Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side16

Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina

Side 17

Biotop nord for Vodice

 

 

 

 

 

 

Som i flere af de andre biotoper i Dalmatien bemærkede vi her, at nogle enkelte af de dalmatinske landskildpadder havde toppe/spidser i rygskjoldpladerne. Det antages som bekendt, at disse toppede rygskjolde skyldes opvækst i al for tørre omgivelser. Dette er den almindelige erfaring fra opdræt i fangenskab, og når det er tilfældet her, må det jo også være en realitet i naturen (naturlovene, mv, gælder jo på samme måde begge steder). Men det var altså kun nogle enkelte skildpadder i hver biotop, der havde disse toppe. De fleste af beboerne havde de forskriftsmæssigt fint afjævnede rygskjolde. Hm!!! Biotoperne i Dalmatien er faktisk generelt ret tørre, men forholdene i den enkelte biotop er vel ens for alle skildpadderne i samme biotop?

 

 

Vodice igen

Morgentimernes regnvejr havde fået os til at reservere værelset på Restaurant Marina for endnu en nat. Vi havde ikke grund til at betvivle vejrudsigten, der lovede regn hele dagen. Nu gik det jo så anderledes, men vi tog efter en veloverstået eftermiddag i biotoperne tilbage til Marina i Vodice igen.

Tirsdag den 7. maj 2013

I dag var programmet at bevæge os sydpå mod, mens vi undervejs fandt egnede biotoper. Vi skulle lette fra Split lufthavn straks onsdag morgen den 8. maj 2013, så der var ikke tid til at køre langt denne dag.

 

Vi kørte påny sydpå ad Jadrolansla Magiatrale med det blå Adriaterhav på højre hånd. Vi foretog undervejs afsikkere op i bjergene, men vi fandt ingen landskildpadder denne formiddag.

I en enkelt biotop nord for Trogir fandt vi trykspor og tunneller i massevis. Men vi så ingen skildpadder. Solen var nu dækket af skyer, og det begyndte at tordne. Og at dryppe. Vi valgte at drikke kaffe, mens vi så tiden an. Vi fandt en lille landevejscafe. Her sad vi i kædedansemusik i tiden kl.12:00-15:00. Det buldrede og regnede i stænger. Stamgæsterne sad med deres sodavand og brugte penge på spilleautomaterne, der kørte konstant. Ingen blev gevinstmillionærer her i dag. Så kom solen tilbage, og vi kørte videre.

Vi kørte en lang tur i bjergene og søgte efter biotoper. Vi fandt ingen landskildpadder. Derefter valgte vi at slutte af med det sikre. Vi kørte tilbage til biotopen med de mange tunneller og trykspor. Skildpaddderne her måtte da nu være kommet ud i solen igen. Det var de ikke! Vi så dem heller ikke denne gang. Så vi sluttede vores daglange indsats uden overhovedet at se en eneste landskildpadde denne sidste dag i biotoperne!

Skyggerne blev lange, og vi kørte til Trogir. Derfra kørte vi turen til lufthavnen i Split og tilbage igen (6km), så vi præcist vidste, hvor lang til vi havde til rådighed næste morgen.

Trogir er en smuk gammel havneby på ca 11.000 indbyggere. Byen er grundlagt i antikken af græske kolonialister, og den gamle bykerne er meget velbevaret. Man lever af fiskeri og især turister. Der er en del industri, blandt andet skibsværfter.

I Trogir kørte over broen til øen Ciovo, og her på den anden side af det smalle stræde (havnens billige langside) fandt vi en ferielejlighed for natten. Værten ville lave morgenmad 1 time før programsat, så vi kunne nå i lufthavnen i god tid næste morgen.

 

 

 

Onsdag den 8. maj 2013

Planen for dagen lå uforanderlig fast. Kørsel direkte til lufthavnen i Split. Aflevere bilen til udlejningsfirmaet og checke ind hos Norwegian.

 

I varmt solskin kørte vi hen til lufthavnen. Bilen blev synet og godkendt. "All in all spotless !" (-Og han havde endd++++a ikke fået marcipanbrød!) Aflæsning af speedometer: Vi fik kørt hele 4.300 km på klokken her i Dalmatien, men vi havde da også dækket området ret grundigt af! Bilen var lejet med fri kilometer, så det var ikke KUG, de tjente pengene på denne gang.

Da vi afleverede kufferterne hos den søde pige ved skranken i afgangshallen, meddelte hun kort efter, at min kuffert ikke kunne komme med flyet. Den var afvist. På min forespørgsel, hvad der var galt, ville hun ikke sige noget. Jeg skulle bare straks henvende mig hos security lidt længere henne. "Så ville hun beholde vores pas og billetter så længe!"

Securitys mand på stedet bad mig venligt fortælle nærmere om den runde metalgenstand, jeg havde i kufferten. Jeg anede ikke, hvad det kunne være. Så blev kufferten åbnet, og vi gik den igennem med en tættekam. Indholdet blev systematisk fremtaget og beset.

Hov, der lå min meget tunge håndsmedede hængelås fra Mostar! Den, der forestillede en skildpadde (foto til venstre). Den havde jeg fuldstændig glemt. Det var altså den, der havde aftegnet sig på skærmen under den rutinemæssige gennemlysning af bagagen og skabt situationen. Security lyste op i et stort smil. Der blev åndet lettet op hele vejen rundt over, at jeg alligevel ikke havde en håndgranat i kufferten, og vi nåede DY 3289 (Boeing 737-800), der landede 15 min før tiden i det fugtige, blæsende og kolde København.

Udbytte af Balkantouren 2013:

-Vi konstaterede, at den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er rigtig meget truet. Vi fandt meget få biotoper med denne skildpadde, og i biotoperne var der typisk ikke ret mange individer at se. Helt anderledes end de skildpaddemæssigt set talstærke oplevelser KUG har haft i for eksempel Makedonien, Kosovo, Albanien og Nordgrækenland. Der er ingen tvivl om, at den væsentligste årsag er det efterhånden voldsomt effektive og intensivt drevne landbrug, der med stadig større og kraftige traktorer, plove og maskiner inddrager de tilbageblevne biotoper til dyrkning. Især etableres der voldsomt mange nye og store vinmarker på bjergsiderne i de tidligere biotoper. Hertil kommer den sædvanlige afsnøring af biotoper, der løbende sker på grund af den massive satsning på turisme. Der bygges motorveje, landeveje, hoteller, restauranter, feriekomplekser og anlægges campingpladser overalt. De afsnørede biotoper er for små til at kunne huse velfungerende bestande af landskildpadder, der derfor forsvinder. Endelig decimeres skildpadderne dagligt, ikke alene i trafikken som overalt på Balkan, men vi fik oplyst, at senere på sæsonen står lokale familier igen ved vejsiden og falbyder indsamlede skildpadder til turisterne, som det også i sin tid skete i det tidligere Jugoslavien. Desuden har hyrderne i Dalmatien efter sigende for vane at knuse skjoldene på de landskildpadder, de opdager i biotoperne, ud fra holdningen:"De spiser mine fårs og geders græs!"

De forfærdelige minerede områder har til nu faktisk forhindret det totale kollaps. Her har den dalmatinske landskildpadde af gode grunde haft mulighed for at retablere sig og skabe velfungerende bestande. Men hvis det nye påhit med at søge at detonere landminerne ved at sætte det minerede område i brand breder sig, vil skildpadderne være elimineret i disse områder for godt.

Man har hidtil omhyggeligt undgået at tale særlig højt udadtil om landminerne. Man skulle jo nødigt skræmme turisterne. Men alle turister i dag kommer ikke bare med et fly og forbliver på hotellet, indtil de bliver afhentet af lufthavnsbussen igen. Flere og flere turister er faktisk aktive i deres ferie. Man bliver under alle omstændigheder nødt at få fjernet landminerne effektivt med det nødvendige udstyr og med de påkrævede resourcer. Der dør stadig børn og voksne i minedistrikterne hvert eneste år, men så længe det er lokale ofre, der er tale om, er det besynderligt nok noget, der ikke rigtig "slipper ud" til resten af Europa (dette vil bestemt ændre sig, nu når Kroatien kommer i EU den 1. juli 2013). Men når der på et tidspunkt dør en turist (for eksempel "bare" en herpetolog ), så går medierne amok globalt, og så er turistindustrien i Kroatien bogstaveligt talt bombet tilbage til stenalderen på et øjeblik!

Men når de minerede områder til sin tid omsider er renset for miner, vil de også blive renset for skildpadder, for områderne vil jo ikke få lov til at forblive liggende uberørt. Man redder ikke en truet dyreart ved bare at frede den. Man redder den kun ved at frede dens biotoper, og iøvrigt lader den være i fred. Og indstiller al menneskelig aktivitet i skildpaddens habitater!

Nomenklaturen/taksonomien for den dalmatinske landskildpaddeunderart (Testudo hermanni hercegovinensis) er i de senere år blevet seriøst bestridt. Det kommer vi bestemt til at høre mere om! Efter at jeg selv nu har set nærmere på disse små landskildpadder i naturen i Dalmatien (Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina), er jeg også begyndt at tvivle lidt på, at der skulle være tale om en egentlig underart.

De angivne kendetegn, der adskiller den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) fra østarten af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) findes i meget vekslende og varierende antal (tit slet ikke) på de eksemplarer, jeg har set. Det eneste kendetegn, der ligger fast, er den lille størrelse.

Men på for eksempel den sydlige del af Peloponnes er de græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri) også meget små. Dette har ikke i sig selv medført, at man har rubriceret dem som en anerkendt underart, selvom man har forsøgt det.

I Rumænien, Bulgarien og især i Makedonien og Kosovo bliver østarten af den græske landskildpadde (Testudo hernmanni boettgeri) til gengæld meget stor, tung og massiv. Dette har endnu ikke medført, at man her taler om en særlig underart vedrørende disse landskildpadder.

Forsiden

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side16