Lørdag den 30. april 2016

Fra morgenstunden køligt og i det hele taget ret kedeligt vejr med skyer og blæst. Med andre ord ikke biotopvejr fra dagens start. Den gamle tognørd kunne jo så lige starte med at finde endestationen for den smalsporede jernbane her i Alghero.

Det lille morgentog ankommer raslende til Alghero. At man er et veltjent, gammelt, tidstypisk, veldesignet og smalsporet skinnebustog (bygget af FIAT) fra 1950erne, beskytter sevfølgelig ikke mod nutidens båtnakkede og skæmmende graffitti.

Sardinien er jernbaneentusiastens tabte paradis. EUs store strukturfonde har ryddet voldsomt op, nedlagt, ophugget og moderniseret både jernbanestrækninger og rullende materiel. Der findes dog stadig en del både normalsporede og smalsporede (950 mm) strækninger. Fra Alghero løber stadig en smalsporet strækning til den store by Sassari, hvor man kan stige om til normalsportoget. De gamle skinnebusser fra 1950erne kører flittigt frem og tilbage næsten en gang i timen. Og der er faktisk ret godt fyldt op med rejsende i toget. Ifølge et skilt på stationen har EU da også netop puttet 42 millioner Euro i denne strækning! Hold da helt op! Så kan det lille tog da køre et par år til inden det alligevel lukketid!

En ret beskadiget landskildpaddehan på halvøen Capo Caccia. Årsag? Tjaeh. -Der er tale om en lille gammel Testudo hermanni hermanni.

Vi kørte herefter til halvøen Capo Caccia igen. Vejret var trist og overskyet. En effektiv søgning i udvalgte biotoper afslørede kun 2 små gamle Testudo hermanni hermanni hanner. Der var ikke andre skildpadder fremme i det kedelige og kølige vejr.

Lille pæn græsk landskildpaddehan af vestarten. Den har nogle små skjoldskader.

Vejret blev mørkere og mørkere og tristere og tristere. Der var ikke mere at se. Til sidst opgav vi at fortsætte her. Vi genoptog færden videre nordpå langs vestkysten af Sardinien. Det lysnede lidt, og vi undersøgte en fin biotop.

 

Udover firben så vi også græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni).

En meget gammel og slidt græsk landskildpaddehun på 15 cm (Testudo hermanni hermanni!)

Vejrets svage forbedring var kun midlertidig, så efter en fortsat grundig gennemsøgning af biotopen, måtte vi alligevel opgive mere her. Vi fortsatte nordpå. Vi begav os op på den nordvestlige spids af Sardinien. Selvom vejret ikke længere var anvendeligt til at gøre herpetologiske studier i marken, kunne man jo altid være "rigtige turister". Der var jo masser at se på. Og så ville vi da også lige foretage lidt grundforskning, således at vi var klædt på til at fortsætte vores mission, når vejret måtte blive bedre.

Stintino

Vi kørte op på Sardiniens nordvestlige halvø ved navn Stintino. I det triste vejr nød vi trods alt den spændende natur heroppe og gennemgik nogle biotoper.

Også i den flotte natur her på Stintino bygges der nu i stort format hele feriebyer i pastelfarver. Flotte og med havudsigt. Med flotte gennemtrimmede træer, buske, blomsterkrukker og med masser af brede veje, klinkefortove, P-pladser og grønne veltrimmede (indfældede automatiske sprinkleranlæg i græsset) græsarealer med guldfiskedamme. Så slipper man da for den skinbarlige natur (-det billige skidt!).

Med hegn udenom det hele, og med bom og vagtbygning ved indkørslen til feriebyen, hvor der er supermarkeder, restauranter og hotel. Der er jo ingen grund til at komme for tæt på lokalbefolkningen. Uha da.

Disse byer ligger selvfølgelig lige der, hvor der indtil byggeriets start var biotoper for landskildpadder! Og der er helt lukket og slukket i disse spøgelsesbyer udenfor sæsonen. Vi kørte lige forbi den ubemandede vagtbygning.

Men udenfor disse massive nyskabelser i landskabet fandt vi så et tiloversblevet område med en oplagt biotop for landskildpadder! Der var selvsagt ingen skildpadder fremme i det triste vejr, men der var masser af de karakteristiske trykspor i vegetationen, der klart påviste, at der levede altså nogen her! Jamen så vidste vi det til senere brug i bedre vejr!

Fra nordspidsen af Stintino ser man i gråvejr øen Asinara helt i baggrunden. Mon ikke der er landskildpadder derovre på bjergsiderne? Nå, det må blive en anden gang!

Dagen kunne ikke vrides for flere resultater på dette nu sene tidspunkt, så vi kørte mod Porto Torres for at finde overnatning. Det blev Hotel Elise ved havnen.

Porto Torres har 22.000 indbyggere.

Det er en dødkedelig industri- og havneby. Havnen savner fuldstændig den charme, stemning og hygge, der normalt gennemsyrer Middelhavets mindre havnebyer. Der er prosaiske færgeforbindelser til Korsika, Spanien, Frankrig og Italien. Resten af havnen er består ligeledes af effektive arealer med kraner og forblæste havnemoler i beton med tung lastbilkørsel overalt. Og herudover består byen stort set kun af industribygninger, industriområder især med rædselsfuld petrokemisk industri, lejekaserner og mere tristesse. En travl og effektiv by.

Byen er grundlagt af en berømt romer, nemlig Julius Cæsar. Men der er kun enkelte antikke seværdigheder (f. eks. især Basilica di San Gavino), og så færdig!

Hvis du bare er på ferie på Sardinien og ikke har egentligt ærinde her i området, så hold dig roligt væk. En hvilkensomhelst anden by på Sardinien er en stemningsfyldt perle i sammenligning med Porto Torres.

Når man stod med Hotel Elise på højre hånd kunne man nemt forveksle Porto Torres med en trist dansk provinsby i regn og blæst i oktober måned. -Lige bortset fra daddelpalmen.

I aften skulle vi have noget helt andet. Så det blev til et besøg i et pizzeria på byens hovedgade, hvor man bagte pizzaerne i stenovn med brændestykker på hver side af stenpladerne, hvorpå pizzaerne skubbedes ind. En ung mand tilførte løbende frisk brænde. Sådan skal pizza altså smage! At I bare ved det!

Søndag den 1. maj 2016

Var det ikke koldt og blæsende i går, så var det det i dag! Og overskyet. Der vile ikke være noget at se på i biotoperne i det vejr. Istedet kunne vi tage over på den østlige del af Sardinien og se efter endemiske hulesalamandre! I hulernes evige mørke er vejret jo helt ligemeget!

På vej ud af byen gjorde vi lige holdt. Der ankom et lydløst tog. Normalsporet ender i det kedelige vejr i den kedelige havnestation på den kedelige havn i den kedelige by Porto Torres. Toget er spritnyt. Netop leveret fra CAF i Spanien.

Vejene på Sardinien er i topklasse, takket være EUs strukturmidler. Skiltningen er overalt tiptop, og man har ingen problemer med at finde frem. Kun med at vælge hvortil! Som det ses, blev vejret meget bedre inde midt på Sardinien. Men temperaturen var altså ikke meget over 10 grader heroppe!

Helt og aldeles siestastille i den lille bjergby midt inde i Sardiniens bjerge denne søndag den 1. maj 2016. Til højre ses iøvrigt KUG-bilen. En Renault Captur er en fin højbenet sag til biotopkørsel! Og ikke for stor til de små veje.

Udenfor rådhuset på det lille torv i den lille by sidder man og får dagen til at gå til spisetid (Konerne er jo hjemme. Blandt andet for at sørge for aftensmaden!) Tik-tak! Tiden går så småt. Her ruttes der ikke med de offentlige midler! Der er ikke engang en bænk! Hvor er iøvrigt de unge mennesker?

Bjergene i det indre Sardinien er ikke høje, men her er altså rigtig smukt. Biotoperne ser skam fine ud, men temperaturen i dag er kun lige over 10 grader. På et tidspunkt, hvor solen havde været væk en times tid, var vi i dag nede på 6 grader C her i bjergene! Så vi brugte ikke tid på at lede efter skildpadder (Selvfølgelig prøvede vi flere steder!). Ikke lige det vejr vi havde i hovedet, da vi planlagde denne tour. Som sagt var dette forår ekstremt i hele Europa!

Som på Balkan er de fleste vejskilte på Sardinien gennemhullede af skud fra jægere, der hernede åbenbart arbejder massivt på at underbygge folks fordomme om jægere som skydegale båtnakker. Meget udsat for skud var iøvrigt også de (mange) skilte, hvor der stod "Jagt forbudt" (Divieto di caccia).

KUG var jo kørt helt herover mod østkysten for at lede efter de grotter, hvor den for Sardinien endemiske (findes kun her) hulesalamander Speleomantes supramontis lever. Billedet foroven er fra det bjergområde, hvor de skulle være. De koordinater, som KUG var i besiddelse af, viste ikke det rigtige sted. Enten pga forkerte/unøjagtige oplysninger eller pga forkerte/unøjagtige kalibreringer. Vi runderede i områderne i nogle timer, men gav så op. (Det bliver så næste gang!)

Sardiniens bjergrige indre er værd at komme efter. På sardinien findes rigtig nok sandstrande lige så flotte som i Caribien, men der bør man ikke blive hele ferien som turist. Hele øen er en oplevelse!

Drimia maritima vokser overalt på Sardinien ligesom på Balkan. Selvom det er en løgplante, har jeg set bredrandede landskildpadder spise af den på Peloponnes. Der var ingen bidmærker fra landskildpaddenæb i bladene her.

 

Hen på dagen besluttede vi at køre tilbage til Porto Torres og booke os ind på Hotel Elise igen. Vi skulle jo gerne op på halvøen Stintino i morgen og fortsætte touren, hvis vejret tillod det. Så vi vendte tilbage og kikkede igen på det ottekantede tårn, der står mellem hotellet og havneområdet. Tårnet er fra middelalderen og hedder det aragonesiske tårn.

Efter den gode aftensmad insisterede værten på, at vi lige måtte prøve hans helt egen specialfremstillede Mirto. Mirto er nationaldrikken på Sardinien. Den laves på myrteplanten. Den findes i 2 udgaver. Rød Mirto laves af bærrene og hvid Mirto laves af blomsterne. Den røde er bedst. Det var sandelig også værtens mening, så...

Mandag den 2. maj 2016

Hele Sardinien var overskyet. Det var igen køligt og blæsende. Men når man fra KUGs værelse på Hotel Elise kikkede over mod halvøen Stintino, så så det ud til, at solen skinnede derovre. Fint nok! -Det var jo lige der vi skulle hen i dag!

Vi tog op til den biotop på Stintino, som vi i forgårs havde konstateret havde trykspor fra landskildpadder. I den skarpe (men kolde) sol var der heroppe på den smalle halvø et overvældende lys, som vi kender det fra Skagen herhjemme. Det betyder rigtig meget, når der er hav næsten hele vejen rundt til at reflektere og forøge solskinnets lystemperatur! Og vi konstaterede i den flotte middelhavssol, at der rigtignok var landskildpadder her. Nemlig græske landskildpadder af vestarten Testudo hermanni hermanni.

En gammel Testudo hermanni hermanni hun på 15 cm, der i sin høje alder ikke længere har synlige vækstringe.

Men her ligger da en græsk landskildpadde, der ikke kommer til at gå omkring mere på denne Jord! Det er ikke længe siden, at den døde. Hovedet er væk. Spist af et dyr?

Igen en gammel Testudo hermanni hermanni han på 13 cm. Vækstringene er væk på grund af alder. Den er ret flad i skjoldet.

Og lad os så komme videre frem i biotopen! Væk, væk!

Bugskjoldet på den græske landskildpaddehan.

Det blæste voldsomt fra vest her i biotopen. Næsten hver eneste dag på denne forårstour til sardinien blæste det voldsomt fra vest!

Her vandrer en lille ung græsk landskildpaddehan (Tetudo hermanni hermanni) gennem den sparsomme vegetation på de golde klipper.

Det var en køn lille sag på 8 cm. Men faktisk et fuldvoksent eksemplar.

Her kommer en lille tussegammel græsk han på 9 cm gennem den stenede biotop. Man kan høre den i forvejen. De løse sten rasler under de små, lette skridt. -Indtil den ser fotografen og stivner!

 

"Nåeh, det var bare KUG! -Vi må videre! "

Der kommer vel turister her i massevis senere på sæsonen, således at de voldsomme investeringer og omfattende anstrengelser med at udradere den ægte natur, og dermed også skildpaddebiotoperne, kan betale sig hjem? Den eneste bil på parkeringsarealerne i dag var KUG-bilen henne i svinget. Ovre til højre går der endnu landskildpadder i den afsnørede biotop, der strækker sig ned mod vandet, hvor klippen går lodret ned. De sanitære forhold er en tikkende bombe under både ferieby og skildpadder. I skildpaddebiotopen så nogle parallelt løbende plastikrør med diameter på ca 10 cm. Rørene ligger i vegetationen ovenpå klippen, og de stopper ca halvvejs nede i biotopen på skråningen. Man kunne tydeligt lugte, at der var tale om husspildevand (for at sige det diplomatisk) oppe fra feriebyen. Man har altså ikke fundet, at der også var kapital nok til at sprænge kloakafløb ned i klippen? Eller er det midlertidigt under byggeriet? Problemstillingen er jo kendt fra Grønland. Vand- og kloakledninger kan ikke bare graves ned i klippen. Men folk kan jo bare holde sig væk derovre fra naturområdet(Det gør de utvivlsomt! Der var snasket omkring rørenes udmundinger med kraftig lokumslugt). Klipperne er rent grundfjeld her. Der ligger kun et lille drys jord/sten ovenpå. Grunden kan ikke absorbere nogetsomhelst! Men hverken skildpadder eller andet normalt liv kan da overleve en sommer i den slags. Og hvad med lugten, når det snart vælter ud af fyldte rør hver dag? Og der er over 30 grader C. Vinden kommer jo ind fra vest, og bærer duften ind over husene. I min gamle latinbog i gymnasiet stod en linie, som jeg straks erindrede her:"Kystens beboere forfriskedes af de liflige vinde."

Hov, der var da en! Næeh, det er et tomt skjold! Desværre!

Endnu en død græsk landskildpadde!

Igen et tomt græsk landskildpaddeskjold. Denne gang meget gammelt.

Vi forlod denne biotop og fandt flere, som vi gennemgik. Vi fandt ingen landskildpadder og heller ikke spor af landskildpadder (trykspor, ol.). Men i en biotop fandt vi skjolde fra døde græske landskildpadder, så på et tidspunkt har der da levet nogen af slagsen her. Hvad var der sket? Til sidst fandt vi en biotop med de karakteristiske trykspor fra landskildpadder. Men nu var det meget sent, så der var ingen fremme.

Tilbage til Porto Torres. På en fabelagtig fiskerestaurant med åben grill blev det til fisk i mange afskygninger. Det var på det hyggelige Osteria La Tavalozza. Og først en enkelt toubadur (med guitar), så to (nu 2 guitarer), så tre (piano) og endelig 4 (tromme), spillede og sang smeltende sange.
(Ren Lady og Vagabonden). Formidabelt! Det tog nogle Mirto at komme igennem! Natten blev igen tilbragt på Hotel Elise. Heller ikke her kunne bare en enkelt af de skiftende portierer tale andet end sardisk eller italiensk. Til nød lidt fransk. I en international havneby og med internationa færgefart!

Læs videre på Side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10