Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11

	Peloponnes (Grækenland) Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Biotoper

Vi fortsatte op langs vestkysten og bevægede os lejlighedsvist ind på den vestlige bjergside, hvor det overhovedet var muligt. Det var ekstremt vanskeligt. I modsætning til de fleste andre steder på Peloponnes er der overhovedet ikke landbrug og dyrkede områder på den sydlige og sydvestlige del af den messinianske halvø. Her er alt for stenet og barskt. Efter vores iagttagelser ser det ud til, at det meste af den vestlige bjergskråning er en stor sammenhængende biotop for dværgform af bredrandet landskildpadde.

Et enkelt sted fandt vi et lille område, hvor man af ukendt årsag har taget anledning til at fælde/nedlægge noget af makien. Ind og se. Her gik en fuldt udvokset bredrandet landskildpaddehun på 24 cm og græssede. Dværgform.

Den bredrandede landskildpadde følte sig af gode grunde iagttaget og begyndte at møve sig ind i det afklippede visne kvas. I min iver efter at følge den med kameraet opdagede jeg slet ikke den lille marginataunge, der lige akkurat smuttede med på billedet forneden! Blev først opmærksom på den senere, og vidste ikke at den var med på dette foto, før jeg fandt det frem af filen til brug for denne artikel. Godt, jeg ikke jokkede på den!

 

Vegetationen på de sydvestlige bjergskråninger af den messinianske halvø er i det store hele absolut uigennemtrængelig for mennesker. Her er nemlig tale om den klassiske maki, der i Bringsøe, Buskirk & Willemsen betegnes som” ”Phrygana”. Det er som bekendt en vegetationstype, som er meget lavere end skov, og som hovedsageligt består af planter, der kan tåle tørke. Tilsammen danner disse planter tornede og helt uigennemtrængelige krat. Men bestemt ikke uigennemtrængelige for landskildpadder. Testudo marginata er kendt for at være meget udbredt i områder med maki. Den trives fint her i de kratbeskyttede, helt utilgængelige og solfyldte lysninger.

Det var en særlig "middelhavsoplevelse" at bevæge sig rundt her i dette interessante og maleriske område. "Kystens beboere forfriskedes af de liflige vinde fra havet", stod der i min gamle latinbog i skolen. Jamen, ikke alene er det sandheden, nu som dengang! Det er da også formidabelt at mærke det selv i virkeligheden, fremfor dengang at slås med en uhåndterlig oversættelse til et sprog, der har været dødt lige så længe, som man kan huske.

Vi kikkede ind i områderne, hver gang der var mulighed for at bevæge sig lidt ind i makien. Og flere steder havde vi held til at se flere bredrandede landskildpadder (Testudo marginata). Alle i dværgform.

 

 

 

En gammel bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) på 23,5 cm. Dværgform som alle de andre marginataer, som vi så på det sydlige Peloponnes. Den har intet farvepigment i rygskjoldpladerne og fremtræder helt gylden overalt. Alle rygskjoldplader er ubeskadigede og af "sædvanlig" tykkelse. Der er ingen af de sædvanlige tegn på brandskade. På dette eksemplar sås ingen "gamle rester" af en eventuel tidligere "øverste og oprindelig" hornbeklædning. Men brand må vel være årsagen?

Det var ved at være sent, vi befandt os nu lige sydvest for havnebyen Pylos, så det måtte blive her, at vi tilbragte natten.

Pylos

Pylos er kendt fra Homers Illiaden. Den var residensby for kong Nestor. Nestors palads er udgravet i dag. Byen er også kendt for "Slaget ved Pylos" under den peloponnesiske krig år 425 før Kristus.

Ellers er historien den velkendte for strategisk velbeliggende havnebyer på Peloponnes. Har selvfølgelig tilhørt Venezia. Været besat af osmannerne, der byggede en borg her, osv.

Byen har i dag ca 3.000 indbyggere. Den er endnu ikke ret turistet.

 

Hotel Miramare på havnemolen kostede det samme som nogle nedslidte hoteller i de smalle gader længere inde i byen, så det blev så her, vi overnattede.

 

Mandag den 28. april 2014

Vejret var skyet, men tørt. I dag ville vi til Gialova og undersøge den smalle landtange foran Gialova Lagunen. Her på dette interessante og flotte sted var jeg i 2008 sammen med Jan, Sune, Henrik og Arne.

Gialova Lagunen

Gialova lagunen er ikke længere et ukendt og ubeskrevet sted. Der står nu også vejvisningstavler på hovedlandevejene til dette enestående naturområde. Stedet er især kendt af ornitologer, fordi rigtig mange fuglearter kan iagttages her. Stedets strande er også kendt for at være yngleplads for Caretta caretta, den såkaldte uægte havskildpadde. Der er også interessante ting at se på for herpetologer her i området. Vi kørte ud på den smalle landtange.

Der var også landskildpadder her. Vi så både græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri og bredrandet landskildpadde Testudo marginata. Den smukke natur her på tangen udgjorde (som også konstateret i 2008) en fin fællesbiotop for disse to landskildpaddearter. Overalt i vegetationen (fortrinsvis græsser og siv) sås de trykspor og tunneller, som landskildpadderne havde dannet med deres skjolde som strygejern.

 

 

 

 

 

 

Mens vi gik rundt her på landtangen og så på landskildpadder, vekslede vejret mellem skyet og enkelte solstrejf. Det trak dog mere og mere sammen, og nu og da faldt der en enkelt regndråbe. Men slet ikke nok til at binde støvet.