Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Lørdag den 9. maj 2015

Solskin og varme fra tidlig morgen. I dag ville vi forsætte gennemgangen af skovområderne på bjergsiderne i Karpaterne i Serbien.

Morgenmaden indtog vi helt alene i hotellets restaurant med udsigt over Donau. Tilbage på værelset fandt vi nu fremlagt på sengen den T-shirt, som Thomas dagen forinden rutinemæssigt havde dumpet i værelsets affaldsspand. (KUG medbringer altid gammelt tøj på tourene. Så kan man hver aften bare skille sig af med dagens brugte beklædningsgenstande, tage rent på næste morgen og således effektivt få lettet kufferten i løbet af ferien.) Men stuepigen havde selvfølgelig troet, at det oplagt var en fejl, at en t-shirt helt uden huller var røget i affaldsspanden!

Snart kørte vi igen igennem de store skove syd for Kladovo. Igen fandt vi virkelig mange græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri)i i de tæt besatte biotoper her. Vi kørte fra den ene velfungerende landskildpaddebiotop til den anden. I maj måned er vegetationen meget høj i Serbien, men selvom den tætte bevoksning skjuler skildpadderne voldsomt, var det ikke så vanskeligt at finde mange. Blandt andet fordi de store serbiske græske landskildpadder laver meget synlige trykspor i vegetationen. Skildpadderne er faktisk store og tunge strygejern, der glider hen over urterne. Efterhånden bliver tryksporene til egentlige skildpaddeveksler på grund af den store trafik. Til sidst fungerer vekslerne som egentlige "tunneller", efterhånden som vegetationen vokser.

 

Når man finder græske landskildpadder i alle størrelser, er der tale om en velfungerende biotop. Her ses en smuk unge på 8 cm. Vi er tæt på vejen, så der ligger spredt affald her. For eksempel skråt til venstre foran skildpadden ses resterne af en pillepakning.

En velbesat skildpaddebiotop begynder i vejsiden! -Ja, faktisk før. Her i Serbien så vi hver dag mange gange skildpadder krydse vejbanen. Et sikkert tegn på, at der lever rigtig mange græske landskildpadder i dette land.

 

 

 

 

 

 

 

Som altid på Balkabn kom den lille landsbys hyrde langsomt gående igennem skildpaddebiotopen med sin hjord. I Serbien består hjorden ikke enten af geder eller af får eller af køer. Her i dette land består hjorden typisk af alle tre dyrearter.

 

 

 

 

Podarcis tauricus Da den blev klar over, at den var interessant for fotografen, kravlede den helt frem på træstammen og poserede videre for fotografen. Den ventede endda tålmodigt på, at jeg også kunne kalde på kollega Thomas, så han for sit vedkommende kunne fortsætte fotograferingen.

 

Parringsinsisterende græsk landskildpaddehan jager vedholdende og utrætteligt en hun gennem forårsvegetationen. Der sidder iøvrigt en flue på hannens rygskjold, som uanfægtet lader sig transportere med på færden-

Karpaterne i Serbien er dækket af skove med mange lysninger. Nogle lysninger er på få hundrede m2, nogle er på få km2 og mellem skovtykningerne er der også åbne områder på rigtig mange km2. I de store åbne områder er der ofte landbrug. Der er dog (af gode grunde) ikke tale om den intensive EU-støttede form for landbrug, som har minimeret skildpaddebestandende effektivt i for eksempel Grækenland. I Serbien er landbruget mere indpasset i naturen ("umoderne"), og er derfor skånsomt overfor både flora og fauna. Nok en af de væsentligste grunde til, at der lever rigtig mange skildpadder i Serbien.

Som vi opdagede på KUG touren i Makedonien i 2012, er lyse pinjeskove også i Serbien yndede biotoper for græske landskildpadder.

Man behøver nok ikke at fortælle, at der dufter helt specielt i en pinjebiotop på en varm forårsdag. Og så er der dejligt køligt under træerne!

 

I de tæt besatte landskildpaddebiortoper så vi som nævnt græske landskildpadder overalt i den tætte forårsvegetation. Den massive og høje vegetation havde dog een væsentlig egenskab. Den var ikke særligt afvekslende at fotografere landskildpadder i. Og landskildpadder i græsset får man ret hurtigt mange ens billeder ud af at fotografere. På denne Tour var der mange landskildpadder, der simpelthen ikke blev fotograferet, fordi motivet til forveksling lignede det forrige. Med andre ord et "luksusproblem". (Men ind imellem var man da heldig. Alt drejer sig om sted og timing!)

 

 

Haren og skildpadden (Den gamle fabel, som er kendt af hvert et barn)

Gamle myter og fabler bliver med årene til sandheder, fordi de bare ukritisk bliver fortalt videre i generationer, uden at en mors sjæl undersøger, om fortællingen nu osse er sand!

Tag nu for eksempel bare Æsops velkendte gamle fabel om haren og skildpadden.

På KUGs begivenhedsrige biotoptur til Serbien i maj 2015 erfarede vi imidlertid den rigtige sandhed om det indbyrdes forhold mellem haren og skildpadden . Den kommer her:

I virkelighedens verden dybt inde i det dystre Serbien løber den udsultede landskildpadde nemlig hurtigt haren træt, nakker den og fortærer den på stedet, mens Fenrisulven højlydt med fuld rumklang glammer i baggrunden. Vi så selv la grande finale på dysten! -Læs videre:

På vor vej gennem en mørk skov dybt inde i Karpaterne formørkedes solen, og en dyster stemning lagde sig over landskabet. Vejen førte os forbi en lille bolig, hvorfra hørtes øresønderrivende høj glammen. Ud for den lille hytte så vi med gru på pløjemarken, hvad vises på billedet herunder. Nemlig en rigtig gammel sej og toptrænet Testudo ninja hermanni boettgeri (med skudhul i skjoldet) i færd med det velfortjente festmåltid efter at have indhentet haren og nedlagt den, som ovenfor beskrevet.

Mens vi i denne dystre stund overværede, at skildpadden indtog sit skålpund kød, gled manden med leen ud af skyggen og skridtede langsomt og alvorligt hen til os. Han sagde så og spurgte så. Da han erfarede, at vi havde hjemme i Danmark, og ikke fra Beograd, som KUG-bilens nummerplader ellers viste, lod han tøvende nåde gå for ret og fortsatte hen mod skildpadden.

Med skildpadden han talte lavmælt sammen. Det virkede, som om han roste den for ædel dåd. Fenrisulvens glammen steg yderligere. Hvor i alverden var KUG dog havnet her i de mørke skove? Hvis dette var helvede, var det godt, at vi ikke var skræddere. For her forslog vi vist ikke! Vi måtte bort herfra. Strax!

Tidligere trofæer fra manden med leen? -Eller bare et trditionelt, men uvirksomt forsøg på at hindre himlens fugle i at forsyne sig gratis med mandens sparsomme afgrøder til eget forbrug?

Hvad KUG rent faktisk så i den dystre situation:

Spøg til side! Hvad vi så var en landskildpadde ifærd med det faktisk ikke helt så usædvanlige forehavende for landskildpadder i naturen: Indtagelse af ådsel! Det er faktisk almindeligt kendt, at europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper nu og da æder af animalske foderemner, som de tilfældigt falder over. For eksempel en snegl (også pga kalken i sneglehuset), en død bille, nogle bid af et ådsel af pattedyr eller ådsel af reptil eller padde, mv.

Dette er måske årsagen til, at man i gamle pasningsråd kan læse, at europæiske landskildpadder foruden grønt skal have animalsk kost. Det skal de IKKE! Europæiske landskildpadder er altså entydigt vegetarer. De har lang tarm. (Kort tarm = kødæder, lang tarm = planteæder). Mange europæiske landskildpadder er i tidens løb blevet voldsomt fejlfodret med animalsk foder. At skildpadderne falder for fristelsen, når de ser animalske foderemner i naturen, er ikke straks legitimation for, at så skal de sandelig også have det i privat hold! Selvom børn elsker candy floss, fodrer vi heller ikke vores børn op på dette foderemne! Så ikke noget med en kødsnack ind imellem til europæiske landskildpadder i fangenskab!

Fenrisulven var lyden fra de evindelige store, glammende køtere, som løber rundt på ejendommene på Balkan (og desværre også udenfor) for at skræmme uindbudte gæster væk. Manden med leen var hyttens beboer (og hundenes ejer), der i starten var meget vrissen overfor sådan nogle "tresspassers". Da han erfarede, at vi var danskere (kendte ikke landet, men forstod, at det var noget, der lå nord for "Germanica"), så blev han mere imødekommende (og meget nysgerrig! Der kom ikke fremmede her sådan lige hvert år.) Vi skiltes i al venskabelighed. -Som overalt på Balkan kan de fleste gamle lidt tysk, de unge taler som regel lidt engelsk.

 

 

 

Atter en vellykket serbisk vejkrydsning. Vi tager den lige i 3 tempi. I biotoperne var der rigtig mange landskildpader at se, men i grunden kunne man bare blive på vejen. Her kunne man ikke undgå at se mange store og flotte græske landskildpadder i løbet af dagen!

 

Denne vejkrydser havde et ramponeret skjold. Den slap helskindet over vejen, så skaderne kom ikke fra denne vejkrydsning. Mange af de vejkrydsende landskildpadder, som KUG så i Serbien, lod sig slet ikke distrahere af vores tilstedeværelse.

Der var tale om meget specielle skader i skjoldet. Der var tale om egentlige slagskader, men der ses da også rigtig pudsige forvoksninger i hornpladerne. Forårsaget af slagskader?

Læs videre på Side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11