Bredrandet Landskildpadde Testudo marginata Side 2
Indholdsfortegnelse: I blokken til højre ses overskrifterne i denne artikel	Nomenklatur, Underarter?, Testudo marginata weissingerii, Testudo marginata sarda, Testudo marginata cretensis, Biotop, Bredrandet landskildpaddes klimatiske baggrund.

Nomenklatur

Et videnskabeligt artsnavn, også kendt som latinsk navn, er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk art.

Artsnavnet består af et binomen, som er sammensat af to ord, slægtsnavnet og artsbetegnelsen. Begge disse ord er latinske grammatiske former, selvom de kan have deres rod i ord fra andre sprog. For eksempel hører mennesket til slægten Homo og inden for denne slægt til arten Homo sapiens.

Den binomiale nomenklatur (eller binominale nomenklatur) er indført af den navnkundige Carl von Linné i 1753.

Reglen er, at slægtsnavnet skrives med stort begyndelsebogstav, mens artsbetegnelsen altid skrives med lille begyndelsesbogstav, også selvom det gengiver navnet på en person eller et sted. Desuden skrives begge dele i kursiv, når navnet indgår i normal tekst.

Det videnskabelige artsnavn for bredrandet landskildpadde er Testudo marginata.

Den bredrandede landskildpadde fik sit latinske navn Testudo marginata i 1789 af den tyske naturforsker Johann David Schoepf (se billede til venstre).

Navnet hentyder til den brede udvidelse af haleskjoldet, som ses på voksne bredrandede skildpaddehanner.

Underarter af Testudo marginata?

Det er et omdiskuteret emne, men det ligger fast, at 2 angivne underarter af den bredrandede landskildpadde, nemlig Testudo marginata weissingerii og Testudo marginata sarda ikke er anerkendte underarter.

Disse navne er derfor ikke navne på underarter, og kan derfor alene bruges som betegnelse for bredrandede landskildpadder, der som lokalformer lever på særlige lokaliteter, og som har et særligt udseende.

Testudo marginata weissingerii

På det sydlige Peloponnes (Taygethosbjergene) har man konstateret, at en derværende oprindelig ret stor bestand af bredrandede landskildpadder ikke bliver større end højst ca. 25 cm. Bour har i 1995 udskilt denne dværgform  til en særlig underart af bredrandet landskildpadde med navnet Testudo marginata weissingeri. Som nævnt er der ikke tale om en anerkendt underart. Den kan alene betragtes som en lille "tvilling".

Læs T. m. weissingerii

 

Dværgform af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata weissingerii) i "Weissingeriiland"

Lille massiv bredrandet landskildpaddehan på 22 cm. Dette eksemplar af Testudo marginata weissingerii blev spottet ved Agio Nikolaos på Peloponnes.

Testudo marginata sarda

Testudo marginata sarda lever især på Sardiniens nordlige del og på nogle små øer her ud for. Jeg har dog også fundet den på sardiniens vestkyst.

Udbredelsesområdet for den sardiske bredrandede landskildpadde er meget større end for eksempel det meget lille udbredelsesområde i Taygethosbjergene, som danner verdenen for den peloponnesiske lokalform af den bredrandede landskildpadde Testudo marginata weissingerii.

Læs Testudo marginata sarda

Meget stor og massiv bredrandet sardisk landskildpaddehan (Testudo marginata sarda). Denne lokalform er meget smuk.

Bestanden af bredrandede landskildpadder på Sardinien er af udseende generelt meget større, tungere, mere plump og massiv end den græske. 

Videre er den bageste skjoldrand på hannen ikke så udkrænget som på eksemplarerne i Grækenland. -Og heller ikke så takket.

Til gengæld er det almindeligt på Sardinien t se bredrandede landskildpaddehunner med udkrænget gagskjold! Vægten er som nævnt typisk noget højere, og kropslængden er typisk nogle centimeter større. Bestanden på Sardinien er antalsmæssigt ret omfattende. Der er typisk tale om særdeles smukke eksemplarer.

Mayer har i 1992 udskilt disse dyr til en særlig underart med navnet Testudo marginata sarda. Som det er tilfældet med underarten Testudo marginata weissingerii er der heller ikke her blandt herpetologerne enighed om, at der er tale om en særlig underart. Den er som nævnt ikke anerkendt som selvstændig underart. Den kan alene betragtes som en stor "tvilling".

Testudo marginata sarda anses for oprindeligt at stamme fra Grækenland. Der menes at være tale om en bestand, der har formeret sig op fra udsatte eksemplarer.

Denne smukke Testudo marginata sarda han har jeg købt i Italien

Testudo marginata sarda han i efterårssolskin i boíotopen i Næstved

Testudo marginata cretensis

Før den sidste istid (og måske i den første del af historisk tid) var der også bredrandede landskildpadder på Kreta. Denne uddøde underart ses beskrevet som Testudo marginata cretensis.

Den bredrandede landskildpaddes biotop

I sin hjemstavn bebor den bredrandede landskildpadde meget forskellige biotoper. Som den græske skildpadde er den bredrandede landskildpadde nærmest generalist (meget mere, end det fremgår af beskrivelserne i litteraturen), når det drejer sig om valg af omgivelser. Den findes også på steder, der er fra noget til meget varmere, golde og afsvedne end de steder, hvor man finder den græske landskildpadde.

Marginatabiotop i Grækenland. Græsbevoksede arealer med varieret vegetation af urter og med spredte krat bestående af buske.

Den foretrukne og mest karakteristiske biotop for marginataen er dog den vegetationsform, der i Bringsøe, Buskirk & Willemsen betegnes som ”Phrygana”. (Maki.) Dette består af en relativ stejl bjergside, som er gennemtrukket af kløfter og bevokset med mere eller mindre tæt buskvegetation med laguner af græs.

Jeg har blandt andet set Testudo marginata i store græsarealer med spredte krat. Jeg har set den i sandklitter ved havet. Jeg har set den i høje afsvedne bjergområder.

Marginatabiotop i sommerudtørret flodleje på Olymposbjerget i Nordgrækenland.

Den bredrandede landskildpadde er dog også tit at finde i kulturlandskaber som for eksempel i olivenlunde og på græsbevoksede marker, bare der findes grupperinger af buske, som den anvender til skjul. Jeg har også fundet den i varme, golde sandklitter ved Det Ioniske Hav.

Bredrandet landskildpadde i biotop bestående af en gammel Olivenlund på Poros

Man finder den forbløffende nok også i områder, som er meget overrendt af mennesker. For eksempel i arkæologiske udgravningsområder og i historiske tempelanlæg, i rene byomåder, I parker, i arkæologiske udgravninger.

Den bredrandede landskildpadde er med andre ord generalist eller ligefrem biotopopportunist.

Marginatabiotop på ekstrem stejl bjergskråning nord for Volos i Nordgrækenland.

Selv i Athen findes den bredrandede landskildpadde i offentlige parkanlæg, grønne områder (men desværre nok ikke længere på Akropolis) og private haver.

Den er for eksempel talrigt til stede i de tæt beboede/bebyggede forstadsområder til denne by. Forklaringen er ikke, at den invaderer disse tæt befolkede områder. Det forholder sig selvfølgelig modsat. Den eskalerende urbanisering trænger sig ind på/over de fra gammel tid eksisterende marginatabiotoper. Med tiden fortrænges skildpadderne selvfølgelig herfra og forsvinder for altid.

Bredrandet landskildpaddeunge afsætter sit velkendte "traktorspor" i sandet i en knastør klitbiotop på Peloponnes, der viste sig at være en velfungerende fællesbiotop for bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og græsk landskildpadde af østarten (testudo hermanni boettgeri).

Jeg  har bemærket, at en af den bredrandede landskildpaddes foretrukne beskæftigelser i frilandsanlægget her i Næstved er dygtigt gennemførte og halsbrækkende klatreture, som udføres med stor foragt for tyngdeloven. Men denne landskildpadde falder så at sige aldrig ned. Prøv for eksempel at sætte en lille ny marginataunge på et bord. Når den under sin vandring når akkurat hen til lige før bordkanten, drejer den af. Hver gang! Det er åbenbart instinktivt.

Jeg har desuden haft den store oplevelse at se bredrandede landskildpadder græsse fredeligt på meget stejle bjergskråninger i Grækenland, hvor jeg selv dårligt nok kunde finde fodfæste (een hånd til kameraet, een hånd til bjerget!). I tysktalende lande kendes marginataen også under navnet Bergschildkröte (bjergskildpadde). 

Stor, smuk og velvoksen bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata) på den græske ø Skiathos.

Bredrandet landskildpadde lever i niveau fra havoverfladen indtil 600-800 meters højde. Den ses også på Peloponnes i bjergområder på op til 1200 meters højde. Tidligere anførte højdeangivelser på 1600 meter (Kleiner 1983) for fund af bredrandede landskildpadder skal vist tages med et gran salt. Man mener, at angivelsen beror på en fejlskrift.

 

 

Bredrandet landskildpaddes klimatiske baggrund

Det er tilsyneladende ukendt for mange varmesøgende danske charterturister, at Grækenland slet ikke er varmt om vinteren. Tværtimod. Ofte er temperaturerne om vinteren mange steder i Grækenland under frysepunktet. Perioder med frost og sne om vinteren er slet ikke usædvanligt mange steder i Grækenland. Nattefrost på ned til 5 grader er også sædvanligt forekommende mange steder.

Meget stor og flot bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i forårsvegetationen på Peloponnes

Der er minsandten også vintersportssteder på det græske fastland. Selv på Peloponnes! Her er lokaliteten Kalavrita i bjergene på Peloponnes meget søgt. Her er masser af hoteller, pister, lifter, tovbaner, mv, og her er der masser af sne om vinteren, hvor det vrimler med alpine skiløbere og alt, hvad dertil hører. I aril-maj måned går du rundt i solvarmen og finder skildpadder her! Fra nu af er temperaturerne til gengæld som bekendt væsentligt højere end i Danmark.

Men bredrandede landskildpadder er (som de andre europæiske landskildpadder) med andre ord ikke tropiske landskildpadder. Desværre holdes europæiske landskildpadder mange steder herhjemme fejlagtigt, som om dette var tilfældet. Europæiske landskildpadder har ikke godt af at blive holdt året rundt under de samme høje temperaturer. Europæiske landskildpadder bør desuden have adgang til at komme i hi. De kan godt overleve ikke at komme det, men det er naturstridigt og opslidende, hvis de ikke får lov til det.

 Læs Vinterhi

Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned for vinteren, men voksne bredrandede landskildpadder gør det ikke i samme omfang som de andre europæiske landskildpadder. Selv om de ikke graver sig ned, er de tilsyneladende ret resistente overfor vinterens meget lave temperaturer, herunder lejlighedsvise frostgrader!

Læs Temperaturregulering

Jo større eksemplarerne er, jo mindre skjuler de bredrandede landskildpadder sig for natten. Jeg har endog set nogle tilbringe natten helt eksponeret på åbent land. Her ses en gammel han en tidlig morgen i Grækenland i sit meget åbne natteskjul.

Gennem mange år er det rundt omkring blevet anført, og det anføres fortsat, at den bredrandede landskildpadde er mere varmekrævende og derfor også mere ømfindtlig, end de andre europæiske landskildpadder. Givetvis fordi denne urigtige antagelse som så meget andet information om landskildpadder bare fortsætter med at blive skrevet af og viderebragt af skiftende skribenter, der ikke nødvendigvis har personlige erfaringer med dette dyr i form af erfaringer både fra studier i naturen og fra privat hold i fangenskab.

Faktisk er det min erfaring, at den bredrandede landskildpadde ganske rigtigt er meget varmetålende, men den er også forbløffende kuldetålende.

Den er med andre ord slet ikke ømfindtlig, men tværtimod ret "hårdfør"! Den samme erfaring er gjort af andre herpetologer, der har erfaringer fra hold i fangenskab af denne skildpadde, og sandelig også af herpetologer, der har studeret bredrandet landskildpadde i naturen året rundt. Herunder hvordan den håndterer frostgrader om vinteren!

 

Flot gammel bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i det peloponnesiske forår.

Testudo marginata han solbader i biotopen i Næstved

 

Læs videre på Side 3 Side 1 Startside