Startside Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10
Side 11 Side 12 Side 13 Side 14
Denne artikel er senest ændret i januar 2015
Grækenland (Olympos) KUGs mission i september/oktober 2011 Side 1 |
Vi fandt bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) |
Fredag den 23. september 2011
Hver gang en KUG mission har været forbundet med flyvning til Athen, har der nærmest været tale om et væddemål, hvorvidt det nu også gik som planlagt. I april 2010 medførte en askesky over Island massive aflysninger i luftfarten i Europa. Sune vidste derfor ikke, om hans fly kom på vingerne, den dag han tog til Kastrup for at flyve ned til Jan og mig, der allerede var i Athen i Den Gule Gummibåd. Det lykkedes dog meget heldigt efter mange dages stilstand at få flyvetilladelse lige netop denne dag, og SK 777 kom afsted med Sune med forsinkelse i afgangen.
I september 2011 forsøgte tusindevis af grækere nok engang at forbedre den græske økonomi ved hjælp af omfattende vildkattestrejker, der lammede al offentlig trafik. For eksempel blev det daglige SAS-fly til Athen aflyst den 22. september 2011, blandt andet på grund af de græske flyvelederes strejke.
Da Jan og jeg tog til Kastrup om morgenen næste dag, den 23. september, 2011 for at melde ind til dette års sensommermission, vidste vi derfor ikke, om flyet på den daglige afgang, som vi for længst havde booket, kom afsted i dag. Med 1 times forsinkelse blev boardingen dog igangsat til SK 777. Så blev de allerede boardede passagerer pludselig jaget ud af flyet igen, og sendt retur til gaten i uvished. 1 time senere startede man ny boarding forfra. -Og så kom vi pludselig afsted! Meget lettede! (Dagen efter og igen dagen efter var der påny generalstrejker i Grækenland, og det hele var igen sat på stand by.)
Den ubønhørlige græske sol havde sørget for ankomst i den tørre behagelige varme, som forfrosne danskere trænger til i slutningen af september måned.
I Athens lufthavn havde KUGs kørselsafdeling en række køretøjer stående parat til os. Vi valgte en adækvat firhjulstrækker, og først på eftermiddagen kørte vi nordpå ad motorvejen i det 30 grader varme græske solskin.
Vi var på vej til den lille by Litochoro i Nordgrækenland. Jan havde fået tilsendt nøglerne til den lejlighed her, der var stillet til rådighed som KUGs base for de herpetologiske undersøgelser de næste 12 dage. Nu skulle KUG igen på målrettet testudotrekking!
Theologos
Ved Malesinibjerget kørte vi af motorvejen for måske lige at finde en biotop på turens første dag, inden det blev mørkt. GPSen svigtede her som så mange gange senere på denne tur. Grækenland er nogle stedet opdateret på GPSkortet, således at selv de mest ubetydelige gedestier er med. Andre steder er selv brede asfalterede veje ikke opdateret. Og med mellemrum stod GPSen bare helt af og kludrede sig selv helt fast i sine egne oplysninger. Gad vide, hvem der står bag de mange helt defekte GPSopdateringer, man har foretaget i dette land?
Selvfølgelig havde vi medbragt vores almindelige vejkort, og mens der navigeredes manuelt på grundlag af dem, spottede Jan under kørslen ad villavejene i byen Theologos turens første skildpadde, der gik tur på kørebanen lige foran bilen. Det var en meget flot bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata. Den var meget varm at røre ved efter dens ophold i den sene og varme eftermiddagssol.
Som sædvanlig, når vi ser landskildpadder på vejbanen, blev de tilstødende biotoper (ubebyggede grunde) undersøgt, og som sædvanlig fandt vi ikke flere landskildpadder.
Vi fandt ud af byen og ud på motorvejen igen og fortsatte til Lithochoro, hvortil vi ankom længe efter mørkets frembrud.
Litochoro
Litochoro er en mindre by på 7.000 indbyggere, og den ligger i 300 meters højde på de østlige skråninger af det enorme bjergmassiv, der udgør Olymposbjerget.
Olymposbjerget er Grækenlands højeste bjerg på 2.917 meter. Det ligger ca. 100 km Sydvest for Grækenlands næststørste by, millionbyen Thessaloniki.
Bjergmassivet består primært af sand- og kalksten, skifer og granit. (Som bekendt er der altid kalk i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper!) Olymposbjerget omtales også som Grækenlands tag, og er fra antikken kendt som hjemsted for guderne i den græske mytologi.
KUGs assignment på denne tur var at undersøge Olymposområdet og eventuelt nærliggende dele af Nordgrækenland for europæiske landskildpadder og herudover udføre forefaldende feltherpetologiske studier. Olymposbjerget havde været på programmet på KUGs tur i 2010, men måtte forbikøres om aftenen i mørke i et forrygende tordenvejr. Men nu skulle det være.
Der eksisterede ingen kendt adresse på lejligheden, så vi måtte selv køre byen rundt for at finde den dør, som den tilsendte nøgle passede til. Dette udførtes på grundlag af et ligeleds tilsendt chartek indeholdende skriftlig kørselsvejledning vedlagt fotos af vigtige fixpunkter på undervejs.
Lidt af en udfordring, når det er meget mørkt!
Det lykkedes efter nogen tid, og vi kunne herefter slappe af på en af de mange tavernaer på byens hovedgade, og senere i den lune aften i måneskinnet på KUG-lejlighedens terrasse. (I et land, der har skabt de mest betagende bygningsværker på denne Jord, synes man i ramme alvor i samtlige tavernaer, at den hyggeligste form for loftbelysning er uafskærmede neonrør! Smag er bestemt ikke et entydigt begreb!) Aftenen og natten var som altid i Grækenland fyldt med cikadernes sang.
Lørdag den 24. september 2011
Straks om morgenen gik vi i det varme solskin til fods sydpå fra KUG-lejligheden ad en lille vej, hvorfra vi havde set en hyrde komme med sin gedeflok. Der måtte altså være "rigtig" natur i den retning!
Inde fra et stort brombærkrat hørte vi pludselig den umiskendelige lyd af en skildpaddeparring i fuld gang. Men det foregik flere meter inde i krattet, og det var derfor håbløst at komme tættere på. Solide brombærranker er uigennemtrængelige. Det er ikke tilfældigt, at brombærkrat er et af de europæiske landskildpadders foretrukne levesteder på Balkan. Formentlig har der været tale om græske landskildpadder.
Vi gik videre sydpå og gik igennem en fin biotop. Her lå en fin lille græsk han på 12 cm og lod sig varme op af morgensolen. Der var ingen fuglesang i biotopen, som der så sandelig er om foråret. Luften var heller ikke præget af summende bier. Der var da her i september næsten heller ingen blomster (på nær enkelte cyklamen, ol.), som bierne kunne besøge.
Det var ikke sådan, at vi gik og faldt over landskildpadderne her i biotopen. På denne årstid gemmer skildpadderne sig væk i buskadsene og krattene. Det er så varmt, at de ikke har behov for at ligge i solen mere end ganske kort tid, og de fleste kommer slet ikke ud af krattet overhovedet.
Faktisk fandt vi kun den lille han og nogle få voksne hunner her. Der har selvfølgelig været mange flere, men de gad da ikke komme frem og hilse på os i varmen.
Der tages blodprøver til universitetet i Dresden sådan 1-2-3! |
Efter nogen tid forlod vi stedet og gik vi videre, til vi fandt yderligere nogle egnede biotoper. Der var ingen tvivl om, at det var rigtig velegnede skildpaddebiotoper, men der var ingen skildpadder fremme her. Vi var selvfølgelig forberedt på, at vi ikke ville se så mange skildpadder på denne årstid som om foråret, men en af opgaverne bestod selvfølgelig også i at konstatere, hvor står forskellen er. Desuden bliver det aldrig kedeligt at vandre rundt i biotoperne i Grækenland i sommervarme på op til 30 grader her i slutningen af september måned .
Vi så også overalt meget få firben og slet ingen scheltopusik ("firben uden ben"), som ellers plejer at være stærkt repræsenteret i skildpaddebiotoperne. Forklaringen er selvfølgelig den samme som for skildpadderne: Årstiden! Om foråret ser vi også mange vinbjergsnegle overalt på Balkan. På denne eftersommertur så vi af gode grunde kun enkelte tomme sneglehuset. Den tørre hede er igen forklaringen. Om foråret er det også svampesæson i Grækenland. Det er det af gode grunde ikke senere på sæsonen!
Læs videre på Side 2
Startside Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10