Drivhus og mistbænk til europæiske landskildpadder

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre

Drivhuse i frilandsanlægget, Lille drivhus, Polycarbonat, Kattelem, Bundlag i drivhusene, Overnatningskasser mv, Frostfri overnatningskasse, Automatisk vinduesløfter, Rengøring af tag og vægge i drivhus og mistbænk, Varmelamper i drivhusene?, Yderligere varmetilførsel, Vandflasker, Mistbænke til voksne landskildpadder?, Mistbænke, Mistbænke i Vuggestuerne, Mistbænke til vuggestuerne i 2. generation, Mistbænke med glasruder

Drivhuse i Frilandsanlægget

I Danmark har vi ikke middelhavsklima og derfor skal skildpadderne helst have mulighed for også at kunne overnatte tørt og beskyttet mod vejr og vind. Især i det tidlige forår og om efteråret er dette vigtigt. Jeg anvendte i mange år med held overnatningskasser til dette formål. Kasserne var tømret sammen af forskallingsbrædder. De havde et absolut vandtæt tag af eternit.

Kasserne var foret med hø og var placeret forskellige steder rundt omkring i anlægget. Disse kasser fungerede fint efter hensigten. Ingen kritik af dem! Jeg anvendte indtil fornylig også den slags kasser i vuggestuerne til de helt små unger på friland. De fungerede også rigtig fint til de små. Det forholder sig nemlig sådan, at der på grund af mikroklimaet og solens stråler dannes og opretholdes en overraskende høj temperatur inde i sådan nogle overnatningskasser af træ. Jeg havde hverken varmelamper eller anden form for kunstig tilførsel af varme i disse kasser.

Men i en årrække har jeg nu anvendt drivhuse i forbindelse med frilandsanlægget. Først et enkelt drivhus, og efter nogle års erfaringer to drivhuse. Gennem generationer har professionelle og private gartnere med success brugt drivhuse til at dyrke særligt varmekrævende planter, som krævede lidt mere hensynsfulde klimatiske forhold end dem, som det danske klima umiddelbart kan levere. Hvorfor skulle det samme ikke være tilfældet, når talen falder på middelhavsskildpadder?

Efterhånden er der da også flere og flere skildpaddeholdere, der anvender drivhus til deres landskildpadder. Det er i dag mere reglen end undtagelsen.

Det er jo børnelærdom, at når solen skinner, så bliver der meget varmere inde i et drivhus, end der er udenfor (drivhuseffekten). Men også når solen ikke skinner, skabes der (og vedligeholdes der) i et drivhus et varmere og meget mere tørt miljø, end der er udenfor.

Dette er især godt for skildpadderne i ydersæsonerne (forår og efterår) og om natten. I et drivhus får de europæiske landskildpadder faktisk adgang til et regulært middelhavsklima!

Så gik der nogle år. Drivhuset kan ikke længere rigtig spottes. Til gengæld er der nu placeret yderligere et drivhus til højre for det oprindelige. Dette drivhus vil også snart være skjult. Der er en sti/passage mellem vegetationen foran drivhusene og selve drivhusene. Man skal jo kunne komme til overalt i anlægget. Bemærk travlhed på foderpladsen. Der er lagt friskt ukrudt fra naturen.

Lille drivhus

Inspireret af tyske skildpaddeholdere besluttede jeg for mange år siden at montere et et lille drivhus i tilknytning til skildpaddegården.  Det er ikke så stort, som jeg egentlig havde tænkt mig.

Den eneste plads, der kunne tages i anvendelse til formålet var nemlig særdeles begrænset. Af hensyn til de overordnede æstetiske hensyn, som gælder for det samlede haveanlæg, kan et drivhus selvsagt ikke klaskes op hvor som helst.

Husk: Der bliver ikke taget noget fra haven til skildpaddeanlægget. -Skildpaddeanlægget er en del af haven!

 

Ud for anlæggets nordvestlige hjørne kunne et lille drivhus (Juliana Basic) med en grundflade på nogle få kvadratmeter lige akkurat passes ind mellem anlægget, hegnet til naboen, carporten/udhuset og en eksisterende beplantning, der nu mere og mere slører drivhuset.

En del af frilandsanlæggets eternitindhegning blev fjernet, og drivhusets bagvæg danner nu anlæggets afgrænsning her. Drivhuset står med andre ord udenfor anlægget, men støder direkte op til det. 

Der er lavet en udskæring og monteret en "kattelem" i drivhusets "bagvæg" (polycarbonatplade), således at skildpadderne selv kan gå ud og ind mellem frilandsanlægget og drivhuset. Skildpadder er som bekendt dumme som papkasser, men de lærer faktisk at bruge sådan en kattelem meget hurtigt. Som regel indenfor 1 døgns tid.

Polycarbonat/glas

Drivhusets ruder er af polycarbonat af hensyn til isoleringsevnen. -Dette lod jeg mig bilde ind af markedsføringen! Jeg kan i dag konstatere, at der ikke er den store forskel på isoleringsevnen på 4 mm polycarbonat og glasruder. Så lad være med at hoppe på den! Brug glasruder, hvis du bedre kan lide dem! De er jo pænere.

I Tyskland og Schweiz kan man til skildpaddeanlæg få mistbænke med kunststofruder/plader på op til 1-2 centimeters tykkelse. Dette angives at forbedre isoleringsevnen. Det lyder jo sandsynligt.

Fabrikanterne hævder også, at der her er tale om plader, der tillader UV-lyset at trænge igennem i et omfang, man slet ikke kender fra glasruder og almindelige polycarbonatruder.

Dette kan vi jo af gode grunde ikke uden videre efterprøve. I botanisk have ved universitetet i Würzburg og andre steder i Tyskland er man nu ved at gennemføre videnskabelige forsøg for efterprøve, om der er dokumentation for realiteterne bag den slags oplysninger fra producenterne. Om nogle år er vi klogere på det.

Iøvrigt er denne UV-lys debat slet ikke ikke væsentlig, når vi taler om drivhuse. Vi skal jo ikke holde skildpadder inde i drivhuse.

Drivhusene skal alene forbedre klimaet i ydersæsonerne, og når det er dårligt vejr. Og på denne måde rent faktisk forlænge den samlede sæson. Når solen skinner, skal (og det vil dyrene jo osse hellere) skildpadderne selvfølgelig ud i solen i det fri!

Efter at par års gode erfaringer oprettede jeg yderligere et lille drivhus fuldstændig mage til det første drivhus (igen et Juliana Basic) ved siden af (foran) dette. Skildpadderne benytter valgfrit de 2 drivhuse.

Et drivhus med polycarbonatruder er ikke en æstetisk fornøjelse at se på. Det er faktisk ret skæmmende. Glasruder synes jeg som nævnt i grunden er meget pænere. Derfor ovennævnte anstrengelser med at finde en acceptabel og diskret placering.

Kattelem

Det er nødvendigt at montere en såkaldt kattelem i drivhusvæggen, for at skildpadderne kan passere ud og ind, når det passer dem. Selvom skildpadder er dumme som papkasser, finder de omgående ud af systemet.

I løbet af kun 1-2 dage fandt skildpadderne selv ud af at gå gennem kattelemmen ud i anlægget om morgenen efter først at have ligget og lade sig varme op i drivhuset. Og igen at gå gennem kattelemmen ind i overnatningskasserne i drivhuset sidst på dagen for at sove til næste dag. Selvfølgelig kan man nøjes med bare at sørge for en åbning i drivhusvæggen, men der er i så fald risiko for træk. Under alle omstændigheder er en lem nærmest en nødvendighed i ydersæsonerne, især når der er udsigt til nattefrost.

Man kan let lave kattelemme selv, men man kan også købe kattelemme færdige lige til at montere. Hvis de er for smalle til dine skildpadder, kan du købe hundelemme. Se f. eks. billedet til venstre.

Som det fremgår af de ovenfor viste fotos, så udførte jeg mine kattelemmene i polycarbonat, ligesom drivhusene. Jeg gjorde det helt enkle, at jeg med en hobbykniv skar lemmen ud af den pågældende drivhusvæg. Den udskårne lem blev derefter beskåret lidt, således at den kan svinge frit frem og tilbage.

Jeg monterede derefter lemmen med 2 hængsler. Jeg borede huller til små bolte i lemmen og i drivhusvæggen og skruede hængslerne fast på denne måde.

Hvis du har glasruder i dit drivhus, kan du udskære en plexiglasplade i samme størrelse som glasruden og montere den i stedet for glasruden. Forinden udfører og monterer du kattelemmen i plexiglaspladen på samme måde, som jeg har gjort som ovenfor beskrevet. Du må dog droppe hobbykniven og tage en sav i brug til opgaven.

Sav forsigtigt. Plexiglas splintrer let, når det saves. Det er vigtigt at bruge en klinge med små tænder. Hvis du bruger en nedstryger og iøvrigt sørger for, at plexiglasset ikke er koldt (helst mindst stuetemperatur) er det dog uproblematisk. Du kan eventuelt sætte tape på det stykke, der skal saves ud.

Efter nogle år begyndte mine udskårne polycarbonatplader at vise kraftige tegn på slid i kanterne. Det tager meget på de "bløde" polycarbonatkanter, når for eksempel 2 skildpadder på hver ca 4 kg vil ind og ud af lemmen samtidig. Hvilket de ikke kan og derfor forsætter maseriet, til de kan alligevel.

Jeg monterede derfor slidstærke aluminiumsforstærkninger i form af alulister på kanterne af polycarbonatudskæringerne (en på hver side) i det ene drivhus og monterede nu plexiglasplader som lemme i begge 2 drivhuse. Plexiglas har udover den bedre slidstyrke også så meget større vægt, at de "hænger" mere stabilt i hængslerne end plader af polycarbonat.

I det andet drivhus kører jeg videre med det helt enkle ophæng uden forstærkninger med aluprofiler! Bare en udskæring i polycarbonatpladen og en plexiglasplade isat ved hjælp af 2 hængsler. Der er brugt små bolte og møtrikker.

Bundlag i drivhusene

Bundlaget i drivhuset bestod oprindeligt af et 10 cm tykt lag barkflis/pyntebark. Det fungerede udmærket. Senere blev den væsentligste del af bundarealet dækket af fliser, idet der på dette tidspunkt blev monteret 1 varmelampe i hvert drivhus. Fliserne fungerer som akkumulatorer og samler varmen fra lamperne (Og fra drivhusvamen i det hele taget) i løbet af dagen. Denne varme afgives langsomt om aftenen/natten. (Varmelamperne er dog ikke meget i brug. Og kun om foråret).

Overnatningskasser, mv.

At skildpadderne kan finde ro i helt lukkede rum i form af overnatningskasser er en nødvendighed. Skildpadder forbinder mørke med sikkerhed/tryghed.

Derfor bruger jeg lukkede kasser, også selvom drivhuset giver ”indendørs” forhold.  Det er faktisk bedst med ikke for store kasser. Snævre omgivelser skaber tryghed.

Men allervigtigst er det faktisk, at loftet/låget/taget på kassen ikke er alt for meget højere end skildpaddeskjoldet. "Lavt til loftet" i overnatningsrum skaber bedst tryghed for europæiske landskildpadder.

I bunden af begge drivhuse er der anbragt 2 overnatningskasser. De er anbragt i vinkel mod hinanden langs 2 af drivhusenes indersider.

Overnatningskasserne er tømret sammen af 10 cm brede forskallingsbrædder. Kasserne er derfor 20 cm høje. Der er savet et indgangshul i siden på kasserne, som skildpadderne kan passere ind og ud af.

Der er monteret en trappe op til lågene på kasserne, således at der frigives mest mulig plads til skildpadderne indendørs i drivhuset.

Cassiopeja overnatter ikke i kassen på dette foto. Hungraver æglægningshul. Den slags hindres nu af fliserne. Så nu må hun pænt gå udenfor, når der skal lægges æg.l

Der er monteret hængslede låg ovenpå kasserne, således at man altid kan inspicere og komme til skildpadderne.  Kasserne har træbund og er foret med hø. 

Jeg fylder overnatningskasserne op med det opsamlede afklip fra vores græsplæne. Dels er jeg således af med afklippet på en gang, uden at skulle oprette kompostbunke til det. Dels forer/luner det kasserne på bedste vis, fordi det er det mest smidige og størrelsestilpassede hø, du kan få til dette formål.

Dels er det definitionsmæssigt 1. klasses (proteinfattigt, fiberrigt) skildpaddefoder, og skildpadderne æder det meget gerne.

Anvendelse af drivhus er en enorm forbedring af trivselsmiljøet, når du etablerer frilandsanlæg for europæiske landskildpadder.

I de kølige morgener i april, maj (og desværre ind imellem juni), hvor udendørstemperaturen yderst sjældent er tocifret, er der  inden kl. 09:00 typisk 25-35 grader C i drivhuset, når solen skinner. Ved overskyet vejr er der på denne tid af året og døgnet op til 20 grader C inde i drivhuset.

I de hyppige sommerperioder, som vi desværre kender så godt med køligt vejr, regn og blæst, er der lunt og tørt i drivhuset. Jeg har anbragt et hygrometer i drivhuset og kan se, at der er et helt anderledes tørt klima i drivhuset end udenfor.

Min sædvanlige model for overnatningskasse, som jeg anvender i drivhusene. Denne udgave er kun "1 brædt høj", dvs 10 cm. Det skyldes, at den er beregnet til russiske landskildpadder, der som bekendt ikke er så høje i skjoldet. Der må faktisk ikke være højt til loftet i sådan en overnatningskasse. Landskildpadder føler sig mest trygge, når der i natteskjulet nærmest er direkte og følelig kontakt med omgivelserne rundt om og henover skjoldet. Når en overnatningskasse skal bruges til voksne græske og bredrandede landskildpadder, anvender jeg en højde på 2 brædder, dvs 20 cm.

Denne udgave af overnatningskasse til rusiske landskildpadder åbner "omvendt", Den skal nemlig anbringes i en mistbænk, hvor man kommer ned til overnatningskassen fra oven bagfra.

Græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) forlader en solvarm morgen sin overnatningshule i Nordgrækenland. Som det fremgår, er der ikke højt til loftet i denne hule. Det er da også således, at landskildpadder føler sig mest trygge i deres natteskjul, såfremt de kan "nå" loftet med rygskjoldet!

Frostfri overnatningskasse

Her ser du Peter TrumPeter Svenssons model til en garanteret frostsikker overnatningskasse. En plastikbalje (murerbalje) med elektrisk varmelåg!

Automatisk vinduesløfter

Der er selvfølgelig monteret en temperaturstyret, automatisk vinduesåbner/løfter i en tagrude på drivhuset, således at temperaturen i drivhuset aldrig når  op i det ekstreme. 

Denne model fås overalt. Fordelen ved den benyttede model er den, at den opererer uden elektricitet i al sin enkelhed.

Jeg har plantet de obligatoriske vinplanter i drivhuset. Grønne planter i god vækst er godt for klimaet. Jeg mener også at have erfaret, at vinplanterne, efterhånden som de har bredt sig, medvirker til at holde lidt på varmen om natten og i det hele taget stabilisere temperaturen.

Husk at skærme den nyplantede vin af med for eksempel bambuspinde, som du banker ned i jorden foran planten. Jeg måtte købe en ny vin, efter at skildpadderne havde holdt vinfest. 1 meter vinstok med tilhørende blade væk på en formiddag. Skildpadderne elsker vinplanter.

Selvfølgelig fodres der ikke inde i drivhuset. Ellers ville skildpadderne nok ikke være helt så motiverede for at forlade drivhusverdenen.

Det er som nævnt ikke således, at polycarbonatplader er særligt isolerende. Når temperaturen udenfor falder, følger temperaturen i drivhuset (langsommere) med ned. Også når der er tale om frostgrader.

Men bemærkelsesværdigt er det, at temperaturen inde i overnatningskasserne holder sig overraskende høj, selvom temperaturen i drivhuset er faldet mærkbart. Jeg har konstateret, at ved en udendørs temperatur på 5 graders frost og tilsvarende frostgrader i drivhuset, kan der stadig måles op til plus 2 grader i  overnatningskasserne. Også selvom jeg ikke har lukket af for indgangshullerne til kasserne. Varmen kan kun komme fra skildpadderne! 

Læs Temperaturregulering

Dette fænomen tager spidsen af ængstelsen i perioderne med nattefrost i ydersæsonerne. Det skal være rigtig koldt, før det bliver problematisk!

Læs Frilandsanlæg

Rengøring af tag og vægge i drivhus og mistbænk

Hvert forår står drivhuse og mistbænke med snavsede og algebegroede polycarbonatplader indvendig og udvendig. Til rengøringen bruger jeg samme metode som til husets vinduer. Nemlig en spand varmt vand indeholdende almindelig opvaskemiddel samt et skvæt salmiakspiritus. Jeg vasker af med en en bilvaskbørste og bruger derpå på hel sædvanlig måde en almindelig "vinduespudsergummistryger" til at fjerne vandet.

Varmelamper i drivhus og mistbænk?

I det iskolde forår 2010 begyndte jeg at overveje, om der skulle være varmelamper i de 2 drivhuse til frilandsanlægget. Det havde der ikke været før, og det har heller aldrig tidligere været et savn. Da vejret stadig var iskoldt, traumatisk og usselt så sent som i begyndelsen af juni, satte jeg en varmelampe (rød "griselampe" på 175 W) op i hvert drivhus.

Fra første dag viste det sig, at skildpadderne meget gerne lod sig varme op under lamperne, hvorefter en stor del af dem gik direkte ud i kulde og regn. Flere af skildpadderne blev ude i anlægget for natten i kulde og regn. Før varmelamperne kom til, sov de bare videre i overnatningskasserne i drivhusene, når vejret var trist og køligt. Og de gik da slet ikke udenfor. Det er så den første iagttagelige forskel. Om det er positivt/gør noget/ikke gør noget/er skadeligt, kan jeg endnu ikke endeligt afgøre. Men jeg er selvfølgelig ikke begejstret for denne adfærd!

I årene 2011 og 2012 fandt jeg ikke behov for at tænde varmelamperne. Men den 14. april 2013 skulle jeg til Balkan på min årlige biotoprejse, og vejret var koldt, fugtigt og blæsende lige fra begyndelsen af april. Langtidsprognosen lovede bestemt ingen forbedring.

Jeg monterede derfor en timer, således at varmelamperne var tændt hver dag i tiden fra kl. 08:00 om morgenen til kl. 18:00. Her efter drog jeg afsted indtil den 8. maj 2013. Alt var helt OK, da jeg kom tilbage til det kolde danske forår.

I foråret 2014 monterede jeg også en varmelampe i mistbænken i Kindergarten Herefter havde jeg igen i foråret 2014 varmelamperne tændt i drivhusene og mistbænken i april og maj måned. Flere af de voksne skildpadder blev forkølede. De går jo som nævnt velopvarmede lige ud i kulde og fugt.

Varmelampen i mistbænken i russeranlægget var for en gangs skyld tændt efteråret 2017. Der var kommet nogle nye russiske landskildpader.

I foråret 2015 var varmelamperne ikke tændt. I foråret 2016 var de tændt. I foråret 2017 var de tændt. Lamperne tændes i de forår, der er særligt kølige og fugtige.

Varmelamperne kan især være relevante på tidspunktet for skildpaddernes optagelse fra vinterhi. Hvis det ikke er massivt forår og vejrudsigten for de kommene dage ikke lyder stabil, har jeg nogle gange sat skildpadderne ud i drivhusene istedet for direkte i anlægget. Varmelamperne har så været holdt tændt, indtil det for alvor blev forår.

Mine skildpadder overvintrer i kasser i mit uisolerede udhus. Om foråret vågner nogle af dem meget tidligt og skramler i kasserne. Jeg lader dem som regel skramle og de holder gerne op igen. Men hvis det bliver meget voldsomt, kan det ske, at jeg tager den skramlende skildpadde op, og sætter den ud i drivhus under tændt varmelampe. Det sker også, at enkelte skildpadder om efteråret når at grave sig ned i anlægget og forsvinde, inden jeg lægger dyrene i overvintringskasse. Når de gvaver sig op i det tidlige forår, lægger jeg dem straks under tændt varmelampe i drivhus.

En marginatahan er den 15. marts 2023 taget op af sin overvintringskasse i udhuset, fordi den skramlede voldsomt i dagevis ligger under varmelanpen i drivhus på en kold martsdag. Den holder sin optimale funktionstemperatur ved at skifte mellem at ligge direkte under og ved indimellem at fjerne sig lidt fra varmelampen. Varmelampen holdes tændt døgnet rundt i længere tid nu.

En græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) ses til venstre på fotoet. Den har netop gravet sig frem efter vinterhi i dag den 19. marts 2023. Den er helt tiljordet. Den blev straks lagt ind i drivhus under tændt varmelampe. Til højre ses en bredrandet landskildpadde (Testudo marginata). Den har overvintret i et tæt krat. Den kom frem i går den 18. marts 2023, og blev straks lagt ind under varmelampen i drivhus.

Jeg tænder normalt ikke lamperne om efteråret. Om efteråret skal skildpadderne styres ind i vinterhi af naturen selv.

Men! I slutningen af september 2017 kom der 3 russiske landskildpadder fra Italien. Jeg turde ikke lægge dem direkte ud i mistbænken pga temperaturerne. Derfor blev varmelampen undtagelsesvist tændt hver dag indtil slutningen af oktober måned. Så regnede jeg med, at de kunne glide ind i rytmen til vinterhi.

Lidt oplysning: Varmelamperne har sikkerhedsgitter forneden, således at skildpaddere ikke rammer den varme pære.

Lamperne er forsynet med en infrarød varmepære på 175-250 W. Lamper og pærer købes i grovvareforretninger og på nettet. Lampen er selvfølgelig ikke tændt, når det er mørkt. Døgnrytmen må helst ikke ødelægges. Hvis lamperne er tændt i det helt tidlige forår, kan det dog af gode grunde være nødvendigt, at lamperne er tændt døgnet rundt!

Jeg bruger som nævnt en timer til at holde en hel fast rytme for varmeperioden (Klokken 07:00 til klokken 18:00). Lampen hænger 40 cm over fliserne.

Der er ikke monteret andre varmekilder, heller ikke indvendig i overnatningskasserne.

Under varmelamperne er der i begge drivhuse lagt betonfliser, som akkumuler varmen fra lamperne og afgiver den efterhånden. (Desuden forhindrer fliserne skildpadderne i at grave sig ned i bunden af mine drivhuse, for på denne måde at gå i vinterhi her.)

Yderligere Varmetilførsel

Petroleumslamper

Natten til den 19. april 2017 blev af meteorologerne lovet skulle blive ekstra kold.
Mit termometer i 2 meters højde viste kl 05:30 om morgenen den 19. april 2017 minus 2,7 grader C, og mit termometer i 1/2 meters højde viste minus 4,5 grader C.
I drivhusene og mistbænk blev griselamperne ikke slukket for natten til den 19. april, og jeg satte i mit østlige drivhus og i mistbænken hver sted en af mine gamle veltjente petroleumsvarmere ind i tændt tilstand. I mit vestlige drivhus tilsluttede jeg min gamle veltjente Tropic 2000 varmer.
I det østlige drivhus var temperaturen natten over 5-6 grader C. I mistbænken var temperaturen 6-7 grader C. I mit vestlige drivhus var temperaturen ca 8 grader C.

Sådan!

Tændt Juliana petroleumslampe i det østlige drivhus.

 

 

 

 

Juliana sælger i dag en moderniseret udgave af petroleumslampe til drivhus.

 

 

 

 

 

Tændt Juliana petroleumslampe i mistbænken.

Elektriske varmere

Hvis du ikke har lyst til brændbare væsker og levende ild i drivhuset, findes der udover de "sædvanlige" varmepaneler/radiatorer også nogle mere målrettede emner. El i drivhuset skal jo indlægges regulært, og det er jo det helt rigtige og pålidelige. Men til midlertidige elvarmere om vinteren kan der jo faktisk godt bare lægges en forlængerledning!

 

 

En såladt frostvagt har jeg nu monteret i hvert drivhus og mistbænk. Fås i en 200 w udgave og en 400 W udgave. Købes i byggemarked eller over nettet.

 

 

 

 

 

Jeg har tidligere med godt udbytte i flere vintre anvendt en Tropic 2000 varmer, som her ses tændt i det vestlige drivhus. Den bruger mindst 1000 Watt!

Vandflasker

Da jeg etablerede det første drivhus, stablede jeg en hel væg op af vandfyldte sodavandsflasker af plastik. 6 stk. i bunden. Ovenpå 5 stk. Igen 6 stk. ovenpå og så fremdeles. Dette system blev i sin tid meget omtalt og anbefalet af tyske landskildpaddeholdere.

Meningen er, at vandflaskerne optræder som radiatorer og i løbet af dagen akkumulerer varme fra drivhusets opvarmede luft. Om aftenen og natten afgiver de opvarmede flasker varmen igen til de nu afkølede omgivelser. Dette lyder jo meget overbevisende.

Da jeg etablerede drivhus nr. 2 undlod jeg at anvende vandflasker i dette for at måle og sammenligne. Da jeg til min overraskelse ikke kunne måle nogen temperaturforskel i de 2 drivhuse, droppede jeg flaskerne helt. Så hos mig har dette meget anbefalede system ikke virket. -Men jeg var jo også i stand til at kunne kontrollere, om der reelt var den tænkte forskel.

Mistbænke til voksne landskildpadder?

Hvis man ikke har plads til et drivhus i tilknytning til sit frilandsanlæg, kan en mistbænk gøre god fyldest, også selvom der ikke holdes unger i anlægget, men (få) fuldvoksne landskildpadder. Se mere om mistbænke nedenfor. Jeg har sågar set en landskildpaddeholder nøjes med en af de helt små mistbænke, som ses beskrevet nedenfor i afsnittet om mistbænke til vuggestuer.

Han holder 5 fuldvoksne bredrandede landskildpadder. De kan lige akkurat stuve sig sammen (delvist ovenpå hinanden) i den lille mistbænk om natten. Men sådan en gang fedterøveri kan man altså anstændigvis ikke klare den med!! Jeg bruger selv 2 sammenbyggede mistbænke i mit anlæg til mindre arter af landskildpadder. Grunden til, at jeg anvender 2 mistbænke er den, at jeg ikke mener, at en enkelt mistbænk har volumen nok til mit brug (Pt 9 voksne, men små landskildpaddearter).

Mistbænke 

Når det store frilandsanlæg i sin tid måtte have et drivhus, gjorde det samme sig selvfølgelig også dengang gældende med Kindergarten, som er navnet det frilandsanlæg, hvor jeg oprindeligt holdt halvvoksne landskildpadder. Nu fungerer det som anlæg for mindre landskildpaddearter.

Men her kunne et egentlig drivhus altså ikke sådan lige uden videre camoufleres. Det ville også blive for stort. Løsningen blev derfor en mistbænk. Mistbænken har ruder af polycarbonatplader på 5 mm´s tykkelse.

Da mistbænken kun har grundfladen 105 X 115 cm. (højden er 40 cm), monterede jeg 2 stk. mistbænke i forlængelse af hinanden, for at få større volumen. Det er nemlig således, at en lille mistbænk meget hurtigere end et stort/større drivhus følger med temperaturen op og ned. Da ”tagruderne” har overfald, måtte jeg holde en vis afstand imellem mistbænkene, således at tagruderne problem- og  gnidningsfrit kan løftes op og ned og således, at der alligevel er helt lukket af til det indvendige miljø.

Jeg monterede derfor en aluminiumsprofil mellem misbænkene og tætnede med silicone. Mistbænken blev monteret på en underdel at terrassebrædder, der i materiale og højde svarede til indhegningen af Kindergarten. Mistbænkene er monteret på 2 kantstillede terrassebrædder for at give det nævnte volumen og for at gøre tilpasningen til indhegningen om frilandsanlægget nemmere. Anlægget er indhegnet af kantstillede terrassebrædder magen til.

Frilandsanlæg for unger Frilandsanlæg.

På billedet ovenover ses mistbænken(e) lige inden ibrugtagningen. Man ser afstanden mellem de to "huse". Mellemrummet er udfyldt med en u-formet aluminiumsprofil med flad bund, der i hver side er fuget med silikone, så der er tæt ind til mistbænken. Der er frit/åbent indvendigt mellem de to afdelinger. I huset til venstre ses overnatningskassen gennem væggen. Overnatningskassen er tømret sammen af forskallingsbrædder efter samme model, som overnatningskasserne i drivhusene. Bare mindre. Den er på samme måde foret med hø i form af afklip fra græsplænen.

Jeg har selvfølgelig også i mistbænken monteret en automatisk vinduesåbner/løfter. Ellers vil temperaturen i mistbænken blive ekstrem høj i solskinsvejr.

Foto til venstre viser specialmodellen af vinduesløfter til mistbænke

Til mistbænke kan du ikke bruge de sædvanlige standardmodeller af vinduesåbnere, som ellers anvendes til drivhuse, fordi "hydraulikstangen" vender på en sådan måde, at den hindrer montering.

Du skal derfor bruge en specialmodel. På æsken er som regel anført, at denne model anvendes til mistbænke. Der er på det seneste begyndt at dukke modeller op, der kan bruges både i drivhuse og i mistbænke.

Mere om montering af automatiske vinduesløftere i mistbænke med ruder af af polycarbonat og i mistbænke med ruder af glas senere i artiklen.

Automatisk vinduesløfter er vigtig for at undgå hedeslag. Læs Bobler i Næsen

Billedet ovenover giver et kik ned i mistbænken, hvor man ser det åbnede låg til overnatningskassen. Det er nødvendigt, at man uden problemer altid kan komme direkte til skildpadderne.

Hele bunden af mistbænken er dækket af fliser. De akkumulerer varme i dagens løb, og afgiver den igen til omgivelserne aften og nat. Desuden forhindrer de skildpadderne i at grave sig ned for vinterhi om efteråret.

Skildpaddeungerne går gennem en kattelem, når de skal ind i mistbænken, og når de skal fra mistbænken ud til anlægget. Kattelemmen var oprindelig som kattelemmen til drivhuset lavet af en polycarbonatplade, således at skildpadderne kan se igennem pladen, at der ”er noget” på den anden side.

De lærte straks at gå ind og ud gennem denne lem. Mistbænken er ud mod haven camoufleret med buketroser og en hæk af myrtegedeblad. 

 

 

 

Mistbænke til Vuggestuerne

I forsommeren 2009 faldt jeg for fristelsen til at montere en lille mistbænk til hver vuggestue. De små overnatningshuse, jeg hidtil havde anvendt, havde egentlig fungeret fint i årevis. Men når nu de voksne og halvvoksne landskildpadder havde fået fornøjelsen af drivhuse og mistbænk, kunne jeg da ikke behandle ungerne anderledes!

Jeg har monteret mistbænkene på lodret/kantstillede terrassebrædder, for at få dem gjort mere stabile (de er ret løse i det) og for at tilføre mere volumen til indendørsmiljøet. Desuden har dette forenklet tilslutningen til vuggestuerne.

Desuden har jeg monteret en aluminiumsprofil på tværs foroven i hele mistbænkens bredde, der hvor lemmene samles i taget, således at lemmene hviler ovenpå den. Dette skaber en tagrende, der forhindrer regnen i at løbe ned i mistbænken, og det giver en enorm ekstra stabilitet. (Det er nogle ret snollede modeller!) Den forhindrer også, at voldsomme snemængder trykker mistbænken sammen på midten. Denne aluminiumsprofil er indkøbt særskilt. Den burde følge med fra leverandøren. Den er nødvendig for at færdiggøre konstruktionen helt.

Denne stabilitet og styrke er også nødvendig, da jeg af gode grunde har monteret en automatisk vinduesåbner. Og sådan en automatisk vinduesåbner rummer store naturkræfter.

Jeg har købt mistbænkene i Lidl, men samme model ses også i for eksempel Jem & Fix og i Harald Nyborg. Mistbænkene måler: Længde 99 cm, bredde 60 cm, øverste højde 40 cm, laveste højde 30 cm.

 

Konceptet dur. Det virker perfekt! Disse mistbænke er i en skrabet discountudgave, men efter montering/fastskruning på trærammen/træsoklen, og efter montering af den tværgående stiver (aluminiumsprofilen), fremtræder de stabile og faste.

Meningen med at montere en mistbænk i forbindelse med vuggestuerne var selvfølgelig at skabe et lunt og tørt middelhavsmiljø i ydersæsonerne. Ligesom med drivhusene til det store frilandsanlæg og som med mistbænkene til Kindergarten.

De mistbænke jeg her har anvendt, er nok minimumsstørelsen for mistbænke til landskildpadder. Mistbænke i meget små størrelser er æstetiske nydelser til krydderurter på køkkenbordet, men en mistbænk til landskildpadder skal altså rumme et vist volumen, for at der kan skabes den nødvendige og stabile drivhuseeffekt i det fri.

Det er klogest at montere en automatisk vinduesåbner, fordi disse helt små mistbænke ellers nærmest koger skildpadderne på varme dage, hvis man ikke er til stede konstant og kan lukke op i tide. Og drivhuseffekten forsvinder alt for hurtigt sidst på dagen, hvis man ikke manuelt får lukket vinduet igen, når det bliver køligere.

Heller ikke til de små mistbænke kan du bruge de sædvanlige standardmodeller af vinduesåbnere, som ellers anvendes til drivhuse, fordi "hydraulikstangen" vender på en sådan måde, at den hindrer montering.

Du skal bruge en specialmodel. Jeg har købt mærket Univent. Læs på æsken og vælg den udgave, hvor der på æsken er anført, at den anvendes til mistbænke. Der er på det seneste begyndt at dukke modeller op, der kan bruges både i drivhuse og i mistbænke.

"Jamen skildpadderne kan jo bare gå ud, når det bliver for varmt", er mange tilbøjelige til at sige. Her vil jeg lige erindre om det kendte eksperiment med frøen, der blev lagt i en gryde med koldt vand, der blev stillet på et varmt komfur. Vandet blev langsomt varmt, så frøen tilpassede sig bare temperaturen løbende, indtil det var for sent at springe ud. Den døde af varmen.

Når skildpadden opdager, at varmen er ekstrem, vil den sandsynligvis glemme alt det tillærte om udgangen til det fri. Den vil lade sit instinkt løse problemet. Instinktet vil fortælle den, at den skal grave sig ned. Det kan den sandsynligvis ikke nå at gennemføre med livreddende resultat!

Til venstre ses udskæringen i trærammen, der skaber adgang for skildpadderne mellem mistbænken og det udendørs område.

Hullet i udskæringent er så småt, at montering af en velfungerende lem er vanskelig. Desuden er hullet så lille i omkreds, at det reelt ikke har den store betydning, om der er monteret en kattelem (muselem?) eller ej. I denne størrelse fungerer det fint uden lem til mistbænken.

Faktisk er automatisk vinduesløfter meget vigtig for at undgå hedeslag. Læs Bobler i Næsen

 

 

Mistbænke til vuggestuerne i 2. generation (Udskiftning af mistbænkene)

I 2014 var de fine, små mistbænke til vuggestuerne ikke mere, hvad de havde været. Allerede i 2013 var lågerne så medtaget af vejrliget og solens UV-lys, at der var huller og revner overalt i det øverste lag af polycarbonaten. Jeg monterede derfor en klar plexiglasplade på 0,5 mm henover polycarbonaten i lemmene for at levetidsforlænge mistbænken. Men året efter var polycarbonaten i hele mistbænken ikke alene meget misfarvet, men også næsten lige så sprød som knækbrød, så der måtte ske noget. Til orientering er 4-5 år altså levetiden for disse meget billige mistbænke, når de står ude altid!

Der er jo masser af muligheder, men Halls i England (Juliana) laver en model med størrelse, mål og udseende fuldstændig som de billige, jeg startede med i 2009. Den valgte jeg for nemheds skyld, fordi jeg så ikke behøvede at foretage nogen ændringer i "de faste anlæg", dvs sokkel, osv. Blev købt over nettet.

Denne model viste sig ved modtagelsen at være endnu mere snoldet i udførelsen, end de mistbænke, jeg oprindeligt monterede. Jeg er da ganske klar over, at konceptet ikke er tiltænkt mit noget krævende skildpaddeformål. Jeg kan derfor godt leve med, at samlingen af de leddeløse rammer kun foretages med et enkelt stk. selvskærende skrue i hvert hjørne.

Men at nitterne i samlingen af rammerne drysser ud allerede i papæsken, når man pakker ud, og at rammerne hist og her har sluppet polycarbonatpladerne i kassen, er nu i overkanten af det skødesløse. -Jeg "nittede" rammerne om igen (små slag, det er aluminium)!

Jeg prøvede, men droppede den enkelte selvskærende skrue, der iøvrigt ikke rigtig selv vidste, hvad dens opgave var. Jeg trykkede pladerne ind i rammerne.
I hvert hjørne monteredes et vinkeljern med møtrikker (heldigvis er det jo nemt at bore i aluminium) foroven og forneden. Ialt 8 stk pr mistbænk.

Konceptet med tværstiveren foroven overførtes til denne model (se foto tidligere).

Nu var mistbænken meget stærk og stabil, hvilket selvfølgelig er den afgørende forudsætning for, at en automatisk vinduesåbner kan arbejde ordentligt.

Herefter monteredes den automatiske vinduesåbner i låget. Igen en model Univent. Monteringsbeslagene er ved hjælp af møtrikker monteret i huller, der er boret i polycarbonatpladerne (mistbænkens låg og side). Dette holder fint.

Vinduesåbneren monteret i den lille mistbænk. Der er boret huller til mørikkerne i polycarbonatpladerne. Fastgørelsen er sket med små skruer,bolte, møtrikker og beslag (der delvist følger med i æsken).

Jeg har i årevis savnet at kunne fastgøre låget i åbnet tilstand (det låg, der ikke er monteret med vinduesåbner), således at man ubesværet kan komme til i mistbænken uden også lige at skulle holde låget samtidigt. Nu benyttede jeg lejligheden til at save nogle aluminiumsprofiler til og fæstne dem med skrue og møtrik. Støtten kan således svinges op og holde det åbne låg.

 

Tilbage står nu at afvente, om holdbarheden på disse polycarbonatplader er bedre, end den var på de forrige. Ellers finder jeg på en anden løsning til den tid.

Iøvrigt ingen egentlig kritik af de billige mistbænke, som jeg monterede i 2009. Man får, hvad man betaler for. Hvis man ønsker, at mistbænkene skal holde i 10 år (som der reklameres med flere steder) er indkøbsprisen over det dobbelte. -Og så bliver prisen jo faktisk den samme.

 

Mistbænke med glasruder

Der findes også små mistbænke på markedet, der har ruder af glas.

De kan købes over nettet, men de er også tit på tilbud i byggemarkeder, havecentre og lejlighedsvis fås de også for eksempel i Bilka (Gaia).

De er lige så anvendelige til landskildpadder som mistbænke med ruder af polycarbonat.

Selvom der er tale om glasruder, er evnen til at holde på varmen ikke mærkbart dårligere end ved ruder af polycarbonat.

I nogle modeller er alle "tagruder" hængslede og kan derfor alle åbnes.

Når mistbænken skal anvendes til landskildpadder, er det nok, at bare en enkelt tagrude kan åbnes. De andre 3 kan du så eventuelt gøre fast med beslag/skruer.

I den "løse" tagrude skal du så montere en automatisk vinduesåbner af de grunde, som fremgår ovenfor i denne artikel. Igen bruges specialmodellen til mistbænke (Univent).

Mange af disse mistbænke med glasruder er udført i standardmål svarende til pallerammer, således at de uden videre tilpasning kan anbringes direkte ovenpå dem. Nemt og effektivt!

Pallerammer som sådan er iøvrigt velegnede til egentlig indhegning af vuggestuer! Fordelen ved pallerammer er desuden, at de kan "stables", hvis man ønsker en højere indhegning, når der er tale om større skildpadder.

Til venstre foto af pallerammer

Hvis du anskaffer dig en lille mistbænk med glasruder istedet for vinduer af polycarbonat har du et lille problem.

Du kan jo nok ikke bare bore huller i glasset til montering af vinduesløfteren. Nedenunder ser du på 4 fotos, hvordan Michael Dencker og Bettina Svendsen har løst problemet.

Michael Dencker har tilpasset beslaget til montering af vinduesløfter i lille mistbænk med ruder af glas.

Herover ses 2 fotos af Bettina Svendsens løsning for montering af beslagene for automatisk vinduesåbner i mistbænk med glasruder.

 

 

Startside