Startside Denne artikel er senest opdateret i september 2023

Bundlag

Indholdsfortegnelse: I feltet til højre opregnes overskrifterne i denne artikel

Hygiejnehypotesen, Herunder opregnes først forskellige slags bundlagsmaterialer, der alle er velegnede for indendørs terrarier til europæiske landskildpadder, Det naturlige bundlag (Jord, grus, sand, sten, mv), Pyntebark/barkflis, Træflis/bøgeflis, Kokosfiber/kokoshumus, Akvariegrus, Spagnum/tørv, Skovbund, Bio Zoobstrat, Bundlagsskift, Uegnet bundlag som må frarådes:, Avispapir, Granuleret majs, Hampestrøelse/tørret hamp, Hø, Høvlspåner, Kattegrus/kattestrøelse, Savsmuld, Fugtigt bundlag er vigtigt, Vandtæt bund i terrariet, Hvorfor er det så vigtigt?, Hatchling culture failure, Tobleronetoppe, Små sorte fluer (Pukkelfluer) i terrariet, Særligt om russiske landskildpadder, Konklusion, Bioaktivt bundlag, Bænkebidere.

I et frilandsanlæg udendørs er valget af bundlag sjældent forbundet med de store overvejelser. Det giver hurtigt næsten sig selv. I naturen går skildpadderne i deres biotoper på bundlag af mange slags i form af jord, grus, sand, sten og utallige blandinger af dette. Så man kan for så vidt bare lade frilandsanlægget indrette på den jordbund, der nu en gang er der, hvor det skal være. Det vil helt af sig selv udgøre et naturligt bundlag for skildpadderne.

Læs Frilandsanlæg (skildpaddegård).

Men i et indendørs terrarie er det bestemt ikke ligemeget, hvad man anvender til bundlag. Bundlaget i et indendørs terrarie til landskildpadder er ikke bare et tilfældigt gulv, hvor det ene materiale kan være lige så godt som det andet. Også her, som ved de andre valg man træffer vedrørende sit skildpaddehold, er det hensynet til skildpaddens trivsel og sundhed, der skal gå forud for ejerens bekvemmelighed, og forud for, hvad der umiddelbart forekommer mest praktisk.

Bundlaget er fundamentet for terrariets mikroklima og herunder luftfugtigheden og renheden af luften i skildpaddens helt nære atmosfære og i skildpaddens umiddelbare omgivelser. (En landskildpadde tilbringer jo hele sit liv direkte ovenpå jorden, og den graver sig mere eller mindre ned i den engang imellem). Man skal derfor lige overveje nogle ting, før man fylder noget i bunden af terrariet.

Du skal nemlig huske på, at i indendørs terrarier vil der sædvanligvis være et helt anderledes tørt miljø og "klima", end i naturen. Også selvom den natur, som skildpadderne oprindeligt kommer fra, kan forekomme at virke nok så varm og tør. Det er den ikke døgnet rundt og slet ikke året rundt! Denne unaturlige tørke i indendørs terrarier skal imødegås. Bundlaget skal altid holdes fugtigt.

Mit øverste indendørs terrarie i august 2005. På dette tidspunkt var bundlaget et 5 cm tykt, velfungerende dække af fugtig barkflis (pyntebark). For at holde på fugtigheden og beskytte træbunden i terrariet var der med tegnestifter monteret et stykke voksdug i bunden. Senere er jeg gået over til at lægge en plastikbakke i bunden af hvert indedørs terrarie. Jeg har gennem årene afprøvet de fleste former for bundlag. Nu anvender jeg kokosmuld udført som bioaktivt bundlag. Læs sidst i artiklen.

Hygiejnehypotesen/hygiejneteorien

Når man henter materialer og ting ind i sine terrarier udefra, hvadenten der er tale om fra naturen eller forretninger eller andre steder, så er det normalt ikke påkrævet at behandle (sterilisere) emnerne inden brug. Hverken ved at varme det, eller ved at fryse det ned. Nogle koger det og tørrer det bagefter.

Nogle varmlufttørrer det i en ovn. Alt dette er bestemt velment, men faktisk helt unødvendigt. Nogle fryser det ned i nogen tid inden brug. Forudgående ophold i fryseren inden brug har faktisk slet ingen effekt på kim, bakterier og smådyr. Og det er, som sagt, overflødigt.

Jeg behandler for eksempel ikke pyntebark eller barkflis, mv. Jeg behandler heller ikke sand, grus, sten, grene, trærødder, osv, som jeg tager i naturen til mit terrariebrug. Disse ting bliver da ikke pludseligt farlige af, at man bruger dem i åbne skildpaddeerrarier, hvor der frisk luft/luftudskiftning hele tiden.

Der er heller ingen, der forbehandler tingene i naturen i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, for at skildpadderne skal have bedre livsforhold i hjemstavnsbiotoperne. Ubehandlede materialer fra naturen er iøvrigt en stor hjælp, idet smådyrene (som du ikke ser) faktisk hjælper til med at holde bundlaget rent. Og hvis du ønsker et egentligt bioaktivt bundlag, så er det ret vigtigt! (Læs om bioaktivt bundlag sidst i artiklen).

Men vigtigste effekt af ubehandlede emner fra naturen: Man skal ikke gøre det indendørs hold så sterilt, at skildpadderne får problemer med immunforsvaret, når de senere bliver sat ud i det fri, hvor intet er sterilt. Faktisk er man mere og mere ved at blive bevidstgjort om, at et liv i alt for sterile omgivelser hæmmer udviklingen af et relevant immunforsvar. At risikoen for at pådrage sig alskens sygdomme derfor øges voldsomt. Dette gælder faktisk alle levende skabninger, også mennesker. Begrebet har iøvrigt et navn: Hygiejnehypotesen.

For eksempel har nye undersøgelser dokumenteret, at tarmfloraen, mv, hos mennesker i den vestlige verden i dag indeholder voldsomt færre bakterier og andre vigtige livsfomer for vores økosystem (mennesket er biologisk set ikke et individ, det er et økosystem), end tarmfloraen hos mennesker i "uciviliserede" områder, som for eksempel jungler, regnskove, mv.

Vi lever simpelthen alt for beskyttet og sterilt. Immunforsvaret er derfor mere eller mindre defekt os os. Man mener, at dette ligger bag mange af vores ret nye sygdomstyper, og at dette er grunden til, at vestlige mennesker pådrager sig allehånde infektionssygdomme, når de rejser udenfor EU og USA,mv.

I min ungdom sagde man kækt: "Man skal have 7 pund skidt om året!" Det ser ud til, at man havde mere ret, end man vidste!

Dette gælder alle levende organismer og da også for skildpadder!

Iøvrigt bliver også for eksempel den varmebehandlede udgave af barkflis, som du køber i dyreforretningerne alligevel nemt hjemsted for små sorte fluer (pukkelfluer, ikke bananfluer), når der er gået nogen tid. Fuldstændig som den ubehandlede.

Herunder opregnes først forskellige slags bundlagsmaterialer, der alle er velegnede for indendørs terrarier til europæiske landskildpadder.

Det helt naturlige bundlag: Jord, grus, sand, sten, mv

Jord/grus/sand/sten er det bundlag, de europæiske landskildpadder gennem millioner af år af gode grunde har tilpasset sig i naturen. Jeg har i deres hjemlande set græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri), bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera) gå i biotoper med vidt forskelligt jordbund.

Jeg har således set dem leve i områder, hvor grunden bestod af jord, af gruset jord, af leret jord, af jord blandet med småsten, af rent ler, af småsten med spredte mindre områder af jord eller grus, af rent grus, af grus iblandet lidt jord, af grus blandet med små og store sten, og også af klippegrund (grundfjeld) med spredte områder med jord og eller grus. På Balkan består grus og sten som regel af kalkgrus og kalksten.

Jeg har videre set disse europæiske landskildpaddearter leve helt tilpasset i lyse skovbiotoper, hvor jordbunden udelukkende bestod af nedfaldent, tykt egeløv, der nedenunder var blevet til nærmest spagnum. På samme måde har jeg set græske landskildpadder gå i pinjebiotoper, hvor bunden bestod af et tykt lag nedfaldne fyrrenåle.

Græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni boettgerii) i sandet biotop på bredden af Struma floden i Bulgarien

Selv i glohede, knastørre sandklitter ved havet har jeg bemærket velfungerende landskildpaddebiotoper for græsk og bredrandet landskildpadde. Skildpadderne levede i rent sand og atter sand.
Det forholder sig altså således, at græske og bredrandede landskildpadder i naturen er langt større generalister mht valg af biotoper og dermed jordbunden i de valgte biotoper, end hvad mange forestiller sig.

Vælger du derfor jord/grus/sand, eventuelt i indbyrdes forskellige blandingsforhold, kan ingen argumentere sagligt imod dit valg af bundlag. Dog skal du nok undgå visse former af sand. Det meste danske sand indeholder kvarts, som skærer i hornhinderne, hvis/når skildpadderne får sand i øjnene.

Græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) i sandet/gruset på bredden af Lago di Baratz på Sardinien.

Til voksne europæiske landskildpadder (jeg holder ikke selv voksne landskildpadder indendørs) ville jeg nok vælge en blanding af enten jord eller spagnum blandet med grus og eller sand i forholdet 2/3 jord/spagnum til 1/3 grus/sand. Det skal holdes fugtigt. (Se senere.)

Jorden kan du tage fra haven eller andre steder udenfor. Det kan også købes. For eksempel på sten/materialepladser, hvor man normalt kan hente selv små mængder. (Her købes også nemt sand, grus og sten.) Kategorien harpet muld anbefales. Spagnum købes for eksempel i plantecentre.

Til helt små unger er en blanding af enten jord eller spagnum blandet med grus og eller sand også fint. Det skal holdes fugtigt. Det har jeg tidligere anvendt med fine resultater. Dog bruger jeg af særlige grunde i dag kokosmuld, som holdes fugtigt. (Se senere).

Nogle former for sand indeholder kvarts og andre skarpe ting, som er skadelige for skildpadderne at få i øjnene. Hvis du bruger strandsand, som du selv henter på stranden (tilladt at hjemtage i mindre mængder til eget brug, men ulovligt at hente i større mængder efter de danske miljøbestemmelser), er sandskornene slebet runde af bølgeslagene, og sandskornene har som følge heraf ingen skarpe kanter. Det er derfor fint at anvende til bundlag.

Men det er ikke ligemeget, hvilken strand, sandet kommer fra. Du skal måske være indstillet på at vaske det igennem før brug. Man kan købe sand og grus til industrielt brug (sandblæsning, bremser til jernbanetog), som har fået afrundet kanterne, så det er også velegnet. Man kan også vælge at købe egentlig akvariegrus (mere om akvariegrus senere).

Hvis du vælger organisk plantemateriale som for eksempel fyrrenåle eller vissent løv, eller måske ligefrem spagnum, er det (efter hvad jeg som nævnt ovenfor har set) heller ikke bundmateriale, der på forhånd kan afvises som fremmed for europæiske landskildpadder.

Jeg brugte for mange år siden forskellige af disse emner fra naturen, herunder også groft strandgrus (noget af det fine strandgrus fulgte uundgåeligt med). Men jeg bruger ikke længere nogen dele af det ovennævnte naturlige bundlag i form af jord/grus/sand, fordi skildpaddeungerne bliver grå og triste at se på, hvis bundlaget holdes tørt, og bundlaget derfor støver voldsomt.

Støv er iøvrigt skadeligt for skildpaddens luftveje, og tørt bundlag er desuden i det hele taget meget uhensigtsmæsigt, (dehydrering, mv) jfr. senere.

Når bundlaget holdes fugtigt, hvad det absolut skal (læs om det senere), bliver skildpadderne smurt ind i det, når de graver sig ned i bundlag indeholdende jord. Skildpadderne bliver derfor hurtigt triste at se på (hvis bundlaget rummer forskellige jordblandinger), når resterne af bundlaget bagefter bliver siddende på skjoldet og tørrer.

I mine indendørs terrarier er der af gode grunde ikke tæt beplantning, der ligesom i naturen (og i et tæt beplantet frilandsanlæg) kan tørre skildpaddeungernes skjolde rene og polere dem flotte, når de bevæger sig gennem vegetatione. Derfor forlod jeg igen dette bundlag.

Hvis du anvender jordblandinger som bundlag, kommer der let små sorte fluer (Pukkelfluer -ikke bananfluer). Læs om dette fænomen senere. Jordblandinger kan også anvendes til bioaktivt bundlag, hvis du ønsker et sådant bundlag. Læs herom sidst i artiklen.

Pyntebark/barkflis

Som bundlag anvendte jeg tidligere i mange år findelt pyntebark/barkflis. Det fungerede fint.

Køb det for eksempel i plantecentrene. Fås også i dyreforretningerne. Det findes i en grov udgave til havebrug og i en finere udgave til pottebrug. Jeg brugte selvfølgelig den fine udgave til pottebrug.

Hvis du køber barkflis til krybdyr i dyreforretningerne, får du en varmebehandlet udgave. Det er da sikkert fint, men jeg har aldrig haft problemer med, at barken ikke var behandlet. Der er bare en enorm prisforskel. Det skal som alle bundlag til landskildpadder holdes fugtigt (læs om det senere). Brug for eksempel en lile børnevandkande. Det er erfaringsmæssigt ikke nok at spraye.

Du skal ikke lade dig skræmme af, at de enkelte stykker barkflis kan virke store i forhold til små skildpaddeunger. Barkflis kan jo være meget groft i strukturen. Landskildpaddeunger har kun godt af at skulle bruge benene voldsomt for at bevæge sig rundt i terrariet. Det giver en tiltrængt motion og styrker benmusklerne.

Da jeg brugte pyntebark som bundlag, vandede jeg pyntebarken med en lille vandkande, for at gøre og holde den fugtig. (En forstøver dur ikke. Fugten herfra fordamper meget hurtigt!) Denne fugtige pyntebark holder en hel vintersæson, og der fyldes derfor kun frisk pyntebark i kasserne en gang om året, nemlig lige før skildpaddeungerne tages ind i oktober.

I løbet af vinteren begynder den fugtige pyntebark at lugte som en efterårsskov i stille vejr, og det er jo ikke så værst.

Der kommmer let små sorte fluer (pukkelfluer -ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag. De kommer, uanset om der er tale om varmebehandlet materiale, eller ej (læs om dette fænomen senere). Jeg vender dog ikke tilbage til igen at anvende bøgebarkflis eller anden barkflis til bundlag for mine små landskildpaddeunger.

Træflis/bøgeflis

Jeg har også tidligere i en årrække anvendt bøgeflis/træflis som bundlag. Det fungerede også rigtigt godt for mig.

Det skal holdes fugtigt, og er lige så nemt at holde fugtigt som pyntebark. (Læs om fugtigt bundlag senere).

Barkflis fås i sække i de fleste dyreforretninger, på reptilmesserne og på nettet. Jeg vandede det med en lille vandkande, ligesom når jeg skulle holde barkflis/pyntebark fugtigt som bundlag.

 

På samme måde som barkflis får fugtig træflis med tiden den samme behagelige lugt som en efterårsskov.

Dette bundmateriale blev også kun skiftet en gang om året. Dette skete hvert efterår, når en ny indendørs sæson startede.

Jeg har hørt at nogle skildpaddeholdere, som holdt deres landskildpadder på bøgeflis, at de skal have oplevet, at deres skildpadder forspiste sig på bøgeflisen, og måtte til dyrlæge.

Jeg har aldrig selv haft problemer med at anvende (fugtigt) træflis til mine små landskildpaddeunger.

Der er dog oplysninger om, at træflis kan sætte sig fast i halsen på landskildpadderne, når de har spist af det. Dette problem har jeg aldrig selv oplevet.

Jeg vender dog ikke tilbage til igen at anvende bøgeflis eller anden træflis til bundlag for mine små landskildpaddeunger.

Der kommmer let små sorte fluer (pukkelfluer -ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag (læs om dette fænomen senere).

Hvis skildpadden forspiser sig på bundlaget, er det som regel af en særlig grund: Du skal dog lige gøre dig klart, at skildpaddens eventuelle spisning af ufordøjelige emner kun lader sig gøre problemfrit, såfremt skildpadden udelukkende fodres med det korrekte, fiberrige foder.

Det er faktisk fibrene, der "bringer" emnerne gennem skildpaddens tarme og ud igen. Hvis skildpadden fodres med de alt for "sædvanlige" fiberfattige og næringsrige foderemner i form af supermarkedsgrønt, mv, (kan ses på den våde og splattede afføring), bliver de ufordøjelige foderemner ofte i skildpadden og giver den tarmslyng!

Kokosfiber/kokoshumus/kokosmuld/cocopeat/ (Samme produkt - mange navne)

Gennem mange år har jeg efter mange eksperimenter med forskellige typer af bundlag brugt kokosfiber som bundlag i terrarierne. De ovenfor omtalte bundlag af træflis eller pyntebark havde jeg sådan set ikke dårlige erfaringer med, men jeg er nu gået over til kokosfibre som bundlag i mine skildpaddeterrarier.

Kokosmuld har en PH-værdi på 5-6, hvilket må anses for udmærket. PH-værdien i spagnum er for eksempel 3,5-4,5, hvilket faktisk er for surt!

Kokosmuld har i årevis af herpetologer været anvendt til bundlag i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som nemt kan gøres og holdes fugtigt, og som er i stand til meget længe og vedholdende at holde på fugten. (Brug en lille børnevandkande til hyppig vanding af bundlaget).

Det er vigtigt, at skildpadderne holdes på fugtigt bundlag. (Læs herom senere).

Det har også vist sig, at på et bundlag af kokosfibre holder de små skildpaddeunger deres skjolde helt rene. Hvis man bruger for eksempel jord eller spagnum som bundlag, vil dette materiale lettere klæbe til/tilsmudse skjoldene.

Jeg har meget gode og positive erfaringer med kokosmuld. Dette bundlag skifter jeg kun en gang om året i mine små terrarier. Det fungerer tiptop som bundlag i et indendørs terrarie til europæiske landskildpaddeunger.

Jeg kender efterhånden en hel del skildpaddeoldere og avlere, der med godt resultat anvender dette materiale som bundlag til indendørs hold af landskildpadder. Mange blander det op med grus eller jord inden anvendelsen. Jeg bruger det rent.

Kokosfiber funger også fint, hvis man ønsker et bioaktivt bundlag. Læs om dette senere i artiklen.

Kokosfibre fås som knastørt materiale, pakket som stænger, plader eller "bricks". Det lægges i vand og svulmer herved op til et 6-8 gange større rumfang, og kan nu anvendes direkte.

Det fås i udgaver fra meget fint til ret groft og trevlet. Alle finheder kan anvendes. Jeg tror, at jeg er mest tilfreds med den grove. Jeg har købt mit på reptilmesser og på nettet. Det fås også i dyreforretninger. Se senere.

I de senere år har det også kunnet købes i Ikea og lejlighedsvis i supermarkeder som f. eks. Lidl og Aldi. Det sælges også under betegnelsen kokossubstrat og cocopeat. Der fås efterhånden også mange udgaver af cocopeat i plantecentrene. MEN:

NB! ADVARSEL om gødningsberiget kokosmuld. Jeg kan ikke afvise, at det kokosmuld, som du køber i supermarkederne, Ikea og plantecentrene (det er jo beregnet til planter) er tilsat gødning. Nogle gange står det på indpakningen, at der er tilsat gødning. Nogle gange gør det altså ikke, selvom der rent faktisk er tilsat gødning! Vil du være på den helt sikre side, så hold dig udelukkende til kokossubstrat til reptiler.

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i bundlaget, og det er jo her den fugtige kokos. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken. Det er jo ikke til at vide præcis hvilken slags ammoniak, kemiske stoffer (nitrat og nitrit) iøvrigt, mv, som tilsat gødning indeholder. Formentlig vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer gennem den fugtige gødede kokos.

Der har været rigtig mange "uforklarlige dødsfald" blandt landskildpadder og landskildpaddeunger i terrarier og vinterhi-kasser i de senere år. Disse skildpadder har gået på bundlag af kokosmuld fra Ikea og byggemarkeder. Forklaringen er åbenbart forgiftning fra industrielt gødningsberiget kokosmuld?

Kokosmuld uden tilsat gødning køber du i udgaver direkte pakket til reptiler (Skildpadder) på reptilmesser, i dyreforretninger og på nettet. Se messekalender her: https://reptilmessesyd.dk/messekalender

Der kommmer let små sorte fluer (pukkelfluer -ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag. Læs om dette fænomen senere.

 

 

Kokosfiberbundlag er nemt at grave sig ned i for skildpaddeungerne. Og op igen!

Akvariegrus

En enkelt vinter for år tilbage afprøvede jeg akvariegrus som bundlag. Jeg anvendte en sortering med korn på 1-3 mm.

Den type, som i mine gamle akvariedage for år tilbage blev betegnet som udvasket flodgrus.

Valget af denne type akvariegrus skyldes ønsket om at undgå emner/korn med skarpe kanter, som for eksempel kvarts.

Grunden til, at jeg nu forsøgte mig med grus, skyldtes en tro på, at jeg ved at vælge dette bundlag frem for træflis ville undgå de små sorte fluer (ikke bananfluer, men mindre), der uundgåeligt følger med, når man anvender det nødvendige fugtige, organiske bundlag. (Læs om små sorte fluer senere).

Også akvariegrus fungerer fortrinligt som bundlag, men jeg har bemærket, at de neglelakpletter, som jeg anbringer på skildpaddeskjoldene for at kunne identificere hver enkelt skildpadde, let slibes af i gruset, som skildpadderne jo graver sig ned i. Og der kommer (næsten) lige så mange af de små sorte fluer, som når der anvendes træflis og barkflis.

Det har også vist sig, at hvis/når de små unger havner på ryggen, er de ikke i stand til at vende sig selv tilbage i samme omfang som for eksempel på et bundlag af barkflis eller kokostrevler.

Gruset er simpelthen for løst til, at skildpadderne kan få fast anlæg til deres ben, når de prøver at vende sig. Desuden vejer fugtigt akvariegrus i den nødvendige mængde voldsomt meget. Og det er vigtigt, at bundlaget holdes fugtigt (læs mere om dette senere). Udgiften til indkøb er også betragtelig, når mine 4 indendørs terrarier skal fyldes op i bunden. Akvariegrus er ret dyrt. -Så jeg vendte tilbage til kokosfiber igen!

Spagnum/tørv

Spagnum er efter mine erfaringer i grunden ikke så ringe som bundlag, og jeg har tidligere anvendt det uden problemer. Jeg holdt det selvfølgelig fugtigt. Det er vigtigt , at skildpadderne holdes på fugtigt bundlag. (Læs mere om fugtigt bundlag senere). Spagnum til bundlag i terrarier til skildpadder skal være i den udgave, der kaldes ugødet spagnum.

Jeg har brugt både gødet og ugødet spagnum, og mine skildpadder har været helt ligeglade, om der var tale om det ene eller det andet. Jeg har måske bare været heldig, så vil du være helt på den sikre side, så vælg ugødet spagnum.

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i den fugtige spagnum. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken.

Det er jo ikke til at vide præcis hvilken slags ammoniak, mv, som tilsat gødning indeholder. Måske vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer fra den fugtige gødede spagnum. Der har været en del "uforklarlige dødsfald" blandt landskildpadder i terrarier og vinterhi-kasser i de senere år. Måske forklaringen er forgiftning fra industrielt gødningsberiget spagnum som bundlag?

Det er en god ide at blande spagnum med grus og/eller sand, når man anvender det som bundlag til skildpadderne.

Det oplyses af mange skildpaddeholdere, at hvis man bruger spagnum som tørt bundlag, dannes der voldsomt meget støv, der sætter sig i skildpaddernes øjne og luftveje.

Men det skal jo bestemt heller ikke være tørt. Det skal holdes fugtigt! (Brug en lille børnevandkande). Det oplyses yderligere rundt omkring, at skildpadderne kan finde på at spise af det, og dette har angiveligt nogle gange medført kedelige resultater som for eksempel tarmslyng. Jeg har aldrig haft problemer i den retning.

Lad mig slå fast med det samme: Det kan ikke undgås, at der smutter noget af bundlaget med ned, når skildpadden æder af det foder, der lægges i terrariet. Det er også helt naturligt, at skildpadden ind imellem æder direkte af bundlaget. I naturen æder skildpadderne også ind imellem direkte af jord, grus og småsten, mv, som de færdes på.

Hvis en skildpadde i fangenskab skulle æde så meget af terrariets bundlag, at det ender med forstoppelse og for eksempel tarmslyng, er det som udgangspunkt skildpadden og skildpaddeholdet, der er noget galt med, ikke bundlaget. (Med mindre der er valgt et helt uegnet bundlag).

Du skal dog lige gøre dig klart, at skildpaddens eventuelle spisning af ufordøjelige emner kun lader sig gøre problemfrit, såfremt skildpadden udelukkende fodres med det korrekte, fiberrige foder. Det er faktisk fibrene, der "bringer" emnerne gennem skildpaddens tarme og ud igen. Hvis skildpadden fodres med de alt for "sædvanlige" fiberfattige og næringsrige foderemner (kan ses på den våde og splattede afføring), bliver de ufordøjelige foderemner ofte i skildpadden og giver den tarmslyng!

Der kommmer let små sorte fluer (ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag (læs om dette fænomen senere).

Spagnum fungerer fint i et bioaktivt bundlag. Læs mere om dette sidst i artiklen.

Man skal dog være opmærksom på, at spagnum udgør et meget surt bundlag, fordi ph-værdien i spagnum er meget lav. PH-værdien i spagnum er for eksempel 3,5-4,5, hvilket faktisk er for surt! (Kokosmuld har for eksempel en PH-værdi på 5-6, hvilket må anses for udmærket).

Skovbund

Hvis du har mulighed for det, kan du hente dit 100 % naturlige og velfungerende bundlag til små landskildpadder i skoven.

Find en skovbund under meget gamle løvtræer. Skub de helt løse tørre blade bedst muligt væk. Herefter graver du med en graveske, lille skovl, og lignende, de således frilagte øverste 5-10-15 cm skovbund af, og tager det med hjem.

Skovbunden fordeles i bunden af dit terrarie ligesom andet bundlag. Dette bundlag skal selvfølgelig som alle andre bundlag til europæiske landskildpadder holdes fugtigt (brug en lille børnevandkande).

(Læs mere om fugtigt bundlag senere). Bundlaget dufter som, ja, skovbund! Der kommmer let små sorte fluer (ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag (læs om dette fænomen senere).

Skovbund fra naturen fungerer fint i et bioaktivt bundlag. Læs mere om dette sidst i artiklen.

Bio Zoobstrat

Du kan også købe dit helt naturlige bundlag færdigblandet til brug.

Der findes et produkt, som udgør et fix og færdigt bundlag lige til at hælde ud i terrariet.

Biosubstrat bestående af en færdigblandet skovbund (frønnet træ fra løvtræer, bark, tørre blade mv.

Også dette bundlag skal selvfølgelig holdes fugtigt. (Brug en lille børnevandkande).

Der kommmer let små sorte fluer (ikke bananfluer) i forbindelse med dette bundlag (læs om dette fænomen senere).

Bio Zoobstrat fungerer også meget fint i et bioaktivt bundlag. Læs om dette sidst i artiklen.

Bio Zoobstrat købes blandt andet over nettet.

Tortoise Bedding

Som ovennævnte Biosubstrat findes der yderligere et fix og færdigt bundlag, som du kan købe i handelen, hvis du ikke selv vil hente naturligt bundlag ude i naturen/haven.

Dette bundlag markedsføres direkte til landskildpadder.

Produktet hedder Tortoise bedding og forhandles i Plantoramas forretninger.

Bundlagsskift

Lad være med at skifte bundlag hyppigere end højst hvert halve år! (Med mindre der sker noget, der gør det nødvendigt. Som for eksempel, at bundlaget skulle være begyndt at skimle igennem meget kraftigt.)

Som nævnt skifter jeg selv kun bundlag i mine indendørs terrarier en enkelt gang om året. Det sker, inden ungerne tages ind fra haven om efteråret.

Bundlagsskift er en torpedo under skildpaddernes tryghed ved omgivelserne.

Enhver ændring i deres miljø og omgivelser stresser dem og nedsætter deres immunforsvar. Risiko for våde næser.

læs bobler i næsen.)

Alt det tilvante, herunder lugtene, bliver totalt ændret på et øjeblik. Bundlagsskift må aldrig ske efter et øjebliks inspiration og velmenende trang til bessermachen. Når et bundlag er skiftet, skal der gå mange måneder, før dette gentages.

Tykkelsen af bundlaget var oprindelig 10 cm i mine terrarier. Nu nøjes jeg med en tykkelse på ca 5 cm. Dette i høj grad nødvendiggjort af, at højden på mine plastikbakker, som rummer bundlaget i mine terrarier, kun er 5 cm. Denne tykkelse synes at række til helt små unger. Hver dag fjerner jeg med en stor pincet skildpaddernes faste, mørke afføring. De barkflisstykker/bundlagsstykker/områder af bundlag, som skildpaddernes hvide urinsyre har sat sig på, fjernes ligeledes.

Uegnet bundlag, som må frarådes:

Avispapir

Avispapir bruges faktisk af mange skildpaddeholdere til bundlag. Avispapir har den fordel, at det absorberer fugten i skildpaddernes efterladenskaber, og det er nemt og hurtigt at skifte ud.

Avispapir kan derfor synes at være tillokkende ud fra et hurtigt hygiejnisk synspunkt. (Og anbefales derfor af nogle dyrlæger, der kun tænker i hygiejne og ikke i naturligt daglig hold og pasning i rigtigt milø). Men bortset fra til syge skildpadder, bør det ikke anvendes i større omfang.

Avispapir danner et uønsket, forkert og knastørt miljø. Skildpadderne dehydrerer, huden falder af i store flager og rygskjoldene får endnu lettere tobleronspidser i det tørre miljø.

Mange har haft problemer med, at skildpadderne fik problemer med vejrtrækningen på grund af det meget fine støv, der dannes i tørt avispapir.

Desuden ser avispapir da også rædselsfuldt ud i et indendørs terrarium, hvis man nu holder skildpadder også af æstetiske årsager! Og det gør vel i grunden de fleste?

Iøvrigt er det ikke til at anvende aviser som fugtigt bundlag. Det bliver til pap mache. Skildpadderne kan også finde på at æde papiret, og blandt andet tryksværten er vist ikke særlig sund. Jeg ville aldrig selv anvende avispapir som bundlag, heller ikke til syge skildpadder. Hvis en skildpadde er syg, er det vel ikke særligt fordelagtigt for helbredelsen, at man anbringer den i et totalt kunstigt, unaturligt og helt fremmed miljø, hvor selv raske landskildpadder hurtigt risikerer at blive syge? Jeg fraråder det derfor til daglig brug.

Granuleret majs

Også dette materiale bruges af en del landskildpaddeholdere til bundlag. Men det kan af gode grunde slet ikke anvendes som fugtigt bundlag. Det går i opløsning og forrådnelse, når det fugtes, hvad et bundlag til europæiske landskildpadder jo skal.

Som tørt danner det et uønsket, forkert og knastørt miljø, hvor skildpadderne dehydrerer voldsomt. Som tørt støver det og kan give skildpadderne problemer med vejrtrækningen. (Læs mere om dette under avispapir ovenover)

Desuden æder skildpadderne meget gerne af det. Da granuleret majs i det store hele består af protein og kulhydrat, er det direkte skadeligt som foder. Så granuleret majs dur slet ikke til bundlag for landskildpadder!

Hampstrøelse/tørret Hamp

Denne strøelse har i mange år været brugt til heste. Det har fremragende egenskaber til at opsuge og dæmpe lugten af urin og afføring. Desuden bruges det mere og mere til strøelse og bundlag ved hold af fjerkræ og små pattedyr. Der er derfor ikke noget at sige til, at anvendelsen af hampstrøelse i de senere år har bredt sig til indendørs hold af skildpadder.

Der oplyses imidlertid om rigtig dårlige erfaringer med det, når der er tale om skildpadder. Taverne og stænglerne splintrer, og der fortælles om øjenskader, fordi de små spidse stykker sætter sig fast i øjnene.

Der fortælles endvidere om kvælninger, fordi de spidse ender sætter sig fast i halsen, og der fortælles om dødsfald, fordi de skarpe spidser punkterer fordøjelsessystemets slimhinder og går igennem mavevæggen.

Skildpadderne kan jo ikke lade være at spise af hampestykkerne!

Som tørt danner hampstrøelse et uønsket, forkert og knastørt miljø, hvor skildpadderne dehydrerer voldsomt. Det støver og kan give skildpadderne problemer med vejrtrækningen. (Læs mere om dette under avispapir ovenover)

På samme måde som hø og halm kan hamp iøvrigt heller ikke holdes kunstigt vådt uden at skimle. Og bundlaget i et indendørs anlæg til landskildpadder skal jo holdes fugtigt!

Hamp må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Hø og halm

Hø er som bekendt græs (og tildels lidt urter -kan ikke undgås) som er tørret. Halm er restprodukt (fortrinsvis strå) fra kornhøsten. Halm indeholder megen cellulose, og bør overhovedet ikke komme i nærheden af skildpadder.

Hø brugte jeg tidligere i overnatningskasserne ude i drivhusene i mit frilandsanlæg. På grund af luftfugtigheden (selvom luftfugtigheden i drivhusene ikke er så høj, som ude i "det rigtige fri", er den altid højere end indendørs i stuerne) holder høet sig blødt, tørt og "rent" i overnatningskasserne helt uden at støve. Høet ædes desuden gerne af skildpadderne. (Især nyhøstet hø fra græsplænen).

Men til bundlag i indendørs terrarier er hø (og slet ikke halm) bestemt ikke så anvendeligt. Det bliver knastørt i den tørre varme luft, der kendetegner moderne boliger, og begynder at samle støv og at støve. Det skaber et uønsket, forkert og knastørt miljø, hvor skildpadderne dehydrerer voldsomt. Det støvede miljø kan desuden give skildpadderne problemer med vejrtrækningen. (Læs mere om dette under avispapir ovenover).

Halm og hø kan vanskeligt holdes kunstigt fugtigt (som bundlag jo skal være) ved tilførsel af vand uden at skimle. Svampesporerne fra skimmelsvampen sætter sig desuden i lungerne, og skildpadderne pådrager sig let livsfarlige lungesygdomme. Hvis hø bliver meget vådt, begynder det at ligne ensilage (og at lugte). Hø og halm må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Høvlspåner

Høvlspåner er faktisk ikke meget bedre som bundlag end avispapir. Som tørt materiale danner høvlspåner et uønsket, forkert og knastørt miljø, hvor skildpadderne dehydrerer voldsomt. De tørre høvlspåner støver, og kan give skildpadderne problemer med vejrtrækningen. (Læs mere om dette under avispapir ovenover).

Nogle skildpadder kan finde på at æde af høvlspånerne, hvis de ikke får optimalt foder. Og høvlspåner kan som hamp sætte sig fast i svælget.

Hvis høvlspånerne gøres til fugtigt bundlag, nedbrydes de hurtigt, og skimmelsvampen breder sig hurtigt.

Høvlspåner må altså frarådes til indedørs landskildpaddeterrarier.

Kattegrus/kattestrøelse

Umiddelbart forekommer kattestrøelse at være et indbydende produkt at anvende som bundlag. De mest almindeligt forekommende udgaver af kattestrøelse består af moler og/eller andre lerforbindelser, der fremtræder som små kugler/kumper.

Formålet med kattestrøelse er at absorbere kattens efterladenskaber hurtigt og effektivt og således bekæmpe den karakteristiske kattelugt.

Kattegrus er særdeles eftektivt, når det drejer sig om at tørre omgivelserne ud på få øjeblikke. Denne effektive egenskab er faktisk direkte farlig skildpadden, der dehydrerer omgående, hvis den sættes på et bundlag af kattegrus.

Endnu værre går det, hvis skildpadden æder af bundlaget. (Også uforsætligt kan der smutte kattegrusstykker med ned, når skildpadden spiser foderemner, der ligger på kattegruset.)

Så sker der en opsvulmning og dehydrering i fordøjelsessystemet, som er meget problematisk. Kattegrus kan ikke anvendes som bundlag, hvis det vandes igennem for at få et fugtigt bundlag. Det skifter fuldstændig karakter, og bliver til vådt ler. Så er det da for den sags skyld bedre at bruge "rigtig" lerjord, men det er bestemt ikke hensigtsmæssigt i indendørsterrarier!

Kattegrus må frarådes som bundlag.

Savsmuld

Savsmuld bruges af mange landskildpaddeholdere, og ses især ofte taget i brug i dyrehandlernes udstillingsterrarier, hvor der ses landskildpadder til salg. Savsmuld er for løst til, at skildpadderne kan få ordentlig fodfæste. De kan slet ikke vende sig selv tilbage, hvis/når de vælter om på ryggen. Nogle skildpadder kan finde på at æde af savsmulden, hvis de ikke får optimalt foder.

Som tørt materiale danner savsmuld et uønsket, forkert og knastørt miljø, hvor skildpadderne dehydrerer voldsomt. Den tørre savsmuld støver, og kan give skildpadderne problemer med vejrtrækningen. (Læs mere om dette under avispapir ovenover).

Når savsmuld holdes fugtigt, skimler det hurtigt.

Savsmuld må altså også frarådes som bundlag i indendørs terrarier til landskildpadder.

I de senere år er jeg begyndt på noget nyt. Når jeg fodrer med blade fra løvtræer og buske (hyld, troldepil, tjørn, roser, osv), lader jeg de afklippede kviste blive liggende, selvom løvet er spist. Det giver skildpaddeungerne et mere varieret "landskab" at leve i. Det træner benmuskler, osv. -Og det gør det betydeligt lettere for en skildpadde på ryggen at fange noget med benet, som kan bruges til anlæg for at vende sig tilbage på ret køl. Bundlaget er stadig fugtig kokos.

Fugtigt bundlag er meget vigtigt

Bundlaget skal holdes konstant fugtigt.

Dette gælder selvfølgelig alle lags bundlag, hvadenten du anvender, sand, grus, spagnum, barkflis, kokos, osv.

Med mellemrum hælder jeg lidt vand fra en lille børnevandkande direkte ned i bundlaget (som nævnt har jeg i de sidste mange år anvendt kokosmuld som bundlag).

Det er ikke nok at spraye. Vandet fordamper lynhurtigt, kommer ikke ned i dybden i bundlaget, og spayning det giver sædvanligvis ikke nok vand fra sig til, at bundlaget kan suge fugten ordnentligt til sig.

Jeg bruger ca 1 liter vand om ugen til hvert af mine små indendørs anlæg, som du ser på billederne øverst i artiklen. Jeg hælder vandet i bundlaget med en lille børnevandkande, som jeg for mange år siden overtog efter min datter. Den rummer ca 1 liter.

Bundlaget skal være så fugtigt, at du kan mærke fugten hele vejen, hvis du stikker en finger ned gennem substratet. -Men der må ikke være så vådt, at der står vand i bunden.

Men husk: Hvis du anvender fugtigt bundlag, (som du ubetinget bør), skal og må terrariet også af denne grund være helt åbent! Hvis du bruger et helt eller delvist lukket glasterrarium, og anvender fugtigt bundlag, kan bundlaget skimle på grund af fugten. Især træflis skimler, hvis terrariet ikke er helt åbent.

Og luftfugtigheden bliver iøvrigt alt, alt for høj i det lukkede terrarium, når bundlaget holdes fugtigt som påkrævet.

Mere om vigtigheden af fugtigt bundlag nedenfor.

Vandtæt bund i terrariet.

Som nævnt er det vigtigt, at bundlaget ikke er tørt. Hvis terrariet ikke er udført af vandfast materiale, som for eksempel plastik eller plexiglas, så skal der anvendes/anbringes en vandtæt bund i terrariet, således at der holdes på fugten fra bundlaget, og således at fugten ikke trænger ud i det materiale, som terrariet er lavet af.

Tidligere brugte jeg vandtæt voksdug til denne opgave. Det fungerede fint. Det blev fastholdt af tegnestifter.

Man kan for eksempel også anvende den plastikfolie, som der bruges til havedamme.

Jeg bruger nu i stedet de plastikbakker, som man anvender til at stille vinterfodtøj fra sig i. Jeg har til nogle af terrarierne også anvendt egentlige plantebakker af plastik.

Hvorfor så vigtigt, at europæiske landskildpaddeunger holdes på fugtigt bundlag?

Man har konstateret, at europæiske landskildpaddeunger i naturen efter klækningen søger til fugtige områder, langs vandløb, ved søer og damme, hvor de opholder sig (og nærmest gemmer sig), og ellers søger ly under skjulende vækster/bladhang, der giver lidt fugt.

Der er i hjemstavnsbiotoperne som regel også fugtighed i omgivelserne om natten. Erfaringen viser da også hos holdere af europæiske landskildpadder, at efter at de tog fugtige omgivelser i anvendelse til deres skildpaddeunger, indtræffer der ikke længere pludselige og uforklarlige dødsfald blandt ungerne, hvilket ellers ikke var usædvanligt.

Måske var der tale om, at ungerne dehydrerede. Under alle omstændigheder bevirker fugten, at bundlaget ikke støver. De små skildpadders luftveje udsættes derfor ikke for det støvede og dermed skadelige miljø, der ellers opstår i indendørs tørre terrarier.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg siden 1997 har avlet og opdrættet hundredevis af landskildpaddeunger på fugtigt bundlag, og jeg har kun haft få dødsfald. (Disse unger skulle aldrig have været klækket. Jeg tror, at naturen i væsentligt omfang foretager sine "aborteringer" i ægget under udrugningen, således at det kun er de levedygtige unger, der klækker.)

Jeg mener også, at det er nødvendigt for sundhed og trivsel at anvende fugtigt bundlag ved indendørs hold også af voksne europæiske landskildpadder. Mange skildpaddeholdere beretter om problemer (for ikke at sige luftvejslidelser) hos skildpadder, der holdes indendørs på tørt bundlag.

Den tørre indendørsluft, og den direkte og kontante varme fra (de uundværlige) varmelamper i terrariet "udtørrer" skildpadderne. Dette ses ofte tydeligt på, at hornpladerne på skildpaddens hoved fremtræder meget markerede og indtørrede, at epitelet (huden) på skildpaddens hals begynder at skalle af og danne større flager samtidigt over hele halsen, osv.

Skildpadderne vil prøve at løse lidt af denne udtørring ved at drikke mere af vandskålen, men dette er ikke nok . Det alt for tørre miljø i et indendørs terrarium kan kun bekæmpes og afbalanceres ved at holde bundlaget fugtigt.

Der er ingen tvivl om, at de livsnødvendige varmelamper er meget "hårde" ved skildpaddernes hud og skjold. Der skabes en slags "føntørrer"-effekt.

Hold af europæiske landskildpadder på fugtigt bundlag modvirker altså denne udtørring af huden og skjoldet og stabiliserer imod, at dette fænomen udsætter skildpadden og dens hud og skjold for alvorlige sygdomsangreb.

Europæiske landskildpadder, der holdes knastørt, vil ofte lide af en voldsom dehydrering, og der kan som nævnt i så fald ses mærkelige hudtab med misfarvning af den ekstremitet,  hvor huden falder af, og med alt for store flagrende stykker af indtørret epitel (hud) på lemmer og hals, ofte flere steder på een gang.

Der kan også ske en forværring af tilstanden som følge af svampeangreb, der medfører tab af skæl og hornplader på ben og hoved. Samt af skjoldplader.

Når skildpadden er dehydreret, er den åbent bytte for alle slags alvorlige infektioner, også af de indvendige organer.

Fugtigt bundlag er altså meget vigtigt af en lang række grunde!

For eksempel er nyresten oftere forekommende hos landskildpadder i indendørs hold. Foderet er selvfølgelig en vigtig faktor. Og også vandet. Hårdt vand kan have indflydelse her. De stærkt dehydrerende effekter der skabes af de forskellige kunstige varmepærer/systemer er den væsentlige faktor her. Tørt miljø er også en hovedskurk her!

(Så der er mange gode grunde til at holde sine europæiske landskildpadder i frilandsanlæg. Udendørs er dehydrering af gode grunde ikke noget problem).

Læs Vækst og Bobler i næsen og Frilandsanlæg

Skildpadder, der holdes på tørt bundlag indendørs, har desuden sædvanligvis et trist, mat og støvet udseende, fordi det tørre bundlag støver.

Hvis du ser på billederne af mine små unger i indendørs terrarier med fugtigt bundlag, kan du se, at de er flotte, blanke og skinnende i skjoldet, fordi bundlaget ikke støver.

Besøgende tror tit, at det er fordi jeg vasker og bader dem. Det gør jeg IKKE! Men et fugtigt bundlag binder simpelthen støvet, således at luften i terrariet forbliver helt ren uden svævende støvpartikler, der sætter sig i skildpaddernes luftveje, og som lægger sig i en grå, mat overflade på skildpaddernes skjold og hud.

Bundlaget er lige fugtigt overalt i mine indendørs terrarier til unger. Også under varmelamperne. Og i de små overnatningshuse. Det er nemlig også vigtigt, at bundlaget er fugtigt der, hvor skildpadder sover. Der er jo en begrundelse for det fugtige miljø.

At indrette et tørt område, er jo sådan en slags "jamen alligevel!" Hvis du ikke vil/kan gøre bundlaget fugtigt overalt i terrariet, er det vigtigt at sørge for, at bundlaget under alle omstændigheder er fugtigt det sted, hvor skildpadderne sædvanligvis sover.

Hvis du ikke sørger for fugtige omgivelser i dit indendørs terrarie, risikerer du let, at din skildpadde af denne grund ligefrem får gigt!

Læs blandt andet om gigt her Bobler i næsen

Hatchling Failure syndrome

Fra Turtle and Tortoise owners har jeg hentet nedenstående.

Cassandra Lewis: Hatchling failure syndrome is more common than most are aware of. Majority of cases can be prevented

Men udover at være påkrævet for helt unge eksemplarer, er fugtigt bundlag (fugtigt miljø) altså også en nødvendighed for europæiske landskildpadder i alle aldre!

Tobleronetoppe i skjoldet

Der antages efterhånden med ret stor sikkerhed af de fleste, at bukler, spidser eller ligefrem "tobleronespidser" i landskildpaddens rygskjoldplader skyldes, at landskildpadden er vokset op i alt før tørt miljø, således at skildpadden i lange perioder har været mere eller mindre dehydreret. (Måske har de uundværlige varmelamper i indendørs også hold også en del af skylden)

Læs Varmelamper

Det må således antages, at de landskildpadder med bukler/pyramidespidser i rygskjoldet, som også ind i mellem (undtagelsesvist) ses i naturen, er vokset op i knastørre perioder i knastørre områder. (Jeg har dog set europæiske landskildpadder med tilløb til pukler i rygskjoldpladerne i vådområder på Balkan).

H-J Bidmon og G. Jennemann oplyser for eksempel i "Schildkröten im Focus" nr. 4 i 2006, at fugtige omgivelser (bundlag) meget effekivt modvirker dannelsen af spidstakkede skjoldplader ("Tobleronespidser").

Fugtigt bundlag skal næsten have lige så stor, eller måske endnu større effekt som en af de forebyggende faktorer imod, at skildpaddeungernes skjold vokser sig defekte med pyramidespidser/tobleronetoppe i rygskjoldpladerne, end valg af det nødvendige og rigtige foder under opvæksten.

Man kan ikke se bort fra det faktum, at landskildpadder ikke alene opretholder deres naturlige væskebalance ved at drikke. Landskildpadder optager også løbende fugt fra omgivelserne gennem huden, hvilket for eksempel tydeligt ses under vinterhi, hvor skildpadderne dehydrerer, hvis de overvintrer i tørt substrat. Men hvor jeg nu og da oplever, at skildpadden ligefrem tager nogle gram på i løbet af vinterhiet. Fordi den absorberer fugt fra det fugtige kokosmuld, som jeg bruger til bundlag i de kasser, hvori jeg anbringer skildpadderne, når jeg lægger dem i hi.

Det ser bestemt også ud til, at fugtigt bundlag bidrager til at skabe det klima, som ungerne foretrækker, og som de trives i. På fugtigt bundlag ser man normalt ikke ungerne stresse rundt, som når de holdes i (for) tørre omgivelser.

Weser oplyste allerede i 1988, at tilstrækkeligt fugtigt bundlag er enormt vigtigt for den regelmæssige og glatte vækst af landskildpaddeungernes skjold. Wiesner & Iben oplyste i 2003 om et forsøg med 50 nyklækkede unger af Testudo sulcata. Her viste det sig , at et mere tørt hold på 24,3-57,8 % luftfugtighed, henholdsvis 30,6-74,8 % luftfugtighed, medførte voldsommere dannelse af pyramidespidser i rygskjoldene, end et hold med en luftfugtighed på 45-99 %.

Richard Fife skriver om et forsøg med rødfodede skovskildpadder. Der var tale om 2 grupper af nyklækkede unger. Den ene gruppe blev anbragt i en plastik box med tør papirkøkkenrulle som bundlag. Den anden gruppe blev anbragt i en tilsvarende box med særdeles fugtig køkkenrulle som bundlag. Boxene blev anbragt ved siden af hinanden og fik identisk foder.

Efter nogle måneder var forskellen forbavsende. Ungerne i den tørre box var begyndt at danne de typiske "pyramider", som ses hos opdræt i fangenskab. Ungerne i den fugtige box have ingen pyramider overhovedet, og så ud som vildfangede skildpaddeunger!

Jeg har i årenes løb set rigtig mange europæiske landskildpadder, der har været holdt på knastørt bundlag. Ingen af disse skildpadder har haft pæne, glatte og afrundede skjold. -Det kan selvfølgelig skyldes andre ting?, men det bidrager da bestemt ikke til skråsikre argumenter for at holde sine europæiske landskildpadder i knastørre omgivelser.

Og som nævnt ovenfor: Vigtigt er det tillige at erindre, at i indendørs terrarier vil der sædvanligvis være et helt anderledes tørt miljø og "klima", end i naturen. Også selvom den natur, som skildpadderne oprindeligt kommer fra, kan forekomme at virke nok så varm og tør. Det er den faktisk ikke døgnet rundt og slet ikke året rundt!

Der skal altså under alle omstændigheder kompenseres for de konstant tørre forhold, som præger indendørs hold af landskildpadder.

IGEN: Hvis din skildpaddes hoved og hals ser "tørt" ud, og huden og skællene ligesom letter sig lidt i begyndende flager, så er dit bundlag for tørt. Skildpadden går i alt for tørt miljø! Den dehydrerer!

Små sorte fluer (Pukkelfluer) og andre dyr i terrariet

Jeg har som andre, der holder landskildpaddeunger indendørs på fugtigt bundlag, konstateret, at der i løbet af vinteren kommer en masse små fluer i og ved terrarierne. Det er ikke bananfluer. De er mindre end bananfluer, og de er sorte. Se billeder af pukkelfluer til venstre.

Bananfluer er som bekendt gulbrune. Men disse uvelkomne små sorte fluer er som regel 2-4 mm store. De hedder Pukkelfluer (Phoridae)

Til venstre ses eksempel på fluefangere i salgspakning

Disse små sorte pukkelfluer fluer kommer, hvad enten du har varmebehandlet bundlaget eller ej.

Jeg varmebehandler som nævnt ikke bundlaget. Der er ingen grund til at holde levende skildpadder i et klinisk rent miljø.

Så er de (og deres immunforsvar) helt uforberedt på at komme ud i naturens flora og fauna med smådyr, bakterier, vira og svampesporer om sommeren. (Hygiejnehypotesen).

Jeg aner ikke, hvor pukkelfluerne kommer fra, men de kommer med usvigelig sikkerhed hver vinter. Jeg gætter på, at de og/eller deres æg måske kommer ind med de vilde urter, jeg henter i naturen til at fodre med.

Før jeg indrettede bioaktivt bundlag (se længere fremme i artiklen), hængte jeg en gammeldags fluefanger op ved siden af terrarierne. Af den slags, der i min barndom hang i kostaldene ogogså i stuerne på gårdene på landet.

Til ventre ses udsnit af velfungerende fluefanger

Sådan en fluefanger er meget effektiv og holder antallet af fluer voldsomt nede. Den tiltrækker fluerne med et duftstof, hvorefter de bliver siddende i en kraftig lim.

Disse effektive fluefangere findes i mange fabrikater, og de kan fås mange steder, blandt andet i byggemarkeder. De ligger rullet sammen i små papcylindere og rulles ud, før de hænges op.

Jeg har også tidligere anbragt en elektrisk fluedræber ved siden af mine terrarier til små landskildpaddeunger. Den tiltrækker fluerne med UV-lys og dræber dem med en elektrisk rister. Nu har jeg altså også 5 landskildpaddeterrarier ståede i stuen, og der går en hel del skildpaddeunger her. Så der kom en hel del små sorte fluer hos mig. -Før jeg indrettede bioaktivt bundlag. Læs herom senere.

Der kommer også tit andre smådyr i det indendørs terrarie i løbet af vinteren. For eksempel bænkebidere, ørentviste, mange forskellige ubestemmelige (for amatører) små biller, regnorme, nøgensnegle, osv. Især hvis man engang imellem sætter en græstørv (alle tiders vinterfoder) ind til skildpadderne. Men når der (som man bør) fodres med indsamlet ukrudt fra naturen, kan det ikke undgås, at der slæbes æg og levende smådyr med ind.

Smådyrene er harmløse for skildpadderne, der i naturen af gode grunde lever blandt alle slags smådyr. Man skal ikke straks blive nervøs og for eksempel skifte bundlag af den grund. (Hygiejnehypotesen!) Faktisk bidrager mange af disse dyr til at holde bundlaget rent. Også for fluer! De fleste smådyr flytter nemlig ind i bundlaget og lever af flueæggene. Mange af disse smådyr ser du faktisk aldrig.

Den mest effektive løsning på problemet med de små sorte fluer i indendørs terrarie er imidlertid som nævnt et egentligt bioaktivt bundlag! Læs om dette senere!

Særligt om russiske landskildpadder

Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) kommer tilsyneladende fra meget tørre biotoper i naturen. Det rigtige må derfor være at holde russiske landskildpaddeunger i tørre omgivelser? Det er ihvertfald almindeligt antaget, at det forholder sig således. Men det forholder sig faktisk sådan, at der i de dybe gange, som de russiske landskildpadder graver i deres hede hjemstavnsbiotoper, er ret fugtigt.

Jeg holder mine russiske landskildpaddeunger på samme fugtige bundlag, som mine andre europæiske landskildpaddeunger. Det trives de rigtig fint med! De graver sig ned i det fugtige bundlag ligesom middelhavskildpaddeungerne, og opfører sig i øvrigt ligesom de andre unger, uden at røbe nogen form for mishag med omgivelserne. Deres vækst er forskriftsmæssig og udseendet udvikler sig forbilledligt.

(Russiske landskildpaddeunger er ikke så disponerede for at danne pyramideformede skjoldplader som de andre 3 europæiskee landskildpaddearter. Dette betyder dog ikke, at russiske landskildpaddeunger ikke kan dehydrere i tørre omgivelser og ved samtidig forkert opfodring kan vokse sig opsvulmede og helt forkerte i skjoldet og ende som vanskabte eksemplarer med papegøjenæb. –Tværtimod.)

Læs Vækst.

Men resultatet er ihvertfald, at disse "fugtigt holdte" russiske landskildpaddeunger under opvæksten bevarer deres meget flotte,  blanke udseende med helt åleglatte og jævnt afrundede skjolde. Så jeg holder de russiske unger sammen med de græske og bredrandede landskildpaddeunger på fugtigt bundlag. Indtil de er kønsmodne kan man udmærket holde unger af forskellige europæiske landskildpaddearter sammen.

Det er som nævnt en ret fasttømret opfattelse, at voksne russiske landskildpadder kræver tørre omgivelser. Dette hidrører formentlig fra den viden, man har om dens oprindelsesbiotoper, der jo som bekendt er hede og knastørre stepper og skråninger. Men når den russiske landskildpadde graver sig ned og opholder sig i sine huler under jorden, ser det som nævnt anderledes ud. Man har målt 70 % fugt i disse selvgravede huler og gange, som tit er flere meter lange og dybe. I disse skjul opholder den russiske landskildpadde sig under sit vinterhi, under de perioder om sommeren, hvor den går i sommerhi (æstivation), og midt på dagen når den på grund af heden er tvunget til at forlade jordens overflade. Så fugtige næromgivelser er altså en reel del af den russiske landskildpaddes naturskabte livsvilkår!

Konklusion

Måske er det fordelagtigt i det hele taget at holde de fleste arter af landskildpaddeunger i fugtigere omgivelser end deres forældre? For eksempel anbefales det holdere af leopardskildpadder (der jo kommer fra hede, knastørre biotoper) at spraye bundlaget hver aften for at efterligne den kraftige dugdannelse, disse skildpadder udsættes for om natten i deres hjemstavnsbiotoper. Så meget desto mere skal der vel tænkes på fugt til leopardskildpaddeunger?

Mon ikke europæiske landskildpadder uanset art, både voksne og unger, af helbredsmæssige grunde i det hele taget bør holdes på mindre tørt bundlag indendørs, end mange egentlig går rundt og tror? Ikke således, at bundlaget er drivvådt, men således, at selvom overfladen er tør, så befinder der sig lige under den tørre overflade en klimaregulerende ballast af fugt, der holder miljøet trivselsvenligt og skildpadderne sunde og pæne i den rene og støvfri luft, som skabes af det fugtige bundlag, hvor støvet er bundet! Meget tyder på, at fugtigt bundlag skal tænkes meget mere ind i anlægget af et indendørs terrarie til landskildpadder, end man hidtil har gjort!

Bioaktivt bundlag (Det helt naturligt levende og sunde bundlag!)

Jeg har normalt en hel del små europæiske landskildpaddeunger gående vinteren over i mine små indendørs terrarier. Det har altid medført dannelsen af rigtig mange små sorte fluer, som jeg har bekæmpet som ovenfor beskrevet. Men sommeren 2017 besluttede jeg at afprøve, om et egentligt bioaktivt bundlag måske kunne anvendes til mine små landskildpaddeunger. Var det den endelige løsning på problemet med de små sorte fluer? I forvejen holder jeg jo mine småskildpadder på fugtigt bundlag, så det var jo ikke det store skridt at gøre bundlaget egentligt bioaktivt?

Under alle omstændigheder har jeg gennem 30 år stedse holdt mine skildpadder så tæt på naturen selv som muligt, så dette skridt til også at skabe et naturligt levende og sundt bundlag skulle da under alle omstændigheder tages!

Hvad er så et bioaktivt bundlag?

Jeg har copy/pasted fra artiklen om dette emne på den informative hjemmeside http://zooniverse.dk/

Nu er der fyldt friskt indhentet skovbund i midten af bundlaget.

Sådan. Nu står terrariet med Bio Zoobstrat og lidt skovbund i bunden med lys og varme i dagtimerne. Nu magler blot springhaler, cubanske bænkebidere og regnorm. Om en måneds tid kommer skildpadderne lige så stille til en ad gangen, efterhånden som de klækker.

I dette lille terrarie er der fyldt kokoshumus og i midten er der tilført et par skefulde friskt indhentet skovbund. Nu mangler blot springhaler, cubanske bænkebidere og regnorm. Om en måneds tid kommer skildpadderne lige så stille til en ad gangen, efterhånden som de klækker.

Jeg tilførte yderligere et par skefulde frisk skovbund både i terrarierne med Bio Zoobstrat og i terrarierne med kokosmuld for at supplere bundlagene med yderligere levende materiale. Desuden tilførte jeg indkøbte cubanske bænkebidere (havde hørt, at de cubanske bænkebidere er bedst til varmen i indendørs terrarier), indkøbte springhaler og regnorm fra haven.

Terrarierne fik nu lov til at stå en måneds tid med lys og varme hver dag, indtil de klækkende skildpaddeunger løbende kom til.

Der kom (som sædvanlig) hurtigt mange små sorte fluer i terrarierne, men efter et par måneder var de væk igen, og de er ikke set siden!

Jeg vander selvfølgelig bundlagene med min lille ovennævnte børnevandkande. Det er slet ikke nok bare at spraye. Jeg fjerner ikke skildpadernes små lorte. De forsvinder af sig selv. De ædes af smådyrene. Bundlagene dufter af skovbund.

Terrarie med bundlag af Bio Zoobstrat efter 3 måneders drift. Skildpadderne trives, De små sorte fluer er væk. Bundlaget dufter af skovbund. Der er PreAlpin i ædeskålen foran. Vandskålen bagved er ved at være tom. Der er iøvrigt moslet bundlag op i skålen. Rosenblade er en delikatesse. Den grønne dekoration er et plastic bonsaitræ fra Netto. Der ligger tørre urter overalt. Det er uspist ukrudt Det får lov til at blive liggende. Dels er det godt fortsat at nippe i for skildpadderne, dels er det godt at mosle rundt i. Det er også føde for smådyrene i det bioaktive terrarie.

Terrarie med bundlag af kokosmuld efter 3 måneders drift. Skildpadderne trives. De små sorte fluer er væk igen. Bundlaget dufter af skovbund. Rosenblade er en delikatesse for skildpadderne. Der ligger tørre urter overalt. Det er uspist ukrudt. Det får lov til at blive liggende. Dels er det godt at nippe i for skildpadderne, dels er det godt at mosle rundt i. Det er også godt at gribe fat i med benene, hvis en skildpadde er endt på ryggen, og nu prøver at vende sig tilbage på ret køl igen. Det er også føde for smådyrene i det bioaktive terrarie.

Spændende! Naturen virker!

Efter forløbet af 4 måneder må det konstateres, at bioaktivt bundlag faktisk virker i terrarier til små landskildpadder! Der er ikke iagttagelig forskel på, om der er tale om bundlag i form af Bio Zoobstrat eller i form af kokosmuld. Skildpadderne er lidt mere snavsede på skjoldene i terrarrierne med Bio Zoobstrat. Så jeg hælder nok mest til kokosmuld. Men forskellen er ubetydelig.

De små sorte fluer er helt væk! (Bænkebidere, mv, æder flueæggene). Jeg fjerner ikkke de små lorte fra skildpadderne. De forsvinder af sig selv, dvs ædes af smådyrene. Bundlaget dufter af skovbund. Man ser ikke noget til regnorm, bænkebidere og springhaler. Eller alle de andre smådyr. De holder sig faktisk nede i bundlaget. (Det vil sige, jo man ser bænkebiderne flygte i alle retninger, når man tænder lyset om morgenen, men de er hurtigt helt væk!)

Med tiden vil jeg nok skifte plastikbakkerne i bunden terrarier ud med bakker med højere kanter. Der er ingen tvivl om, at et bioaktivt bundlag "kører bedre", hvis det er tykkere/dybere end de 5 cm, jeg anvender. Man kan jo da osse anvende bassinfolie eller voksdug til at rumme det fugtige bundlag. Så kan man jo lave bundlaget lige præcist så dybt, som man ønsker.

Se også et par ideer her:

Bænkebidere. (Bioakivt light)

Du behøver ikke gå hele vejen for at skabe et egentligt bioaktivt bundlag til dine skildpadder. Bænkebidere er naturens skraldemænd. De æder alt affald, visne blade, afføring, flueæg, mv. De holder altså fluerne væk. Jeg har i de senere år bare smidt en håndfuld Cubanske bænkebidere i hvert kildpaddeterrarier, når de bliver taget i brug om efteråret. Det er fordi, det er nemt lige at købe et par små boxe med dem på messerne. Og de bliver rent faktisk nede i terrarierne. De formerer sig hurtigt op, og de kravler ikke op!

Men selvom de ikke er tropiske eller subtropiske og derfor særligt varmetålende, er bænkebidere fra den danske natur lige så gode i terrarierne, som de cubanske! Prøv "bare" at smide en håndfuld bænkebidere fra haven ned i det fugtige bundlag, du allerede kører med! Eller tag på indsamlingsture i naturen, og find bænkebidere. Og se resultatet af det. Jeg har kun hørt om gode resultater. Bænkebidere er professionelle skraldemænd. Hvis du nøjes med bare at smide nogle bænkebidere ned i terrariet får du et "bioaktivt light" bundlag!

Jeg er endt med fugtigt kokosmuld som bundlag, bare"tilsat" bænkebidere. Dette bundlag holder de små sorte pukkelfluer væk!

Flemming Blanksø Justesen skriver:

"Jeg kan tilføje lidt erfaring om bioaktivt bundlag.
Jeg har holdt unger af hermannier i en lang årrække, og de gik i en stor lav bedroller med en ramme af masonit omkring, hvor der var monteret diverse lamper. Bundlaget var fint og fugtigt træflis på omkring 2x2 cm., fri for diverse kemikalier og købt på en lokal planteskole. Som anbefalet på Ottos hjemmeside Foder, gravede jeg altid en lille græstørv op fra græsplænen, som de små kunne hygge sig med. Og lige pludselig, havde jeg bioaktivt bundlag...

Selvom græstørven aldrig var større end ca. 15x15 cm. så indeholdt det altid bænkebiddere, regnorme, springhaler, biller, stankelbenslaver osv. Jeg var imponeret over så mange småkræ der myldrede rundt, når jeg skrabede lidt i barkflisen. Og væk var pludselig lugten fra skildpaddernes efterladenskaber og deres afføring forsvandt også på forunderlig vis.

Jeg valgte derfor IKKE at skifte bundlaget, før ungerne igen flyttede ud i haven, altså knap et halvt år. Græstørven blev udskiftet jævnligt, da ungerne er pænt hårde ved dem og selvfølgelig skal både græstørv og bundlaget sprayes med vand jævnligt.
Og om der myldre insekter rundt i huset fordi man har et bioaktivt bundlag er svaret nej. Bevares, det hændte da jeg fandt en lille bille i vindueskarmen i ny og næ, men det var yderst sjældent og måske var den kommet ind under udluftningen?!
Så min konklusion er, at det ikke nødvendigvis behøves, at indkøbe diverse smådyr til sin bioaktive bundlag, de findes derude allerede, i et lille græstørv. "

Startside