..............

 

Startside Denne side er senest ændret i juli 2017

Russisk

landskildpadde

(Testudo horsfieldii)

Overskrifterne til de enkelte afsnit ses i blokken til højre:

Indhold af denne artikel, Pasningsvejledning, Navn og udbredelse for russisk landskildpadde, Udseende generelt, Udbredelse, Foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper, Udseende, Kønsforskel (kendetegn, Artskendetegn for de enkelte europæiske landskildpaddearter, Adfærd, Æg, Æglægning og udrugning, Russisk landskildpadde er faktisk uegnet til terrariehold, Vinterhi for russisk landskildpadde, Bestandens sammensætning, Indbyrdes kommunikation ("sprog"), Pasning iøvrigt af russisk landskildpadde, Parringsadfærden, Vand, På frimærker, Status og CITES.
Vil du købe fine russiske landskildpaddeunger, kan du ringe til min mobil: +4560947724. Eller også til Helles mobil: +4523742747 Salg af flotte, russiske landskildpaddeunger sker her:otto@marginata.dk

Stor voksen russisk landskildpaddehan (Testudo horsfieldii) soler sig intenst i frilandsanlægget. Man kan se på næbbet, at han netop har ædt af de udstrøede kalkstykker. Bemærk det flotte og glatte skjold. Sådan ser en korrekst opfodret russisk landskildpadde ud!

Indhold af denne artikel

Den russiske landskildpadde hører som bekendt til de europæiske landskildpadder. Den er helt uberettiget meget overset af mange seriøse herpetologer.

Formentlig pga dens beskedne udseende i forhold til de meget mere iøjnefaldende andre landskildpaddearter.

Formentlig også fordi den pga massiv import til Vesteuropa i en længere årrække (plyndring af hjemstavnsbiotoperne for de ellers dengang så kendte græske landskildpadder) er blevet så almindelig kendt på hylderne hos dyrehandlerne, at den af mange anses for at være en ordinær og "kedelig børneskildpadde".

Men faktisk er der i virkeligheden tale om en ret spændende og fascinerende landskildpaddeart! For eksempel har den sit eget indbyrdes "sprog".

NB: Den russiske landskildpadde er faktisk lidt mere krævende at holde end de 3 andre europæiske landskildpaddearter, selvom den helt uberettiget har fået det modsatte ry.

Denne artikel rummer en beskrivelse af russisk landskildpadde og dens underarter. Du finder også en vejledning i artsbestemmelse og kønsbestemmelse, og du finder oplysninger om den geografiske udstrækning af områderne for dens forekomst i naturen.

Der er også gennemgang af taksonomi/nomenklatur (latinske navne), rapportering om status i denne arts ekstreme hjemstavnsbiotoper, mv. -Samt en lille smule pasningsvejledning.

Pasningsvejledning

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for russisk landskildpadde, så finder du mange grundige artikler om dette her på hjemmesiden.

Pasningsvejledningerne i disse artikler gælder for alle de 4 europæiske landskildpaddearter og således også for russisk landskildpadde.

Pasningen af de 4 europæiske arter har med optimalt udbytte været ens i 30 år hos mig

Start for eksempel med følgende artikler:

Foder Vækst Badning Frilandsanlæg Indendørs hold Vinterhi Anskaffelse

Kan flere arter af europæiske landskildpadder på sammen? Læs Bastarder

Navn og udbredelse for russisk landskildpadde

Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii ses også hyppigt navngivet som Agrionemys horsfieldii. Der er ikke enighed om, hvorvidt den skal rubriceres som en Testudo, eller om den skal have sit eget artsnavn Agrionemys. Den har i snart 40 år af visse taksonomer været søgt navngivet som Agrionemys, men dette har stedse stødt på modstand, idet der findes sunde og raske bastarder/krydsninger med andre Testudoer, og derfor menes det, at den er så meget beslægtet med dem, at den rettelig fortsat må betegnes som Testudo.

Landskildpadder er ikke opdelt i racer ligesom hunde.

Landskildpadder er opdelt i arter og underarter.

Man har en foreløbig accepteret inddeling af russiske landskildpadder i art og underarter på plads:

Testudo (Agrionemys) horsfieldii horsfieldii (Nominatformen) Nordlige Centralasien, såsom Armenien, Iran, Adserbadjan, Afghanistan, Kirgisistan, Pakistan, Tadjikistan, Kina -for eksempel i Xiankiang provinsen (-et område næsten på størrelse med Indien!).    Hunnen bliver op til 28 cm. Hannen bliver op til 24 cm .

Testudo (Agrionemys) horsfieldii kazachstanica Sydlige Centralasien (Kazakhstan, Uzbekistan og Turkmenistan). Hunnen bliver op til 21 cm. Hannen bliver op til 18 cm.

Testudo (Agrionemys) horsfieldii rustamovi Sydlige Turkmenistan, Kazakstan og Iran. Hunnen bliver op til 17 cm. Hannen bliver op til 15 cm. (Hans-Dieter Philipen mener, at denne underart ikke kan udskilles fra (Testudo horsfieldii horsfieldii.)

Testudo (Agrionemys) horsfieldii baluchiorum Sydøstlige Iran, Pakistan og Baluchistan. Hunnen bliver op til 20 cm. Hannen bliver op til 18 cm.

4 store og flotte russiske hunner (Testudo horsfieldii horsfieldii). 19-23 cm store.

Så småt ses flere og flere bud i litteraturen på yderligere underarter af russisk landskildpadde. I marts 2014 har jeg bemærket, at der nu angives at være 7 underarter, ligesom det forfægtes, at flere af disse underarter bør anses for at være selvstændige arter! (Tidskriftet Marginata nr 41.)

At der vil komme en opdeling i i flere underarter af den russiske landskildpadde (og muligt flere egentlige arter), må betragtes som uundgåeligt, når man tager denne landskildpaddes enorme udbredelsesområde i betragtning. Men hovedparten af den russiske landskildpaddes udbredelsesområde er ikke alene geografisk utilgængeligt. Området er tillige så politisk ustabilt og personfarligt at færdes i, at det af sikkerhedsmæssige grunde heller ikke besøges meget af herpetologer. Derfor er den forskningsmæssige og videnskabeligt underbyggede herpetologiske udvikling langsom, og mængden af troværdige informationer er beskeden.

Nogle af underarterne har som særkende et meget fladt skjold, og nogle af underarterne har et mere hvælvet skjold. Når du ind imellem betragter russiske landskildpadder og bemærker denne forskel i udseendet, skyldes forskellen altså ikke, at skildpadderne er fodret forskelligt op eller har levet i forskellige miljøer. Forskellen er artsbestemt! En flad russisk landskildpadde behøver altså ikke at være en fejlagtigt opfodret landskildpadde. Det flade udseende er genetisk!

En 23 cm stor og meget gammel russisk hunskildpadde fra den underart, der stammer fra Tadjikistan (Testudo horsfieldii)

Udseende generelt

Russisk landskildpadde har et meget afrundet rygskjold, der set fra oven næsten er cirkelrundt. Det er nemlig lige så bredt, som det er langt. Rygskjoldet kan være ret fladt, men også højt hvælvet.

Farverne varierer (selvfølgelig også efter hvilken underart, der er tale om). Skildpadden kan være ensartet lys brun og indimellem over i det rødbrune. Der kan også være eksemplarer med brune og indimellem meget mørkt brune farver på de enkelte rygskjoldplader.

Bugskjoldet er mørkebrunt/sort med gule "sømme" mellem skjoldpladerne.

Udbredelse

Russisk landskildpadde findes fra Det Kaspiske Hav til ind i det nordvestlige Kina, dvs i Armenien, Iran, Afghanistan, Belukistan, Pakistan, Kirgisistan, Kazakstan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Uzbekistan, en del af den kinesiske provins/delstat Xinkiang, mv. Udbredelsesområdet skønnes at være ca 2.000 km i øst-vestlig retning og igen 2.000 km i nord-sydlig retning.

Den grønne farve angiver hjemstedslandene i det enorme udbredelsesområde i Asien for den russsiske landskildpadde Testudo horsfieldii. Prøv at sammenligne med størrelsen på Danmark oppe til venstre på kortet! -Eller med hele Europa!

Det antages, at de fleste af de russiske landskildpadder, der holdes i fangenskab i Vesteuropa, stammer fra det sydlige Kazakstan, fra Uzbekistan og Turkmenistan. (Testudo (Agrionemys) horsfieldii kazachstanica).

Line er en stor og meget flot russisk hun på 1,7 kg. (Ja, hun er ekstremt ufordragelig!!)

Den russiske landskildpadde lever i udprægede ørken- og steppelandskaber. Områderne er typisk enormt udstrakte, lerede, stenede, sparsomt bevoksede og næsten endeløse sletter. I den tysktalende del af Europa kaldes den derfor også "Steppenschildkröte". Den skal være fundet i højder op til 2.000 meter over havet i Turkmenistan og 1.200 m over havet i Kazakhstan.

Klimaet i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper er ret ekstremt. Der hersker sommertemperaturer på op til og ofte over 45 grader C, og vintertemperaturer ned til næsten minus 40 grader C. Nedbørsmængderne er ret beskedne, og ligger om sommeren på ca 6 mm om måneden, og om vinteren på ca 10-14 mm om måneden. Denne klimatiske baggrund medfører, at den russiske landskildpadde ikke uden videre lader sig holde i fangenskab. Efter en kortere årrække er de fleste russiske landskildpadder i privat hold (især indendørs) erfaringsmæssigt voldsomt misdannede eller afgået ved døden. Især pga overfodring.

Russisk landskildpadde regnes som nævnt til de europæiske landskildpadder. Men dette er faktisk lidt af en tilsnigelse, idet en bestand af russiske landskildpadder nær floden Emba nordøst for Det Kaspiske Hav i den europæiske del af Rusland regnes for udsat og ikke oprindelig.

Den russiske landskildpadde lever med andre ord slet ikke i Rusland, men kun i Asien! Det er derfor også noget af et kunstgreb, at den er indplaceret som en af de europæiske landskildpadder!

Den har fået navnet russisk landskildpadde, fordi nogle af dens biotoplande oprindeligt hørte til Sovjetunionen, der i daglig tale i Vesten tit bare benævntes "Russia". Biotoplande som for eksempel Kazakstan og Uzbekistan.

Ikke alene har den russiske landskildpadde et enormt udbredelsesområde. Den kommer også vidt omkring! Den 15. september 1968 blev rumfartøjet Zond 5 af Sovjetunionen sendt rundt om månen som en del af det såkaldte rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen. Der var russiske landskildpadder med som passagerer. Det oplyses, at det drejer sig om 2 eksemplarer.

Meget gammel russisk han (Testudo horsfieldii horsfieldii). Fra Tadjikistan.

Foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper

Bondarenko og Peretsev har foretaget en grundig undersøgelse i Kazakstan af den føde, som russiske landskildpadder har på menuen i deres naturlige miljø. Der er ikke udført tilsvarende undersøgelser i andre af den russiske landskildpades hjemlande. Menuen består af 147 plantearter fra 42 familier! Menuen består af 1- og 2-årige urter af kurveblomstfamilien (Asteraceae), korsblomstfamilien (Brassicaceae), liljefamilien (liliaceae), valmuefamilien (Papaveraceae), ærteblomstfamilien (Fabaceae) og græs-familien (Poaceae).

Dette bekræfter de allerede indhøstede erfaringer, at som de andre europæiske landskildpadder skal den russiske landskildpadde altså fodres med ukrudt!

Man opdagede desuden, at den russiske landskildpadde spiser en del giftige planter. Desuden opdagede man, at den nu og da spiser et smådyr! (Dette gør de andre europæiske landskildpadder også i naturen. Det er ikke ensbetydende med, at man så bør fodre med animalsk foder!)

Det er iævrigt også konstateret, at den russiske landskildpadde om foråret (efter vinterhi) direkte æder en del af den mineralrige jordbund.

Foroven til venstre ses blomsterhovederne på de mest kendte eksemplarer af kurveblomstfamilien. Denne familie rummer 1620 slægter og 23.600 arter. Foroven i midten ses forskellige bladformer på urterne i korsblomstfamilien. Denne familie rummer 350 slægter og ca. 3700 arter. Foroven til højre ses en en stiliseret tegning af karakteristika af blomster fra liljefamilien. Liljefamilien rummer 250 slægter og over 3.000 arter.

Foroven til venstre ses en valmue. Valmuefamilien rummer mere end 40 slægter. Foroven i midten ses en ærteblomst. Denne familie rummer 730 slægter og over 19.400 arter. Foroven til højre ses et eksempel på græs. Der findes over 10.000 græsarter.

Ovenstående oversigt er en interessant gennemgang af fodertilbuddet i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper. Den viser og bekræfter, at den russiske landskildpadde ligesom de andre europæiske landskildpadder alene skal tilbydes fiberigt, men proteinfattigt foder. Der findes heller ikke supermarkedsgrønt og frugt i naturen, der hvor den russiske landskildpadde kommer fra. Oplysninger om din daglige fodring af russisk landskildpadde finder du her i særartikel:

Læs Foder Læs også Giftige planter

Herudover forholder det sig således, at den russiske landskildpadde gennem millioner af år har levet under ekstreme forhold, herunder knaphed på tilgængelig plantevækst. Den er derfor ekstraordinært voldsomt spisende, år den endelig ser mad. Den spiser ikke massivt, fordi den er er sulten, men fordi "den ikke ved, hvornår den får mad igen!"

Derfor er det i Danmark dsværre mere reglen end undtagelsen, at de her holdte russiske landskildpadder næsten allesammen ser forfærdelige ud pga for voldsom foderindtagelse. Man skal være endnu mere tilbageholdende med foderet til russiske landskildpadder end til de andre arter af europæiske landskildpadder!

Roser i frilandsanlægget giver ikke bare et æstetisk løft. De er også tip top a la carte foder. Utroligt så lang halsen kan blive på en russisk landskildpadde, når man er fristet!

Udseende

Russisk landskildpadde har som særligt kendetegn 4 negle/klør/tæer på forbenene. Derfor hedder den i mange lande "den firtåede landskildpadde".

4 negle ialt: Russisk landskildpadde

Især forbenene er kraftige på den russiske landskildpadde. Desuden er de besat med meget kraftige skæl. De er nemlig i udpræget grad designet til store gravearbejder. Den russiske landskildpadde graver meget. Derfor har den russiske landskildpadde heller ikke det højt hvælvede skjold, som er karakteristisk for de øvrige europæiske landskildpadder. Skjoldet fremtræder faktisk betydeligt mere affladet! Set fra oven er den russiske landskildpadde mere cirkulær i faconen, end de andre europæiske landskildpadder.

Russiske landskildpadder kan have en ubetydelig hornnegl på halespidsen. Den har (normalt) ingen hornkegle på bagbenslåret, som den mauriske landskildpadde, men den kan have en lille samling diminutive hornspidser her. Jeg har dog set eksemplarer med hornkegler af samme størrelse, som man ellers kun ser på mauriske landskildpadder. (Du kan se fotos her i artiklen). Farverne på rygskjoldet er mere udflydende og ikke nær så klare, som på de græske og mauriske landskildpadder.

Hannens bugskjold er fladt. Det er aldrig konkavt, således som det almindeligvis kan være tilfældet på hannerne hos de andre europæiske landskildpaddearter. Hunnens bugskjold er også fladt. Dette svarer til bugskjoldet hos hunnerne hos de øvrige europæiske landskildpadder. Russiske landskildpaddehanner er sædvanligvis kraftigere i bygningen, end de russiske hunner. For esempel er hovedet normalt større og mere massivt.

Russiske landskildpaddehanner har normalt et meget større og kraftigere hoved end hunnerne. -Men her snyder det dog lidt, når man bruger vidvinkel i kameraet..

I sine hjemstavnsbiotoper på de vidtstrakte centralasisiatiske stepper graver den russiske landskildpadde meterlange gange, ofte rigtig langt ned under jordens overflade, for at kunne undslippe det ind imellem ekstreme klima, der udfolder sig i dens omgivende miljø. (Denne evne og kapacitet til at grave dybe "minegange" skal man skrive sig bag øret, når man indretter frilandsanlæg til sine russiske landskildpadder. Bedst som du naivt tror, de går i anlægget, er de helt væk!)

Læs Frilandsanlæg

(Jeg har nu aldrig oplevet, at mine russiske landskildpadder har prøvet at grave sig ud af mit frilandsanlæg. Jeg foretrækker at tro, at det er fordi anlægget er så stort, at de russiske landskildpadder ikke føler sig indespærret!)

Russisk landskildpaddehan. Smuk flad underart. (Testudo horsfieldii horsfieldii).

Som nævnt er vinterkulden mere end barsk i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper. Den schweiziske skildpaddesammenslutning SIGS oplyser i sin pasningsvejledning for russiske landskildpadder, at man hos denne skildpadde har påvist et stof, der virker som frostbeskyttelsesmiddel, og som forhindrer frostskader. Der oplyses intet nærmere, heller ikke noget om et navn på dette stof. Det er jo ellers i høj grad interessant, om russiske (og andre europæiske landskildpadder) virkelig besidder en evne til at udvikle "frostvæske", som det er kendt hos visse paddearter!

Læs Sanser og adfærd

Russisk landskildpadde er forholdsvis lille. Den bliver normalt 15-25 cm stor, en sjælden gang 28 cm. Vægten bliver normalt 500-2.000 gram. Som hos de fleste landskildpaddearter bliver hunnen større end hannen. Størrelsen på russere afhænger meget af, hvilken russisk underart, der er tale om. De mindste kommer fra Kazakstan. Her bliver hannerne normalt ikke over 12-14 cm. Hunnerne bliver nogle cm større. De største (og fladeste) kommer fra Tadjikistan. Her kan hannerne nå op på 16-18 cm. Hunnerne kan nå op på over 22 cm og undtagelsesvist op til 28-30 cm. Som med de andre europæiske landskildpadder er størrelsen (og udseendet) stærkt afhængig af hjemstavnsområdet. En russer er altså ikke bare en russer.

Russisk hun (Testudo horsfieldii horsfieldii). Meget stor. Fra Tadjikistan.

Kønsforskellen ses på russiske landskildpadder (ligesom den ses på de andre europæiske landskildpadder og landskildpadder i det hele taget) især på halelængden: Hannens hale er længere end hunnens. Men hos russiske landskildpadder kan det ind imellem godt være lidt mere vanskeligt at bedømme. (Også på dette område kan russiske landskildpadder være besværlige at have med at gøre!). Hannens hale er nemlig ikke altid så lang, og hunnens hale kan godt have en vis længde.

Her må man så yderligere vurdere de øvrige kendetegn, som for eksempel et lidt mere udkrænget haleskjold på hannen. Hannens hoved vil også typisk være mere kraftigt end hunnens. Analskjoldene (haleskjoldene på bugen (Plastron) kan være ret smalle/med særlig udskæring, der giver plads til hannens kraftige hale. (Hunnen kan da også kræve plads til halen, når der skal lægges æg, men det er mest hannen der kan have de smalle analskjolde!) Hannen har desuden sit velkendte meget aggressive temperament. En af mine venner havde i mange år en stor, flot og kraftig russisk han (næsten for stor!) med forholdsvis lang hale. En sommer lagde den pludselig æg, så det var altså mod al forventning en hun!

Læs Kønsbestemmelse

Kønsforskel (kendetegn)

Russisk HAN. Derfor lang hale, der er lagt op til siden. Med meget lille hornspids (Hornkegle). Smalle analskjolde med plads til halen kan også godt indikere han.
Russisk HUN. kort hale, der lige nu er lagt op til siden. Meget lille hornspids (Hornkegle).

 

Russisk HAN. Lang hale. Smalle analskjolde Skildpadden har tillige hornkegler på lårene!

 

Russisk HUN. Kort hale. Testudo horsfieldii med hornkegler på lårene.

 

Som nævnt kan tilstedeværelsen af smalle analskjolde også være en indikation på, at der er tale om en han. På ovenstående tegning af Plastron (bugskjoldet) ses til højre inddelingen af bugskjoldets benplader og navnene på dem. Til venstre ses fordelingen/inddelingen af hornpladerne og navnene på dem. Hornpladerne sidder som bekendt ovenpå/udenpå benpladerne. Analskjoldet er som bekendt en af hornpladerne.

Russisk unge (Testudo horsfieldii horsfieldii) klækker efter 80 dage i rugemaskine på 31,5 grader C og 75-85 % luftfugtighed. Den har ligget på tværs i det aflange æg. Dette er sædvanligt for russiske landskildpaddefostre. Bemærk folden i bugskjoldet. Ungen ligger sammenfoldet som en bænkebider indeni ægget. Skjoldet retter sig ud i løbet af 1-3 dage, mens det stadig er blødt. Herefter begynder skjoldet at blive hårdt. Denne nyklækkede unge vejer 21 gram.

Artskendetegn for de enkelte europæiske landskildpaddearter (Så du hurtigt kan se forskellen)

Russisk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den russiske landskildpadde er, at den kun har 4 negle på forbenene. Den russiske landskildpadde kan have en meget lille (diminutiv) hornspids på halen. Den har normalt udelt haleplade. Hunnen har aldrig hængslet bugskjold

Maurisk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den mauriske landskildpadde er en hornkegle på hvert bagbenslår. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne hornkegle på hvert bagben. (Den græske og den russiske landskildpadde har ofte en samling af små hornspidser på bagbenslårene, men ingen enkelt stor kegle, som den mauriske.) Endvidere har den mauriske landskildpadde ingen hornspids/hornkegle på halespidsen. Halen er mere stump og afrundet på den mauriske landskildpadde, end på de andre europæiske landskildpadder. Halepladen er normalt udelt. Den mauriske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne mauriske landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.

Bredrandet landskildpadde

Det unikke og væsentlige særkende for den bredrandede landskildpadde er 1 sort trekant på hvert bugskjold. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne sorte trekant siddende på hvert bugskjold. Endvidere har den bredrandede landskildpadde iikke altid en hornspids/hornkegle på halespidsen. Halepladen er normalt udelt. Den bredrandede landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne bredrandede landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.

Græsk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den græske landskildpadde er en lang og kraftig hornspids/hornkegle på halespidsen. Endvidere er halepladen sædvanligvis delt. Den græske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Somme tider ses den 5. negl at være forkrøblet på forbenet af den græske landskildpadde. Somme tider kan den også sidde lidt højere end de andre 4 negle, og tillige være forkrøblet. Den voksne græske landskildpaddehun har ikke hængslet bugskjold.

Russisk landskildpaddehan. Han hedder Stalin og har medfødt underbid.

Adfærd hos russisk landskildpadde

De russiske landskildpadders adfærd adskiller sig noget fra de andre europæiske landskildpadders adfærd. I de enorme øde og golde, ørkenagtige stepper, som udgør den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper, er der betydelig større afstand mellem de enkelte dyr, end tilfældet er ved de øvrige europæiske landskildpadder. Op til 10 hektar pr han og op til 30 hektar pr hun. (I Nordgrækenland, på Peloponnes og i Serbien har jeg derimod opholdt mig i biotoper, hvor der kun var 1-4 meter imellem de græske landskildpadder!)

De russiske landskildpadder er på grund af den voldsomme geografiske spredning ikke vant til at omgås hinanden hele tiden. Det betyder bestemt ikke, at den russiske landskildpadde har bedst af at blive holdt enkeltvist, men i fangenskab kræver den faktisk betydelig mere plads, end de andre europæiske landskildpaddearter, herunder den noget større bredrandede landskildpadde.

Den russiske landskildpadde er måske derfor betydelig mere ufordragelig indbyrdes end for eksempel den græske landskildpadde, og rigtigt opfodrede, holdte, sunde, raske og virile russiske hanner må i det store hele betegnes som pågående og agressive, -ja ind imellem ekstremt voldelige indbyrdes!

De russiske hunner kan som regel uden væsentlige problemer holdes sammen. Men generelt er de russiske hunner (ligesom som nævnt de russiske hanner) mere voldsomme i indbyrdes adfærd end hunnerne hos andre landskildpaddearter.

Der findes dog som altid undtagelser. Nogle skildpaddeholdere har i årevis holdt en enkelt meget stille russisk landskildpaddehan. Eller sågar holdt flere russsiske landskildpaddehanner sammen, og der har her ikke været de sædvanlige adfærdsnormale problemer med aggressiv adfærd. -Men det er altså undtagelsen!

Jeg har engang set et frilandsanlæg på små 3 kvadratmeter, hvor der gik 3 voksne russiske landskildpadder og 1 voksen græsk landskildpadde. Alle 4 skildpadder var 30 år tidligere købt som "4 landskildpaddeunger" i en dyreforretning. Jeg var nu blevet bedt om at overtage dem, fordi ejeren skulle flytte i lejlighed. Han vidste ikke, hvad det var for nogen skildpadder, så jeg skulle lige se, "om det var noget for mig". Der var tale om 3 flotte og store russiske hanner, og 1 flot og meget stor græsk hun. Ejeren sagde, at disse 4 skildpadder var vokset op i stor indbyrdes fordragelighed!. (De havde iøvrigt vokset sig så flotte, fordi ejeren i grunden ikke interesserede sig for dem og derfor bare havde ladet dem nøjes med den smule, de selv fandt at æde i det lille anlæg, hvor der da heller ikke var så meget som et græsstrå at se, da jeg var der!).

Men dette er er undtagelsen, der bekræfter reglen. Russiske hanner er normalt meget agressive indbyrdes, og hvis man holder flere sammen, vil de som nævnt slås, ikke alene indtil blodet flyder, men indtil der kun er 1 overlevende han tilbage.

2 russiske hanner kan slås til blodet flyder. Dag efter dag!

Hvis man af gode grunde gerne vil holde en han sammen med helst flere hunner (for at fordele trykket), kræver det et frilandsanlæg af væsentlig størrelse og med meget struktureret indretning, så skildpadderne ikke hele tiden kan se hinanden, da hunnerne ellers vil have meget svært ved at få den fornødne fred for hannen. Denne indretning kræver betydeligt mere plads, end man normalt kan tilbyde i inedendørs anlæg.

Den russiske landskildpaddes genetisk indbyggede ufordragelighed medfører, at det som udgangspunkt bestemt ikke er en god ide, at holde russisk landskildpadde sammen med andre landskildpaddearter. Slet ikke indendørs!

Parringen hos den russiske landskildpadde forløber i sine "grundtrin" som hos de andre europæiske landskildpadder.

Vedrørende russiske landskildpaddeunger, så har jeg igennem mange år kunnet konstatere, at de russiske unger i deres adfærd ½faktisk er mere livlige, opmærksomme og nysgerrige, end de øvrige arter af europæiske landskildpaddeunger, som jeg opdrætter. De er også betydeligt mere "kontaktsøgende", når man bevæger sig hen til terrariet.

Læs Parringen

Men parringen foregår betydeligt mere voldsomt og agressivt hos den russiske landskildpadde! Hannen kan for eksempel tilføje hunnen store bidsår i benene. Disse læger dog som regel af sig selv. Se foto nedenfor.

"Parringsbidsår" i forbenet på russisk hun.

 

Et sjældent syn. Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii horsfieldii) ved lille dam i anlægget.

Æg

Stor russisk hun graver æg ned.

Russiske landskildpaddehunner lægger som regel kun 2-3 æg i et enkelt læg. Dette er jo et væsentligt mindre antal æg end, hvad de græske hunner sædvanligvis lægger. For ikke at tale om de bredrandede landskildpadder. Æggene er hårdskallede. De er kalkovertrukne som fugleæg.

Langagtigt russisk æg

Er det enkelte russiske læg ikke stort i antal, er de russiske æg til gengæld større end de andre europæiske landskildpaddeæg. En størrelse på 4,5-6,m cm er almindelig. De russisk æg er ret langagtige, somme tider ligefrem langstrakte i faconen.

Man mener at have konstateret, at udrugningsperioden for den russiske landskildpadde i naturen er 90-105 dage.

En stor russisk hun (25 cm) lagde disse to æg i et enkelt læg. De er usædvanligt omfangsrige/massive, selv for russiske æg at være. Desuden er de ikke langstrakte i figuren, således som det er normalt for russiske landskildpadder. De er ovale ligesom græske landskildpaddeæg. Den russiske hun, som lagde disse æg, kommer fra Tadjikistan.

Æglægning og udrugning erbeskrevet i disse 2 artikler Æglægning og Udrugning

Russisk landskildpadde er faktisk uegnet til indendørs terrariehold

De europæiske landskildpadder egner sig i grunden slet ikke til indendørs hold i længere tid, idet frilandshold med solskin er afgørende vigtigt for deres immunforsvar, vækst og sundhedstilstand.

På grund af deres normalt stridbare gemyt stiller de russiske landskildpadder herudover så store fysiske krav til deres omgivelsers indretning, udstrækning og omfang (skildpadderne skal ikke have mulighed for at kunne se hinanden og dermed stresse hinanden hele tiden), at denne art under alle omstændigheder helst bør holdes udendørs.

Man har iagttaget, at ganske vist er den russiske landskildpadde meget trofast overfor sine omgivelser og ikke nogen egentlig strejfer. Men indenfor dens faste område bevæger den sig alligevel dagligt rutinemæssigt i ture på fra 170 meter op til 2 kilometer (Ananjeva). Den russiske landskildpadde er derfor som nævnt meget pladskrævende, hvis den skal have ordentlige forhold!

Dette kan man ikke tilbyde i de "sædvanlige" indendørs terrarier på få kvadratmer (og desværre ofte endnu mindre!!)

Russiske landskildpadder kan derimod som nævnt med omhu holdes i Danmark i udendørs anlæg, hvor man skal give dem så meget plads og varieret indretning, at de kan undgå synet af hinanden hele tiden, og hvor de kan gå af vejen for og skjule sig helt for hinanden.

Læs Frilandsanlæg

Så hvis du kun kan tilbyde at holde landskildpadder indendørs under små forhold, og du alligevel ønsker at holde landskildpadder, så vælg en tropisk skildpaddeart og drop den russiske landskildpadde.

Udendørs hold i Danmark er det samme som hold i et egentligt frilandsanlæg. Hvor skildpadden altså går døgnet rundt hele sommeren. Det går som regel galt, hvis man bærer skildpadden ind og ud, alt efter hvordan man synes vejret er den pågældende dag (løbende næse, osv).

Du kan heller ikke løse problemet ved at bore (det er smertefuldt ) et hul i skjoldet og binde skildpadden til en fast indretning eller til forskelligt løsøre. Det gjorde man tidligere, hvor man ikke vidste bedre. (Desværre gør nogle det i uvidenhed faktisk endnu!)

Denne russiske landskildpadde gik i mange år hver sommer i haven fastbundet til en dunk med isat tværpind. På denne måde var den hindret i at forsvinde fra haven. Tanken var da velmenende nok. Men ikke alene er det et trist liv for dyret. Utallige skildpadder er gennem årene forsvundet sporløst, fordi den (ind imellem forbløffende bomstærke skildpadde) på et tidspunkt får sprængt hornpladen bag hullet i skjoldet i stykker, når den i timevis arbejder på at slippe fri.

Vinterhi for russisk landskildpadde

Vinterhi er afgørende vigtigt for alle europæiske landskildpadders trivsel, vækst, sundhed og forplantning.

Læs Vinterhi

Hvis du ikke vil lade dine skildpadder gå i vinterhi, skal du under ingen omstændigheder holde russiske landskildpadder. På grund af årshjulet i de ekstreme hjemstavnsbiotoper, vil en russisk landskildpadde, der ikke kommer i vinterhi, alligevel helst følge den genetiske kode, der tilsiger, at den altså skal i hi. Den vil derfor ind imellem lægge sig til at sove i lange tidsrum på de mærkeligste årstider og under alle forhold og temperaturer. Og udover, at det jo er dødkedeligt for ejeren, kan det i sig selv medføre kedelige konsekvenser for helbredstilstanden hos skildpadden. Især også hvis man prøver at holde den vågen!!

Læs Vintertræthed

Også af hensyn til metabolismen (omsætning af fødevarer/forbrændingen) kræver den russiske landskildpadde et længerevarende vinterhi. Også helt små unger skal i vinterhi. Ellers bliver deres metabolisme aldrig synkroniseret på plads.

Bestandens sammensætning

Man kan altså kun have en enkelt han i bestanden. Og gerne sammen med mindst 2 hunner, så hunnerne kan aflaste hinanden for den påtrængende han. Jeg har som nævnt set og hørt om enkeltstående undtagelser (især, hvor hannerne er vokset op sammen fra helt små), men det er absolut undtagelser, som bekræfter reglen. Indtil de er kønsmodne, kan hannerne sagtens gå i flok, men herefter går det normalt galt!

Ung russisk landskildpaddehan (Testudo horsfieldii kazachstanica). Det røde på næbbet stammer fra fortæring af et rosenkronblad.

Indbyrdes kommunikation ("sprog")

Russiske hanner har iøvrigt en for denne art speciel adfærd. De indleder kontakten til hinanden indbyrdes og til hunnerne ved gentagne gange at nikke med hovedet og eller føre hovedet op og ned med lodrette bevægelser. Man ser hunnerne svare igen med samme adfærd og selv bruge den til kontakt indbyrdes hunnerne imellem! Eventuelt til dominans og etablering af hakkeorden? Man kan altså ikke bruge denne adfærd til kønsbestemmelse.

Dette er mig bekendt det eneste eksempel, der findes på skildpaddesprog! Så vidt jeg ved, har kun den russiske landskildpadde denne form for kommunikation. Udenfor parringssituationen kendes anvendelse af gentagne hovedbevægelser ("hilsen") ikke hos andre arter af landskildpadde!

Dette særegne indbyrdes "sprog" for russiske landskildpadder er yderligere et argument imod at holde russisk landskildpadde sammen med andre landskildpaddearter. De "forstår" ikke hinanden!

Meget stor russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii).

Pasning iøvrigt af russisk landskildpadde

Desværre har den russiske landskildpadde fejlagtigt ry for at være mere "hårdfør", end de andre europæiske landskildpadder, og man hører den ovenikøbet ind imellem omtalt som "begynderskildpadde". (Begynderskildpadder findes iøvrigt ikke. For eksempel er alle europæiske landskildpadder lige svære/lette at holde, når man først lige har sat sig ind i de få, men meget vigtige krav, der uomgængeligt skal opfyldes!) Rent faktisk betegnes den russiske landskildpadde i for eksempel den omfattende tysksprogede skildpaddelitteratur som mere krævende og vanskelig at holde end de fleste andre landskildpadder. Der avles da heller ikke så meget på den i Tyskland, som på de øvrige europæiske landskildpadder. Den anbefales derfor i Tyskland kun til de mere erfarne landskildpaddeholdere.

Og når der er tale om krybdyr (som skildpadder jo er), kan de ikke (i modsætning til pattedyr) tilpasses omgivelserne. Det er omgivelsene, der skal tilpasses skildpadderne. Ellers går det galt. De triste resultater af manglende forståelse for denne sandhed ses desværre dagligt rundt omkring.

Betpak-Dala. Enorm ugæstfri og livsfjendsk biotop for russisk landskildpadde.

Dette hænger blandt andet sammen med de ovenævnte ekstreme forhold, der hersker i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper. Disse biotoper består normalt af enorme steppeområder af ørkenagtig karakter. Jordbunden er dannet af ufrugtbare, knastørre sandområder, der mange steder tillige er meget lerede. Landskaberne er ind i mellem præget af sten og klippeformationer.

Bevoksningen er særdeles sparsom. Disse forhold betyder, at russiske landskildpadder i deres hjemlande kan risikere kun at have mulighed for være aktive i tiden april/maj-juli. Den ekstremt høje sommervarme svider lynhurtigt vegetationen af, ligesom skildpadderne får en al for høj legemstemperatur, hvis de ikke gemmer sig væk for den voldsomme hede. Overgangen fra vinter til sommer og igen fra sommer til vinter sker meget abrupt. Nærmest som at slukke på en kontakt! Nedbøren falder fortrinsvis i slutningen af vinteren, og regnvejr er sjældent forekommende om efteråret. Om sommeren regner det aldrig.

Hungersteppe i Kasakstan. Dette er en af Centralsiens udbredte, hede biotoper for russisk landskildpadde.

Derfor er den russsiske landskildpadde i sine hjemlande ofte nødt til at gå i sommerdvale, måske allerede efter at have været ude af vinterhi i kun 3-4 måneder. Dette fænomen kaldes æstivation. Hvis/når den voldsomme sommervarme varer ved, medfører dette, at sommerdvalen går direkte over i vinterhiet. Det vil sige, at russiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper kan blive udsat for kun at kunne indtage føde i ned til 3 måneder om året. Læs Henrik Bringsøes meget fine artikel i NHF´s blad nr. 1 i 1997.

Ataev rapporterer i 1985, at i Turkmenistan er den årlige aktivitetsperiode for Russisk landskildpadde kun 100 dage!

Man har iagttaget, at den russiske landskildpadde normalt kommer frem fra sit vinterhi i månederne februar, marts og lidt ind i april. Jo nordligere skildpadden lever, jo senere kommer den frem (Paraskiv, Chernod). Allerede i maj/juni måned begynder den russiske landskildpadde at gå i sommerhvile, og denne tilstand fortsætter som nævnt ofte så længe, at sommerhvilet går direkte over i vinterhiet.

Der er set flest russiske landskildpadder i floddale og "oaser", hvor der er adgang til vegetation. Skyggefulde skråninger foretrækkes i højderne. Stejle skråninger og stenede områder undgås. Den er set i højder op til 2.440 meter. Man har konstateret en tæthed på op til 80 eksemplarer pr km2. Michel og Stöck har fundet 3 år gamle eksemplarer med en vægt på ca 63 gram og 5-6 år gamle eksemplarer med en vægt på 77-180 gram. Det viser, at russisk landskildpadde vokser helt anderledes langsomt i naturen end, hvad der desværre er sædvanligt i fangenskab!

Ørkenagtige, meget varme og afsvedne steppeområder præger Centralasien.

Overfodring

Det siger sig selv, at hvis man holder en russisk landskildpadde, som man ikke lader gå i vinterhi, og hvor man som velmenende skildpaddeholder fodrer den dagligt i 365 dage om året. -Ja, så får skildpadden på denne måde op til 2-3 gange så megen føde indenfor 1 kalenderår, som den fodermængde, den har mulighed for at indtage i sine naturlige omgivelser. Her får du forklaringen på de utallige defekte misfostre af russiske landskildpadder, du desværre ser rundt omkring i de fleste skildpaddehold (især indendørs skildpaddehold). De får mad hver dag hele året i årevis. -Det skal kan selvsagt kun ende helt galt!

Russisk hun, der har fået alt, alt for meget foder under opvæksten.

De evindelige, skæve, forvredne, sammensunkne/eller voldsomt "hævede" skjolde med alt for brede og lyse vækstringe hidrører fra en alt for hurtig vækst på grund af overfodring. Hvis den velmenende landskildpaddeholder så ovenikøbet foruden at fodre massivt hver dag året rundt også fodrer med helt forkert proteinrig kost i form af gulerødder, broccoli, ærter, bønner, frugt, osv., så går det helt galt. (Husk: Hvad der er sundt for pattedyr, er bestemt ikke nødvendigvis sundt for reptiler!)

Læs Foder

Russisk landskildpadde med alt, alt for brede vækstringe: Ekspresvækst.

Hvis du ikke lader dine russiske skildpadder gå i vinterhi (hvad du kun må undlade, hvis der er en absolut god grund til det), så skal der som minimum indføres fastedage. Russiske landskildpadder skal kun fodres (sparsomt) 1-2 gange om ugen i vinterens løb. Der bør ikke være nogen egentlig forøgelse af vægten i vinterhalvåret.

Læs Vinterhi Vækst

Foto af massivt fejlopfodre russiske landskildpadde (Den har fået Kyphose)

Og hvis din russiske landskildpadde ikke får lov til at komme i vinterhi, vil du tit opleve, at den i stedet går i sommerhi. Det vil sige, at den lægger sig til at sove i 14 dage og op til flere måneder. Du skal i så fald lade den være helt i fred. Ellers stresser du den med nedsat immunforsvar til følge. Den følger bare sin biologisk indkodede rytme med hi een gang om året, og den vælger så sit eget tidspunkt, når den ikke får lov til at komme i hi om vinteren. Hvis en russisk landskildpadde, der ikke har været i vinterhi, bliver sat ud i haven om sommeren (sommeren bør så absolut tilbringes i det fri, når man er en russisk landskildpadde), kan du opleve, at den går i sommerhi ved at grave sig ned i en ovennævnte periode.

Læs Vintertræthed

Sådan ser 8 ud af 10 russiske landskildpadder desværre ud!

Fejlernærede russiske landskildpadder er ikke så tilbøjelige til at udvikle egentlige pyramidespidser og eller tobleronetoppe i rygskjoldpaderne, som de andre europæiske landskildpadder eller landskildpadder i det hele taget. Til gengæld udvikler de massivt brede gule/lyse vækstringe, voldsom fedme, sammenfaldent rygskjold (ligner ofte en sammenfalden soufflé) og papegøjenæb. Desuden lever de ikke i ret mange år. (De indre organer er voldsomt beskadiget.) Den alt for kraftige vækst vil direkte afsløres tydeligt af de alt for brede, lyse vækstringe, der ligesom skubber rygskjoldpladerne op i et højere niveau.

Denne trist udseende russiske landskildpadde er ikke nær så gammel, som størrelsen (18 cm) kunne narre til at tro. Den er expresopfodret med al for meget og forkert foder. Skjoldet er ikke glat, de enkelte rygskjoldplader ligger med niveauspring (lettere toppe), vækstringene er ekstremt brede, den har dannet papegøjenæb, der er tendens til "frøøjne" og neglene på bagbenene er alt for lange og misdannede.

Ung russisk landskildpaddehun med igen igen alt for brede lyse vækstring! De enkelte skjoldplader af horn har ikke kunnet følge med, og de er nærmest "sprængt" fra hinanden. Væksten er foregået alt, alt for stærkt. Hun har fået alt for meget og forkert foder!

De ekstremt sparsomt bevoksede landområder, som de russiske landskildpadder gennem evolutionen har tilpasset sig gennem millioner af år, har givet disse skildpadder en dybt forankret drift til at spise alt, hvad de kommer i nærheden af, hvadenten de trænger eller ej. ("Jeg må hellere skynde mig at spise så meget som muligt, mens der er noget, for jeg ved jo ikke, hvornår jeg får noget igen!") Den russiske landskildpaddes voldsomme appetit skyldes derfor ikke "sult", som det kendes fra pattedyr, og som mange skildpaddeholdere fejlagtigt tror. Denne konstante æderefleks er nærmest genetisk indbygget i skildpadden!

På de interessante fotos nedenfor får du et lille indblik i den russiske landskildpaddes ugæstfri biotoper på de glohede stepper i Centralasien. Dr. Altay Zhatkanbayev var på en misundelsesværdig tur. Områderne er ellers ret ukendte for herpetologer. Bemørk iøvrigt de flotte, helt glatte og jævne skjolde. Sådan ser skjoldene ud i naturen, hvor skildpadderne ikke "overpasses".

På grund af den russiske landskildpaddes disposition for uhæmmet madindtagelse er den meget tilbøjelig til at udvikle voldsomme fedtdepoter. Det kan gå så galt, at bløddelene vælter ud af kroppen. Til gengæld udvikler ekstremiteterne sig til nogle meget tynde stængler. Benene kan ikke rigtigt bære skildpadden. Til sidst dør skildpadden sædvanligvis af en form for fedtlever.

Russiske landskildpadder æder også gerne ved meget lave temperaturer, hvor de andre europæiske landskildpadder helt har stoppet aktiviteten, og slet ikke tager føde til sig. Især om foråret er de udstyret med en glubende appetit. Også derfor skal du være meget opmærksom på, at skildpadden kun har adgang til næringsfattigt, fiberrigt foder i begrænset mængde. Ellers går det for stærkt. Og bemærk: En misdannet landskildpadde kan ikke rettes op og gøres pæn igen.

Parti fra Tadjikistan.

Jeg skal lige her bemærke, at på grund af de ekstreme livsforhold i hjemstavnsbiotoperne, har russiske landskildpadder udviklet en naturtilpasset evne til midlertidigt at kunne gennemleve og udholde helt forkerte pasningsvilkår. Dette er en af grundene til, at der for dennes skildpaddes vedkommende helt uberettiget har udviklet sig et ry for hårdførhed og robusthed. Og det er en af grundene til, at der rundt omkring faktisk findes en hel del modstridende oplysninger om pasning af den russiske landskildpadde.

Men denne evne til i en vis periode at kunne overleve helt forkerte pasningsforhold betyder altså ikke, at den russiske landskildpadde er robust! Den dør, hvis de forkerte forhold ikke ændres, selvom der tilsyneladende ikke er noget at se og mærke på den. Der kan godt gå helt op til nogle år, før det sker. Men den dør! Skildpadden kan tilsyneladende sagtens klare uacceptable og helt forkerte pasningsvilkår (eksempler: går på gulvet, "nyder sit daglige bad, elsker gulerødder, ærter og bananer", har varmeplade, har ingen varmelampe, intet UV-lys, osv.) Efter nogle år dør den imidlertid pludseligt og "helt uforståeligt!"

Når dette så er sagt, er det (som tidligere nævnt i denne artikel) min erfaring, at den russiske landskildpadde ved den rigtige pasning er lige så nem at holde som de andre europæiske landskildpadder. Pasningen er som oplyst ens for disse 4 arter. Men hos mig går de russiske landskildpadder også i stort frilandsterrarie i sommerhalvåret og kommer i vinterhi i vinterhalvåret.

Læs Vinterhi

Larsa Dafeyenka har sendt mig disse spændende biotopfotos fra Buhoro sands, Uzbekistan.

Det er en udbredt opfattelse, at russiske landskildpadder kræver tørre omgivelser. Dette hidrører formentlig fra den viden, man har om dens oprindelsesbiotoper, der jo som bekendt er hede og knastørre stepper og skråninger.

Men når den russiske landskildpadde graver sig ned og opholder sig i sine huler under jorden, ser det anderledes ud. Man har målt 70 % luftfugtighed i disse selvgravede huler og gange, som tit er flere meter lange og dybe (30-50 cm under jordoverfladen). I disse skjul opholder den russiske landskildpadde sig under sit vinterhi, under de perioder om sommeren, hvor den går i sommerhi (æstivation) og midt på dagen, når den på grund af heden bliver tvunget til at forlade jordens overflade. Så fugtige næromgivelser er altså en reel del af den russiske landskildpaddes naturskabte livsvilkår!

Indgangen til den russiske landskildpaddes huler findes i det fri ofte under rødderne af en busk eller under græstørv eller under store sten/klippestykker. Hulerne benyttes ofte af op til flere skildpadder, der ligger sammen i hulen. Og firben og små pattedyr!(Bonnett).

Læs Bundlag.

Du bør derfor faktisk ikke holde russiske landskildpadder mere tørt end andre europæiske landskildpadder. Og der skal under alle omstændigheder være adgang til vand, fordi den russiske landskildpadde dehydrerer lige så nemt som andre landskildpadder.

8 år gammel russisk landskildpadde. Vækstring på 2 mm. Den må ikke være bredere!

Parringsadfærden

Europæiske landskildpadders kærlighedsliv er ikke romantik. Parringsadfærden kan forveksles med voldtægt. Den russiske landskildpaddehan er uden sammenligning den mest agressive og vedholdende, når den viser interesse for en hun. Det er ikke spor usædvanligt, at der ses større og mindre blødninger på hunnens lemmer (og hoved) efter seancen.

Læs Parringen

Disse sår læges dog som regel hurtigt. Hvis du holder voksne russiske landskildpadder i indendørs terrarie, vil du opdage, at du må skille hannen fra hunnen, hvis hun ikke skal blive tilføjet så store skader, at hun bliver alvorligt ødelagt.

5 timer gammel russisk landskildpaddeunge. Bemærk æggetanden.

Vand

Jeg har gennem årene bemærket , at mine russiske landskildpadder så at sige "hader" vand. De bader så at sige aldrig. På friland ser jeg normalt aldrig russiske landskildpadder i eller ved de små damme i anlæggene. Indendørs holder jeg kun små unger om vinteren det første år efter klækningen. Indendørs ser jeg næsten aldrig russiske unger bade eller drikke af vandskålen. Formentlig fordi jeg indendørs altid holder alle mine små unger på fugtigt bundlag. (Sådan undgås misvækst og dødsfald.)

Denne iagttagelse må dog ikke føre til den opfattelse, at russiske landskildpadder skal holdes borte fra vand. De kræver adgang til vand i lige så høj grad som andre landskildpadder og andre levende væsener på landjorden iøvrigt. Grunden til, at jeg ikke har set mine russiske landskildpadder i forbindelse med vand i samme omfang som mine andre europæiske landskildpadder, er uden tvivl, at mine russiske landskildpadder lever i et fugtigere dansk miljø. Hvis russiske landskildpadder holdes tørt, trænger de selvfølgelig til vand en gang imellem. Også selvom de fra naturens hånd er designet til at kunne undvære vand i længere perioder. I deres tørre hjemstavnsbiotoper drikker de selvfølgelig, hvis de får adgang til vand (for eksempel efter en tordenbyge).

Jeg er heller ikke i vivl om, at hvis man holder sine landskildpadder mere eller mindre tørt indendørs, vil de være nødt til at drikke en del for at undgå at dehydrere, ligegyldigt hvilken art vi taler om. Altså også russiske landskildpadder. I vores moderne, opvarmede, isolerede og tætte stuer er der jo generelt en helt anden og væsentligt lavere luftfugtighed end i naturen.

Læs Bundlag.

Russisk landskildpaddehun drikker af regnvandet i en hul sten. Det er ikke tit, at man ser en russisk landskildpadde drikke udendørs. Det er mere almindeligt, at russiske landskildpadder drikker i indendørs terrarier. Indendørs er klimaet jo helt anderledes tørt end udendørs. Især hvis miljøet (bundlaget) ikke holdes fugtigt, vil skildpadden på et tidspunkt mangle vand.

Russisk landskildpaddekranium. Calgary University.

På frimærker

Som det er tilfældet med flere af de øvrige europæiske landskildpaddearter, ses også den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii som motiv på frimærker hos postvæsenet i deres hjemlande.

 

Status og CITES?

Den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii er i dag i Washingtonkonventionen opført som CITES II, og den er opført på EU's artsbeskyttelsesforordning på liste B. Der skal altså ikke være CITES certifikater ("papirer") på en russisk landskildpadde. Selvom den russiske landskildpadde ikke anses for så truet, at den er indplaceret på liste A, er der ingen tvivl om, at den er i stærk tilbagegang i sine oprindelseslande. Den har i mange år været og bliver stadig i stort omfang indsamlet i og eksporteret fra disse hjemlande. For eksempel i et antal på 1. 097.300 i 1993 fra Kazakstan. I 2001 havde Kazakstan en eksportkvote på 40.000 eksemplarer og Uzbekistan havde en eksportkvote på 30.000 eksemplarer.

Der eksporteres fortsat store mængder, og russisk landskildpadde ses som følge heraf også løbende til salg i danske dyreforretninger. Dette kan ingen naturlige bestande naturligvis holde til. Den russiske landskildpadde lægger som bekendt meget få æg ad gangen (2-3 stk). Den kan derfor ikke reproducere sig ud af disse store indsamlinger.

Man er dog åbenbart kommet så langt i nogle af den russiske landskildpaddes oprindelseslande, at man er begyndt at forbyde eksport. Jeg har for eksempel erhvervet mig 8 russiske landskildpadder med skriftlig oplysning om, at det drejer sig om "last legal export fra Tadjikistan 2011." Så Tadjikistan har åbenbart for sit vedkommende stoppet indsamlingen.

Læs meget mere i Fredning

Rusisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii). Sådan ser skjoldet på en rigtig opfodret russisk landskildpadde ud. Helt glat. Den har kun fået græs og ukrudt. Og aldrig så meget som en eneste snack!!

Russisk landskildpaddehun Amanda. Testudo horsfieldii. Meget "flad" underart.

 

 

Startside