardinien.
-Og så var det tid at finde tilbage til Crabas og Villa Canu for endnu en nat.
Ichnusa var hver dag vores faste fortøjningsøl (den er rigtig god). Både på etiketten, på halsetiketten og på ølglasset er Sardiniens politisk helt ukorrekte flag ("de 4 morer") iøjnefaldende gengivet (mere om Sardiniens spektakulære flag senere!).
Det sardiske køkken er sublimt. Friske råvarer, årstidens grønsager, en dygtig kok, nænsom betjening. Her en tyk tunbøf skåret af friskfanget fisk rullet i krydderurter (medium stegt) og med frisk salat inklusive nye kartofler og helt nybagt brød. Hertil en Ichnusa. Enkelt og godt. Resturanterne på Sardinien åbner først kl 20:00. Her forbarmer man sig ikke over sultne fremmede, som man gør for eksempel i Grækenland , og serverer for dem tidligere på dagen. (Man laver iøvrigt også fremragende rødvin på Sardinien, skulle jeg hilse og sige!)
Fredag den 29. april 2016
Solskin og blæst. Som hver dag på touren tidligt op. (På KUG tourene står vi op ca kl 06.00-07:00. Efter så tidlig morgenmad som muligt, så afsted, afsted på raske fjed. Det er vigtigt at være tilstede i biotopen, når skildpadderne vågner og kommer frem! Vi spiser aldrig frokost (det er altså rigtigt) for ikke at tage kostbar tid ud af dagen, som er bedre anvendt ude i biotoperne. Til gengæld lever vi en luksustilværelse om aftenen, fra det tidspunkt vi har fundet vores hotel og sat os ned på en fortovsrestaurant med vores fortøjningsøl!)
I dag skulle vi fortsætte videre op langs vestkysten mod nord og prøve at finde biotoper med landskildpadder. Vi kørte derfor gennem den flotte natur i bjergene ud til vestkysten.
Den lille købmand, hvor vi købte vand til dagens lange ture i bil og til fods, havde et særligt rum til drikkevarer. Her kan man også komme med sin egen medbragte beholder og tappe den adækvate portion vin til dagligt brug. Hvidvin til venstre og rødvin til højre.
Sardiniens helt og aldeles politisk ukorrekte flag
Overalt på Sardinien flages der hyppigt og næsten insisterende med den autonome region Sardiniens officielle flag. "De 4 morer". Ordet mor kendes herhjemme for eksempel fra citatet: "Moren har gjort sin pligt, moren kan gå!" (Shakespeare). Ordet mor oversattes i sin tid i mange sammenhænge til neger og omvendt. Desuden har ordet samme sproglige oprindelse som maurer. Maurerne var som bekendt de muslimske folkeslag, der i sin tid erobrede Nordafrika og Spanien. Ordet maurisk kendes i herpetologisk sammenhæng i navnet maurisk landskildpadde, der jo lever blandt andet i disse områder. Flaget kendes tilbage fra 1281 og blev skabt under det daværende sardinske kongedømme. Der er selvfølgelig mange legender om betydningen af flagdugens udsmykning. Mest fortælles, at de De 4 mørke hoveder skal referere til 4 sorte (mauriske) folkestammer, der i sin tid sejrrigt fik mul af Sardinien. Det er nok det mest utænkelige, politisk ukorrekte flag, der findes på denne Jord! 
Såmænd en Gyps fulvus (Gåsegrib). Denne flotte fugl kan komme op på et vingefang på 270 cm! Først var der 1. Så gik det hurtigt ligesom med måger: Hurtigt svævede der ialt 7 lige over hovedet på os! Noget af et varsel! -Uha, hvad ventede os dog?
Någonstans i det nordvestlige Sardinien nåede vi frem til en ekstremt spændende sø. (KUG ved selvfølgelig godt, hvad søen hedder). Man kunne se, at søens vandoverflade på et tidspunkt har stået meget højere og kvalt en masse buske og anden vegetation. Nu er vandstanden så næsten tilbage igen. Her måtte der være noget at kikke på.
Jo, der var noget at komme efter her! En græsk landskildpadde af vestarten Testudo hermanni hermanni. Det var en gammel hun på 16 cm. Vestarten af græsk landskildpadde er som bekendt mindre end østarten Testudo hermanni boettgeri. Men vestarten af græsk landskildpadde på Sardinien er generelt større end vestarten andre steder. Den gik rundt i den sandede jord i udkanten af den tilgrænsende skov.
Testudo hermanni hermanni
Den græske landskildpadde opdelses som bekendt i vestarten (Testudo hermanni hermanni) og østarten (Testudo hermanni boettgeri). Vedrørende denne græske landskildpaddes eksistens på Sardinien har det samme gjort sig gældende i diskussionerne som med den lille mauriske underart testudo graeca nabeulensis. Der har også gennem årene været en del uenighed om klassificeringen og herkomsten af denne smukke græske landskildpadde, der lever på Sardinien. Der er nok ikke megen tvivl om, at den af udseende tilhører vestarten. Er den en oprindelig særlig sardisk art/underart? Endemisk (findes kun her)? Eller er den af samme underart af Testudo hermanni hermanni, som lever i Italien, på Sicilien, Sydfrankrig, Korsika, Spanien og på Balearerne? Og er den i så fald kommet over til Sardinien af sig selv, eller er den indført og udsat af mennesker? Eller? Osv.
Den udgave af vestarten, vi finder på Sardinien, er ganske vist noget mindre end de eksemplarer af østarten, som vi finder på Balkan, men den er jævnthen større end de udgaver af vestarten, som man finder i de ovennævnte lande ved det vestlige Middelhav. Det gøres gældende, at den sardiske udgave har levet på Sardinien siden Pleistocæn (som bekendt geologisk betegnelse for den ældste kvartære epoke, der strækker sig fra 2,6 mio år før nu, til slutningen af sidste istid for ca. 11.500 år siden) og er endemisk, og der argumenteres for, at den er en særlig underart! Det er også hos andre opfattelsen, at den er kommet til Sardinien meget senere, som for eksempel i antikken ligesom den lille mauriske underart. Under alle omstændigheder, er den sardiske udgave af Testudo hermanni hermanni (vestarten) ikke en anerkendt underart.
Her er en græsk landskildpaddehun gået i delvist ly for Sardiniens hede forårssol. Dette sted ved søen er alletiders for engagerede herpetologer. Der er ikke langt mellem skildpadderne, og det øvrige dyreliv er formidabelt!
Nær vandkanten gik en græsk landskildpaddehun på 15 cm. Var den gået ned til vandet for at drikke?
Da KUG begyndte at fotografere, panikkede dyret. Skildpadden løb pludselig direkte ud i søen og begyndte at svømme væk. Thomas forbarmede sig over den og løb efter den ud i vandet med skoene på. Han tog den forsigtigt og satte den ind på bredden igen. Men den var helt bestemt svømmet i land af sig selv, hvis vi bare var gået vores vej. Landskildpadder kan som bekendt godt svømme.
Sådan! Op på tørt land igen. Nu ned i det varme sand og tørre. Og sunde sig.
Der blev ikke hvilet spor. Inde på bredden var taktikken for at slippe væk nu en anden. Den græske landskildpaddehun på 15 cm haster nu direkte tilbage til den skærmende vegetation og afsætter det typiske traktorspor i sandet.
En stor Testudo hermanni hermanni hun på 15 cm på vej gennem det varme sand på søbredden.
Dette sted er en helt anderledes biotop for græske landskildpadder, end man sådan lige forestiller sig, når man er uden personlige erfaringer fra skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Og alligevel sidder ved et skrivebord og fortæller andre om, hvor sådan nogle skildpadder lever, og hvor de bestemt ikke lever. Og hvad de kan gå på af bundlag, osv! Bemærk -iøvrigt den fine camouflage!
En lille sti fører gennem skoven langs søbredden. Hov!! -lige her så vi minsandten en stor (23-25 cm) sumpskildpadde grave æg ned i siden af stien. Hold da helt op! Så fik vi da også oplevet det.
Men der var da alligevel noget, der ikke stemte! Da den første ophidselse over synet havde lagt sig, så forekom skjoldet da betydeligt fladere end på en europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis), der ellers hører til her. Aftegningerne på rygskjoldet var heller ikke rigtige. Da vi skiftede synsvinkel, kunne vi da også klart se på hovedet, at der var tale om en , bevares meget flot, guløret terrapin. Den har jo intet at gøre her. Invasiv art. Og desværre vil den blive et stort problem for faunaen i denne sø.
 |
 |
På søbreddens klipper levede selvfølgelig mange firben. De vimsede konstant rundt på den solvarme overflade.
Vi forlod først på eftermiddagen den spændende sø og fortsatte vores søgning i flotte biotoper, hvor vi ikke havde held til at finde landskildpadder. Til sidst nåede vi frem til et spændende sted:
Capo Caccia
Denne lille halvø ved navn Capo Caccia på Sardiniens nordvestlige side domineres af bjerget Monte Timidone (faktisk kun 381 meter højt), der centralt beliggende på halvøen lader sine bjergsider skråne mærkbart ned mod Middelhavet hele vejen rundt. Naturen er voldsom og flot!
Nået frem til Capo Caccia undersøgte vi straks på dørtrinet til den flotte halvø en meget udstrakt biotop på en svagt skrånende bjergside med udpræget "marginatabund" og "marginatabevoksning"." Der var ingen landskildpadder her. Der skal nu heller ikke være fundet marginataer her(LIgesom der heller ikke skal være fundet marginataer på Sinis halvøen, hvor vi heller ikke fandt nogen i går). Først meget længere nord på. Men der var tilsyneladende heller ingen Testudo hermanni hermanni her. Eller for den sags skyld Testudo graeca graeca. Vi fortsatte og fandt længere fremme ned til vandet. Her lå en fortsættelse af den biotop, vi netop havde forladt.
Biotopen ligger lige ud til Middelhavets krystalklare vand. (Der er helt sikkert også landskildpadder ovre på knolden på den anden side af bugten!)
Her fandt vi igen noget af interesse. Her levede der græske landskildpadder af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Selvom vi nu var kommet langt hen på eftermiddagen, var der stadig liv.
Her går i eftermiddagssolen en gammel slidt græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hermanni). Dele af hornpladerne i rygskjoldet er slået af, og man ser det blotlagte, hvide, benlag.
Den lune eftermiddagssol varmer den tørre biotop igennem til brug for den gamle hun på 15 cm.
Bugskjoldet på den 15 cm store græske landskildpaddehun (Testudo hermanni hermanni).
Men hov! Dette er da ikke en græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni), der nyder aftensolen her i forårsvegetationen? Nej, det er ganske rigtigt en bredrandet landskildpadde, som her på Sardinien almindeligvis klassificeres som Testudo marginata sarda. -Men de lever da ikke her på den vestlige del af øen? De lever da kun på den nordøstlige del? -Meget muligt, men ikke desto mindre fandt vi denne unge bredrandede landskildpaddehan på 18 cm i biotopen her ved foden af Monte Timidone! Fællesbiotop med Testudo hermanni hermanni!
Testudo marginata sarda
Den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata) lever i Grækenland og det sydlige Albanien. Samt enkelte steder i Italien. Men som KUG konstaterede på denne tour, lever den i høj grad også på Sardinien. Vi fandt faktisk flere eksemplarer af bredrandet landskildpadder end af de andre arter af landskildpadde, der lever her på øen. Den smukke udgave af bredrandet landskildpadde, der lever på Sardinien, er tydeligt at se meget kraftigere, større og tungere, end de eksemplarer, der lever de andre steder. Det har derfor også været forsøgt at gøre den til underart. Mayer har i 1992 udskilt disse dyr til en særlig underart med navnet Testudo marginata sarda. Dette er dog ikke anerkendt, og navnet kan således kun bruges som angivelse af, at denne massive skildpadde er en lokal udgave fra Sardinien, men ikke som navnet på en underart.
På samme måde som vedrørende de 2 andre udgaver af landskildpadder, der lever på sardinien, nemlig den lille udgave af maurisk landskildpadde, og den smukke udgave af græsk landskildpadde af vestarten, har der været divergerende opfattelser af herkomsten på Sardinien af den store og flotte udgave af bredrandet landskildpadde, der lever her.
Men i dag er der vist enighed om, at den oprindeligt stammer fra Grækenland. Der menes at være tale om en bestand, der har formeret sig op fra udsatte eksemplarer.
Der er oplysninger om, at både tyske og allierede soldater har sat bredrandede landskildpadder ud her på Sardinien under 2. Verdenskrig. Dette er da muligt, men det er helt umuligt, at den sardiske udgave af bredrandet landskildpadde kan have ændret sit oprindelige udseende til det nuværende sardiske på så kort tid.
Videre fortælles også, at Franciskanermunke i middelalderen skal have udsat skildpadder her. Formentlig har de haft dem med på deres skibe som levende proviant (Landskildpadder kan jo som bekendt holde sig levende uden vådt eller tørt i flere måneder.) Det er da også muligt, men igen er den hengåede tid vist ikke tilstrækkelig til, at evolutionen kan have medført den ret synlige forskel på græske og sardiske bredrandede landskildpadder.
Der er desuden fundet bredrandede landskildpaddeskjolde blandt andre "gravgaver" i etruskergrave på Sardinien. Etruskerne var som bekendt et søfarende folk, der boede i Toscana omkring år 800. Også de kan have haft skildpadderne med på deres fartøjer som levende proviant. Her er nok en bedre forklaring på herkomsten af den specielle udgave af Testudo marginata, der lever på Sardinien. Der er gået lang tid siden udsættelsen. Men igen, er der gået tilstrækkelig med tid til, at den skete ændring i udseendet kan forklares?
Vi fandt flere græske landskildpadder af vestarten Testudo hermanni hermanni her i denne fællesbiotop. Her trykker en gammel hun sig i vegetationen.
Nu rask væk fra fotograferne!
Hurtigt! Ind under en beskyttende palme!
Det var blevet sent. Skildpadderne havde efterhånden gemt sig væk for natten. Tid til at finde natlogi. Vi tog til byen Alghero og så efter et hotel. Det blev Hotel Residence Europa.
Det var booket op til stor familiefest på hotellet, men der var skam et værelse til os, bare vi holdt os væk fra hotellets restaurant. Intet problem. Vi spiser helst ikke på hotellet. Det er sjovere at finde et spændende sted ude i byen.
Alghero er en by på 44.000 indbyggere. Sardinien har som de fleste steder i og ved Middelhavet haft en meget omskiftelig fortid. Derfor tales der her i byen en særlig udgave af spansk (Katalonsk). Man var nemlig i middelalderen erobret af spanske folkestammer.
Vist er der i sæsonen turister på Sardinien. Men her er ikke nær så "turistet" som i de klassiske turistfælder ved Middelhavet som for eksempel de græske øer, Mallorca, osv. Alghero er nok den mest turistprægede by, jeg har set på Sardinien. (Her er lufthavn). Men det er bestemt ikke så slemt, at det præger byen mærkbart.
Efter indcheckning på hotellet gik turen over på stranden, der selvfølgelig har en Lido Bar i denne lidt turistprægede by. Der var bestemt ikke travlt her udenfor turistsæsonen!
Efter en lang dags hårdt og krævende arbejde i biotoperne, er en fortøjningsøl ved solfaldstid bestemt ikke det værste, man har.
Læs videre på Side 3
Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10
