. ............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11

Peloponnes (Grækenland)

Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Biotop (gensyn)

Vi kørte forbi den våde eng, hvor vi i går eftermiddag havde set 19 græske landskildpadder gå og græsse. Vi ville selvfølgelig lige bese stedet igen.

Fin lille græsk landskildpaddehan på den våde eng.

 

Her har en parringsinsisterende han jaget en hun ind under en tot græs.

 

Igen i dag passerer man den ene græske landskildpadde efter den anden!

 

Græsk landskildpaddehun fouragerer i det fugtige græs.

Under en kort rundgang fandt vi 8 voksne græske landskildpadder og 2 unger her i biotopen. Altså ikke så mange som i går. Men alligevel fint mange. Nu lå vores besøg ikke så sent på eftermiddagen i dag. Måske lå en del af forskellen her?

Vi genoptog turen mod nordøst på Peloponnes. Vi ville gerne nå frem til bjergbyen Kalavrita for natten.

Fra langt ude i det fjerne så vi en fåreflok komme gående hen ad asfaltvejen. Formentlig på vej hjem fra dagens græsning. Da flokken nåede frem til os, så vi, at der ikke var nogen hyrde med. Men hundene var sikkert også fuldt tilfreds med ikke at have den umulius til at rende rundt og prøve på at slå alting ud af takt ved at råbe og pifte, som de altid gør. De havde selvsagt fint styr på det. 2 hunde forrest. 1 hund hund bagest til at sørge for, at ingen får sakker bagud. Lad fagfolk komme til. Så giver det altid pote! (Hvis denne flok var dukket op på landevejen mellem Slagelse og Næstved, havde bestyrtede trafikanter kimet politi og Falck ned, osv!)

Kalavrita

Byen Kalavrita rummer ca 6.000 indbyggere. Den er højt beliggende i den bjergrige del af Achaea. Den ligger på bredden af floden Vouratkos, og har et nærmest alpint udseende. Dette han ikke undre. Byen er et stort vintersportcentrum (ja, med slalombaner, skilifter, snowboardbaner, osv. Men om sommeren ser du landskildpadder her!), og den rummer derfor et meget stort antal hoteller.

I april måned bærer byen præg af, at man kommer lige mellem 2 sæsoner. Der er meget koldt i Kalavrita i april, selvom solen skinner.

 

Disse to skilte står ved Kalvrita Jernbanestation. De fortæller, at EU har hjulpet Grækenland med at grave 7.043.287,00 Euro ned i den smalsporede jernbanestrækning. På skiltet bagved står der, at EU har hjulpet med til at grave 7.700.000,00 Euro ned i Kalavrita. For eksempel er byens gamle centrum blevet brolagt med figursten, der på kunstnerisk vis blandt andet forestiller jernbanekinner og skiftespor. Byen er blevet meget mondæn og flot! Disse meget karakteristiske blå skilte står overalt i Grækenland, hvor EU har skudt penge i byggeri og infrastruktur. Som for eksempel ved motorvejen fra Igoumenitsa til Tyrkiet, ved motorvejen fra Athen til Peloponnes, osv, osv. På skiltene kan man altid aflæse hvor mange Euro, der er brugt her. Tilsyneladende har de mange blå skilte dog ikke forbedret EUs popularitet her i landet.

Solens sidste stråler rammer Jomfru Maria kirken i Kalavrita.

Der var hoteller nok her i den kølige bjergby. Det drejede sig bare om at finde et, der var åbent, så vi kom lidt rundt i byen. Det blev Hotel Filoxenia. En god taverna leverede aftensmaden. Kalavrita er iøvrigt et fint sted med masser af atmosfære, når der skal holdes After testudo.

Torsdag den 1. maj 2014

I dag skulle vi bare fortsætte østpå gennem bjergene her på det nordlige Peloponnes. Solen skinnede klart fra den kolde morgenstund her i den stille bjergby.

 

Hotel Filoxenia er indvendigt indrettet i tysk "burgstil". Også her følte man sig nærmest hensat til Tyrol.

Inden vi kørte ud af Kalavrita, ville jeg gerne have et foto af det specielle tandhjulsbanetog med dieselgenerator, så vi kikkede lige ned til stationen. Der var helt stille og lukket. Jeg mødte på perronen stationsbestyreren, der slentrede rundt med hænderne i lommen. Jeg forhørte mig om næste afgang. "No train today! Strike! 1. st of may, you see!" -Ja selvfølgelig! Vi kørte videre gennem bjergene.

Den tyste smalsporede jernbanestation på denne iskolde 1. maj morgen.

Den 23 km lange, smalsporede jernbane fra Diakofto til Kalavrita (750 mm sporvidde) blev bygget i 1885-1895. Den er udført som tandhjulsbane pga de stejle stigninger op til Kalavrita. Banen er en af Europas smukkeste strækninger. Da Jesper og jeg var på stedet i 2007, var den lukket på grund af den grundige renovation, man den gang foretog af jernbanerne på Peloponnes. I modsætning til de øvrige jernbanestrækninger nåede den at blive sat i drift igen. Man havde bestilt elektriske togsæt, for nu skulle der rigtig moderniseres. Da de elekriske togstammer ankom, havde man i mellemtiden pga de økonomiske realiteter sparet elektrificeringen væk. Der var ikke penge til master langs jernbanen og til køretråd. Man byggede i stedet en togvogn med en stor dieselmotor, der kobles til personvognene og laver strøm til elmotorerne i toget. Det siges at fungere. Da de øvrige jernbanestrækninger på Peloponnes ikke er åbnet igen efter omfattende og kostbar modernisering, er denne smalsporede jernbane i dag en isoleret tarm uden jernbaneforbindelse til omverdenen.

Vi var lige til fods rundt nede i dalen her. Der var ingen skildpadder at se. Måske var det lidt for koldt.

 

Vi vender os om fra udsigten og ser ned ad vejen. En gammel morlil kommer langsomt ridende op mod os ad den asfalterede bjergvej. Klippeti klop, klippeti klop. Kort efter at hun havde passeret os trådte muldyret rutinemæssigt ind på bjergskråningen til venstre og fortsatte langsomt op ad en smal trampesti, der førte op til konens meget lille hytte øverst oppe. Hun svajede undervejs frem og tilbage ovenpå muldyret, der forsigtigt satte benene de rigtige steder. -Gad vide, om der er indlagt vand og el deroppe? Der førte ingen elkabler derop.

Utroligt, så langt der tit er tilbage til KUG bilen, når man har været engageret i naturen. Hvem flytter på den?

 

Her hen ad bjergsiden til venstre lå det ene meget gamle stenhus efter det andet. De fleste var rene ruiner. Men enkelte af husene i denne gamle landsby var beboet. Vi droppede derfor at søge efter landskildpadder her. Stedet så ellers lovende ud for enhver herpetolog. Der har været spændende ting at finde i de gamle ruiner.

Biotop

Kort efter ruinbyen holdt vi ind til siden og gik en tur. Her var der græske landskildpadder at se. Vi fandt hurtigt et par stykker. Meget pæne eksemplarer. Biotopens beliggenhed er naturligvis KUG bekendt.

Der ligger kranier og skeletrester fra døde får og geder i mange græske biotoper. Fine kalkdepoter til skildpadderne!

 

Denne græske landskildpaddehun på 16,5 cm er da helt bestemt et "udstillingseksemplar". Hvor er hun dog flot!

 

Den her græske landskildpaddehun på 19 cm var til gengæld ikke nogen egentlig skønhed.

 

Der var tale om den typiske hermannibiotop lige efter bogen!

 

Denne gamle græske landskildpaddehun på 17,5 cm havde nogle skjoldskader.

 

Langs vejen, der stødte op til biotopen, stod et par af de velkendte små vejkapeller. Et lille kapel i hvert sving, naturligvis

I april skubber svampene op ad jorden "som paddehatte"! På Balkan er det svampesæson om foråret.

Biotop

Vi forlod biotopen med de græske landskildpadder og fortsatte mod nordøst op gennem de høje bjerge her på den nordlige del af Peloponnes. Vi søgte flere steder, der så "rigtige" ud, men der var ingen skildpadder at finde. På et lovende sted (som lå i et fint område ved en skjult landsby, som jeg huskede fra 2008) foretog vi en ny inspektion ("Vi giver den lige 5 minutter!")

En meget stor, voksen og ret gammel græsk landskildpaddehun på 20 cm (Testudo hermanni boettgeri).

Gammel græsk landskildpaddehun.

Vi så hurtigt en enkelt voksen græsk landskildpaddehun her. Området var iøvrigt pragtfuldt, som jeg huskede det fra sidste besøg. Men nu begyndte det at regne, og temperaturen faldt. Der var hurtigt intetsomhelst at se her for en herpetolog, medmindre vi begyndte at vende de våde sten. Vi kørte videre og håbede på tørvejr længere fremme i bjergene.

Biotop

Solen kom frem igen. Et nyt sted, der havde alle kendetegn på skildpaddebiotop, dukkede op. Her havde det iøvrigt slet ikke regnet. Vi påbegyndte rutinemæssigt vores sædvanlige testudotrekking.

En ret gammel bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) på 28 cm.

Vi fandt en enkelt bredrandet landskildpadde og en græsk landskildpadde her. Igen en fællesbiotop for de 2 arter. Biotopen var stor og syntes helt "skildpaddetilpasset", men selvom vi gik og søgte og gik og søgte, så fandt vi ikke flere skildpadder her.

Formentlig brandskadet skjold?

 

Der sad en hel del flåter på marginataen.

 

En ret pæn græsk landskildpaddehun på 20 cm.

Vi var nu langt henne på dagen. Lyset blev tyndere og skyggerne meget længere. Vi kørte videre til den lille by Levidi for natten. Her havde vi også overnattet i 2008. Der er i 2014 heller ikke andre lokaliteter med mulighed for at få stillet en seng til rådighed, end den villa, vi overnattede i dengang. Efter forgæves forsøg via det telefonnummer, der fremgår af skiltet på facaden, fik vi banket en udelukkende græsktalende dame op. Ved tegnsprog fik vi udleveret nøglen til værelse, køkken og dagligstue i den samme lejlighed, som vi boede i forrige gang.

Levidi

Den lille by Levidi har ca 1.500 indbyggere. Byen er en stille eksistens. Den er helt uden turister og har da heller intet, der på nogen måde ville kunne tiltrække dem. Men da vi er i Grækenland, ligger der selvfølgelig en lille håndfuld tavernaer der, hvor byens huse er bygget tættest sammen.

Det oplyses om byen, at den har leveret mange udvandrere til "Argentina, Australia, USA, Canada and other countries". Det tror man gerne!

 

 

Eneste logimulighed 2014 i småbyen Levidi. Men det dur.

Fredag den 2. maj 2014

Solskin fra solopgang. Lidt køligt her i bjergene. I dag ville vi starte vores biotopsøgninger lige uden for Levidi.

Den rare dame havde sat morgenmad frem til KUG. Tvebakker, marmelader, sandkage, tebreve og pulverkaffe. Ægte græsk!

Vi fik pakket bilen, lagt penge til damen (grækere står ikke allesammen ret tidligt op) og kørte ud til en bjergside nordøst for byen. Vi indledte besøget med at vente lidt, indtil solen havde varmet de meget kolde omgivelser lidt op. Så startede vi med lige så stille at klatre op ad bjergsiden i den klare morgensol. Det var endnu ret køligt. Udsigten over landskabet var formidabel.

Biotop

Det var en klassisk marginatabiotop. I baggrunden i det fjerne ses Levidi.

 

Her under stenen var der en oplagt garage til overnatning for bredrandet landskildpadde. Vegetationen var da også fladtrykt, som om en skildpadde havde overnattet her. Men hulen var tom.

Man vender sig søgende om. Hov, lige bag ryggen af sidder den jo og lader sig varme op af den kølige morgensol! Det var en bredrandet landskildpaddehun på 22 cm.

Denne skildpadde har skjoldskader i vensre side. Brandskader?

 

En bredrandet landskildpaddehun på 19 cm kravler langsomt op ad bjergsiden.

 

En rigtig fin lille bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata).

 

Der var også en skønhed på 21 cm. En han i fuld vækst.

 

En meget givende bjergside, dette her!

Denne fine biotop fyldte en lille kilometer sydvendt bjergside. Bjergsiden førte over i en ny bjergside, der igen bredte sig ind på en ny bjergside, osv. Der var utvivlsomt mange bredrandede landskildpadder her på disse sydvendte bjergsider. Ikke fordi landskildpadder kun ses på sydvendte bjergskråninger, som det som regel fremgår af litteraturen. Rent faktisk lever de på alle verdenshjørners bjergsider. Har jeg da set. Vi sluttede af i den bredrandede landskildpaddebiotop her på den nu varme bjergside og satte kursen mod nordøst.

Læs videre på Side 11

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11