Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10
Sardinien KUGs forårstour 2016 Side 7 |
Lørdag den 7. maj 2016
Overskyet, dunkelt og blæsende. Det var vejret, når vi kikkede ud af vinduet om morgenen! Men vi skulle altså ud på bjerget!
Denne fine og rummelige FIAT 500 herregårdsvogn tiltalte selvfølgelig Thomas!
Der var sandelig flotte bredrandede landskildpadder i denne meget spændende og flotte biotop heroppe på bjerget. Dette blev en dag, hvor der blev gået, klatret, sprunget og balanceret en hel del!
Selvom vejret ikke var det bedste, så spottede vi for eksempel her en stor sardisk bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata sarda).
Her ses bugskjoldet på den store bredrandede landskildpaddehan.
Som det ses af tryksporet, er denne meget store han kommet gående i den høje og våde vegetation og har afsat tryksporet fra højre ind midt i billedet, hvor den er drejet rundt. Trykspor fra landskildpadder går aldrig i rette linjer. De snirkler og drejer rundt og krydser sig selv. De afspejler skildpaddens måde at færdes på. Lader sig lokke af en urt. Efter en eller to bidder videre til den næste vækst, der synes eller lugter tillokkende. Spise lidt og videre til næste plante. Osv, osv. Helt uden plan.
Her er der til gengæld trampet voldsomt! Sådan ser vegetationen ud, når de store, tunge og massive sardiske landskildpadder har haft travlt! En hun har givetvis været udsat en eller to parringsinsisterende hanner!
Set fra oven bemærker man , at en sardisk bredrandet landskildpaddehan (normalt) ikke har den stærkt vifteformede udkrængning af haleskjoldet ("brandmandshjelm"), som den bredrandede landskildpaddehan fra Grækenland (normalt) har. Det er denne udkrængning, der har givet den bredrandede landskildpadde sit navn. Så en bredrandet sardisk landskildpadde er reelt ikke bredrandet!
Ikke så bredrandet, at det gør noget!
Fieldherping, som taler for sig selv!
En flot sardisk bredrandet landskildpaddehun gik og græssede fredeligt i forårsvegetationen i en ubemandet vejr/radar/lyttestation på bjertoppen.
En stor, tung, massiv og flot sardisk bredrandet landskildpaddehun.
I dag var der kun 3 på den ubemandede lyttestation. Hende her og KUG!
Biotopen oppe på bjerget er meget speciel. Her er masser af inspiration til frilandsanlægget derhjemme.
Her i vegetationen gik en megastor sardisk bredrandet landskildpaddehan (testudo marginata sarda) (35-40 cm)
Selv for en sardisk bredrandet landskildpadde var han usædvanlig flot. Hans haleskjold var flot udkrænget som det normalt skal være på en græsk bredrandet landskildpadde i Grækenland. Men normalt ikke på en sardisk græsk landskildpadde.
Sådan så rygskjoldet ud på den store sardiske bredrandede landskildpaddehan. Haleskjoldet er næsten lige så udkrænget og takket som på en bredrandet landskildpadde fra Grækenland.
Haleskjoldet er usædvanligt iøjnefaldende for en sardisk bredrandet landskildpaddehan.
Bugskjoldet på den iøjnefaldende sardiske bredrandede landskildpaddehan (Testudo marginata sarda).
En megastor og megaflot sardisk bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata sarda). Se selv!
En stor gammel bredrandet landskildpaddehan bevæger sig langsomt gennem vegetationen.
Selvom vejret var køligt og fugtigt, var der masser af bevægelse i den store marginatahan. Man skulle flytte sig hurtigt efter ham.
Bugskjoldet af den hurtige store bredrandede han.
Igen kom en stor bredrandet landskildpadde gennem vegetationen. Denne gang en hun!
Hun var gammel og beskadiget i skjoldpladerne.
Forbløffende at se, at hun kun havde en benstump tilbage som venstre bagben. Det kunne ikke ses, når hun gik. En meget gammel skade, som tydeligt ikke generede hende.
Det var en rigtig spændende biotop her på bjerget. Men vejret blev dårligere og dårligere. Køligere og køligere. Mere og mere blæsende. Flere og flere skyer. Der var ikke rigtig mere at finde her i dag.
Vejrudsigten for i morgen var bestemt ikke bedre. Vi besluttede derfor at køre over på Vestkysten af Sardinien. Måske blev vejret bedre derovre i morgen. Måske kunne vi med lidt held finde lidt flere Testudo graeca nabeulensis derovre?
PÅ vejen tværs over Sardinien passerede vi forbi Basilica della Santissima Trinità di Saccargia. Det er en romersk basilika, som blev indviet i år 1116! Den er bygget af sort basalt og hvide kalksten fra området.
Vi kørte mod sydøst til Cabras og fandt det samme hotel som sidst, nemlig det rare Hotel Villa Canu.
Selvom et større selskab af engelske pensionister på arrangeret cykeltur (ledsagebus og ledsagende varebil til cykler) fyldte godt på hotellet, var der også et rum til os.
Søndag den 8. maj Vejret var desværre regnfuldt og køligt.
Men vi ville over på Sinis halvøen og se os om!
Thomas kommer tidligt søndag morgen spændt ud fra KUGs fine værelse i Villa Canu og konstaterer, at det ganske rigtigt småregner!
Vi kørte mod Sinis som planlagt og håbede selvfølgelig det bedste! Og på vejen derover kunne vi på afstand se, at der faktisk var færre skyer hen over Sinis halvøen, end over os her på fastlandet. Så det...
Sinis
På Sinis bevægede vi os som altid søgende igennem de lovende biotoper. Her var helt rigtigt udseende biotoper for de små sardinske mauriske landskildpadder. Det første, der i dag fangede opmærksomheden var dog denne slange.
Der var tale om en Coluber viridiflavus.
Her i sukkulenterne sad der så en meget ung maurisk landskildpaddehan (Testudo graeca nabeulensis).
Den fine lille han på 8 cm har netop gravet sig op af sandet, hvor han har overnattet. Der sidder endnu fugtigt sand på skjoldet og i øjnene.
Den fine lille hans bugskjold.
Disse sandede og forblæste områder (nærmest tørre strandenge) ud mod havet, er biotoper for den lille mauriske landskildpadde Testudo graeca nabeulensis. Flere steder ligger overfladen kun ca 1 meter over havoverfladen. Men som bekendt (bare se på de lave moler i de græske havne) er der intet egentlig tidevand i Middelhavet. Så det går fint. Der sker åbenbart ingen ødelæggende oversvømmelser her.
Læs videre på Side 8
Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10