Dion

Dion er i dag en fantasiløs landsby, men den ligger på ruinerne af en oldtidsby af dette navn i Nordgrækenland mellem Olymposbjerget og Det Ægæiske Hav. Dion er et andet navn for den græske "Chefgud" dvs. Zeus. Dion var en hellig by i det makedonske kongerige. År 168 før Kristus blev byen en romersk koloni.

Alexander Den Store (mosaikken til venstre) foretog ofringer her, før han tog afsted på sine store krigstogter, der skabte hans enorme rige. Foruden bymuren fra 300 f.Kr. står der velbevarede ruiner af den retvinklede grundplan, offentlige bygninger, helligdomme og privathuse.

Selvfølgelig er der som næsten altid også et fint amfiteater her i Dion. Der kan ses mange flotte mosaikker. Der er endvidere fundet makedonske kammergrave omkring byen.

Det var her til Dion, vi ville hen. Tidligere var de store græske antikke ruinområder kendt for at huse pæne bestande af landskildpadder, der levede trygt og godt i vegetationen mellem de fredede bygningsrester og sten. Det er dog ved at være slut med det, fordi trangen til at polere og "golfbanisere" alting i naturen også er nået til Grækenland. Brugen af sprøjtemidler til bekæmpelse af naturens uønskede, vilde vegetation i ruinområderne har grebet om sig for at effektivisere denne indsats, og selvfølgelig har denne aktivitet elimineret skildpadderne. Jeg har selv konstateret, at skildpadderne i dag er væk fra for eksempel Akropolis i Athen og Olympia på Peloponnes.

På vores 2 hidtidige ture til Vrondou på nordsiden af Olympos bjerget var vi kommet igennem Dion, og området så faktisk lovende ud, så vi ville da lige give det en chance. Desuden er kultur ikke helt uvelkomment på KUGs missioner, så nu blev next stop ruinerne i Dion.

Der var faktisk ret grønt og frodigt overalt mellem ruiner og sten udenfor turistindhegningen i Dion. En markant forskel til den solafsvedne gule vegetation overalt i Grækenland på denne årstid. Der er da også vandløb og små søer overalt her i området (med rent og klart vand og masser af liv.)

 

 

Igen ser jeg interesseret på fast ejendom i Grækenland. Denne gang i oldtidsbyen udenfor det turistindhegnede område i Dion. Der er ganske vist tale om 1.000 år gammel kvalitet, men det ligner nu mest et håndværkertilbud! Der er aggressive honningbier her! Der er med garanti også landskildpadder, selvom vi ikke så dem på denne varme sensommerdag, som i dag den 1. oktober 2011 nåede op på 30 grader C. Men i april måned er der sikkert nogle at se på her.

I Dion er det store område med de største og flotteste udgravede ruiner indhegnet af et højt og kraftigt hegn. (Ellers kan man ikke få de besøgende turister til at gå ind igennem/via kasseapparatet i hovedindgangen?) Men indenfor hegnet er stedet fuldstændig færdigtrimmet! En hvilkensomhelst golfbane/parcehushavegartner ville være stolt af det tætklippede, strampudsede og polerede udseende. Der er med andre ord tale om en regulær grøn ørken uden dyreliv. Vi valgte derfor at bruge tiden i de endnu kun sporadisk frilagte, helt ubesøgte og overgroede ruiner udenfor turistcentret.

Vi så imidlertid ingen landskildpadder i dette meget spændende stykke "natur"! Men de må helt bestemt være her. Biotoperne er helt "rigtige", og der er meget grønt og frodigt også på denne knastørre årstid, fordi hele området er rigt på vandløb og små søer. Men varmen holdt dem formentlig (også her) inde i krattet.

Derimod var der pludselig aggressive bier. Som så mange gange før passerede jeg på min biotopvandring umiddelbart forbi et af de sædvanlige bistader, der står i alle skildpaddebiotoperne på Balkan. Det sker der aldrig noget ved! Honningbier er jo fredelige. Bortset altså fra denne ene gang! Pludselig mærkede jeg ligesom et klip i nakken fra en billettang, og smerten jog ind i baghovedet! Og samtidig hørte jeg gerningsmandens kolleger summe ham til hjælp. Det lød som en lille formation af små målrettede Stukaer. Så øger man unægtelig skridtlængden og gangtempoet og tænker, at det er godt, at man ikke er overfølsom overfor bistik sådan en stille lørdag eftermiddag i Nordgrækenland! Lige før jeg nåede frem til den reddende KUG-mobil, der holdt parkeret ude på vejen, vendte flotillen brat om. De vendte åbenbart hjem til bistadet tilfredse med at have jaget mig ud af deres suverænitetsområde.

Men når det skulle være på den måde, så kunne vi jo lige så godt køre vores vej. -"Og nu afsted til Olympos!"

Omkring Dion dyrkes der også masser af Kiwi frugter, og vi så mange plantager med store og modne frugter af Japan mispel Eriobotrya japonica.

Nordsiden af Olympos

KUG-bilen bragte os op på Olymposbjerget. (Det er ikke tilfældigt, at stedet heller ikke her angives mere præcist.) Igen kørte vi op ad en bred grusvej, der dannede et brandbælte op ad bjerget. Påny konstaterede vi, at der her på bjergmassivets nordside er tale om en meget stor sammenhængende biotop.

 

Det var et meget spændende område, og der var ingen tvivl i vores sind: "Selvfølgelig er der landskildpadder her!" Men den græske sensommersol skinnede nådesløst, og varmen kogte over bjergsiden. Derfor var der heller ingen landskildpadder at finde uden for krattene.

Vi var ikke det mindste i tvivl om, at der var landskildpadder her i den flotte og spændende biotop på nordsiden af Olympos bjerget. For et par dage siden havde vi da også set landskildpadder her i denne store sammenhængende biotop omkring byen Vrondou et par kilometer længere mod nordvest. De var bare væk lige nu i siestaen på grund af varmen (årstiden). Efter lidt vandren og søgen i den voldsomme, men helt stille natur, hvor luften vibrerede af varme, så vi beviset: Her lå resterne af et græsk landskildpaddeskjold!

Efter at have set beviset for vores skråsikre opfattelse af, at den flotte habitat var en vaskeægte skildpaddebiotop, nemlig de gamle rester af skjoldet fra en afdød græsk lanskildpadde, besluttede vi at køre ned til en lille familiedrevet taverna i udkanten af Dion. Her kunne vi fordrive siestaen i ro og mag og vente på, at den "værste" varme tog af (det var hundekoldt, overskyet, vådt og blæsende hjemme i Danmark!).

Hen på eftermiddagen (da temperaturen var faldet til 27 grader C.) forlod vi den fredelige taverna og vendte tilbage til biotopen meget højere oppe på bjergsiden, hvor vi begyndte en grundig testudotrekking.

 

Det viste sig, at der (selvfølgelig som forventet ) var flere græske landskildpadder at se her i denne habitat.

 

 

 

 

 

 

På kanten af en dyb slugt med meget bratte sider spottede vi en bredrandet landskildpadde. En meget stor og flot han. Så også dette område af den store sammenhængende biotop på nordsiden af Olymposbjerget er altså en fællesbiotop for græsk og bredrandet landskildpadde. Det ser meget ud til at begge arter stort set lever side om side på/over hele Olympos bjergmassivet.

Slugten er adskillige kilometer lang, og som nævnt har den meget høje og meget stejle sider. En (smuk) topografisk og landskabsmæssig realitet, der forhindrede os i at kravle ned i bunden af slugten, der faktisk var meget tiltækkende og virkede rigtig spændende. Hver gang vi nærmede os slugten, hørte vi nemlig nede fra bunden den konstante raslen fra en landskildpadde, der bevægede sig rundt i et større område med visne blade. Lyden blev usvækket båret op til os i den den stillestående luft, idet slugtens sider og bund virkede som klangbund. Men efter nogen tids sondering af nedstigningsmulighederne måtte vi opgive at komme derned.

Vi så ikke flere bredrandede landskildpadder, men der var stadig lidt mere på kontoen, når det drejede sig om græske landskildpadder.

Læs videre på side 12

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 12 Side 13 Side 14