Pag er på størrelse med Langeland og der bor ca 9.000 mennesker på øen. I Pag by alene bor der ca 4.500 indbyggere. Øen lever af landbrug (vindyrkning), fiskeri og turisme.

Broen over til Pag. "Der kan da ikke leve skildpadder ovre på den massive kalkforekomst?" tænkte man, da man stod her. Vi kikker lige til højre i varmedisen, dvs mod øst. Bjergene i baggrunden er det kroatiske fastland. Vi ser mod nordvest. Broen ses til højre. På tangen ovre på Pag ligger et kloster. Eller en lille borg. Opført i kalksten naturligvis.

Vi kørte op gennem de hvide månelandskaber. Ind imellem så vi spredte oliventræer, ofte så vi større områder med nyplantede vinstokke, men ingen steder så vi sammenhængende større grønne områder. Vi så intet, der lignede biotoper. Kalk er jo fremragende, når der er tale om europæiske landskildpadder, men der skal da også være noget andet og mere! Det hele var blændende hvidt i den skarpe forårssol. Vi kørte forbi byen Pag midt på øen. En smuk havneby, men den virkede helt uvirkelig i det kridhvide landskab med kridhvide bjerge i baggrunden. Nu forstod man for alvor den gamle talemåde: "Grønt er godt for øjnene!" Dette landskab var bestemt helt anderledes og spændende, men det var ikke tiltrækkende. Der bor små 5.000 mennesker i byen Pag. Der var masser af hoteller her i byen. Måske er de hvide omgivelser forholdsvis "kølige" i den bragende varme kroatiske sommer senere i sæsonen.

 

Også på Pag var der stenhegn på kryds og tværs. Af hvide kalksten, forstås! Jan fotograferer en lille fårefamilie, der gik i området til venstre. Området bestod af sten, hegnet ind med stenhegn. Der var ikke mange græsstrå at se her, men får er jo også nøjsomme. Som du iøvrigt ser: Også på Pag er landevejene som overalt i Kroatien i tip top stand.

Vi besluttede at fortsætte til færgen, der fra en mole midt på øen sejler til Kroatiens fastland. Der var vist ingen grund til at fortsætte med at lede efter skildpadder her. Da færgen anløb molen, væltede det i land med køretøjer. Da vi efter sejladsen kørte i land på fastlandet på den anden side af strædet, holdt der en kilometerlang kø af ventende biler og motorcykler. Nåeh ja! Det var jo den 1. maj, og så er Pag åbenbart et oplagt udflugtsmål!

 

 

 

Vi kørte i land på fastlandet og fortsatte kørslen ad den flotte kystvej Jadrolanske Magistrale nordpå. Efter den råskitse, som vi havde lagt for turen, var det meningen, at vi efter nogen kørsel skulle sejle over til øen Rab, der ligger nord for Pag.

Rab

Vi forlod kystvejen og kørte ned mod færgen til Rab. På vej ned til færgens mole fik vi set nærmere over på Rab. Igen en imponerende stor bule af kalk, som stak op af Adriaterhavet. Skildpadder her? Svaret må vist være et meget rungende "måske". Vi bestemte os for at prøve noget andet, og vendte tilbage til kystvejen. Ingen Rab denne gang.

 

Krk

Undervejs blev det til, at vi nu bare holdt på og brugte vores tid på øen Krk. Altså, afsted til Krk! Dvs vi skulle fortsætte op ad kystvejen et godt stykke vej endnu.

 

Krk er Kroatiens største ø. Øen har ca 20.000 indbyggere Den er på størrelse med Falster. Den er en turistfælde, og er et meget søgt udflugtsmål for storbyen Rijeka, der ligger nord for øen få kilometer vest broen til Krk. Broen til fastlandet ligger ved øens allernordligste punkt. Øen lever af oliventræer, vinmarker, fiskeri og rigtig mange turister.

Broen over til Krk er en betalingsbro. Da vi holdt i den korte kø, bemærkede vi, at damen i betalingsburet gik ud og svingede bommen frem og tilbage mellem de forankørende biler. Det blev vores tur. Jo, ganske rigtigt! Bommen var i stykker og kunne ikke gå op, når man havde betalt. Men efter at have ordnet betalingen, gik konen da bare ud og svingede bommen til side med magt, så vi kunne køre videre. Herefter svingede hun den tilbage i snuden foran den næste bil, og satte sig ind i buret, klar til at modtage pengene fra ham. Hvor svært kan det være?

Punat

Vi gennemsøgte den ene lovende biotop efter den anden. Men vi så overhovedet ingen skildpadder og heller ingen spor af skildpadder. For eksempel i form af trykspor og tunneller i vegetationen. Vi besluttede sidst på dagen at overnatte i byen Krk. Vi kørte ned ad bjerget til den lille bugt, og der var da ingen grund til at bruge GPS eller kort for at finde byen, for dernede kunne vi direkte se den lille havneby. Først da vi passerede bygrænsen kunne vi se, at der ikke var tale om Krk, men om den lille idylliske fiskerby Punat. Jamen her så da så sandelig indbydende ud. Vi valgte at blive her i Punat (ca. 2.000 indbyggere). Gpsen blev bedt om at finde logi. Det viste sig at være et gammelt hus, hvor man udlejede apartmenti (sobe). Der var dog ingen plads, men et gammelt hus 100 meter længere oppe ad smøgen havde også værelser til leje. Vi skulle dog bare først lige afbryde værtindens 1. maj fest med familie og venner. (Alles ist rot, heute!", fortalte hun glad.) Selskabet flyttede straks deres biler, så vi kunne parkere, og vi checkede ind. Herefter gik vi hen på havnemolen og så igen solen gå ned i Adriaterhavet. Punat er indbegrebet af havnemolehygge i en lille fiskerby. Også den 1. maj! Punat er også center for udlejning af charterbåde til Adriaterhavets voksende skare af sejlende turister.

 

Torsdag den 2. maj 2013

Straks ved solopgang begyndte det at dryppe, og snart styrtregnede det. Planen var ellers den indlysende at bruge dagen på at gennemgå biotoper på Krk. Vi havde allerede i går set en del, der så lovende ud. Men regnen var jo det modsatte af en medspiller i dette forehavende.

 

Vi søgte igennem den våde vegetation i flere fine biotoper, men så (selvfølgelig) ingen landskildpadder i det våde vejr. I går gennemsøgte vi den nordlige del af øen Krk. I dag kørte vi hele den sydlige del igennem og endte i havnebyen Baska. Nu kunne man ikke komme længere mod syd uden at sejle.

 

Akvarij Baska

Vi holdt kaffepausen på havnepromenaden. Heldigvis var der tørvejr under parasollerne. Underholdningen leveredes af en frustreret lastbilchauffør, der med sit tunge læs åbenbart var sendt afsted til gal adresse på den ikke så kørselsvenlige gågade. Det gav nogle vanskelige manøvrer og nogle ophidsede mobilsamtaler med firmaet med damp ud af ørerne.

-Rart at konstatere, at dagligdagen til syvende og sidst er ens for alle overalt på denne Jord! Færdslen gik i stå i hele det sammenhængende net af ensrettede gader og stræder i det gamle centrum. Ingen dyttede arrigt! (Vi var bestemt ikke i f eks Grækenland!)

I byen så vi, at der lå et akvarium med udstillede eksemplarer af de lokale undervandsbeboere af Adriaterhavet her ved kysten. Oplagt sted at kikke indenfor i regnvejr. Selvfølgelig rigtig interessant. (Det må være nemt at lave akvarier, hvor man ikke skal tænke på at tilføre vandet varme eller det modsatte. Og hvor man bare kikker ned til fiskerbådene i havnen, hvis man mangler en art.)

Følehornene på den enorme languster til venstre var over 1/2 m lange. Denne her behøver de badende ikke at frygte. En languster har ingen kløer.

Vi kørte tilbage nordpå, søgte igen forgæves i enkelte biotoper, men gav så op. Videre til Øen Cres! Vejret var måske også bedre derovre! Afsted til færgemolen!

 

Cres

 

 

 

Der skulle flere opmålinger til, før man turde fastslå, at ikke Cres, men Krk, er Kroatiens største ø. Mest retfærdigt hævdes status at være den, at de begge ligger på en delt førsteplads. Øen har lidt over 3.000 indbyggere.

Som resten af Kroatien har Cres har haft en omskiftelig tilværelse. I 400 år hørte den til de venezianske besiddelser, den var en del af det østrig-ungarske kejserrige og var italiensk provins 1920-1947. Der er nok flere grunde til, at italiensk er så udbredt i Dalmatien.

Også Cres er en bjergø med toppe op til 650 m over havoverfladen. Der er også på Cres rigtig meget flot natur at lade sig indfange af.

Da vi sejlede til Cres, kom solen så småt frem og fik øen til at præsentere sig fra den helt pæne side.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kørte sydpå fra færgemolen, og der var faktisk en række landskaber, der så lovende ud. De var smukke, og der manglede intet af det, der normalt forlanges af dalmatinske landskildpadder, for at de ønsker et flytte ind i biotopen. Men trods en grundig indsats hver eneste gang, vi satte bilen fra os, så vi heller ingen landskildpadder på Cres i dag.

Mali Losinj

Vi endte i den idylliske havneby Mali Losinj helt mod syd. Faktisk er den helt sydlige del af Cres en særskilt ø ved navn Losinj, der er forbundet med Cress ved en dæmning samt en bro. Mali Losinj har betalingsring rundt om den gamle middelalderby og tilhørende havn. Betalingsringen aktiveres i tiden 1. april til 1. oktober. Det virker helt enkelt. Ved indkørsel trækkes en billet. Der betales ved udkørsel. Ophold under et kvarter er gratis (hvis man for eksempel lige skal se efter, om der er et hotel), og ellers stiger prisen bare. GPSen fandt Hotel Belvedere til os, og herefter var aftenen som altid til fri disposition for KUG.

Igen en pragtaften på den pulserende havnemole. Havnen var under kraftig "oppolering" til turistfælde. De asfaltbelagte kajer blev brolagt med store hvide fliser. Der sattes "gamle" lygter op. Udenfor havnen var der bygget træmoler, og de lokale både var flyttet derud. I havnebassinet var der anlagt flere nye moler parallelt tværs over vandet. Således var der etableret masser af kajplads centralt til de kommende anløb af de myriader af udlejningsbåde, som kan chartres overalt i havnebyerne i Kroatien. Man forventer, at alt får et kæmpeløft, når Kroatien bliver optaget i EU den 1. juli 2013.

Da vi langs vandet kørte ind til Mali Losinj, så vi en stor og meget mondæn yacht komme sejlende gennem strædet til havnen. Da vi nu et par timer senere kom hen på havnen, så vi den ligge ved molen. Besætningen var stadig i fuld gang med at topshine skibet. Vinduerne var allerede skinnende blanke, da vi kom slentrende hen ad molen. Hele det metalfarvede fribord blev herefter tørret af for vanddråber og stænk og tilsidst højglanspoleret. Alt metal blev gnubbet. På billedet ses 2 hvidklædte besætningsmedlemmer gå overbygningen efter med bløde klude. Til allersidst blev skibets navn agter efterpudset og behandlet med en særlig langskaftet børste, som blev hentet i kosteskabet (storeroom), som ses med åbenstående dør til højre på agterstavnen. Døren åbnedes og lukkedes elekrisk med en remote. Til allersidst tændte man lyset i bogstaverne, så alle nu kunne se, at man stod ved PRATA DO LYS (Lysende Sølv) hjemmehørende på Madeira. Hvis man ellers var færdig med at spejle sig i det sølvblanke fribord.

Umiddelbart til højre for Prata DO LYS lå fiskerfartøjet BRUNO af Zadar. Mens de hvidklædte besætningsmedlemmer på yachten gnubbede håndlister og beslag samt polerede alt fra for til agter, havde mandskabet på Bruno hænderne fulde med at gøre skibet klar til nattens fiskeri. Alle 6 mand arbejdede målrettet med is, net og bøjer, og samtidig med at man tændte lyset i bogstaverne i navnet på yachten ved siden af, forlod Bruno kajen, vendte stavnen 180 grader og stod havnen ud. Der er forskel på skibe. -Der er forskel på filosofien med at sejle. -Der er forskel på skibsbesætninger. -Der er forskel på folk.

Læs videre på side 14

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 14 side 15 side16 side 17