Startside Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11

	Peloponnes (Grækenland) Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Poros (fortsat)

 

 

Ny biotop

Vi fik efterhånden kørt hele øen rundt ad de små idylliske veje. Vi gennemsøgte hver eneste egnede biotop, der dukkede op, men vi fandt ikke landskildpadder i nogen af dem. Der sås heller ikke trykspor efter dem her. Allersidst på eftermiddagen så vi så igen en mulig habitat for bredrandet landskildpadde (KUG kender selvfølgelig den præcise beliggenhed). Her så vi nogle voksne bredrandede landskildpaddehanner.

 

Mit pas

Dagen var nu så meget på hæld, at vi måtte slutte i biotopen. Vi kørte tilbage til KUGs lejlighed i centrum af den gamle by for at forberede aftenen. Da vi tømte bilen foran huset i den stille gade, så jeg min jakke ligge på bagsædet, hvor jeg havde lagt den ind om morgenen under besøget i dagens første skildpaddebiotop. Med et stivnede jeg. Knappen til den inderlomme, hvori mit pas befandt sig, var ikke knappet. Passet? -Åh nej da, var det væk? .

Ja, sådan var virkeligheden altså denne dag! Rå og brutal. Passet var væk. Lommen var ganske tom. Og jeg havde netop lige før afrejsen (pga tidligere oplevelser) omhyggeligt syet knapperne for jakkelommerne (som netop for at forhindre udfald af indholdet kan tilknappes) fast med kinesertråd. -For en sikkerheds skyld!

Vi skilte i løbet af kort tid nærmest bilen ad i den omgående igangsatte intense eftersøgning. Passet var og blev imidlertid borte! Ud til biotopen igen. Stresset gennemgang og gennemrondering af området påny i dagens sidste lys. I et tempo som i en gammel stumfilm. Men passet blev selvfølgelig ikke fundet.

 

Tilbage til byen med som forventet uforrettet sag. Hvad nu? Konsekvenserne var jo til at få øje på. Hvordan kommer man for eksempel hjem igen? Derfor nu igang med indhentelse af oplysninger om adresse, telefonnummer, åbningstider, mv, for den danske ambassade i Athen. Hvad mere?

"-Men rolig nu! Fald nu ned. Lad os nu liige se".

Aftenen ventede. -Problemet med mit forsvundne pas blev under stor overvindelse sat på stand by til næste dag. Og den stemningsmættede havnemole på Poros er som bekendt skræddersyet til, at man kan få en vellykket aften. Under alle omstændigheder var det tid til en fortøjningsøl. Der var som sædvanlig også meget at se på her. Nogle af motorbådene var faktisk ret store!

Mandag den 21. april 2014

Straks om morgenen begyndte det at dryppe. Åh-åh. Der var derfor kun eet at gøre. Før nogetsomhelst andet hurtigt ud i bilen og hurtigt ud i gårsdagens første biotop og hurtigt ud og lede efter passet en allersidste gang! (For det måtte da være her i gårsdagens første biotop, at passet var gået tabt? Det er ikke let at lede efter en nål i en høstak, når man først skal lede efter høstakken!) Når det var gjort, var der jo så ikke mere, der kunne gøres. Andet end at resignere helt og acceptere, at eneste vej frem så var at finde rette tidspunkt og fremgangsmåde for kontakt med ambassaden. Det var jo ellers ikke meningen, at kostbare dage skulle tilbringes i Athen (og transport frem og tilbage hertil), mens ambassadens venlige personale fik repareret på min papirløse tilstand.

Vi parkerede KUG bilen på selvsamme sted som dagen før, ledte påny omhyggeligt rundt om bilen og gennemgik derpå grundigt og systematisk biotopen. Kommet helt op til det sted, hvor jeg under første besøg krydsede over et udtørret vandløb, inden jeg nogen tid senere på den anden side tog jakken af, fortsatte jeg yderligere ca 25 meter længere op gennem vegetationen, fordi der her var nogle store skildpaddetunneller, som da også lige skulle undersøges, nu man var der.

Hvad biotopen gemte Hvad var dog lige det? Lå der ikke noget mørkerødt derovre nede mellem blade og stængler i den høje vegetation? Det kunne da ikke passe? Jo, det passede! Her lå passet! Og det var mit pas! Vådt af regnen, men intakt. Fantastisk, ja rent ud sagt utroligt! Den slags sker bare ikke. Hvis der havde været tale om en roman, ville ingen tro på det. Men dette var igen virkeligheden. Godt at danske pas er rødbedefarvede. Tænk, hvis de havde været diskret grønne. Så havde jeg aldrig fundet det i biotopen. Men hvordan var det havnet lige her? Jeg havde da slet ikke været heroppe i denne ende af biotopen i går? Men hovedsagen var jo, at jeg havde det igen. På resten af turen passede jeg ekstraordinært godt på passet! Ligesom pengene havde det nu fast plads i rygsækken og ikke i jakken.

Tilbage til den charmerende havnemole med let sind. Morgenmad nu! For nemheds skyld lækker morgenmad på samme taverna, som i går morges. Den rare dame kom ud til os med et batteri til et Canon kamera i hånden og sagde, at det vist var vores. Glemt i går. Sludder! Vi havde begge vores batterier siddende indsatsklar i apparaterne. Hun forlod hovedrystende vores bord. Hun var sikker på, at det var vores. -Jamen, så da lige checke reservebatteriet, der var anbragt i en tillukket velcrolomme dybt nede i beredskabstasken. Åh! Lommen var tom! Hvordan var batteriet dog hoppet op af tasken og ud her i tavernen? Ind til damen ved buffeten og gå til bekendelse. Det var mit batteri. Hun blev helt lettet over, at jeg var kommet til fornuft, for hvis batteri skulle det dog ellers være? (Det var da i sandhed den rigtige, der havde vagten deroppe på denne heldige dag! )

Peloponnes igen

Vejret var vådt og diset. Efter 2 dage på Poros måtte vi videre. Ombord på færgen, i land på Peloponnes få minutter senere, og turen fortsatte sydpå i KUG bilen i roligt og søgende tempo. Vejret blev lidt mere tørt, men så heller ikke mere.

På Balkan er dette færdselsbillede banal dagligdag. I Danmark er noget sådant en sensation, der bringes i pressen under høje trompetstød om fare og risiko og uha uha, se for eksempel bare Ekstrabladet

Biotop

Kug fortsatte sin søgen mod syd/sydvest ad de små veje. En indbydende lokalitet (KUG kender selvfølgelig den præcise beliggenhed) kaldte på os. Vi satte bilen og gik op ad en svag skråning, der så meget lovende ud. Det viste sig da også ret hurtigt, at der alle vegne sås de karakteristiske trykspor, der røbede, at der levede landskildpadder her. Og pludselig så vi en smuk bredrandet ung landskildpaddehun (14 cm), der trissede afsted i en af tunnellerne i de duftende forårsblomster!

 

Der var masser af trykspor her i biotopen. Vi ledte og ledte i lange tider. Men vi så bare ikke flere landskildpadder. Timing igen! -Vejret var nu heller ikke det allerbedste. Skyet og fugtigt. I sådan et kedeligt vejr myldrer landskildpadder erfaringsmæssigt ikke frem.

Vi brugte lidt tid i den stille havneby Ermioni. Birgitte og Helge har en ejendom her i området. De har fortalt mig, at der i et anlæg i byens torv går bredrandede landskildpadder. Det ville vi da gerne se, nu hvor vi var der. Vi kørte søgende rundt i byen og ledte efter torvet. De smalle gader i byens centrum er imidlertid ikke brede nok til biler, og vi måtte rangere nogle gange for at komme ud i det fri igen (17-punkts vendinger). Vi udskød besigtigelse af det omtalte anlæg til en anden gang og nøjedes med at bruge havnen som idyllisk kulisse til en hurtig frokost. Efter hjemkomst fra touren viste Birgitte billeder af anlægget, hvor der ses nogle flotte store bredrandede landskildpadder. Det er det selvsamme sted, hvor vi sad og spiste vores frokost! Åbenbart med ryggen til skildpadderne, der dog nok ikke har været egentlig fremme i det våde vejr.

Biotop

Længere mod vest så vi et rigtig godt sted. (KUG kender selvfølgelig den præcise beliggenhed.) "Vi giver den lige 5 minutter!" Efter nogen vandring i den halvmørke biotop så vi en meget stor og smuk bredrandet han vandre gennem vegetationen, mens den småspiste.

 

 

Vi havde ikke held til at få flere landskildpadder at se her. Der var lidt trykspor, men ikke så mange. Men selvfølgelig har der da været flere skildpadder, end den ene han. Timing igen! Trist vejr forbedrer nu heller ikke mulighederne for at se dyrene fremme.

Tolo

Dagen var efterhånden så langt fremskrede, at vi besluttede os for havnebyen Tolo som stedet for aftenhyggen og for den kommende overnatning. "-Og nu afsted til Tolo!"

Tolo (Tolon)

Tolo er en lille idyllisk fiskerby, der malerisk er bygget op ad en bjergskråning. Byen er under voldsom udvikling til hard core turistfælde. Bugten danner en formidabel naturhavn og har derfor fra tidernes morgen spillet en vigtig rolle i den maritime verden. Og så er den guddommelig smuk.

Tolo bugten optræder første gang på skrift som stedet Asini i Homers Iliaden. Asini leverede skibe til den trojanske krig. Den var meget søgt under korstogene og var selvfølgelig senere en meget vigtig del af de venezianske besiddelser.

Vi fik værelse på Hotel Frini, og aftenen var til fri disposition, som de skriver i rejsebrochurerne. Overfor hotellet ligger en atmosfærefyldt taverna, der var velbesøgt (en overgang også af KUG). Der spilledes høj musik hele natten. Musikken fyldte gaderummet og blev i den stille nat af husfacadernes klangbund båret op til KUGs værelse, hvor den bredte sig ind i øregangen. Da musikken holdt op, hørtes en kvinde slutte natten af med længe at sidde og græde højlydt i en af stolene foran tavernen. Græsk tragedie?

Tirsdag den 22. april 2014

Dagen gryede med vindstille og fuld sol. Hurtig morgenmad og ud på de allerede lune bjergsider, der kontinuerligt varmedes yderligere op af den magtfulde græske sol.

 

Biotoper

På en bjergside gik vi en stille morgentur i den opgående sol og nød fuglesangen. Stedet var en oplagt biotop for bredrandet landskildpadde (KUG kender selvfølgelig den præcise beliggenhed). Her gik der da også nogle rigtig flotte bredrandede landskildpadder (Testudo marginata).

 

 

 

Vi fortsatte søgningen på flere bjergsider her i området. Vi fik imidlertid ikke lov til at opdage flere landskildpadder på denne meget varme formiddag. Jamen så sluttede vi da her, iførte os bilen og fortsatte ud i foråret.

Vi fortsatte touren mod vest, rundt om Nafplio og videre sydpå ad meget øde veje gennem de varme bjerge lidt inde i landet. (For meget landbrug i områderne langs kysten.) Undervejs gjorde vi holdt flere gange og gennemgik oplagte bud på biotoper. Men vi fandt ingen skildpadder.

Jernbanerne på Peloponnes

De græske statsbaner OSE overtog i sin tid de utroligt smukke smalsporede jernbanestrækninger på Peloponnes. Fra Korinth løber der en strækning mod syd gennem halvøens vestlige del, ligesom der fra denne by også løber en strækning mod syd gennem halvøens østlige del. Begge strækninger samles i Kalamata. I rejsebrochurer ("Turen går til", osv,) anbefales det at tagen hele turen rundt på grund af strækningernes overdådige og dramatiske forløb gennem voldsom bjergrig, billedskøn og øde natur. (Jeg kan bekræfte, at der er tale om enestående smuk natur langs disse baner, der løber gennem tunneller og over vilde kløfter).

I 2007 foretog Jesper og jeg en kombineret jernbane- og skildpaddetur, blandt andet til Peloponnes. Rejseartikel 2007. Da havde man til vores ærgrelse netop indstillet driften på den østlige strækning, mmm. Så vi fik ingen fotos. Nu skulle strækningerne (som al anden infrastruktur i Grækenland på dette tidspunkt) for megabeløb totalfornyes fra bunden. Og det gjorde man selvfølgelig mest effektivt ved at stoppe togdriften over hele Peloponnes, skovle folk over i busser, og så totalrenovere strækningerne fra bunden og fra en ende af. Der købtes også splinternyt rullende materiel. Nogle år senere (2011) var man omsider færdige med totalfornyelsen. Kurverne var rettet op og ud. Der var lagt helt ny stenballast på alle strækninger. Der var lagt nye moderne betonsveller. Der var lagt nye meget kraftige jernbaneskinner. Der var lavet moderne elektriske jernbaneoverskæringer, etableret nye signaler, osv. Nu havde man taget et voldsomt tigerspring, så nu kunne man rigtigt!

Men scenen var skiftet i mellemtiden! Krisen var kommet! Pengestrømmene tørrede ud fra den ene dag til den anden. Der var pludselig ingen penge til nu også at drive jernbanerne. Personalet blev afskediget. Togene kom ikke ud at køre. Det gør de stadig ikke! KUG krydsede adskillige gange disse flotte (og flot moderniserede) jernbanestrækninger, der står som monumenter over den økonomiske indsigt og forståelse i tiden lige før finanskrisen. Skinnerne ruster, men hvis man skynder sig, kan der der stadig med kort varsel etableres 1. klasses moderne jernbanedrift her. Strækningerne er iøvrigt metersporede ligesom i sin tid de smalsporede jernbaner på Bornholm og i Sønderjylland.

 

 

 

 

 

Kastanitsa

Undervejs gennem bjergene her i Arcadia området førte landevejen os gennem en charmerende lille by ved navn Kastanitsa. Her langt oppe midt i absolut ingenting ligger et par hundrede gamle, fine og velholdte små klassiske græske huse. Der er skole, kirke, taverna, supermarked, mv. Hovedvejen gennem byen er brolagt med flotte kalkfliser. Men hvad lever de af her? Der sås ingen industri og intet landbrug. Der var mange valnøddetræer. Men det kan så mange mennesker da vel ikke leve af?

 

Vandbeholdningen retableres i Kastanitsa. Overalt på Balkan finder man kilder med rent vand, der kommer lige ud af bjerget. Her henter de lokale deres daglige vand, og de vejfarende tanker op. Der drikkes meget vand under en KUG tour i det varme forår. Man køber den første dag 8 flasker vand i supermarkedet. De tømte flasker gemmes, og der fyldes bare op igen, når man passerer en af disse kilder med dejligt koldt vand.

 

 

Gythio

Vi holdt nu på og fortsatte af de stillelandeveje mod havnebyen Gythio, hvor vi ville finde natlogi. Vi tog et værelse på Hotel Aktaion på havnen i Gythio

Gythio har ca 5.000 indbyggere. Den har altid været havneby for byen Sparta, der ligger inde i landet nord for Gythio. Gythio har været kendt siden antikken, og har leveret skibe til de fleste søslag i de mange indbyrdes krige, der gennem tiderne har hærget Peloponnes og Grækenland iøvrigt.

Gythio er hovedstaden for halvøen Mani (den midterste af de 3 sydlige halvøer på Peloponnes). Adskillige færgeruter udgår her fra. For eksempel til Kreta. Som i alle små havnebyer i Grækenland går man især om aftenen rundt i en fortættet atmosfære af middelhavsstemning.

 

 

 

Læs videre på side 3

Startside Side 1 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11