.................

 

Startside Denne artikel er senest opdateret september 2023

 

Indendørs hold i terrarie

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne til de enkelte afsnit i denne artikel ses i feltet til højre

 

 

 

Hvilken størrelse landskildpadde holder jeg indenfor? På gulvet som "Gulvpadde"?, Størrelsen af terrariet, Støj, Mine terrarier er af fyrretræ, Varmelamperne, UV-lyset, Yderligere belysning, Andre skildpaddeholderes terrarier af træ, Købe færdiglavet træterrarie, Andre terrarieløsninger (som også kan bruges udendørs), Plastikkasse, Hamsterbur/kaninbur, Lukkede terrarier/akvarier af glas, Voksne landskildpadder indendørs, Størrelsesforskel på de landskildpadder, man holder sammen?, Terrariets størrelse, UV-lys, Varmelamper, Bundvarme, Baggrundsvarme, Bundlag, Hatchling culture failure, Vandtæt bundlag, Overnatningshuset, Vand, Rastløse skildpadder, Fodring indendørs, Sorte fluer og små dyr i terrariet, Om foråret sættes ungerne ud for sommeren, Aktivering af landskildpadder?, Om efteråret sættes ungerne ind i stueterrarierne, Helt droppe indendørs hold også for små unger? Bemærk.

 

Min opsats med tre træterrarier til små landskildpaddeunger. Kasserne er alle 40 cm brede. Den øverste kasse er 80 cm lang. De to nederste er 90 cm lange. Rammerne omkring hver kasse er 15 cm høje. Den nederste faste del er 10 cm høj. Den øverste listedel er 5 cm høj. Altså ialt 15 cm høj. (Bundlaget er i dag kokosmuld).

Hvilken størrelse landskildpadde holder jeg indenfor?

Indendørs hold af europæiske landskildpadder kan faktisk ikke anbefales!

Som det fremgår af de øvrige artikler på denne hjemmeside, så holder jeg af gode grunde mine europæiske landskildpadder udendørs i frilandsanlæg. Kun helt små unger kommer indenfor i indendørs terrarier i huset hos mig, og det gør de kun om vinteren.

Og kun den første og sommetider også lige tildels den anden vinter! Denne artikel drejer sig derfor væsentligst om indendørs hold af små landskildpaddeunger. Men mine erfaringer kan selvfølgelig også anvendes ved indendørs hold af voksne europæiske landskildpadder (-hvilket altså frarådes!)

Jamen skildpadder er jo bare reptiler, og der er da mange, der holder for eksempel slanger året rundt indendørs i små kasser og lignende, bliver der måske indvendt her.

Nu forholder det sig jo således, at slanger og masser af andre reptiler i naturen tilbringer hele den lyse dag i deres mørke huler og andre lysafskærmede emmer. De kræver derfor ikke plads af betydning, og de har gennem evolutionen tilpasset sig et liv helt udenfor solens og de skiftende temperaturers rækkevidde.

Og de har derfor heller ikke behov for UV-lys! -Altsammen i direkte modstrid med skildpaddernes helt afgørende livskrav! Så her kan der bestemt ikke sammenlignes.

Nyklækket bredrandet landskildpaddeunge.

På gulvet som "gulvpadde"

Nej, en landskildpadde må aldrig holdes på gulvet!

I sin tid (før fredningen i 80erne) var det almindeligt, at "husets skildpadde" gik på køkkengulvet eller andre gulve i beboelsen og fik at salatblad engang i mellem.

Så godt som alle de millioner af skildpadder, der blev importeret til Mellem- og Nordeuropa dengang, er døde og borte i dag, fordi de blev holdt på denne måde. Og med den livslængde skildpadder har i naturen, og når de holdes i de rigtigt tilpassede omgivelser, burde de sådan set næsten alle stadig være i live rundt omkring.

De skildpadder, der siden dengang er kommet til Danmark, og som også har trisset rundt på gulvet, er også døde. De skildpadder som stadig frister en kummerlig skæbne på gulvet rundt omkring hos godtfolk, dør osse! Der kan i bedste fald gå nogle år, men de dør.

"Min skildpadde elsker sin daglige gåtur på gulvet!" er kun en naiv besværgelse, og den holder ikke.

En skildpadde er ikke et stykke løsøre eller inventar, som kan flyttes rundt på efter ønske og behag. En skildpadde er ikke en dukke eller legetøjsbil, som man bare flytter rundt på i huset.

Man skal have respekt for dyrets naturlige behov, og ikke bare tilgodese sine egne behov og eget ambitionsniveau for dyrepasning. Selvom man måske tror det modsatte, er det reelt en afvisning af skildpadden, og det nærmer sig foragt for skildpaddens behov for naturligt miljø, at man bare lader den rende rundt på gulvet!

Desuden kan der let være træk på gulvet. Det er tilfældet mere hyppigt, end mange tror. Træk skaber let infektioner i skildpaddens luftveje og disse medfører lungebetændelse, hvis der ikke sættes behandlinger i gang.

Den tætte forbindelse med gulvets støv ødelægger på samme måde skildpaddens luftveje og fremkalder sygdomme. Selvom gulvet rengøres forskriftsmæssigt og holdes synsmæssigt ulasteligt pænt, vil der ligge støv, som hele tiden hvivles op helt usynligt for øjet.

Herudover bliver der let trådt på skildpadden (ikke alene på skjoldet, men også på hoved og lemmer), og den er udsat for ind imellem meget ubehagelige henvendelser fra hunde og katte, osv.

Indendørs klima i moderne huse og lejligheder er meget tørt. Sådan er forholdene også på gulvet. Dette er helt i modsætning til den europæiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper, hvor hvor skildpadderne lever i ret fugtigt mikroklima. Især for unge skildpadder er en ret høj luftfugtighed meget vigtig, fordi en for lav luftfugtighed medvirker til dannelse af bukler ("tobleronetoppe") i rygskjoldet i ung alder. Fugtigt mikroklima er desuden vigtigt for den lille skildpaddes almene sundhedstilstand.

Landskildpadder er disponeret for at grave. De bliver stressede af, ikke at kunne grave.

Hvis de går på gulvet, har de ikke denne mulighed. Man ser dem tit gå hvileløse langs panelerne og skrabe. Skildpadder graver sig blandt andet ned for at regulere fugtighed og temperaturer, hvilket jo er umuligt på et stue/køkkengulv. De graver sig også gerne ned for at søge tryghed, ro og for at sove. (Når en skildpadde går hvileløst rundt, er det ikke fordi den er sund, frisk, glad og livlig. Det er fordi den er utilfreds med miljøet!)

Når skildpadden færdes på gulvet er det også svært at dæmpe børns naturlige lyst til (når den nu er her) med mellemrum at tage skildpadden op og kæle med den, flytte rundt på den, vise den frem, osv.

På gulvet er der heller ikke ret meget lys. En europæisk landskildpadde er meget lyskrævende, og skal hver dag faktisk have masser af lys hele dagen (allerhelst som hjemme i biotopens solskin), for at trives ordentligt.

Man må heller ikke tage skildpadden op af terrariet og sætte den på gulvet, for at den lige kan "gå tur", få mere bevægelsesplads, osv. Alt dette stresser skildpadden. Den skal have ro i sit tilvante miljø! Ellers ødelægges immunforsvaret. Skildpadder er vanedyr i deres eget miljø.

At tilbyde sin skildpadde et liv helt eller periodisk som "gulvpadde" er dyrplageri!

Hvis en skildpadde viser insisterende tegn på, at den absolut vil op af terrariet, er det fordi miljøet i terrariet er forkert. Dette løses ikke ved at sætte skildpadden på gulvet, så den kan gå tur!

Skildpadder har slet ikke den evne til at tilpasse sig omgivelserne, som for eksempel pattedyr (mennesker og rotter fremhæves som de mest tilpasningsegnede levende væsener på denne jord!) har.

Indendørs hold af europæiske landskildpadder er i forvejen langt fra miljøet, solen og klimaet i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. "Gulvpadder" befinder sig under ekstremt anderledes forhold end dem, de gennem millioner af år nøje har tilpasset sig i naturen.

Det er også mere end uheldigt, at mange dyrehandlere har deres salgsklare skildpadder gående på knastørt bundlag i alt for varme, lukkede terrarier uden skjulesteder, og hvor der bare ligger salatblade til foder. Denne metode kopieres selvfølgelig af køberen, og en trist fremtid for skildpadden med pyramidedannelser i skjoldet, mv, er programmeret her!

Størrelsen af terrariet

I mange europæiske lande er der lovbestemte minimumskrav til størrelsen at det areal, hvor man ønsker at holde landskildpadder.

For eksempel i Østrig. I BGBI II Nr 486/2004 in der Fassung BGBII nr 5 af 7/2012 finder du i Tierhaltungsverordnung Anlage 3: Mindestanforderungen an die Haltung von Reptilien en fortegnelse over alle skildpadddearter, og vedrørende hver enkelt art, den præcise minimumsstørrelse for terrariet for forskellige alderstrin, og for den præcise størrelse af de enkelte eksemplarer!

Det er (heldigvis) ikke tilfældet i Danmark (Vi har regler nok, som ingen har resourcer til at kontrollere bliver overholdt). Men selvfølgelig kan anlægget blive så lille, at man ikke kan forsvare at holde landskildpadder i det.

Støj

Mange er nervøse for, om europæiske landskildpadder kan stresses af støj, når de holdes indendørs i stueterrarier. Det behøver man slet ikke at være.

Skildpadderne er helt ligeglade med selv voldsom larm. De reagerer ikke på trafikstøj (biler, tog, mv,) gennem eventuelt åbentstående vinduer. De er helt ligeglade med høj musik fra højttalere. Hvadenten du spiller klassisk eller Metallica. De er helt ligeglad med kraftig babygråd. De er helt ligeglade med festsange. Osv.

Så der er faktisk ingen problemer med overfølsomhed overfor støj ved indendørs hold.

Mine terrarier er af fyrretræ

De små ungers indendørs terrarier består af 2 afdelinger. En oprindelig enhed med 3 kasser, som jeg har samlet af fyrretræ.

Nemlig 1 kasse, der måler 40x70 cm, og 2 kasser, der måler 40x95 cm. Siderne er 15 cm høje. En side består af et brædt/liste på 10 cm, og ovenpå siden er monteret et antal lister med indbyrdes afstand/luft imellem på 1 cm. Dette giver en lys, let og venlig konstruktion.

Det øverste terrarium måler 40x70 cm. De to nederste terrarier måler 40x95 cm. Der er anbragt 2 varmelamper (spotlamper) og et UV-lysrør over hvert terrarie.

Jeg holder op til 15 et- og toårs skildpaddeunger i hver kasse. Det går fint. Helt små landskildpaddeunger kræver nemlig meget lidt plads de første par år af deres liv.

Der er senere bygget yderligere en enhed med 2 kasser på 100x40x5 cm. Dennne enhed er udført på helt samme måde som enheden med de 3 kasser. Mere herom senere.

Som det fremgår af billederne i denne artikel, er mine små terrarier store nok til en håndfuld små europæiske landskildpaddeunger. Hvis du holder større skildpadder, skal terrarierne selvfølgelig være større.

2 voksne europæiske landskildpadder kræver nok et terrarie på minimum 2-4 kvadratmeter. Selvfølgelig helst meget større. Og herefter mindst 1 eller bedre 1,5 kvadratmeter for hver yderligere voksne landskildpadde. Her viser der sig hurtigt en begrænsning for indendørs hold af voksne europæiske landskildpadder Et indendørs skildpaddeterrarie kan aldrig blive for stort!

Et særskilt værelse, der helt indrettes til eet stort terrarium, er en god løsning til voksne landskildpadder. Nogle hævder, at skildpadderne kan blive utrygge, hvis terrariet bliver for stort. Det er selvfølgelig noget skrækkeligt vrøvl! Hvad skulle de landskildpadder, der lever i deres hjemstavnsbiotoper i den store natur ellers sige?! Men det er af gode grunde nemmere at bevare overblikket, hvis terrariet ikke bliver ekstremt stort.

Terrarierne er hos mig forsynet med overnatningshuse uden bund, der står direkte på bundlaget, således at ungerne også kan grave sig ned i bundlaget inde i huset. Overnatningshusene er tildannet af små vinkasser af fyrretræ. Jeg bruger også indkøbte reptilhuler til overnatning.

Der er selvfølgelig en skål med vand. Som alle andre dyr skal skildpadder selvfølgelig have adgang til vand. -Men de bliver selvfølgelig ikke tvangsbadet. Badning klarer de selv på eget initiativ efter ønske og behov. Der er også en madskål. Den bruges især til PreAlpin. Ukrudt lægges bare løst på bundlaget.

Læs Badning

Skitse over lampemonteringen over mine terrarier. Se på fotos her i artiklen nærmere hvordan.

Det er en enkel, billig og velfungerende løsning at udføre sit indendørs terrarie til landskildpadder i træ. Du kan selv lave det hele og tilpasse præcis den størrelse, som er den rigtige for dine skildpadder og de pladsforhold, du kan tilbyde. (Det kan sådan set ikke blive for stort!) Det kan udføres, så resultatet bliver et fint terrarie, som det er rigtig pænt at have stående.

Varmelamperne (hos mig klemspotlamper med almindelige gammeldags glødepærer i form af spotpærer/reflektorpærer) sidder på trælister (se også fotos). Så er de nemme at flytte op og ned i højden, indtil varmen passer.

Temperaturen på bundlaget under varmelampen skal være 40 grader. Dette afgøres nemt ved at lægge et termometer på bundlaget under varmelampen.

Varmelamperne er anbragt i den ene ende af terrariet, således at der også er en "køligere ende" ende af terrarariet, hvor skildpadderne kan søge hen, når de er fuldt opvarmede.

Som i naturen veksler skildpadderne nemlig mellem at opholde sig under varmelampen (solen) og i køligere (skyggefulde) områder udenfor den. På den måde danner de og vedligeholder deres funktionstemperatur på 35-37 grader.

Dette er vigtigt. Der må ikke være ensartet varmt i hele terrariet! Baggrundstemperatur (stuetemperatur) på ca 20 grader C er fin. Den må gerne falde om natten. Læs om bagrundsvarme længere nede i artiklen.

Læs Varmelampe

Lige under varmelampen skal der være 40 grader, men ellers ses herunder skema over skildpaddernes krav til temperaturerne i indendørs terrarie og i det hele taget.

temperaturerne i det indendørs terrarie og i det hele taget.

Over 40 grader C

Dødelig temperatur

Kritisk temperatur

40 grader C

Øvre tolerancetærskel

38 grader C

 

Øvre aktivitetstemperatur

 

35-37 grader C

 

Foretrukne funktionstemperatur

 

34 grader C

Nedre aktivitetstemperatur

15 grader C

Stofskiftet reduceres mærkbart

5 grader C

Nederste tolerencetærskel

2 grader C

Stofskifte og fysisk aktivitet indstilles helt

0 grader C

 

Kritisk temperatur område

 

Minus 2-3 grader C

Dødelig temperatur

 

UV-lyset

Jeg anvender 15 W UV-lysrør 10. De anbragt over terrariet i en aflang skærm, jeg har lavet af trælister (se også fotos). Skærmen er indvendig foret med alufolie, således at lyset reflekteres ned i terrariet.

Lysrøret sidder i fatninger, der er forbundet med tændspolen via ledninger. Så kan tændspolen anbringes et helt andet sted udenfor synsvidde. (Du kan også i stedet for lysrør anvende UV-pærer eller varmepærer, hvori UV-lyset er integreret.)

Læs UV-lys

Lysrøret kan selvfølgelig også bare anbringes i et "almindeligt" armatur med indbyggede fatninger og indbygget tændspole. Det købes færdigt i for eksempel byggemarkeder.

UV-lysrørene er hos mig på 15 W sidder ca 25 cm over bundlaget. Bruger du større lysrør, må du øge afstanden til bundlaget tilsvarende.

Du kan ikke spare det livsvigtige UV-lys væk ved at sætte terrariet i solen ved vinduet. UV-lys kan ikke trænge igennem vinduesglas.

Terrariets sider skal være absolut udbrudssikre! Selv en lille russisk landskildpaddeunge på 1 måned kan klatre som en trænet bjergbestiger!

Yderligere belysning

Udover montering af varmelampe og UV-lys, er det en rigtig god ide herudover at hænge lamper med pærer eller lysrør eller LED-lys (pærer eller skinner) op over terrariet til almindelig oplysning og belysning.

Skildpadder er skabt til et liv i lys og sol, og kan ikke få for meget lys. Husk, at europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper går rundt i solskin med en lysstyrke på et tårnhøjt lumental.

De fleste landskildpadder i indendørs hold går faktisk alt, alt for mørkt. Der findes mange triste indendørs "gravkamre" med trist og dunkel belysning. Lys er altså meget vigtig for skildpaddernes trivsel og livlige adfærd.

Jeg har selv monteret en skinne med LED lys (og med rigtig meget lysstyrke) over hvert terrarie for at skabe mere lys over miljøet. Lysskinnen sidder ved siden af UV-lysrøret. Det har skabt "Sol over Skildpaddehjem!"

Jeg har også over et af terrarierne monteret en LED strip.

Den er nem at fastgøre.

Afklippes i det ønskede mål og er selvklæbende på bagsiden.

Lettere kan det ikke være!

Og den lyser godt op.

 

Andre skildpaddeholderes terrarier af træ

Nedenfor ses Jan Lehmanns elegante løsning på indendørs terrrarier til landskildpaddeunger

Enkelt og let i konstruktionen. Sådan kan små anlæg passes ind overalt i boligen!

Her nedenfor ses 4 fotos af et fornemt indendørs terrarium, som Gegers Gamborg har lavet til sine små russiske og bredrandede landskildpaddeunger.

Bemærk bl.a. lysrør (Repti Glo10), varmelampe, fluefanger og grønne planter!

Gregers oplyser: Som det fremgår af billedet, har jeg nogle af mine indendørs bonsai stående i terrariet, og derudover har jeg dels citrusplanter og Paradistræer i terrariet. De er plantet i bonsaiskåle, og ingen af skildpadderne spiser appelsin-, citron- og grapefrugtblade, som der ellers er mange af i en højde, hvor de sagtens kan nå dem. Jeg har heller ikke set skildpadderne spise olivenblade, og ficusbladene og hibiscusbladene sidder så højt, at mine skildpadder ikke kan nå dem. De spiser lidt af paradistræerne, men det gør ikke noget da jeg gerne vil have dem "opstammet".

Her ses Gregers terrarie inden ibrugtagningen.

Gregers oplyser: "Her ses, hvordan det er lavet, med en standard finerplade på 2440 x 1220 og ru, billige brædder på 16 x 100 mm. Pladen er monteret på et gammelt spisebord, hvor der er skåret af bordbenene, så bunden er ca. 500mm over gulvet."

"Eksempel på lampeophæng (bommen skal være så højt over anlægget at den ikke spærrer for udsyn)"

På billedet nedenfor ses Per Nielsens terrarie af krydsfiner plader. Præcist tilpasset det omgivende værelse.

Foto her nedenunder viser Per Ehns løsning på indendørs terrarie til græsk landskildpadde.

Maria Ohlson har udfærdiget store terrarier til sine store europæiske landskildpadder. Se her nedenfor.

Maria fortæller:" Skivan som sitter mellan 2 avdelningar kan tas bort om man vill. Byggd i playwood och målad med badrumsfärg." Om dybden af bundlaget skriver Hun: "Denna är till vuxna djur. Ca 10-15 cm på alla ställen förutom vid sollamporna där det är 25 cm djupt. (Honorna gräver ner sina ägg där)". Om lamperne: "Man ser inte riktigt, men det är 2 sollampor i avdelningen längst ner. En HID lampa och en Megaray för större yta med sol och värme."

Carly Batey har simpelthen bare taget en seng og fået den indrettet som indendørs terrarie til græske landskildpadder! Poul Hunter var arkitekt på udførelsen.

Franciska Hellwigs flotte og kreative indendørs terrarie.

Mette Klein har skabt en enkel og rustik løsning ved brug af paller og palleramme.

Ruben Stendorff har udført dette elegante anlæg, der kan stå overalt i boligen.

Kari Synnøve Vatnedal Anselm har fået lavet det fine lille anlæg, som ses ovenfor. Hun skriver: "Mål 62x94cm -30 cm høyde. Brukt naterial, hvite hyller, 2 cm tykke. Med plast i bunden og pleksi glass".

Jo Lothian har skruet rammer og bund ovenpå et gammelt bord. Enkelt og meget anvendeligt!

Ann Sanders har fået dette stykke craftmanship fra hånden!

Martin Martinussen har udført dette indendøs anlæg. Paller monteret med hjul underneden. Ovenpå pallerammer og herefter resten. Elementært og hensigtsmæssigt!

Købe færdiglavet træterrarie

Jeg bliver tit spurgt, om jeg sælger færdiglavede træterrarier. "Når du nu osse sælger landskildpaddeunger". Det gør jeg ikke (mere), men nedenunder ser du et par fotos af velegnede færdigbyggede træterrarier til små skildpaddeunger.

De fås færdiglavet i handelen i flere størrelser og udgaver. De kan købes blandt andet på nettet, reptilmesser og i særlige dyreforretninger.

Andre terrarieløsninger (som også kan bruges udendørs)

Man kan selvfølgelig også udfærdige et velegnet terrarie til indendørs hold af landskildpaddeunger i andre materialer træ. Mend ange andre materialer kan bruges, bare man sørger for, at der ikke opstår et lukket miljø med stillestående luft i terrariet.

Det vigtigste er altså, at terrariet er åbent (mere herom nedenfor), at skildpadden ike kan se ud gennem terrarievæggen, og at det kan holde til, at bundlaget er fugtigt (mere herom nedenfor).

Plastikkasse

Siri Stangebye har lavet et enkelt, men flot terrarium i en plastikkasse, som det fremgår af billedet herunder. Fordelen ved at udføre et lille stueterrarie på denne måde er desuden, at det er mobilt.

Det stresser som bekendt landskildpadder at skifte miljø, og derfor må de ikke gerne flyttes ud og ind dagligt om sommeren, men her kan hele terrariet flyttes udenfor i haven på solskinsdage (hvis man af en eller anden grund ikke har et tilplantet udendørs terrarie til skildpadderne) eller ud i solen på altanen. Det kan ligeledes medbringes til sommerhusophold.

Siri oplyser:

"Det er en Ikea plastkasse, ca. 80 x 55 cm.  Fyllt med treflis (jeg liker bark bedre), litt stener å klatre og slipe klør på, blomsterpotter og uthult trestamme til å sove i. Plastik/silkebregne til å gi skygge og beskyttelse.

Jeg bruker kombinert Lys/UV/Varme: Lucky Reptile Bright Sun UV 70W - Lyspære.  Lucky Reptile Bright Control - ballast for å kjøre lyspæren.  Lucky Reptile Thermo Socket plus Reflector, Large - Lampeskjerm og pæreholder.  Zoo Med Reptile Lamp Stand, Large - Stativ til å henge lampeskjermen fra.

Det er lett å justere avstand til dyrene og dermed varmen med dette stativet.

Jeg kjøpte alt på nettet. - Litt høy førstegangskostnad, men deretter er det bare å skifte lyspæren en gang i året."

En stor bedroller af plastik vil således også kunne anvendes som terrarie til små landskildpaddeunger. Fordelen ved at anvende plastik i stedet for træ er jo, at man ikke behøver at montere særlige ting i terrariets bund, som for eksempel voksdug eller plastfolie, for at holde på fugtigheden i bundlaget.

Ole Nielsen bruger bedroller til sine små landskildpaddeunger

En murerbalje bruges også af mange. Fås i mange størrelser.

Hvis du anvender en plastikkasse til terrarie, og har til hensigt at sætte den udenfor i sæsonen, så husk at bore huller i bunden til afløb. Der kommer jo regn i det fri!

Hamsterbur/kaninbur

 

 

 

 

 

 

En nem løsning på terrariespørgsmålet kan for eksempel også være et hamsterbur eller et kaninbur.

Altså den slags med fast bund af plastik med mindst 10 cm høje kanter, som på billederne.

Hvis der er tale om hold af helt små skildpadder, kan man fjerne tremmeburs overbygningen, idet skildpadderne er for små til at forcere siderne af bunden. Ellers bevarer man bare tremmerne ovenpå bunden, og så kan skildpadderne ihvertfald ikke bryde ud.

Og skildpadderne er beskyttet mod rovdyr og rovfugle, når det står ude i det fri. Tremmerne er under alle omstændigheder særdeles praktiske til montering af lysrør, varmelampe, UV-lys, osv.

Hanne Sunzenauer bruger både et hamsterbur og et kaninbur til terrarier.

Sådan et hamsterbur/kaninbur kan som nævnt uden problemer sættes ud om sommeren. Men undgå helst at tage terrariet ind og ud hver dag.

Lad det blive stående ude på sin faste plads på altanen døgnet rundt i hele sommersæsonen. Hvis skildpaddernes bur tages ind og ud dagligt/ofte, stresses de, og de udsættes ved flytningen straks for temperaturmæssige og "klimatiske" forskelle. Hurtige spring i luftfugtighed, mv., kan ikke undgås. Skildpaddernes immunforsvar nedsættes, og vejen er kort til bobler i næsen og andre sygdomme.

Lukkede terrarier/akvarier af glas? -No go!

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at jeg anvender helt åbne terrarier. Europæiske landskildpadder kræver konstant udskiftning af og fornyelse af luften/frisk luft. Og gerne og helst lavere temperaturer om natten end om dagen.

Men man ser tit, at der anvendes lukkede glasterrarier, terrarier med glaslåger, og sågar også regulære akvarier, som indendørs terrarier til europæiske landskildpadder.

Dette må stærkt frarådes. Lukkede terrarier kan anvendes til visse tropiske landskildpadder, men de er en rigtig dårlig idé, når det drejer sig om europæiske landskildpadder.

Luften står af gode grunde stille og fornys ikke.

Varmen bliver ens (og typisk alt for varm pga varmelampen) i hele terrariet. Og det forhindrer skildpadden i selv at kunne danne og vedligeholde sin funktionstemperatur på 35-37 grader.

Der skabes ofte et fugtigvarmt tropehusmiljø, og lige netop det er ikke hensigtsmæssigt for europæiske landskildpadder.

Tværtimod. Derfor er det vigtigt at være håndfast her, og kun acceptere det, der er godt! Og ikke at acceptere, hvad mange tror, er godt nok!

For eksempel er den meget fine type lukkede terrrarium med træbeklædning og med glaslåger, som ses til venstre ovenfor gennemprøvet af Tortoise Trust, som har kasseret det til brug for europæiske landskildpadder.

Glasterrariet med sorte rammer her til venstre har Tortoise Trust på samme måde gennemgået grundigt. Der er udarbejdet en rapport, og konklusionen lyder kort:

In the light of this, we now recommend, that YOU SHOULD NOT PURCHASE OR USE ANY HABITAT OF THIS DESIGN (fish-tank style unit, with or without sliding doors).

Erfaringerne med den slags lukkede terrarier har vist, at skildpadderne nemt får nedsat deres immunforsvar, og ender som konstant småsyge og skrantende individer med hyppige besøg hos  dyrlægen.

Lige så slemt er det, hvis man for at undgå regnskovsmiljø helt undgår fugt i det lukkede glasterrarium, og istedet går den modsatte vej, og således istedet skaber et decideret tørt/indtørret/udtørret og varmt/hedt ørkenmiljø.

Hvadenten der bliver tale om et fugtigt regnskovsmiljø eller et knastørt ørkenmiljø, vil tilstedeværelsen af den nødvendige varmelampe medføre, at temperaturen som helhed bliver alt for høj i et glasakvarie/terrarie.

Man kan jo ikke som i et åbent terrarie skabe den påkrævede ventilation og temperaturforskel under og udenfor varmelampen, og baggrundstemperaturen bliver som helhed alt for høj.

Der skal som nævnt være betydeligt lavere temperaturer i området udenfor varmelampen, således at skildpadden ligesom i naturen kan flytte sig frem og tilbage for at kunne skabe og vedligeholde den nødvendige funktionstemperatur på 35-37 grader.

Erfaringsmæssigt giver disse lukkede terrarier helt igennem alt for varme/hede miljøer. Og ensartede og alt for varme temperaturer i hele terrariet. Et lukket terrarie er som nævnt anvendeligt til visse tropiske landskildpadder, men ikke til europæiske landskildpadder!

Europæiske landskildpadder er ikke tropiske ørkendyr, og de er heller ikke tropiske regnskovsdyr! -De er slet ikke tropiske dyr! De er subtropiske dyr!

Tørt og varmt indendørs miljø er meget skadeligt for europæiske landskildpadders helbred. De skal kæmpe imod udtørring og dehydrering i den tørre varme. Deres vækst påvirkes i meget uheldig retning (toppe i skjoldpladerne), og dødeligheden stiger for små unger.

Du kan altid se, om dine skildpadder er tilfredse med miljøet. Hvis de konstant er i bevægelse rundt i terrariet, og især går frem og tilbage langs væggene/ruderne, skyldes det ikke, at de er raske og fulde af liv. Det skyldes, at de prøver at slippe væk fra et elendigt (måske alt for varmt) miljø!

Se afsnittet nedenfor om rastløse skildpadder.

Desværre anbefales terrarier og sågar rene akvarier tit blandt andet af dyrehandlere og professionelle importører af landskildpaddeunger som velegnede til terrarier til europæiske landskildpadder.

Selvfølgelig vil man gerne sælge et lukket terrarie/akvarie oven i skildpaddehandelen. Dette er jo fuldt legitimt. Det er sikkert ikke engang bevidst urigtig forbrugeroplysning. Jeg tror gerne, at også på dette område ved personalet i dyreforretningerne faktisk ikke bedre.

Skildpadderne går jo som regel i de forhåndenværende akvarier/glasterrarier i dyrehandelen, mens de venter på at blive solgt, og i denne korte periode er der selvfølgelig ikke synlige resultater af dette forkerte opholdssted! Men det er altså en rigtig dårlig løsning, når der er tale om hold af europæiske landskildpadder i længere tid!

Iøvrigt vil et glasterrarie aldrig/meget sjældent kunne blive tilstrækkeligt stort til at holde europæiske landskildpadder indendørs, når de bliver større. Til 2 voksne europæiske landskildpadder kræves et terrarium på mindst 2 kvadratmeter og helst meget mere.

Udover de ovennævnte oplysninger om de elendige og triste forhold, som akvarier og glasterrarier byder europæiske  landskildpadder, forholder det sig sådan, at skildpadderne aldrig vil falde til ro i dem. Skildpadderne fatter ikke, at de ikke kan gå gennem glas.

De kan jo se igennem det, og de vil derfor prøve at gå igennem det. -Og det vil de blive ved med hele tiden hver dag, hver uge, hver måned. De lærer det aldrig!

Det er ikke intelligens, der præger landskildpadder. De er faktisk dumme som papkasser!

Et akvarie/glasterrarie kan derfor kun bruges som absolut nødløsning i meget kort tid, når du skal indrette et sundt og velfungerende opholdsted til dine europæiske landskildpadder!

Særligt om akvarier kan det iøvrigt bemærkes, at de pga deres konstruktion nemt skaber grundlag for en forøget koncentration af alger, svampesporer, hurtig mugdannelse og accelererende baktieproduktion.

Det er altså ikke nødvendigt for skildpaddernes flotte præsentation, at de går bag glas. Og det er ikke godt for deres liv og sundhed, tværtimod.

Hensynet til skildpaddernes trivsel må vel gå forud for, hvad der passer skildpaddeholderen bedst?  Iøvrigt er det især i lukkede terrarier med glasfront/glaslåger, at jeg har set, at europæiske landskildpadder  har udviklet knopper/pyramidesspidser/tobleronetoppe i rygskjoldpladerne og samtidigt hermed alle de andre uoprettelige indvortes defekter i alle stadier. Dette er efterhånden en udbredt erfaring blandt herpetologer.

På den engelske Tortoise Protection Groups hjemmeside ses blandt andet anført: It is a proven fact, that most species of tortoises do not do well in a glass vivarium or fish tank, as it is impossible to maintain the correct humidity levels and they cannot escape the heat. 

This type of set-up is particularly damaging for hatchlings and juveniles while in the early stages of development

De skrækkelige fotos her til venstre er fra Tortoise Trusts hjemmeside. De viser en fuldstændig fejlpasset og fejlopfodret russisk landskildpadde, der ifølge Tortoise Trust har været holdt i glasterrarie.

 

Hvis du har et fint terrarie med glaslåger til skildpadderne, så fjern i det mindste glaslågerne, så den friske luft kan komme til!

Men det bedste er altså at droppe det indelukkede glasmiljø helt, og at give skildpadderne det egnede terrarium, som de fortjener.

Og det er altså ikke en glaskasse.

Et lukket terrarie med glaslåger eller et egentlig akvarium er for tiden en meget udbredt form for indretning af indendørs terrarrie til europæiske landskildpadder, men det bliver det jo ikke mere rigtigt af.

Mange tror, at når "alle de andre" holder skildpadden på denne måde, når dyrehandleren anbefaler det, og når skildpadden bare har overlevet, så er den valgte pasningsmåde skam i orden. Sådan kan man ikke se på det.

Mange mennesker (men bestemt ikke alle!) overlever også fængselsophold i ubeskrivelige asiatiske fængsler. Det er ikke det samme, som at man herefter kan konkludere, at så er der ikke noget at komme efter her.

Foto ovenfor viser et fint terrarium til øgler og padder. Men det er altså no go til europæiske landskildpadder!!

Voksne landskildpadder indendørs

Hvis du har brug for at indrette et terrarie til voksne/store skildpadder, kan du købe for eksempel et sofabord  eller et spisebord på et loppemarked, i et lavprisvarehus, i en møbelforretning eller bestille det hele hos en snedker eller en møbelarkitekt. Løbet er helt frit. Du kan så montere en kant/afgrænsning med en højde på 15 - 20 - 25 - 30 - 40 cm hele vejen rundt om bordkanten. Kanten/indhegningen kan bestå af høvlede brædder eller plader, der er savet til/ud i den valgte højde og format.

Bordet og kanterne kan være i fyr, gran, bøg, mahogni, teak, palisander, osv. Så får du et fint terrarium, som kan udføres så pænt, at det faktisk kan stå i stuen!

Jeg har set et fornemt skildpaddemøbel udført på denne måde i teaktræ. Det var stuens flotteste møbel. Du kan også bestille hele molevitten hos en handyman i familien eller hos en møbelarkitekt. Men bemærk, at europæiske landskildpadder hører altså til ude i solen. Europæiske landskildpadder har det faktisk ikke godt, og vil aldrig få det godt indendørs!

Størrelsesforskel på de skildpadder, man holder sammen?

Det er selvfølgelig bedst af hensyn til den enkelte skildpaddes trivsel, at der ikke er den store størrelsesforskel på de skildpadder, man holder sammen i samme indretning.

Store skildpadder kan bevidst/ubevidst moppe de små, og selvom det ikke er tilfældet, vil der for eksempel opstå problemer ved indtagelse af føde. Her kan et lille skildpaddeben eller hoved nemt komme i vejen eller sågar ind i næbbet på en stor skildpadde.

Landskildpadder fokuserer meget dårligt indenfor de første centimeter, og derfor behøver det ikke at være forsætligt, at den slags sker. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at der i skildpaddeanlæg af almindelig størrelse allerhøjst bør være en størrelsesforskel på skildpadderne i bestanden på op til 50 %.

Terrariets størrelse

Som det fremgår af det ovenstående, behøver helt små europæiske landskildpadder ikke meget plads. Drejer det sig om voksne eksemplarer, forholder det sig selvfølgelig helt anderledes.

I nogle lande (for eksempel i Østrig) findes der som nævnt faktisk myndighedsbestemte mindstemål for plads pr. skildpadde, når man holder skildpadder i fangenskab. Dette er (endnu) ikke tilfældet i Danmark. Men et par voksne landskildpadder kan som tidligere nævnt nødtvungent holdes på et areal på kun 2 kvadratmeter. Men det er selvfølgelig mere hensigtsmæssigt og mere forsvarligt med betydeligt mere plads!

Mange landskildpaddeholdere har indrettet et helt værelse i boligen eller et særligt rum i en tilbygning eller i et udhus udelukkende som et kæmpestort terrarie til skildpaddehold!

Og så skal vi lige aflive en af de mange myter om skildpaddehold: "Landskildpadder tilpasser deres vækst efter forholdene. Hvis man holder sine skildpadder under trange forhold, bliver de ikke så store!"

Dette er igen en ef de mange forvåsede skrøner om skildpaddehold, der bestemt intet har på sig. Hold af landskildpadder under for trange forhold er i grunden en overtrædelse af dyreværnsloven og betyder intet for udfaldet af dyrets endelige størrelse!

UV-lys

Det er livsvigtigt at montere UV-lys over det indendørs terrarie.

Læs UV-lys

Varmelamper (Helt nødvendigt!)

Læs om de livsvigtige varmelamper

Bundvarme? Varmesten?

Du må ikke anvende nogen form for bundvarme til indendørs hold af europæiske landskildpadder.

Læs Bundvarme

Mit øverste indendørs terrarie set fra oven. Bundlaget er her fugtig barkflis/pyntebark.

Baggrundsvarme (Stuevarmen)

Faktisk er en baggrundsvarme i form af stuetemperatur på 18-22 grader C. udmærket om dagen. Dette giver en udmærket baggrund for, at skildpadderne kan bevæge sig ind under varmelampen og ud igen, og på denne måde selv effektivt og konstant kan vedligeholde deres optimale funktionstemperatur.

Det er derfor en rigtig dårlig ide´at stille terrariet op ad en ydre varmekilde med konstant varme som for eksempel en radiator. Dette vil bevirke en alt for høj vedvarende baggrundsvarme, og skildpadderne fratages muligheden for at skifte mellem lavere og højere temperaturer. Europæiske landskildpadder mistrives ved konstante høje temperaturer.

Om natten er det faktisk ønskværdigt, at stuetemperaturen (baggrundstemperaturen) falder, såmænd meget gerne ned til ca. 15 grader C eller mindre.

Hvis baggrundstemperaturen ikke falder, opretholder skildpadderne en højere forbrænding/ stofskifte (metabolisme) indenfor alle døgnets 24 timer, og dette medvirker til ekspresvækst, toppede rygsskjoldpalader, fedme og beskadigede indre organer, hvis der ikke forstærket tages andre forholdsregler i brug , så som yderligere fastedage, mv.

Læs vækst.

Det har ikke alene stor betydning for europæiske landskildpadders fordøjelse iøvrigt, men det har også meget stor betydning for skildpaddernes immunforsvar, at de har svingende temperaturer i løbet af døgnet. -For slet ikke at tale om deres fertilitet. (Fertilitet? Her tænker jeg på voksne skildpadder, selvfølgelig). 

Det er altså ret vigtigt med betydeligt lavere nattemperaturer end dagtemperaturerne som baggrundstemperaturer . (Ligesom hjemme i deres naturlige biotoper.) Europæiske landskildpadder bliver hurtigt nogle svækkede og skrøbelige "stueplanter", hvis de behandles, som om de var tropiske, hvad mange skildpaddeholdere er tilbøjelige til at gøre.

Bundlag

Det er bestemt ikke ligemeget, hvad du anvender som bundlag i det indendørs terrarie til europæiske landskildpadder. Bundlaget må bestemt heller ikke være tørt. Det skal tværtimod holdes fugtigt aht skildpaddens sundhed og aht skjoldets pæne udseende uden bukler i skjoldpladerne.

Hvis din skildpaddes hoved og hals ser "tørt" ud, og huden og skællene ligesom letter sig lidt i begyndende flager, så er dit bundlag for tørt. Skildpadden går i alt for tørt miljø! Det nævnte udseende viser, at skildpadden er dehydreret!

Fugtigt bundlag er meget vigtigt af en lang række grunde!

For eksempel er nyresten oftere forekommende hos landskildpadder i indendørs hold. Foderet er selvfølgelig en vigtig faktor. Og også vandet. Hårdt vand kan have indflydelse her. De stærkt dehydrerende effekter der skabes af de forskellige kunstige varmepærer/systemer er den væsentlige faktor her. Tørt miljø er også en hovedskurk her!

Hatchling Failure syndrome

Fra Turtle and Tortoise owners har jeg hentet nedenstående.

Cassandra Lewis: Hatchling failure syndrome is more common than most are aware of. Majority of cases can be prevented

Men udover at være påkrævet for helt unge eksemplarer, er fugtigt bundlag (fugtigt miljø) altså også en nødvendighed for europæiske landskildpadder i alle aldre!

Læs Bundlag til indendørs terrarie

Vandtæt bund i terrariet.

Som nævnt er det vigtigt, at bundlaget ikke er tørt. Hvis terrariet ikke er udført af vandfast materiale, som for eksempel plastik eller plexiglas, så skal der anvendes/anbringes en vandtæt bund i terrariet, således at bundlaget kan holde på fugten og således, at fugten ikke trænger ud i det materiale, som terrariet er lavet af.

Plastikbakke til vådt fodtøj.

Tidligere brugte jeg vandtæt voksdug til denne opgave. Det fungerede fint. Det blev fastholdt af tegnestifter. Man kan for eksempel også anvende den plastikfolie, som der bruges til havedamme. Nu anvender jeg de plasticbakker, som man anvender til at stille vinterfodtøj fra sig i. Den på foto ovenover måler 75x38x3 cm.

Bakken er nu anbragt i bunden af terrariet. Nu skal der bare fyldes fugtigt bundlag i.

 

Jeg har senere fundet bakker (Garden Tray ) på 100x40x5 cm på nettet.

Overnatningshuset

Overnatningshusene til mine indendørs terrarier har jeg fremstillet af de små trækasser, som man får 2 flasker vin i. Jeg halverer kassen i 2 dele. Jeg lukker hver halvdel af med en fyrretræliste, der er 10 cm bred og 1 cm tyk (det er sådanne lister kassen er lavet af). Der saves forinden et indgangshul. Med samme listeformat laver jeg udhæng på taget for at forhindre skildpaddeungerne i at klatre op på kassen og bruge den som flugtvej ud af terrariet (belært af indhøstede erfaringer!) Sådan får man hurtigt 2 huse.

Overnatningshuset er bestemt til, at skildpadderne har et sted, hvor de finder tryghed for natten. Skildpadderne søger også tryghed om dagen, og vil derfor også tit i de lyse timer trække sig tilbage for at få ro.

Men du vil også opdage, at nogle skildpadder slet ikke bruger overnatningshuset eller kun bruger det en enket gang imellem. Nogle landskildpadder graver sig i stedet (altid eller engang imellem) ned i bundlaget, når de vil sove eller bare være i fred. Det er helt normalt. Nogle landskildpadder lægger sig bare i et hjørne eller sågar midt i terrariet og trækker bare hoved og lemmer ind. Elller lukker bare øjnene og går til ro.

Alle landskildpadder er forskellige (nærmest personligheder) med egen adfærd. Lige gyldigt, hvilken adfærd skildpadderne har, som her nævnt, skal de bare have fred. Du skal endelig ikke flytte rundt på skildpadden. Den bliver stresset, hver gang du løfter den op. Stress nedsætter immunforsvaret, og så kan der opstå helbredsmæssige problemer.

Overnatningshuset kan udføres i mange udgaver. Det skal bare skabe tryghed. Det kan for eksempel også bestå i en halv urtepotte af terrakotta, en udhulet træstamme, osv. Du kan som regel også købe et overnatningshus hos dyrehandleren, på messer, mv.

Du behøver iøvrigt ikke bygge overnatningshuset selv. Du kan også købe en flot grotte over nettet, på en messe eller i en af de store dyrehandler.

"Skildpaddegrotter" i plastik fås i mange meget naturligt udført udgaver!

Jeg har senere bygget yderligere et terrarie, der passer til bakken ovenfor på 100x40x5 cm. Jeg har monteret hylder nedenunder, der med tiden kan omdannes til terrarier, hvis der skulle opstå behov for det. Som ved min "gamle" terrarieopsats med 3 terrarier øverst på denne side består lampeskærmen til lysrøret af en lille "kasse" af fyrretræ. Til mit "gamle" terrarie limede jeg en kasse sammen af lister på 1x1 cm, som jeg limede sammen med snedkerlim og derefter sleb med sandpapir. Lampeskærmen på billedet ovenover er limet og stiftet sammen af lister, som er 5 cm brede og 1 cm tykke. Kassen er indvendigt foret med staniol, som er limet fast med snedkerlim. Kassen/lampeskærmen er fastgjort (limet) til lister, som hviler løst på ovenpå de lister, der er fastgjort til terrariets endestykker til at anbringe klemspotlamperne (varmelamperne) på.

Jeg lavede lige et terrarium til.

Mens jeg nu var i gang, lavede jeg lige endnu et terrarium af fyrretræ. Dette i en lavere udgave med kun en enkelt hylde nedenunder. Igen kan hylden laves "færdig" til en rigtig terrariekasse, hvis der opstår behov herfor. Terrariet er som sædvanlig udstyret med klemspotlamper. Der er igen anbragt fyrretræskasse/skærm til UV-lysrør over terrariet. Med kontaktlim har jeg limet staniol indvendig i skærmen. I bunden af terrariet står den ovennævnte plastikbakke på 100x40x5 cm. Der er forsøgsvis anbragt et bræt under varmelamperne (En sten kan ikke give skildpaddens negle noget at gribe fat i, hvis den havner på ryggen). Jeg har her anvendt fugtig kokos som bundlag.

Der opstod ganske rigtigt behov for nok et terrarie, så den nederste hylde blev indrettet efter samme koncept som de tidligere udførte terrarier.

Her er bunden vendt i vejret på lampeskærmen til UV-lysrøret. Bemærk armaturet. Bemærk staniolen.

Læs mere om armaturer til lysrør i UV-lys

Vand

Der skal selvfølgelig være en vandskål i skildpaddernes indendørs terrarie. Som alle dyr skal skildpadderne hele tiden have adgang til vand, hvis de skal drikke og får trang til at bade/gå op i vandskålen. Men de må som nævnt ikke rutinemæssigt tvangsbades

Små bredrandede og græske unger flokkes af egen drift i vandskålen. Nul tvangsbadning. De finder meget bedre ud af det selv.

Tvangsbadning anses for at være skadeligt for landskildpaddernes tarmflora!

Læs Badning og vand

Vandskålen skal være så lav, at skildpaddeungerne selv kan gå op i den, og den skal være så lav, at der ikke er risiko for, at skildpadderne drukner. En terrakottaunderskål til potteplanter er fin, og der findes masser af muligheder her.

I dyreforretningerne findes mange udgaver af vandskåle til reptiler med "naturligt" udseende. Husk, at når landskildpadder opholder sig i vand, afleverer de som regel afføring i vandet. Det gør de følgelig også, når de går op i vandskålen. Du skal derfor være omhyggelig med at skifte vandet, således at der altid er frisk vand i skålen.

Rastløse skildpadder

Hvis europæiske landskildpadder i indendørs hold konstant færdes hvileløse (stresser) rundt i terrariet, og hele tiden færdes frem og tilbage, og ligesom prøver at komme ud/slippe væk, er det som nævnt ikke fordi de er sunde, raske og livlige. Det er fordi, der er noget i vejen med miljøet, og skildpadderne prøver derfor fortvivlet på at komme væk. Der er med andre ord noget galt med indretningen eller lyset eller varmen eller bundlaget.

Er skildpadderne rastløse, vil der sædvanligvis være tale om, at temperaturen i hele terrariet er alt for høj

Der vil også tit være tale om, at bundlaget er tørt og støvet. Det skal absolut holdes fugtigt. Vandskålen skal også være så stor, at skildpadden kan kravle helt op i den.

Der bør også være et skjul, således at skildpadden kan gemme sig helt væk. "Loftet" i skjulet bør ikke være ret meget højere end skildpadden. Det giver mest tryghed.

Der må også gerne være nogle store sten, trærødder, osv, således at skildpadderne har et afvekslende miljø, og således at de ikke hele tiden kan se hinanden.

Læs Bundlag til indendørs terrarie

Typisk er der for varmt i hele terrariet, når skildpadden stresser rundt konstant og hele tiden.

Det må kun være rigtig varmt under varmelampen.

Udenfor varmelampen bør temperaturen helst ikke være ret meget over 20 grader, og gerne lidt mindre.

Baggrundstemperaturen må som ovenfor beskrevet ikke være alt for høj. Landskildpadderne kan som bekendt kun skabe og vedligeholde deres funktionstemperatur ved at skifte imellem ophold under varmelampen og ophold udenfor denne.

Der må altså ikke være op til og måske endda over 30 grader i terrariet udenfor varmelampen. Det er desværre meget tit tilfældet, når man holder europæiske landskildpadder.

Så i grunden er det ikke nok at lægge et termometer under varmelampen, for at måle temperaturen der (40 grader).

Det er faktisk lige så påkrævet at lægge termometret i terrariet i modsat ende af varmelampen for at påse, at hele terrariet ikke varmes for meget op (max 20 grader) af en alt for kraftig varmelampe, og desuden påse, at terrariet har den nødvendige luftudskiftning (er tilstrækkeligt åbent), til at holde temperaturen tilpas lav udenfor varmelampens "arbejdsområde".

Aktivering af landskildpadder?

Nu og da hævdes det, at man for at aktivere sine landskildpadder skal ændre på terrariets indretning med mellemrum. Det anbefales derfor at flytte rundt på vandskål, sten, trærødder, overnatningshus, mv., for at få landskildpadderne i aktivitet.

Dette er en kæmpe fejltagelse! Reptiler og dermed landskildpadder skal og må ikke aktiveres ligesom pattedyr (mus, hamstre, osv.). Reptiler stresses af "adspredelser". (Læs afsnittet længere nede i denne artikel med titlen Bemærk.)

Der er ingen tvivl om, at skildpadderne skifter adfærd fra deres daglige stille og fredelige tilværelse, og begynder at vandre hurtigt, hvileløst og søgende omkring, hvis man ændrer på indretningen i deres terrarie.

Dette skyldes bestemt ikke, at man nu har "kvikket dem op" i deres dagligdag ved at lave om på det hele. Denne rastløse adfærd skyldes, at skildpadderne ikke kan administrere, at deres verden (den verden, som de har brugt lang tid på at tilpasse sig) pludselig er styrtet sammen for dem, og de stresser nu rundt for at finde den igen, hvilket af gode grunde er umuligt.

Først når de med tiden har tilpasset sig den nye indretning, genoptager de deres rolige tilværelse. Hvis man så ændrer på det hele endnu engang, starter stressen forfra.

Fodring indendørs

Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi om vinteren, er du nødt til at indføre fastedage! Du kan ikke bare fodre løs hver eneste dag året rundt, heller ikke med det rigtige foder, uden at det går rigtig galt!

Læs Fodring.

Sorte fluer og små dyr i terrariet

Der vil uvægerligt dukke små sorte fluer og måske andre dyr op i terrariet i løbet af vinteren. Men det kan løses på flere måder. Også på naturens egen måde. Læs Bundlag

Om foråret sættes ungerne ud for sommeren

Skildpaddeungerne går kun inde om vinteren hos mig (og kun den første vinter). Om foråret sættes de ud i vuggestuerne.

Læs Opdræt og Vuggestuer.

Jeg bruger altid den tommelfingerregel, at der skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter skildpadder hen, som der er, der hvor de kommer fra. Når skildpaddeungerne  skal ud fra stuetemperatur, skal temperaturen udenfor derfor være i nærheden af 20 grader i skyggen. Og det skal være solskin!

Derfor kommer de små unger som regel først ud for resten af sæsonen i maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. At temperaturen falder, efter at skildpaddeungerne er sat ud i vuggestuerne gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den også hjemme i Grækenland. Den kører faktisk her op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer.

Jeg har i Grækenland i april måned iagttaget landskildpadder i solskin i dagtimerne ved en temperatur på ca. 20 grader. Næste morgen tidlig var der rimfrost i græsset. Det generer ikke skildpadderne, hvis bare de får lov til at følge med temperaturerne op og ned.

Europæiske landskildpaddeunger tåler skam kulde rigtig fint. Det er bratte temperaturskift og bratte luftfugtighedskift (og træk), de ikke tåler så nemt. Det er også derfor, at man ikke må slæbe sine skildpadder ud og ind hver dag.

Jeg har også i april måned set græske og mauriske landskildpadder i solen om eftermiddagen i Bulgarien. Næste dag sneede det. Sneen lå i 5 cms højde. Dagen efter var det igen solskin, sneen smeltede og skildpadderne var fremme igen. Nogle dage efter måtte vi skrabe is af forruden på bilen om morgenen. Senere på dagen var skildpadderne fremme igen som sædvanlig.

Skildpadderne er altså vant til den slags lave temperaturer og især lave nattemperaturer hjemme hos sig selv i ydersæsonerne. I april i 2011 var vejret for eksempel betydeligt flottere og varmere i Danmark, end i Bulgarien! Herudover er det bestemt heller ikke tørt og varmt solskinsvejr hver dag i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. Især ikke i ydersæsonerne.

Men husk! Der er mange korte perioder i det tidlige forår med enkelte solskinsdage, hvor mange lader sig friste til at sætte de små skildpadder ud. Men temperaturen skal altså være de nævnte 20 grader i skyggen, det skal være solskin og vejrudsigten skal være stabil. Så erfaringsmæssigt skal vi hen over midten af maj måned, før skildpadderne skal udsættes for det alvorlige miljøskift, der faktisk er tale om her! Ellers er der alvorlig risiko for, at skildpadderne bliver slået ud af deres biologiske rytme og for eksempel graver sig ned, bliver uvirksomme, udviser spisevægring, osv. Og mange skildpadder får bobler i næsen.

Læs Opdræt og Bobler i næsen

Hvis man tænker sig lidt om og tager bestik af temperatur og luftfugtighed (ingen store spring hvad angår temperaturforskelle og forskel på luftfugtighed), kan man dog med omhu og forsigtighed tage sine skildpadder ind og ud om sommeren. Dog kun i den helt varme periode midt om sommeren. Ikke i ydersæsonerne.

Men det er ikke risikofrit at tage sine skildpadder ind og ud med hyppige mellemrum Man skal være opmærksom på risikoen for bobler i næsen (forkølelse, der kan sætte sig til lungebetændelse).

Læs Bobler i næsen

Jeg har hørt om mange triste erfaringer rundt omkring, hvor små skildpaddeunger blev syge (lungebetændelse, bobler i næsen, mv), fordi ungerne hver dag blev sat ud og taget ind igen for natten.

Om efteråret sættes ungerne ind i stueterrarierne

Jeg tager ikke ungerne ind fra vuggestuerne i haven, før DMI varsler nattefrost for den kommende nat. Der vil her være tale om de helt små unger, der skal videre til andre hjem, og som derfor ikke skal i vinterhi.

Læs Vinterhi

Dette sker som regel først langt ind i oktober eller senere. Da det erfaringsmæssigt på dette tidspunkt har været været køligt med lave temperaturer i længere tid, har de små landskildpadder faktisk ligget ubevægelige i deres overnatningskasser og været i en form for minivinterhi i 1-2 måneder.

De har således prøvet at indstille fødeoptagelsen helt, og de har skruet metabolismen helt ned i en periode med etcifrede temperaturer, især om natten.

Fordelen ved automatisk at lade det udendørs sommerophold gå over i et kortvarigt hi (minihi) om efteråret, før ungerne tages ind, er helt klart det faktum, at det er naturen selv, der sammen med ungerne styrer dem ind i denne lille hvileperiode. Der er ikke tale om besværlige og risikable tiltag, som hvis jeg selv kunstigt skulle klargøre ungerne til, og selv skulle styre ungerne ind i deres korte minihi.

Når jeg sætter ungerne ind i stueterrarierne efter vinterhi, lægger jeg dem ikke under varmelamperne, men i den modsatte ende af terrariet. I løbet af 1-8 timer har nogle af ungerne klumpet sig sammen under varmelamperne. Men de fleste af ungerne er tilbøjelige til at "sove videre" de første par dage og vente lidt med at begynde at spise. Herefter bliver de særdeles livlige og aktive.

Dette minihi i afslutningen af sæsonen medfører, at ungerne stort set er livlige og aktive i løbet af hele vinteren på de dage, hvor lys og varme er tændt i terrarierne. Hvis du ikke giver dine unger denne lille hvileperiode, vil du som regel opleve, at især russiske landskildpaddeunger lægger sig til at sove i korte eller længere perioder om vinteren, selvom der ikke er slukket for lys og varme. Dette oplevede jeg meget, før jeg i sin tid indførte det lille minihi om efteråret. Det kunne indtræffe, selvom stuetemperaturen på 18-21 grader C om dagen var uændret, og selvom varmelamperne var tændt i dagtimerne. Ungerne tilkendegav jo helt klart her ved deres adfærd, at deres genetiske krav på vinterhi skulle tilgodeses. Og her skete det jo så ovenikøbet ved alt for høje temperaturer.

Hvis ungerne ikke får en lille hvileperiode som nævnt, kan man også opleve, at især russiske landskildpaddeunger ikke alene lægger sig til at sove i perioder om vinteren. De kan også finde på det samme den følgende sommer. Man kan for eksempel erfare, at de graver sig ned, kort efter at de om foråret er sat ud i frilandsanlægget. De kan forblive nedgravet i 14 dage og op til 2 måneder, før man ser dem igen.

Men det er nu også rart at have levende skildpadder i huset om vinteren, ellers bliver der alt for stille og kedeligt!

Læs Foder Vækst , Opdræt

Helt droppe indendørs hold også for små unger?

Andy highfield fra Tortoise Trust har skrevet nedenstående tankevækkende artikel

The causes of “Pyramiding” deformity in tortoises: a summary of a lecture given to the Sociedad Herpetologica Velenciana Congreso Tortugas on October 30 2010.

A. C . Highfield - Tortoise Trust

English text first published online Nov 1 2010.

What follows is a brief outline of the major findings of our work in establishing the precise physical and biological mechanisms involved in “Pyramid Growth Syndrome”. This has been a very complex and demanding piece of research. This is a problem we have addressed continually since around 1990, but from around 2004 we intensified efforts to find some answers. In the course of this, we have conducted extensive fieldwork, have used diagnostic image techniques, and have conducted multiple post-mortem and laboratory examinations of both normal and effected animals. I would stress that at no time was any animal killed or hurt in this process. We relied exclusively upon ‘natural’ casualties from other causes. Key objectives were to look at competing theories, to separate those that had some factual basis from those based upon incomplete or false data, and to conclusively establish the exact mechanisms involved in producing the effect. A further objective was to begin to develop some practical guidelines whereby the problem could be alleviated or prevented.

This particular article is merely an extract from the complete and comprehensive review we have prepared (1). That will be published separately in the near future. It contains extensive data and is fully referenced. The purpose of this article is merely to set out the basics in a form that is easy to access and is easy for typical keepers to understand.

Two key theories have dominated discussions on this subject:

The abnormal growth is caused by incorrect diet, specifically by high protein, high energy and calcium deficient diets;
The abnormal growth is caused by lack of humidity or by general dehydration or both.

As we shall see, all of these factors play a critical role.

One of the major problems with what we will call “the humidity theory” has been a lack of any biologically credible explanation for it. Some suggestions have been made, but these require us to abandon established physiological science, and grasp at vague concepts of “cellular dehydration” and “tissue collapse”. Other theories along the same lines have proved similarly unviable. However, it was clear that many keepers were observing some kind of effect linked to humidity and also to generalised levels of hydration and heat. One of our most important objectives was to try to understand what was really happening.

The first thing to point out is that chelonia are constructed from exactly the same materials as many other animals. Their skeleton, though different in form, is materially virtually identical to that of other species. In a similar manner, the outer keratin scutes are comprised of primarily beta-keratin with some alpha-keratin cells also present. These are well studied materials. What is unique in tortoises (and turtles) is the way in which the skeleton surrounds the body, and the extensive covering of the keratin layer. Consequently, any disruption of either of these layers will have a profound effect.

If we first examine the bony skeleton, we note that this is vulnerable to exactly the same diseases of deficiency as that of a dog, a horse or a human being. There is absolutely nothing unusual or unique in how a tortoise skeleton develops and is sustained. The process is entirely normal and is completely consistent with established biological and nutritional knowledge.

To develop normally, the skeleton requires a supply (carried by the blood, and obtained from the food intake) of essential bone-building trace elements, principally calcium and phosphorus. These trace elements need to be in the correct quantities and proportions. In addition, in order to transport these materials, the animal’s vitamin-D3 metabolism must function correctly. Any failure, ether of the supply of “raw materials” or of the transport (D3) mechanism will result in bone formation that lacks normal density and strength. In reptiles, this condition is widely recognised by keepers as “MBD” or Metabolic Bone Disease.

Bone that lacks adequate density is highly vulnerable to physical stresses and is liable to deformity as a result of conflicting physical forces. This is perhaps best known in humans as the condition called “Rickets” where the long bones of the legs are bowed and bent by a combination of the effect of gravity (weight) and the pull of muscles. If we examine the structure of bones affected by Rickets, we find a remarkably similar condition to that seen in tortoises suffering from MBD and so-called “Pyramiding”. Instead of being hard, thin and dense, the bones are fibrous, thick and porous. Such bones are extremely easy to deform under conditions of constant stress. In a tortoise, one cause of stress is that of the attached (and very powerful) muscles of the limbs. It is not unusual to see tortoises that suffer from MBD or Pyramiding to also display a depressed pelvic region. The cause of that is muscular tension. Such animals may also display a ‘bulging’ effect at the upper body - caused by lung expansion and contraction and the muscles involved in that process. It is during phases of growth that bone is most vulnerable to such effects. It is at its most plastic. The more rapid the growth is, the greater the potential for absolute or relative deficiencies to occur. This is a well known relationship and affects all animals, and humans. It can be extremely challenging to obtain good bone density in captive situations on artificial diets. Herbivores are especially sensitive. On greatly accelerated growth regimes achieving normal, healthy bone density is extraordinarily difficult. In fact, so much so that to date I have never seen it. 100% of the animals we have examined that were raised on high growth regimes have MBD present to some extent, whether or not they displayed obvious external symptoms. This is relatively easy to demonstrate by dissecting deceased specimens, or by comparing x-rays of wild tortoises to captive raised examples.

Every tortoise breeder will know that as a hatchling emerges, the bones are extremely soft and flexible. They gradually harden up over the following days, months and years. However, they are never completely fixed. They continue to remain sensitive to stresses applied over an extended period. Even relatively slight tensions, applied continually, can have a substantial effect.

A key area where tortoises and most turtles differ from other animals is, as we have noted, the fact that they are largely surrounded by their skeletal structure. The bony, internal layer is overlaid by keratin shields or scutes. Keratin is an interesting material with many unusual properties. It is one of the strongest and toughest biological materials known to science. It is also hygroscopic, and loses and absorbs moisture in an effort to reach equilibrium with the environment. This effect is known to everyone: after a hot bath or shower our fingernails are soft and pliable. After a day hiking in the desert, they are hard and brittle.

Both Alpha and Beta keratins have been studied extensively, and we know quite a lot about how they perform at differing levels of moisture content and in different levels of ambient humidity. One very important feature is the way in which they gain and lose stiffness as they respond to external humidity. These changes are dramatic. They can be measured and quantified. At levels of humidity above 80% scute keratin possess only a fraction of the strength and durability that it does at 50% RH. Such changes can be measured and quantified using criteria such as Young’s Modulus. At sustained levels of 90-100% it is essentially saturated as it accumulates water molecules rapidly. It becomes extremely soft and pliable, exerting almost no stress on the underlying skeleton. At the opposite extreme of low humidity, below approximately 25% it loses water molecules and becomes very stiff and resistant. At such levels it is exerting a very substantial physical force on the bone beneath. We know from earlier tests we conducted with tortoise vivarium design, that many of these create extremely dry conditions, with sustained relative humidities as low as 12%. More recent tests have also shown that directly under basking (heat) lamps very low, very localised conditions of humidity well below 20% can occur immediately adjacent to the surface of the scutes of the carapace. This has a profound drying effect, increasing keratin stiffness, driving out water molecules, and at the same time increasing stress forces upon the underlying bony skeleton.

It is critically important to address one very common piece of misinformation in this context. It has been claimed that juvenile tortoises (for example, Testudo graeca) spend most of their time in the wild in “humid” microclimates where ambient conditions are in the range of 90-100% RH. This is completely false. One part of our study involved taking many thousands of measurements in the natural habitat to establish the actual conditions experienced. Our methodology involved the use of miniature automatic data loggers that recorded both temperature and humidity with a very high degree of precision. We took recordings over a complete 12-month cycle in several key habitats. We also attached loggers to tortoises and recovered them later to collect the data. In total, we collected 18,000 data points detailing humidity alone. What we found - in brief - was that juvenile tortoises were not experiencing substantially different levels of humidity than adults. While it is perfectly true that tortoises make extensive use of selected microclimates, the levels recorded in these were in the range of 34-60% RH. The sole occasions when levels in excess of 90% were recorded were during thunderstorms and episodes of rain. In the semi-arid environments of Ameria and Murcia (which are very similar to those found in most of North Africa) rainfall is not a regular occurrence, even during peak periods of tortoise activity. In total, we found that tortoises were only exposed to levels of humidity that could reasonably be described at “high” (80%>) for 2% of the total time recorded. While foraging humidity could be as low as 20%, but this was followed by retreat into vegetative microclimates where typical levels average around 45-50%. Measurements were taken from tortoises in all activity phases, include those buried in scrapes. This data accords with that previously recorded (though not in such detail) in Morocco, Turkey and Tunisia. Other workers have also conducted extensive humidity data collection from tortoise burrows of the Desert tortoise, in North America. This data also fails to reveal any evidence whatsoever of the availability of “humid” hides offering relative humidities of “90-100%”. In fact, levels in the arid desert regions of Arizona occupied by Gopherus agasssizii are even lower than those we recorded here in Almeria and Murcia. If indeed (as claimed) the main reason why wild tortoises in arid regions do not suffer from “pyramiding” is because they make extensive use of “caves” or “vegetation” offering “90-100% RH” retreats then all of our local Testudo graeca graeca in Spain would be very lumpy and deformed indeed, because no such facilities exist. This is a semi-arid to arid habitat with some of the lowest annual rainfall in Europe, with an average precipitation of just 226mm per year (the UK receives almost 600mm).

I would urge all keepers to exercise extreme caution in relying upon generalised “average” figures for relative humidity in tortoise habitats obtained from climate sites. These can create a very misleading impression indeed. The only meaningful, reliable data is that collected at the level occupied by tortoises (not several metres above ground) and in the precise microclimates used. There are massive differences in temperature and humidity at various altitudes, and also conditions inland can vary substantially from those closer to the coast. Tortoises tend to occupy very narrow, very specific biotypes. This needs to be understood when considering climatic data. Data based on an “average” of all habitats within a region or country is likely to be completely misleading and inappropriate.

There is a further important feature of keratin that affects physical stress on the skeleton and the modes by which it proliferates in chelonia. There are two primary methods. Tortoises exclusively rely upon a mode of cell proliferation that deposits new material at the edges of the scute, resulting in the well-known “tree ring” effect. Aquatic turtles mostly (not all) rely upon a mode where new growth occurs in a horizontal plane only, with new cells growing at an even rate beneath the older material. Many species of aquatic turtle lack “historical growth rings” for this reason. Eventually, the older scute is shed (usually entirely) to be replaced with the new, larger scute. In terrestrial tortoises, this pattern of shedding does not occur. The keratin builds up, in a vertical mode, continually.

This vertical and expansive mode of cell proliferation of itself creates an upwards force on the skeleton. Where there is concurrent MBD of any degree, the effect will be substantial. The bone will attempt to conform to the pattern of growth of the scute. This is the primary mechanism involved in “pyramid” growth syndrome in tortoises and the main reason why it is not observed in those aquatic species that shed whole scutes. It is further amplified in effect where certain conditions apply:

Where the keratin is excessively stiff as a result of very low humidity.
Where the keratin is unnaturally thickened.

Thickened keratin, with over-proliferation, is a common feature of every severe case of “pyramiding” observed to date. It can often be readily diagnosed by comparing the colour of the keratin to a wild, healthy specimen. In cases of over-proliferation, it is typically much denser and much darker. These animals tend to share some history in common. In the majority of cases, this includes being raised in vivarium systems, under heat lamps, and frequently deprived of adequate fluid intake. We have already noted that many vivarium systems produce incredibly low, sustained levels of ambient humidity, far below that experienced even by tortoises from the most arid habitats. The effect of an overhead heat lamp on a tortoise has been inadequately studied, but it certainly has a very powerful dehydrating influence. Tortoises kept in such conditions also tend to present with other health issues related to generalised dehydration: bladder stones, gout, and renal failure. All of these are associated with sub-optimal hydration.

One very interesting effect has been demonstrated in laboratory tests with chelonia. As they are subjected to extended periods of dehydration, the epidermis thickens in an attempt to reduce cutaneous evaporative losses. This affects the skin of the limbs, and in particular the proliferation of beta-keratin that comprises the horny scutes. As the animal is subjected to dehydration, the scute growth accelerates, becoming ever thicker. Bone growth however does not accelerate at the same rate, producing a major differential. This thickened, dry keratin begins to exert an enormously amplified force upon the skeleton (which in such animals is typically of very poor density). This is one other very important reason why we tend to see particularly badly deformed animals that have been raised in conditions of sub-optimal humidity. Where accelerated growth (and typically MBD) meets dangerously low levels of humidity the conditions are ideal for producing gross distortions of the carapace due to the conflicting physical stresses of muscular tension and tension resulting from over-proliferation of the keratin scutes.

A further important factor is that wild terrestrial tortoises are continually wearing and abrading excess keratin from the scutes in the course of normal life. Unlike turtles, they do not shed old keratin - they wear it away. They are abraded by coarse vegetation, by impact with rocks, by wind-born sand particles, and by the constant burying, digging and excavating they engage in. While estivating or hibernating they are not motionless. They move, surrounded by highly abrasive particles in the soil. Also, micro-organisms in the soil gradually degrade the outer surface of the scutes. As such, they are subject to continual wearing (and resulting thinning) of the scutes. In the vast majority of captive situations (and especially so in indoor maintenance) this factor is totally overlooked by keepers. One result is that the keratin continues to accumulate even if humidity is not an issue. Where very low humidity is also present, the effect is compounded.

The thicker (and dryer) the keratin, the worse the “pyramiding” becomes. This is not only a consequence of the keratin layer itself, but also of its powerful physical deforming effect on the skeleton immediately beneath.

Some keepers have mitigated these obvious symptoms by essentially “soaking” the animal at high ambient humidity (in the 90%+ range) and at elevated temperatures for long periods. The real effect of this is simply to soften the keratin and reduce stresses. This technique does nothing to address any underlying MBD (it just makes it much less obvious) and in addition it exposes the animal to a high risk of fungal and bacterial infections. The soft, wet keratin is highly vulnerable to such organisms. It lacks structural integrity and damages easily. While the visible “pyramiding” may be reduced or eliminated by such extreme measures, this is not a very satisfactory answer. It is an artificial solution to an an entirely artificial problem.

If a proposed husbandry method requires us to resort to totally unnatural conditions (extended exposure to 90%+ RH for arid habitat tortoises) to solve a problem created by other totally unnatural conditions (sub-optimal humidity, dehydration and excess growth rates resulting in poor bone density) then I would suggest that something is seriously wrong. It is far preferable to address the fundamental causal issues and not to merely concentrate on trying suppress the most obvious symptoms, which is the sole result of such methods.

In this case, the issues that need to be addressed are:

Obtaining growth that results in comparable bone density to healthy wild examples. This should be tested by routine radiography. By obtaining healthy density maximum resistance to subsequent deformity is achieved.

To ensure that captive environments provide a suitable range of both humidity and temperatures. A safe and appropriate range should be established by reference to reliable data from the natural habitat of the species in question, not by guesswork or by reference to inappropriate and frequently misleading general climatic averages.

Looking again at captive enclosures to develop methods of allowing natural wear and tear of carapace keratin to occur, thus avoiding a continual build-up.

There are challenges in meeting these needs. It is very clear that the design of captive habitats needs to improve. Heat lamps do indeed assist in some ways, but from this study it is also clear they can have a very serious negative effect. Obtaining safe levels of ambient humidity is also not easy for keepers outside the natural range, who must rely on artificial enclosures. Obtaining high-grade bone density and sustainable rates of healthy growth are also very difficult in captive situations. Wild tortoises practice cyclic activity and feeding, with long periods of non-feeding and inactivity. The very nature of their intake also varies seasonally, especially in terms of moisture and fibre content. Practical solutions to these problems are not beyond the bounds of possibility however, and will represent a major step forward in chelonian husbandry. This is especially important in conservation breeding for eventual release or when propagating highly endangered
species. It is extremely important that compromised animals must be avoided in such situations.

Acknowledgement

I would like to express my thanks to Ed Pirog for many fascinating debates, discussions and indeed arguments on this topic over almost two decades. It is true to say that Ed has been as persistent as I have in trying to understand this problem. Ed had made some important observations on this issue, and also identified the keratin layer and both humidity, heat and hydration as playing an important role in a problem that has plagued keepers ever since captive breeding of tortoises became commonplace. It was, in part, due to Ed’s observations that I set out to examine the role and performance of keratin in different environmental conditions in as much detail as possible and it was these investigations that ultimately led to the results presented here for the first time.

(1) Humidity, Growth, Physical Stresses and the Development of Carapace Abnormalities (‘Pyramiding’) in Tortoises: A review of current research (in preparation).

Bemærk

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt. Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Du skal ikke "ae" eller klappe skildpadder. Det modtages ikke positivt, tværtimod! Når man for eksempel klør skildpadder under hagen, vil den ofte lukke øjnene. Det er ikke et tegn på nydelse. Det er tegn på stress!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."

 

 

Startside