................

 

Startside Denne artikel er senest ændret i november 2021.

Børn og

landskildpadder

Landskildpadder er IKKE legetøj

Landskildpadder er IKKE kæledyr

 

Emil, Lauge, Jasmin og Tristan er grebet af synet. Orv, levende skildpadder! Herligt at iagttage disse pragtfulde ungers levende interesse for den spændende dyreverden! -Men børnene er endnu alt for små til selv at have med skildpadder at gøre. Skildpadder er som akvariefisk! De skal iagttages, men må ikke tages og føles på. Nok se, men bestemt ikke røre!

Mange voksne, og især os i den ældre (gamle) generation, har som børn haft en skildpadde. De (vi) synes nu, at det kunne være hyggeligt for barnet eller barnebarnet at få en skildpadde. Flere og flere børn får desværre allergi overfor pelsdyr, og tanken falder så også af den grund naturligt på en skildpadde, når der skal anskaffes et kæledyr.

3 smukke fotomodeller! Line, Mathilde og Sofie med hver sin skildpade.

Mange børn fascineres desuden af skildpadder, når de ser disse dyr. -Selvfølgelig! Det gjorde jeg da selv, da jeg som lille dreng fik en græsk landskildpadde, som jeg havde stor glæde af i mange år, indtil jeg som ungt menneske forlod barndomshjemmet for godt, og skildpadden gik videre til en anden lille interesseret dreng.

Man skal bestemt heller ikke være afvisende overfor det faktum, at eksistensen af for eksempel Ninja Turtles og tegnefilmsfiguren Morten Skildpadde mv., er med til at henlede børns opmærksomhed på skildpadder. Derfor er kombinationen børn og skildpadder af mange gode grunde ganske naturlig.

Linus med familiens store fødselsdagsgave: 2 smukke marginataunger!

Skildpadder er ikke kæledyr!

Men det er vigtigt at gøre sig klart, at skildpadder er krybdyr og derfor IKKE kæledyr, sådan som opfattelsen af pattedyr normalt er.

Når man kæler for skildpadden ved for eksempel at gnide den under hagen med en finger, lukker den øjnene.

Dette er ikke nødvendigvis et tegn på nydelse. Det KAN også være et typisk tegn på stress. Især, hvis skildpadden ikke opholder sig i sit sædvanlige miljø.

Man kan vænne skildpadden til, at man kæler for den med disse berøringer, og den vil med tiden acceptere det.

Den gennem mange år herskende opfattelse til fænomenet er den, at det kun en tillært refleks, på samme måde, som når havedammens guldfisk indfinder sig ved foderpladsen, når de aner omridset af et menneske.

Mange viser i denne situation gerne frem for andre, at deres guldfisk elsker at blive kløet på siden af hovedet, når der fodres. Men det anses som sagt for at være tillærte reflekser. -Det virker dog, som om skildadden faktisk nyder det?

Ligesom hos fisk mangler den meget lille skildpaddehjerne (reptilhjerne) fuldstændig det område af hjernen, hvor følelser og empati befinder sig hos pattedyr (herunder som bekendt mennesker).

Skildpadder er derfor ikke i stand til at vise følelser. Ikke alene fordi de ikke har mimik, men også fordi de som alle andre reptiler simpelthen ikke har noget følelsesliv overhovedet.

Læs Sanser, intilligens, adfærd, mv.

Vi er dog mange, der har bemærket, at især bestemte landskildpadder i bestanden faktisk viser tydelige tegn på positiv oplevelse, når vi gnider den forsigtigt under hovedet (store skildpadder for eksempel også på halsen).

Så i et vist omfang kan man altså godt "ae" sin skildpadde. Men det skal ske uden at løfte den op fra jorden. Og uden at lade den gå på omgang blandt adskillige begejstrede personer, der også lige skal ae det indtagende dyr.

Og husk at skildpadder faktisk bliver skrækslagne, når man løfter dem op fra jorden. Det er en urgammel erfaring for skildpadderne, at hvis en anden skabning løfter den op fra den trygge jord, vil det altid ende fatalt. Ofte vil de i denne situation aflevere urin og afføring som en stressreaktion.

Man må gøre sig klart, at skildpadder ikke er husdyr, som det er tilfældet med pattedyr. De er og bliver vilde dyr, som man holder i fangenskab. De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men de bliver aldrig tamme. Derfor skal de, som de reptiler de er, faktisk holdes så naturligt som muligt i overensstemmelse med forholdene i deres hjemstavnsbiotoper.

Dette er også afgørende vigtigt for deres immunforsvar.

Læs Vuggestuer.

Skildpadder skal altså ikke håndteres mere, end man håndterer akvariefisk!

Læs Håndtering.

Skal man lade sine børn holde skildpadder, skal det under alle omstændigheder ikke bare være på forslag/opfordring af forældre eller bedsteforældre.

Der skal være tale om et massivt og klart formuleret ønske fra barnet selv. Og barnet skal forinden have sat sig ind i pasningskrav og pasningsforhold. Det skal forældrene også. Forældrene er jo backinggroup for barnets skildpaddehold.

Man kan ikke, som mange siger på dette tidspunkt af samtalen, bare forlade sig på sin sunde fornuft. Krybdyrhold er anderledes end hold af pattedyr, og krybdyrhold kræver en anden og særlig viden.

Viden kan selvsagt ikke erstattes af "den sunde fornuft". Den skal være til stede sammen med den sunde fornuft.

Pattedyr kan vi allesammen finde ud af at passe uden at bruge særlig mange resourcer på at sætte os nærmere ind i hvordan. Allerede fordi vi mennesker selv er pattedyr, har vi de naturlige og nødvendige forudsætninger for at passe andre pattedyr!

Men hold af krybdyr kan ikke klares på fornemmelsen og ud fra velmenende gætterier. Mange fornuftige og gennemprøvede metoder til pasning af pattedyr er direkte skadelige for krybdyr.

Man skal altså skaffe sig kundskab om hold at landskildpadder. Hvis skildpadden forsømmes og ikke passes rigtigt, bliver den misdannet i væksten og/eller dør til sidst lige så stille.

I modsætning til pattedyr, hvor man efter få dages fejlpasning kan se på dyret, at der er noget galt, ser man intet på skildpadden før efter meget lang tid.

Den bliver blandt andet gradvist langsommere og sløvere, men netop når man ikke rigtig ved, hvordan den i grunden har det, og/eller ikke rigtig ved, hvordan den burde have det, og heller ikke ved, hvordan den præcist skal se ud, lægger man jo ikke rigtig mærke til noget. -Hvis man for eksempel aldrig vejer den, opdager man jo ikke et vægttab.

-Eller man bemærker ikke en alt for hurtig vækst (det allermest almindeligt forekommende problem).

-Men skildpadden dør altså.

Der går bare lang tid. Somme tider op til et år. -Eller mere. -Men den dør, og det er uafvendeligt, hvis ikke pasningen ændres! Forkert holdte skildpadder lever ikke længe - Men de dør langsomt! 

Forkert holdte/overfodrede skildpadder, der er sejlivede nok til ikke at dø, bliver vanskabte med  skæve/fladtrykte skjolde, tobleronespidser/pyramidespidser i skjoldpladerne, papegøjenæb, osv.

skildpadden!

Ifølge Organisationen Wild Life dør de fleste af de skildpadder, der i vore dage holdes af private.

Dødsårsagen er, at de simpelthen holdes forkert!

Pasningen af skildpadder kræver altså lige lidt viden.

Men har man den, så er der altså ikke tale om raketvidenskab!

Læs Vækst

Bortset fra næbbet, der til en vis grad kan klippes, er alle disse skader uoprettelige. Samtidig er der sket skade på de indre organer. Man er altså nødt til at sørge for, at den nødvendige viden er til stede i hjemmet, før der anskaffes skildpadder.

Impulskøb hos dyrehandleren eller på en reptilmesse er derfor en meget dårlig idé!

Har man så først erhvervet sig viden om skildpaddehold, skal man selvfølgelig herefter på grundlag af denne viden bruge sin sunde fornuft.

Sund fornuft er altid nødvendig, men kan altså ikke erstatte viden, når man taler om krybdyrhold.

Og selv når barnet har udtrykt stor interesse for skildpaddehold og har erhvervet sig den fornødne viden, må man selvfølgelig se i øjnene, at barnets interesser og prioriteringer skifter med årene.

De fleste børn taber erfaringsmæssigt interessen med tiden, selvom de undervejs har været dybt engagerede i skildpaddeholdet. Har man gjort sig disse overvejelser, og barnet fortsat ønsker sig at holde skildpadder, må det bemærkes, at erfaringerne rundt omkring tyder på, at skildpaddeholdet først bliver rigtigt vellykket, såfremt barnet er fyldt mindst 10-11 år. (Og gammelt nok til selv at skaffe sig den nødvendige viden om emnet.) Så er ønsket om skildpaddehold også mere stabilt.

Jeg har fået henvendelser fra forældre til mindre børn, der ville forhøre sig, om vi havde skildpadder, der var børnevenlige. Jeg måtte svare, at spørgsmålet er ikke, om skildpadderne er børnevenlige. Spørgsmålet er, om barnet er skildpaddevenligt!

Selvom man havde skildpadde som barn, er det bestemt ikke altid den fuldt tilstrækkelige forudsætning for at anskaffe sig landskildpadder igen! Det anslås, at der i årene fra den sidste verdenskrig og indtil fredningen af landskildpadderne blev indført i  1980erne, blev indsamlet omkring 80 millioner landskildpadder i Middelhavslandene til videresalg på det Mellem- og Nordeuropæiske landskildpaddemarked.

Næsten alle disse landskildpadder blev givet til børn, og disse skildpadder er nu stort set allesammen døde, selvom europæiske landskildpadder ved rigtig pasning let bliver 75-100 år! Det er derfor ikke ligemeget, hvordan man behandler sine skildpadder.

Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal , Vol. 144, har man i England gennemført 2 undersøgelser af dødeligheden hos importerede skildpadder.

Undersøgelserne fandt sted i en 4-årig periode vedrørende 499 mauriske skildpadder Testudo graeca ibera og i  en 3-årig periode vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo hermanni.

Alle blev solgt fra dyrehandlere. Ved undersøgelsens slutning var 91% af de mauriske skildpadder døde, og 86% af de græske landskildpadder  var døde!

Dette giver en dødsrate på 23% - 29% om året!

Mange tror, at når skildpadden bare har overlevet et års tid, så er pasningsmåden skam i orden. Sådan kan man ikke se på det. Mange mennesker (men bestemt ikke alle!) overlever også kortere og længere tids fængselsophold i ubeskrivelige asiatiske fængsler. Det er ikke det samme, som at man herefter kan konkludere, at så er der ikke noget at komme efter her!

Som kuriosum vises her til venstre et uddrag af en pasningsvejledning for landskildpadder, der blev udgivet i 1950.

Men når så alle disse bemærkninger om forsigtighed med børn og skildpadder er anført, skal det også fortælles, at der i dag -i stærk modsætning til tidligere- er mange børn, der udfører et yderst seriøst skildpaddehold.

-Og der kommer glædeligvis flere og flere af slagsen!

Er der tale om børn, der har reelle ønsker om skildpaddehold, og som må antages at have den fornødne viden, og som kan påregnes at kunne omsætte deres evner til et udbytterigt skildpaddehold (for begge parter -både barnet og skildpadden), så bør disse ønsker da i høj grad tilgodeses og imødekommes.

Sådan nogle børn bør selvfølgelig holde skildpadder. Skildpaddehold er under alle omstændigheder en sund fritidsinteresse.

Jeg har efterhånden haft kontakt med mange børn, der er særdeles engagerede og indsigtsfulde, når det drejer sig om hold af landskildpadder. Og som har en stor paratviden om skildpadder, der overgår mange voksne skildpaddeholderes viden om dette emne!

Skildpadder er ikke legetøj for børn, og de er ikke kæledyr!

 

Emil, Lauge, Jasmin og Tristan suger indtryk til sig fra skildpaddernes dagligdag i frilandsanlægget. En massiv indhegning holder skildpadderne inde og danner samtidig en naturlig barriere for de engagerede børn.

Landskildpadder i børneinstitutioner

Jeg bliver ofte præsenteret for triste og fejlopvoksede landskildpadder, som har haft held til at overleve nogle eller mange års stresset tilværelse i et terrarium i det urolige miljø, som naturligt nok er til stede i en institution, børnehave, skole, mv, for børn.

Jeg ser disse ynkelige skildpadder, når jeg bliver bedt om at klippe deres papegøjenæb og alt for lange kløer, som udover helt forkert udseende skjolde mm, er resultatet af mistrivsel i alt for mange hænder.

En velmenende holdning til at børn selvsagt har godt af at omgås dyr, kan altså ikke erstatte viden om og indsigt i hold og pasning af reptiler, som skildpadder jo er!

Onassis er en græsk landskildpaddehan. Han trives bedst, når man lader ham være i fred!

Bemærk! -En landskildpadde er ikke et kæledyr! Du bør lade den være i fred, ellers bliver den stresset. Stress beskadiger immunforsvaret, og derefter bliver skildpadden meget let syg.

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt. Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."

Ud og ind

På dette sted vil jeg lige uddybe emnet med at bemærke, at det er vigtigt og nødvendigt for skildpaddernes immunforsvar, at de ikke slæbes ind og ud hver dag.

Læs Opdræt. Vuggestuer.

Det er afgørende vigtigt for skildpaddernes immunforsvar, mv., at de kommer på friland om sommeren, men når først skildpadderne er sat ud om foråret, skal de blive ude i deres anlæg døgnet rundt hele sæsonen.

Jeg bruger altid den tommelfingerregel, at der skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter skildpadder hen, som der er, der hvor de kommer fra. Når skildpaddeungerne  skal ud fra stuetemperatur, skal temperaturen udenfor derfor være i nærheden af 20 grader.

Og det skal være solskin! Derfor kommer mine små unger som regel først ud for resten af sæsonen i begyndelsen af maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. At temperaturen falder, efter at skildpaddeungerne er sat ud i vuggestuerne, gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den også hjemme i Grækenland. Den kører faktisk her op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer.

Jeg har i Grækenland i april måned iagttaget landskildpadder i solskin i dagtimerne ved en temperatur på ca. 20 grader. Næste morgen tidlig var der rimfrost i græsset. Det generer ikke skildpadderne, hvis bare de får lov til at følge med temperaturerne op og ned.

Europæiske landskildpaddeunger tåler skam kulde rigtig fint. Det er bratte temperaturskift og bratte luftfugtighedskift (og træk), de ikke tåler så nemt. Det er også derfor, man ikke må slæbe sine skildpadder ud og ind hver dag. Jeg har også i april måned set græske og mauriske landskildpadder i solen om eftermiddagen i Bulgarien. Næste dag sneede det. Sneen lå i 5 cms højde. Dagen efter var det igen solskin, snen var væk, og skildpadderne var fremme igen. På nogle af disse aprildage efter måtte vi skrabe is af forruden på bilen om morgenen. Senere på dagen var skildpadderne fremme igen som sædvanlig.

Skildpadderne er altså vant til den slags lave temperaturer og især lave nattemperaturer hjemme hos sig selv i ydersæsonen. I april i 2011 var vejret for eksempel betydeligt flottere og varmere i Danmark, end i Bulgarien! Herudover er det bestemt heller ikke tørt og varmt solskinsvejr hver dag i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper. Især ikke i ydersæsonerne.

Læs Opdræt.

Jeg har hørt om erfaringer rundt omkring, hvor små skildpaddeunger blev syge (lungebetændelse, bobler i næsen, mv,) fordi ungerne hver dag blev sat ud og taget ind igen for natten. (NB: De er sandelig vant til regnvejr hjemme fra deres oprindelseslande. De er skam vandtætte! Landskildpadder skal altså ikke sættes indenfor i huset, når vejrudsigten lyder på regn. Mange tror faktisk dette!)

Læs Bobler i næsen.

Landskildpadder skal have ro og må ikke hele tiden forstyrres. Det stresser dem og nedsætter deres immunforsvar, og skildpadderne bliver syge til sidst!

Læs Indendørs hold Foder Vækst Badning Frilandsanlæg Pasning.

Startside