.................

 

Startside Denne artikel er senest ændret i august 2017

Maurisk landskildpadde

Testudo graeca

Indhold af denne artikel, Pasningsvejledning, De mediterrane landskildpadder, Maurisk landskildpadde, Beskrivelse, Maurisk/græsk landskildpadde? Navngivning (Taksonomi/Nomenklatur), Underarter, Udbredelsesområde for Testudo graeca, Status og CITES, Biotopen her i Næstved, Alder, På frimærker og mønter.

 

Maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) på Gallipoli. Blomsterstøv fra vegetationen sidder overalt.

Indhold af denne artikel

Denne artikel om maurisk landskildpadde beskriver arten og de efterhånden mange underarter af maurisk landskildpadde. Du finder også en vejledning i artsbestemmelse og kønsbestemmelse.

Desuden er der oplysninger om den geografiske udstrækning af områderne for den mauriske landskildpaddes forekomst i naturen.

Endelig er der en (for mange læsere sikkert ret kedelig) gennemgang af den latinske navngivning (taksonomi/nomenklatur), rapportering om status, mv.

Pasningsvejledning, mv.

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for maurisk landskildpadde, så findes der en hel del grundige artikler om dette emne her på hjemmesiden. Pasningsvejledningerne gælder for alle de 4 europæiske landskildpaddearter og således også for maurisk landskildpadde.

Start for eksempel med Foder Vækst Badning Frilandsanlæg

Indendørs hold Vinterhi Anskaffelse

Links til mange flere artikler findes på Startside

Kan flere arter af europæiske landskildpadder på sammen? Læs Bastarder

Jeg holder ikke længere mauriske landskildpadder. I 25 år holdt jeg underarten af maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i frilandsanlæg i Næstved. Mine oplysninger i denne artikel stammer fra mine grundige erfaringer med mit hold af denne art suppleret med holdbare informationer fra troværdige kilder.

De mediterrane landskildpadder

Udover som nævnt at høre til de europæiske landskildpadder, hører maurisk landskildpadde også til de såkaldte mediterrane Landskildpadder eller middelhavskildpadderne (Middelhavet hedder Mediterranium på latin). Dette navn skyldes, at disse skilddpadder lever i landene rundt om Middelhavet.

2 af de andre mediterrane landskildpaddearter, nemlig Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) gennemgås særskilt i andre artikler på denne hjemmeside, da de jo også tilhører de europæiske landskildpadder, som jeg holder.

Den fjerde af de mediterrane landskildpadder er den meget lille og kønne Ægyptiske landskildpadde (Testudo kleinmanni).

Den lever syd og øst for Middelhavet med store slip fra det vestlige Libyen, i Ægypten (hvor den er meget truet, idet den i salgsøjemed til turisterne indsamles af lokalbefolkningen) indtil Sinaihalvøen og i Negevørkenen i Israel.

Men da den af gode grunde er en tropisk landskildpadde, kan den ikke holdes på friland i Danmark. Jeg har derfor ingen personlige erfaringer med den, og den vil ikke blive omtalt mere her på min hjemmeside.

Maurisk landskildpadde

Oprindelig var der flere eksemplarer af mauriske landskildpadder her i min bestand af europæiske landskildpadder, herunder et ynglepar, men de måtte fjernes, da de begyndte at udvise interesse for mine bredrandede landskildpadder. Afkom i form af krydsninger/ bastarder må selvsagt ikke forekomme, når man beskæftiger sig med udryddelsestruede landskildpaddearter

Mørk maurisk landskildpaddehan. En meget gammel Testudo graeca ibera.

Beskrivelse

Maurisk landskildpade er en lille til mellemstor (og sjældent meget stor) landskildpadde. Udvoksede eksemplarer af underarten Testudo graeca ibera kan i Sydøsteuropa og i Asien undtagelsesvist opnå en vægt på 5-6 (7) kg, og nå op på en skjoldstørrrelse på 35 cm! Men disse størrelser er altså ekstremt store udgaver. Mauriske landskildpadder fra de vestlige Middelhavslande bliver betydeligt mindre. Således bliver Testudo graeca graeca fra Sydøstspanien kun op til 12 cm i skjoldlængde. Nogle af de kønne nordafrikanske underarter forbliver endnu mindre end 12 cm.

På forbenene har den fire til seks tværrækker af meget store overlappende hornskæl. (Betydeligt større end på den græske landskildpadde.) Rygskjoldet er højt hvælvet med det højeste punkt beliggende i det tredje vertebralskjold (rygskjold). Rygskjoldene er forholdsvis brede og store. Farve og aftegninger på rygskjoldet er underartsbestemt og varierer individuelt. Ungerne klækker med tydelige og kontrastrige aftegninger, dog er enkelte nordafrikanske lokalformer næsten ensfarvet lyse ved klækningen. Med alderen bliver skildpaddenes farver og aftegninger tiltagende "udvaskede". Også farven på hoved og ben (ekstremiteterne) svinger efter de klimatiske forhold stærkt fra lysegulbrun til sort. Ekelte lokalformer har karakteristiske lyse pletter på oversiden af hovedet.

De kraftige forben på en maurisk landskildpadde. Testudo graeca ibera. Bulgarien

Ligesom på den bredrandede landskildpadde er bugskjoldet på den voksne mauriske landskildpaddehun bevægeligt/hængslet. Almindeligvis har voksne mauriske landskildpaddehanner indadbuet (konkavt) bugskjold, ligesom bredrandede landskildpaddehanner. Det antages, at dette letter bestigningen af hunnen under parringen. Men enkelte mauriske hunner ses også med mere eller mindre konkavt bugskjold.

Forår i Nordgrækenland. Testudo graeca ibera.

Der er fundet meget store eksemplarer af Testudo graeca ibera i Bulgarien, Makedonien, Kosovo og Rumænien. Dette oplyses af mange af hinanden uafhængige kilder. For eksempel kan man læse i Stefan Gabriel i "Testudo. Häufig gehaltene arten", at det største eksemplar er fundet i Bulgarien med en Carapaxlængde på 389 mm og vægt på 6 kg., som senere øgedes til 7 kg. (Beshkov 1997). Dette gav grundlag for teorier om, at europæiske landskildpadder bliver større, jo nordligere, de lever.

Men dette modsiges vel af genopdagelsen af den dalmatinske landskildpadde, der lever i en smal bræmme langs Adriaterhavet som den nordligst levende skildadde i Europa. Den bliver jo bestemt ikke stor.

Maurisk/græsk landskildpadde?

Den mauriske landskildpadde Testudo graeca har altid både navnemæssigt og udseeendemæssigt skabt forvirring og givet anledning til forveksling med den græske landskildpadde Testudo hermanni. Maurisk landskildpadde lever som græsk landskildpadde blandt andet også i Grækenland (Nordøstgrækenland), og også dens latinske navn graeca bidrager selvfølgelig ofte til den fejlagtige opfattelse, at den mauriske skildpadde er den skildpadde, der går under navnet græsk landskildpadde. Nu bliver det jo heller ikke nemmere af, at den mauriske landskildpadde i store dele af den engelsktalende verden hedder "Greek tortoise".

Det oplyses flere steder, at navnet graeca intet har med selve landet Grækenland at gøre, men skulle komme fra navngiverens (Linné) opfattelse af, at det mørke mønster i rygskjoldet skulle have en påfaldende lighed med den såkaldte græske bort (A la Grecque borten). Udseendemæssigt kan det også for et overfladisk blik være svært at erkende forskellen mellem de 2 skildpaddearter. Men det er nu ikke altid så vanskeligt.

1 hornkegle på hvert lår. Ingen hornspids på halen. Udelt haleplade. Altså en maurisk han.

Tallene herunder svarer til tegningen ovenover

Der er 3 afgørende artskendetegn, når man bestemmer græske landskildpadder og mauriske landskildpadder fra hinanden.

1. Delt haleskjold: Græsk landskildpadde. Udelt haleskjold: Maurisk landskildpadde.

2. Hornspids på halespidsen: Græsk landskildpadde. Ingen hornspids på halespidsen: Maurisk landskildpadde.

3. Hornkegle på bagbenslårene: Maurisk landskildpadde. Ingen hornkegle på bagbenslårene: Græsk landskildpadde.

 

Iøjnefaldende hornkegle på maurisk landskildpadde i Makedonien

Usædvanligt tynde hornkegler på maurisk landskildpadde i Tyrkiet.

 

Bugskjold (plastron) af maurisk landskildpadde HUN Bugskjold (plastron) af maurisk landskildpadde HAN

 

Maurisk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den mauriske landskildpadde er en hornkegle på hvert bagbenslår. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne hornkegle på hvert bagben. (Den græske og den russiske landskildpadde har ofte en samling af små hornspidser på bagbenslårene, men ingen enkelt stor kegle, som den mauriske.) Endvidere har den mauriske landskildpadde ingen hornspids/hornkegle på halespidsen. Halen er mere stump og afrundet på den mauriske landskildpadde, end på de andre europæiske landskildpadder. Halepladen er normalt udelt. Den mauriske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne mauriske landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.

Bredrandet landskildpadde

Det unikke og væsentlige særkende for den bredrandede landskildpadde er 1 sort trekant på hvert bugskjold. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne sorte trekant siddende på hvert bugskjold. Endvidere har den bredrandede landskildpadde ikke altid hornspids/hornkegle på halespidsen. Halepladen er normalt udelt. Den bredrandede landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne bredrandede landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.

Græsk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den græske landskildpadde er en lang og kraftig hornspids/hornkegle på halespidsen. Endvidere er halepladen sædvanligvis delt. Den græske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Somme tider ses den 5. negl at være forkrøblet på forbenet af den græske landskildpadde. Somme tider kan den også sidde lidt højere end de andre 4 negle, og tillige være forkrøblet. Den voksne græske landskildpaddehun har ikke hængslet bugskjold.

Russisk landskildpadde

Det unikke og væsentligste særkende for den russiske landskildpadde er, at den kun har 4 negle på forbenene. Den russiske landskildpadde kan have en meget lille (diminutiv) hornspids på halen. Den har normalt udelt haleplade. Hunnen har aldrig hængslet bugskjold.

Navngivning (Taksonomi/Nomenklatur)

Landskildpadder er ikke opdelt i racer som hunde! Landskildpadder er opdelt i arter og underarter.

Ikke mange krybdyrarter har gennemgået så mange og så store ændringer i navngivningen (nomenklaturen/taxonomien), som de europæiske landskildpaddearter. I dag er den mauriske landskildpadde den landskildpaddeart, som fremtræder mest uoverskuelig, når det kommer til navnene på art og underarter.

Den mauriske landskildpadde har et meget stort udbredelsesområde. Men meget kort sagt lever den rundt om Middelhavet, ved Sortehavet og over til Det Kaspiske Hav og videre langt ind i Iran. Altså breder den sig over 3 forskellige kontinenter og over meget forskellige klimazoner. Det siger sig selv, at den under evolutionen har måttet tilpasse sig disse meget forskellige livsforhold. Den opdeles derfor naturligt nok i mange underarter, og der kommer hele tiden under diskussioner nye opdelinger til. Samt forslag til udskillelse af underarter til egentlig arter.

Underarter

Her følger i alfabetisk orden en opremsning af de til nu af de fleste herpetologer senest anerkendte underarter af maurisk landskildpadde.

Testudo graeca graeca (nominatformen)

Udbredelsesområde sydlige Spanien, Sardinien, Marokko, Algier, Tunis og Libyen. Den er endvidere indført på Sardinien og på Balearerne (Mallorca, Ibiza, mv.) Den bliver ikke så stor. Men størrelsen varierer efter det område, den kommer fra. Den svinger i størrelsen fra 12-14 cm til 16-18 cm. Helt undtagelsesvist over 30 cm. Skjoldet er højt hvælvet af meget lys, gul farve med skarpt aftegnede sort/mørke aftegninger. Ringen rundt om øjet er cirkulær. Hos de andre underarter af maurisk landskildpadde er den mandelformet.

Testudo graeca graeca. Foto Hans Hillewaert.

Den har i årevis været genstand for ulovlig kommerciel indsamling til kæledyrsmarkedet, og den er i stigende omfang (i Nordafrika) genstand for ulovlig indsamling med henblik på salg til af turister. Bestanden i Spanien er forsvindende lille. Imidlertid er det almindeligt i Spanien (som i alle Middelhavslande) at holde skildpadder i haven. En undersøgelse har afdækket, at der rent faktisk går i titusindevis af mauriske landskildpadder i private haver i Spanien. De indsamles gerne i naturen til dette brug af spanske børn.

Testudo graeca anamurensis

Udbredelsesområde sydvestlige del af Tyrkiet. Navnet hidrører fra en gammel ruinby ved navn Anamuren. Denne underart er forholdsvis stor og har et langstrakt rygskjold af lys olivenagtig farve med udfladede bagskjoldplader. Den ligger udseendemæssigt tæt på den bredrandede landskildpadde, men har i modsætning til denne et meget spraglet udseende med mørke pletter spredt over rygskjoldet. 25-30 cm stor.

Testudo graeca anamurensis. Foto My Pet

Testudo graeca antakyensis

Udnbredelsesområde Sydøsttyrkiet, Syrien og Israel. Rygskjoldet er af gullig farve (minder lidt om den græske landskildpadde. Dette kan Testudo graca ibera altså også gøre.) Bugskjoldet er lettere udfladet. Strubepartiet er ofte af hvidlig farve. 12-17 cm stor.

Testudo graeca antakyensis. Foto fra EOL Turtle

 

Testudo graeca antakyentis i Israel.

Testudo graeca armeniaca

Udbredelsesområde Armenien, Asserbadjan, Dagestan, nordvestlige Iran, sydøstlige Tyrkiet. Den kendetegnes ved en affladet skjoldform lig den russiske landskildpadde og har for det meste en mørkere skjoldfarve uden kontrastfarvede aftegninger. Den skal kunne blive maksimalt 20-30 cm. stor.

Testudo graeca armeniaca.

Testudo graeca buxtoni

Udbredelsesområde formodentlig i Iran og vestkysten af Det Kaspiske Hav. Pt. ikke muligt at skaffe flere oplysninger. Angivelig svær at skelne fra Testudo graca zarydni. opgives at være 28 cm stor.

Testudo graeca buxtoni. Foto Omid Mozzafari

Testudo graeca cyrenaica

Udbredelsesområde halvøen Cyrenaica, nordøstlige Libyen indtil Al Adem syd for Tobruk. Den har smalle forekstremiteter. Den er den ad de nordafrikanske mauriske landskildpadder, der har den smalleste og laveste åbning i skjoldet fortil. Den har talje i skjoldet, når man betragter den fra oven. Hannens haleskjold er stærkt indadbøjet. 15-20 cm stor.

Testudo graeca cyrenaica. Foto Dospělý Samec.

Testudo graeca flavominimaralis

Beskrivelsen beror alene på eksemplarer, som holdes i fangenskab uden præcise oplysninger om oprindelsesbiotop! Der gættes på Lybien.

T.g.flavominimaralis

Testudo graeca floweri

Udbredelseområde Libanon og Israel. Den er den mindste underart af maurisk landskildpadde. Rygskjoldet er relativt fladt og kraftigt farvet mørkegul med tydelige sorte pletter. Haleskjoldet er midt på forsynet med en karakteristisk sort plet. Hovedet er af udpræget gul farve. Minder meget om den ægyptiske landskildpadde. 15-20 cm.

Testudo graeca floweri

Testudo graeca ibera

Jeg har haft nogle formidable ture til Balkan sammen med gode venner (KUG). På kortet til venstre har jeg indsat de steder, hvor jeg på disse ture i årene 2010, 2011 og 2012 har fundet mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera) i deres hjemstavnsbiotoper. Ofte er der tale om fællesbiotoper med den græske landskildpadde Testudo hermanni boettgeri. Den enkelte røde prik på kortet kan sagtens dække over flere biotoper. Læs nærmere om fundene i mine rejseberetninger. Links til dem findes på Startside

Udbredelsesområde for underarten Testudo graeca ibera er det nordvestlige Grækenland, Albanien? Makedonien, Rumænien, Bulgarien, europæiske del af Tyrkiet og et godt stykke mod vest og sydvest ind i Tyrkiet, Georgien. Den skal være udsat på Cypern. Den er den underart, der rummer de største eksemplarer. Dyrene kan undtagelsesvist nå op på en skjoldlængde over 30 cm. og opnå en vægt på op til 7 kg. Disse kæmper er fundet i Bulgarien. (Den største på 7 kg. ved byen Krumovgrad). I Rumænien skal der også leve nogle enkelte meget store eksemplarer. Normalt forbliver vægten for denne underart dog under ca 2 kg.

Testudo graeca ibera. 4 år gammel unge.

Underartsnavnet ibera bidrager til en del forvirring. Navnet har intet med Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal) at gøre. Ifølge nogle kilder hidrører navnet fra et område, der nu dækkes af republikken Georgien ("Iberien"). Ifølge andre kilder hidrører navnet fra en landsby/lokalitet i Tyrkiet ved navn Ibera.

På Struma flodens bred ved General Todorov i Bulgarien er der en fin biotop for Testudo graeca ibera.

Biotop for Testudo gracea ibera i Gallipoli (Europæisk del af Tyrkiet).

Testudo graeca ibera i Nordgrækenland.

Skjoldet er ofte noget fladere end hos de andre underarter og er rundt til ovalt i omkreds. Skjoldets grundfarve er fra starten gullig/oliven med tydeligt markerede sorte/mørke aftegninger. Der er dog stor spredning i farver og aftegninger. Mange eksemplarer er helt sorte. Med alderen bliver skjoldet mørkere, også på de lyse eksemplarer, og på sammme måde forholder det sig med lemmer og hoved.

Som nævnt kan en underart af maurisk landskildpadde, nemlig Testudo graeca ibera, i nogle landområder på Balkan blive massivt større end de andre underarter af maurisk landskildpadde.

På de 2 billeder til venstre ses en ordentlig kleppert af denne underart, som nu befinder sig i The Welsh Mountain Zoo i England.

Den tidligere ejer oplyser, at den vejede 11 engelske pund, da han i 2009 afleverede den til den zoologiske have.

Den havde før da gået i 30 år hos hans forældre, som beholdt den da han flyttede hjemmefra.

Han udvalgte den selv i sin tid i en dyrehandel, da han var 11-12 år gammel. Han faldt for dens smukke skjold. Den gik i dyrehandelen sammen med andre små skildpaddeunger. Foto Josh Parry

 

 

Biotop for Testudo graeca ibera i Nordgrækenland.

Testudo graeca lamberti

Udbredelsesområde nordlige Marokko. Den har et ret stort relativt fladt, langstrakt rygskjold med lidt talje. Den er mørk i farven med findelte aftegninger. Op til 21 cm stor.

Testudo graeca lamberti. Foto David G. Barkasy

Testudo graeca marokkensis

Udbredelsesområde nordvestlige Marokko. Denne underart har kontrastrige farver på det gule okkerfarvede rygskjold med linieagtige aftegninger. Den har udfladning på bagskjoldet.

Testudo graeca marokkensis. Foto Aline.

Testudo marokkensis ses ikke så sjældendt i Danmark. Også uden at være ledsaget af de lovpligtige CITES certifikater. Den udbydes i Marokko af de lokale handlende for næsten ingen penge. Den kommer derfor ofte som "Mitbringsel" med charterturisterne hjem i kufferten.

Disse skildpadder kommer selvfølgelig helt ulovligt ind i Landet uden de krævede certifikater (når man altså ikke lige bliver taget i lufthavnen af myndighederne). Disse eksemplarer uden papirer ses løbende udbudt til salg i Danmark, men det er ikke alene ulovligt at indføre dem. Det er også ulovligt at sælge dem, og det er ulovligt at købe dem.

Andreas Gamborg tog i februar 2016 dette foto i Rabat i Marokko. Der er mange flotte skildpadder her. Desværre er de fleste allerede syge pga opbevaringsforholdene. Foder og vand tænkes der heller ikke på. De skal jo bare lige overleve indtil de bliver solgt.

Testudo graeca nabeulensis

En fin maurisk han på 12 cm. Testudo graeca nabeulensis. Bemærk det meget gule hoved.

Udbredelsesområde Tunis og Sardinien. Den kaldes også Tunesisk skildpadde fordi den har sit væsentligste udbredelsesområde her. Denne underart er forholdsvis lille. Hannen kan maksimalt nå en størrelse på 13 cm. og hunnen på 16,5 cm. Den er meget lys i farverne. Rygskjoldet er nærmest lysegult med meget sorte aftegninger i skjoldcentrene. På hovedet har den lige mellem øjnene en meget synlig gul plet. Den er efterhånden meget populær i fangenskab på grund af den lille størrelse og det kønne udseende. -Og fordi charterturister får den tilbudt næsten overalt til næsten ingen penge i Tunis. Den er imidlertid lidt mere sart og krævende end de andre mauriske underarter. Selvom den egentlig ikke er svær at holde, er den derfor ikke skildpadden for den forudsætningsløse skildpaddeholder. Da den er tropisk, må den ikke lægges i hi.

En flot Testudo graeca nabeulensis på Sardinien. Hun er i fuld vækst og med højt hvælvet rygskjold!

Der har faktisk gennem årene været en del uenighed om klassificeringen og herkomsten af den bestand, der lever på Sardinien. Er den en oprindelig særlig sardisk art/underart? Er den endemisk (findes kun her)? Eller er den af samme underart af maurisk landskildpadde, som en af de mange underarter, der lever andre steder rundt om Middelhavet? Og er den i så fald kommet over til Sardinien af sig selv, eller er den indført og udsat af mennesker? Eller? Osv.

Testudo graeca nabeulensis.

Nye og grundige undersøgelser (Melita Vamberger, Claudia Corti, Heiko Stuckas og Uwe Fritz i Amphibia-Reptilia 32 (2011): 9-25) har nu afsluttet det meste af diskussionen. De har overbevisende dokumenteret, at den lille mauriske landskildpadde, der lever på Sardinien, er af selvsamme underart, nemlig Testudo graeca nabeulensis, som lever i Tunis i Nordafrika.

En fin stor maurisk landskildpaddehun (Testudo graeca nabeulensis) på Sardinien. Hun er 15 cm stor.

Tunis ligger som bekendt kun 200 km syd for Sardinien.

Skildpadden må være enten indført af mennesker (formentlig i antikken), for eksempel som medbragt levende (frisk) skibsproviant, eller den er drevet over Middelhavet og er skyllet op på stranden på Sardinien. Begge metoder er faktisk mulige.

Både Galapaos skildpadder og Aldabra skildpadder er kendt for at have drevet mange hundrede kilometer over Stillehavet og alligevel være nået levende frem. Det er også velkendt, at hvalfangerne i sin tid næsten tømte Galapagos øerne for landskildpadder, fordi de indsamlede disse store dyr og tog dem med på deres videre færd til områderne ved Antarktis som frisk proviant. Landskildpadder kan som bekendt holde sig i live i månedsvis uden at indtage føde. (Skildpadderne kan da også bare være medbragt af søfarende alene med det formål at sætte dem ud.)

Men på bundlinjen: Den lille sardiske mauriske landskildpadde stammer altså fra Tunis og er indplaceret i underarten Testudo graeca nabeulensis!

Biotop for Testudo graeca nabeulensis.

Testudo graeca nabeulensis er ikke helt sjælden i i Danmark. Udover de lovlige eksemplarer (med CITES-certifikater) findes der en del ulovligt indførte. Dette hænger sammen med, at man på feriestederne i Tunis ser dem udbudt i massevis til næsten ingen penge. Man falder derfor nemt for fristelsen til at tage en køn lille skildpadde med hjem i kufferten.

Her ses salgsudstilling af Testudo graca nabeulensis i Tunis. (Foto: Testudo)

Mange undskylder deres indkøb med, at de under deres ferie foretog et medlidenhedskøb, fordi de falbudte skildpadder helt åbenbart mistrivedes hos sælgeren på grund af vanrøgt. Men vær opmærksom på, at for hver gang, man køber 1 af disse skildpadder, hentes der mindst 2-3 nye fra naturen. (Høj dødelighed i indsamlings- og salgsleddet.) Vær også opmærksom på, at disse nordafrikanske mauriske landskildpadder er helt anderledes varmekrævende end de subtropiske mauriske landskildpadder, som ellers hidtil har været de almindelige i privat skildpaddehold i Europa. De får nemt løbende næser (RNS) og lungebetændelse.

Biotop på Sardinien for Testudo graeca nabeulensis.

Fin lille Testudo graeca nabeulensis på sardinien.

Bugskjold på Testudo graeca nabeulensis

På kortet ovenover ses angivet de steder, hvor jeg har fundet den lille mauriske landskildpadde (Testudo graeca nabeulensis) på Sardinien. Hvert punkt kan dække en eller flere biotoper.

Testudo graeca nikolskii

Udbredelsesområde den nordvestlige Kaukasusregion. Hos denne underart er rygskjoldet langstrakt og højt hvælvet. Farven er gulbrun med skarpt afgrænsede sorte/mørke aftegninger. På forbenene ses 4 rækker tilspidsede hornplader/skæl. Neglene er gule.

 
Larsa D. har sendt mig ovenstående fotos fra hjemstavnsbiotoperne for Testudo graeca nicolski. Han skriver: "Areal av den subarten : Ryssland, den Norra Kaukasus, Krasnodar regionen."

 

Larsa D. avler selv Testudo graeca nicolski. Han har sendt et fint foto af en unge af egen avl.

 

Testudo graeca nikolski

Testudo graeca pallasi

Udbredelsesområde Dagestan og Asserbadsjan. Denne underart bliver op til 24 cm stor. Denne her har spidser i rygpladerne (!)

Testudo graeca pallasi

Testudo graeca perses

Udbredelsesområde Zagrosbjergene i Iran indtil de sydøstlige Tyrkiet og det nordøstlige Irak. Ret stor. Den har meget lange analskjolde.

Testudo graeca perses. Foto Omid Mozzafari

Testudo graeca soussensis

Udbredelsesområde Soussedalen i Marokko. Den er større og mere plump end de øvrige mere elegante nordafrikanske mauriske underarter. Den mangler hyppigt de ellers karakteristiske hornkegler på bagbenslårene.

Testudo graeca soussensis. Foto Museum Stuttgart.

Testudo graeca terrestris

Udbredelsesområdet hed i sin tid Levanten. Nærmere bestemt sydøstlige Tyrkiet, Syrien, nordlige Irak, Jordan, Israel og Sinai. Derfor kaldes den også den levantiske skildpadde. Den kendetegnes ved den overvejende lyse og meget iøjnefaldende gule farve "golden greek" på både skjold, hoved og ben. Mørke pigmenter optræder sjældent som sorte. De findes mere almindeligt som brune og er reduceret i omfang. Rygskjoldet er udpræget højt hvælvet. På hovedet ses karakteristiske gule aftegninger i form af pletter. Det oplyses, at den maksimalt opnår en skjoldlængde på 16 cm.

Oversigtskort visende fundsteder i Jordan for Greek Tortoise (på engelsk betyder Greek Tortoise Testudo graeca. På dansk betyder græsk landskildpadde Testudo hermanni!) Kortet er udført af Jordan Society for the Conservation of Turtles & Tortoises. Der er tale om fundsteder for Testudo graeca terrestris.

Foto: Jordan Society for the Conservation of Turtles & Tortoises

Testudo graeca terrestris

Testudo graeca terrestis i Syrien. Foto Arizona tortoise C.

Testudo graeca zarudnyi

Udbredelsesområde østlige og sydlige Iran. (Irak?) På grund af sin langstrakte kropsform og udfladede bagskjold ligner den meget bredrandet landskildpadde. Den er normalt helt sort i farven.

Testudo graeca Zarudnyi. Foto Omid Mozaffari

 

Søe Petersen fotograferede dette eksemplar for mange år siden. Lokaliteten hedder Choman i Nordirak på grænsen til iran.

Udover navnene på ovenstående liste anføres i mange publikationer af forskellige skribenter og taksonomer en del navne på yderligere arter og underarter af den mauriske landskildpadde, og boniteten af disse er løbende under diskussion. Hvis man vil se et eksempel på mange bud på nye/yderligere navne på mauriske landskildpaddearter og underarter, så kan man slå op i Holger Vetters bog fra 2002: Turtles of the World Vol. 1.

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i Kavala i Grækenland.

Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske navne? (Den latinske navngivning er iøvrigt opfundet af den svanske botaniker Linne´). Det gør jo bare det hele så nørdet og indviklet!

Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt. Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om. Især over landegrænserne, men også indenfor rigets grænser. De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for det samme dyr andre steder. Når du præcist ved, hvilket dyr du står med i hånden, ved du også, hvor dyret har sine hjemstavnsbiotoper.

Inden man lægger sine mauriske landskildpadder i vinterhi, er det da en udpræget fordel, hvis man ved, om der er tale om en tropisk underart fra Nordafrika, der sådan set ikke må komme i hi overhovedet. Mange af skildpadderne fra Nordafrika kender af gode grunde ikke vinterhi. Vintrene har nogle steder samme temperaturer, som vi kender fra gode solskinsdage i den varme danske højsommer. Til gengæld er sommertemperaturerne i Nordafrika så ekstreme, og afsvedningen af vegetationen så udtalt, at skildpadderne går i sommerhi for at overleve. Såkaldt æstivation.

Jeg har ganske vist i sin tid med held lagt et par nordafrikanske mauriske landskildpadder, formentlig fra Marokko, i vinterhi nogle år i træk. Det var for at afprøve et udsagn fra Brian Highfield om, at Testudo graeca fra Marokko kan lægges i hi, hvis de er "100 % healthy". Heraf kan jeg udlede, at evnen til at gennemleve vinterhi ikke er tillært, men genetisk! Mine skildpadder (og deres forældre og forældre igen, osv.) havde jo aldrig prøvet det før. Det gik godt, men jeg gør det nu aldrig mere! Vinterhi

Udbredelsesområde for Testudo graeca

Den grønne farve på kortet angiver Den mauriske landskildpaddes vidtsstrakte og varierende udbredelsesområde. Biotoper og klimatiske forhold er selvfølgelig vidt forskellige!

Udbredelsesområdet for den mauriske landskildpadde strækker sig over 27 stater. Fra Atlanterhavskysten i det vestlige Marokko til Irans østlige egne. -Og endnu længere mod øst og sydøst ifølge nogle oplysninger. En strækning på mindst 6.000 km fra vest til øst. Afstanden fra nord til syd er ca 1.600 km.

De klimatiske betingelser er derfor vidt forskellige. Fra behageligt middelhavsklima til de ekstreme vejrbetingelser på de asiatiske stepper med glohede somre og månedlange hårde frostperioder om vinteren.

Biotoperne varierer stærkt fra sumpområder over hede- og græslandskaber, lyse skove, sandede klitter til sparsomt bevoksede tørre stepper og delvise ørkenområder. Disse bagrundsoplysninger er væsentlige, når man vil strukturere naturlige pasningsforhold for denne landskildpadde. Med andre ord, hvilken underart er mon denne landskildpadde, jeg holder i hånden, og hvor stammer den fra?

Maurisk biotop ved Kavala i Nordgrækenland. Fællesbiotop med græske landskildpadder.

 

En alt for hurtigt opfodret maurisk landskildpadde. Derfor er der tale om en ubestemmelig underart.

Den mauriske landskildpadde regnes til de europæiske landskildpadder, men rigtig europæisk er af gode grunde kun Testudo graeca graeca fra de nordøstlige Middelhavslande , og Testudo graeca ibera fra det Nordøstlige Balkan. Faktisk lever de allerfleste mauriske landskildpadder i Afrika og i Asien.

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i dansk frilandsanlæg. Det er græs, der sidder i næbbet.

Status og CITES

Den mauriske landskildpadde er opført på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og den kan ikke længere udføres fra sine oprindelseslande. Du må ikke købe den eller sælge den, uden at der til den enkelte skildpadde er knyttet et CITES certifikat, der identificerer og godkender salget af den på gældende landskildpadde. CITES certifikater udfærdiges i Danmark af Naturstyrelsen. Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikræfttrædelsen af disse bestemmelser i 1980erne, er der af gode grunde ikke udfærdiget CITES certifikater på den. Den må selvfølgelig fortsat besiddes, den må gerne foræres væk, men den må ikke handles.

Der skal altså medfølge et dansk CITES certifikat, der tillader salget, når du køber en skildpadde i Danmark, der som denne art er omfattet af fredningsbestemmelserne. Det er CITES certifikater, man tænker på, når man spørger, om der er "papirer" på den pågældende skildpadde.

Heldigvis avles også europæiske landskildpadder efterhånden, så det er muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer med papirer, og uden at gribe ind i de vildtlevende bestande. Vi avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige certifikater i Skov- og Naturstyrelsen.

Læs Fredning og Rovdriften

Haleparti af maurisk hunskildpadde. Kort hale.

Biotopen her i Næstved

Jeg holder en del europæiske landskildpadder, men holder i dag kun en enkelt maurisk landskildpaddehan (Alex), en sort Testudo graeca ibera.

Jeg måtte i 2003 desværre skille mig af med et ynglepar af underarten Testudo gaeca graeca, fordi hannen begyndte at gøre kur til marginatahunnerne. Bastarder/krydsninger er selvsagt uacceptabelt, så der måtte straks handles. Den mauriske hans mage fulgte med væk, da jo der var tale om ynglepar af samme underart.

Den gamle sorte han Alex fik jeg i 1993 fra en gammel dame, der nu skulle på plejehjem, og som ikke måtte tage sin skildpadde med! (Hvad er nu det for noget?!) Hun fortalte mig, at hun havde købt ham for 5 kroner i 1950 i en dyrehandel i Næstved. Han var dengang fuldt udvokset, og han må derfor være mellem 80 og 100 år nu. Der fulgte en pasningsvejledning med, udgivet af Dyrehansdlernes Brancheforening, skrevet af Dr. Phil. Tage Wind. (Dengang kunne man åbenbart finde ud af det!) Denne pasningsvejledning gav hun mig i hånden og bad mig om at følge den med samme omhu, som hun havde gjort i over 40 år! Det lovede jeg selvfølgelig. Den er iøvrigt forbløffende god! Den rummer stort set de anbefalinger for pleje og kost, som er ved at trænge igennem (igen!) i dag.

Hun købte i sin tid skildpadden til sin søn, men han tog ud at sejle, og skildpadden blev så hos hende. Hun har helt bestemt taget sig godt af skildpadden, men den har har jo været alene i alle årene. Alex er stærkt præget på mennesker, og han kommer løbende som en hundehvalp, så snart han ser mennesker i haven. Derimod interesserer han sig ikke for de andre skildpadder, som han ikke identificerer som sine artsfæller, og som han ikke ænser. Ham beholder vi selvfølgelig. Selvom han er nært beslægtede med de bredrandede landskildpadder, og skulle forventes at vise interesse for netop marginatahunnerne, er dette ikke tilfældet. Han interesserer sig kun for sorte sko, som han prøver at parre sig med. (Den gamle dame må have gået med sorte sko.)

Han er underholdende og morsom, men han er jo mentalt forstyrret på grund af de mange år i ensomhed. Han er med andre ord et levende argument for, at skildpadder ikke må holdes alene. Man skal holde mindst 2. Og har man plads til at holde en enkelt skildpadde, har man også plads til at holde 2!

Maurisk han gør kur til maurisk hun i dansk frilandsanlæg.

Alder

Alex er gammel, men europæiske landskildpadder kan blive ret gamle. De bliver nemt 50-75 år. Obst anfører, at de kan blive 120 år. Især kan mauriske landskildpadder åbenbart blive gamle. Der verserer en del beretninger om dette.

Jeg har gengivet nogle af dem i artiklen Hvorfor landskildpadder

Testudo graeca ibera er lige kommet frem fra sit vinterskjul i det tidlige forår i Bulgarien.

På frimærker og mønter

 

 

 

 

 

Som så mange andre skildpaddearter er den mauriske landskildpadde Testudo graeca et meget anvendt motiv på frimærker og mønter.

 

Nej, ikke en græsk landskildpadde! Det er en flot lys maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera).

 

 

 

Startside