Extremt ultrakort:

I tre et halvt år kæmpede kroater, bosniske-muslimer og bosniske serbere om Bosnien og retten til at bo der. Konflikten menes at have kostet 250.000 mennesker livet.
Konflikten på Balkan begynder efter murens fald i 1991, hvor nationalisterne vinder det første flerpartivalg og danner en koalitionsregering trods modstridende mål. Nationalistiske bosniere vil have en bosnisk stat. Serbiske nationalister ønsker et Jugoslavien styret fra Beograd og Kroatien ønsker en samlet kroatisk stat. Bosnien-Hercegovina erklærer sig herefter for uafhængig.
I 1992 danner kroater og bosniere en alliance og nedstemmer serberne i et uafhængighedsafstemning. Serberne påberåber sig, at grundloven foreskriver, at alle større beslutninger skal træffes i konsensus. Krig bryder ud mellem bosniske muslimer, bosniske serbere og kroatere. Der sker etniske udrensninger i de ny udråbte serbiske republik, samt i bosnisk og kroatisk-kontrollerede områder. Bosniske serbere tager kontrol over halvdelen af republikken og belejrer Sarajevo.
I 1993 bryder endnu en konflikt ud mellem muslimer og kroater. Konflikten kulminerer med ødelæggelse af det meste af byen Mostar – herunder også byens gamle bro, der har stået i Mostar siden det 16 århundrede som et symbol på Bosniens multikulturelle kultur.
FN udnævner Sarajevo, Gorazde og Srebrenica til sikre zoner for bosniske muslimer.
I juli 1995 rykker bosniske serbere ind i den sikre zone Srebrenica og overløber den letbevæbnede hollandske FN styrke. Kvinderne køres ud af byen og 8000 mænd og drenge dræbes i en massakre. NATO sætter ind med bombeangreb mod serbiske positioner og hjælper bosniske og kroatiske styrker med at tildrage sig land. Tusindvis af serbere drives ud af området.
Den 21. november 1995 mødes krigens parter i Dayton-Ohio og forhandler en fredsaftale på plads. Dayton-fredsaftalen underskrives i Paris den 14. december samme år. Dayton-fredsaftalen deler Bosnien i to dele. En region for bosniere og kroater og en anden for serbere. FN indsætter samtidig fredsbevarende tropper.

Kilde: BBC; CIA world fact book. Reuters.

Biotop 35 km fra kysten!

Jeg har gennem årene læst alt, hvad jeg har kunnet finde om den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis). Jeg har her lært, at denne lille landskildpaddeunderart kun findes i en ganske smal bræmme langs Adriaterhavskysten. Nogle steder angives denne bræmme kun at være 10-15 km bred. Andre steder angives den at være lidt bredere, men ingen steder har jeg set den opgivet bredere end 20 km. Her i kroatien ville vi afprøve dette udsagn. Som bekendt skriver mange af, uden selv at (have mulighed for at kunne) efterprøve oplysningerne. Som i Montenegro undersøgte vi områder længere inde på fastlandet. I Montenegro fandt vi som tidligre fortalt ingen troværdige biotoper for dalmatinske landskildpadder længere inde end de 20 km. Men her i Kroatien fandt vi højt oppe i bjergene en biotop, som vi lige ville gennemse, selvom vi ikke troede på den. Vi var nemlig 35 km fra kysten og vi var over 200 meter oppe (denne højde betyder intet). Der var meget stenet, men faktisk ret frodigt. Der var dalmatinske landskildpadder her! Så bræmmen er altså op til ihvertfald 35 km bred. Måske endnu bredere andre steder?

Pakostane

Skyggerne blev lange nu, så vi kørte ud til kysten. Vi valgte Pakostane til at rumme os for natten.

Pakostane er en lille havneby med ca 3.000 indbyggere. Det er et meget stille og næsten glemt sted. Til gengæld er der den afslappede atmosfære, som man altid møder på Balkan, når man frekventerer små steder. Man skal bare selv skrue vægen ned og falde ind i den rolige og simple rytme.

Der var flere steder, hvor man kunne leje sig ind, men de første forsøg viste, at man slet ikke havde gjort klar til sæsonen endnu. Vi fandt så i et indhug i facaden på havnefronten et indbydende sted, hvor husets imødekommende unge datter gjorde en lille lejlighed klar os, mens hun fortalte løs om byen og miljøet her. Hun var bl. a. ked af, at vi ikke kunne blive et par dage, for så stod den på helstegt gris og lam i masssevis på havnen til alle i byen. Det drejede sig om den årlige fejring af en religiøs begivenhed. Vi lovede at komme igen denne dag næste år.

Igen en dejlig KUG-aften i det lune forårsvejr. Denne aften var iøvrtgt noget helt særligt. Derfor ledte vi efter og fandt også et fint sted til at indtage Jans fødselsdagsmiddag! Han insisterede på at give, så..