Siden er senest ændret den 8. august 2010
Græsk landskildpaddeTestudo hermanniSide 1
Indhold Denne artikel om græsk landskildpadde rummer beskrivelse af art og underarter, artsbestemmelse, beskrivelse afgeografisk udstrækning af områderne for dens forekomst, gennemgang af nomenklatur (latinske navne), rapportering af status i dens hjemstavnsbiotoper,med videre. Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for denne skildpadde, så findes der en hel del grundige artikler om dette emne her på hjemmesiden. Start for eksempel med
Vi holder arten græsk landskildpadde sammen med de øvrige 3 europæiske landskildpadder, og pasningen er hos os ens for disse 4 landskildpaddearter.
Lidt om arten Græsk landskildpaddeTestudo hermanni, hører som nævnt til de såkaldte europæiske landskildpadder.
Græsk landskildpadde hører endvidere sammen med bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og den ægyptiske skildpadde Testudo kleinmanni, til de såkaldte middelhavsskildpadder (de mediterrane landskildpadder), idet disse 4 skildpaddearter findes rundt om dette hav. Den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde findes fra det vestlige Libyen indtil Sinaihalvøen og i Negev ørkenen i Israel, men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i Danmark. Jeg har derfor ingen erfaringer med den, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt her på min hjemmeside.
Sammen med den bredrandede landskildpadde udgør den græske landskildpadde de eneste europæiske skildpaddearter, der udelukkende lever i Europa. Den mauriske skildpadde lever nemlig også i Afrika og Asien og russisk landskildpadde lever som nævnt udelukkende i Asien. Græsk landskildpaddes kønne og tiltrækkende ydre har medført dens store popularitet. I Danmark er den nok den kendteste af alle landskildpadder. Den russiske landskildpadde er i dag måske talmæssigt mere udbredt i de skildpaddehold, der findes rundt omkring i Danmark. -Men ordet græsk landskildpadde er for de fleste mennesker, og er især for dem, der ikke selv har noget videre kendskab til skildpadder, blevet synonym for en landskildpadde. Denne berømmelse skyldes nok masseimporten i 1950erne, 1960erne og 1970erne, hvor så at sige alle, der dengang var børn, på den ene eller anden måde kom i kontakt med græske landskildpadder. Rovdriften i forrige århundrede var en medvirkende årsag til, at den græske landskildpadde sammen med de andre europæiske landskildpader nu er en truet dyreart. Læs Rovdriften Den allerstørste årsag til formindskelsen af de naturlige forekomster i naturen af landskildpadder er imidlertid menneskets konstante ødelæggelse af skildpaddernes biotoper. Læs Fredning
Fredningsstatus Den græske landskildpadde er i dag fredet. Den er på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og kan ikke længere udføres fra sine oprindelseslande. Du må ikke købe dem, sælge dem eller besidde dem, uden at der til hver skildpadde er udstedt et CITES certifikat, som identificerer og godkender den pågældende landskildpadde. Vi danske avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Skov- og Naturstyrelsen. Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikræfttrædelsen af disse bestemmelser, er der af gode grunde ikke udfærdiget CITES certifikater på dem. Den må selvfølgelig fortsat besiddes, men den må ikke handles kommercielt.
Der skal altså medfølge et CITES certifikat, når du køber en græsk landskildpadde Terstudo hermanni. Det er CITES certifikater, der tænkes på, når man spørger, "om der er papirer" på de pågældende skildpadder. Heldigvis avles der efterhånden en del på den græske landskildpadde her i Danmark, så det er derfor muligt lovligt at anskaffe sig eksemplarer med papirer, uden at gribe ind i de begrænsede vildtlevende bestande.
Læs også Rovdriften og Fredning, CITES og status
Nomenklatur (navngivning) Ingen krybdyrarter har gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder. Græsk landskildpadde Testudo hermanni er lige nu inddelt i 3 underarter. (Den
latinske betegnelse Testudo hermanni blev for nogle år siden
forslået omformuleret til en ny
nomenklatur, hvor de græske landskildpadder betegnes som Eurotestudo.
Ikke på
grund af møntfoden
Navngivningen er således i dag: 1) Testudo hermanni hermanni Nominatformen. Denne underart kaldes også vestarten. Den lever i Nordspanien, på Balearerne, i Sydfrankrig, Korsika, Sardinien og i Mellem- og Norditalien. Den regnes for mere varmekrævende end østarten. Den bliver ikke så stor som østarten. Normalt 15-20 cm. Den har klarere og renere farvetegninger end østarten. Vestarten er i dag voldsomt i tilbagegang, og den ses ikke så tit i privat hold.
2) Testudo hermanni boettgeri Denne underart kaldes også østarten. Den lever i Balkanlandene, herunder Grækenland. Den findes også i Syditalien, på Sicilien og Korsika. Denne underart er meget varierende i størrelse og udseende alt efter levested. Den bliver sædvanligvis 20-25 cm stor. Der er konstateret fund af større eksemplarer. På Korfu og i Bulgarien bliver disse skildpadder ret store. I Bulgarien er der fundet et eksemplar på 35,7 cm.
3) Testudo hermanni hercegovinensis Denne underart kaldes også dalmatinsk landskildpadde. Den lever i et ca. 15-20 km bredt bælte langs kysten i det tidligere Jugoslavien fra den Istriske halvø i nord til et stykke nord for Albanien. Den er den mindste af de tre underarter, og den har de samme klare farvetegninger som vestarten. Den bliver normalt 12-20 cm stor. Den er ikke så varmekrævende som de to andre underarter, men den er jo også Europas nordligst forekommende skildpadde. Læs Den dalmatinske Landskildpadde
Det mest afgørende kendemærke for en dalmatinsk landskildpadde er det manglende lille trekantede inguinalskjold. Inguinalskjoldet findes i ”lysken” ved bagbenet. Vend skildpadden om på ryggen med bugen opad og se: Inguinalskjoldet sidder foran bagbenet på skildpadden mellem bugskjoldpladen og randskjoldet. Dalmatineren mangler mindst det ene inguinalskjold, og som regel savnes begge to.
Det er en ret lille landskildpadde. Wolfgang Wegehaupt har i 2005 og 2006 foretaget feltundersøgelser i den dalmatinske landskildpaddes udbredelsesområde, og han har herunder gennemgået 42 eksemplarer hidrørende fra 11 forskellige habitater. Han konstaterede herved, at 60 % af skildpadderne manglede begge inguinalskjlde. 14 % manglede det ene inguinalskjold. 26 % havde begge inguinalskjolde. Der er med andre ord flere ting der skal tages i betragtning, før man med 100 % sikkerhed kan fastslå, om en skildpadde er en dalmatiner. På det seneste ses tilløb til, at man bestrider, at dalmatineren er en selvstændig underart. Vi hører bestemt mere om dette. 4) Testudo hermanni peloponnesica? For tiden er der undersøgelser igang med henblik på at udskille de af format meget små Testudo hermanni, der lever på dele af Peleponnes, til en 4. underart. På den italienske udgave af Wikipedia har man allerede taget skridtet, og døbt den lille peleponnesiske udgave af græsk landskildpadde Testudo hermanni peloponnesica. Dette navn er på ingen måde accepteret i de toneangivne herpetologiske kredse. Der kræves her som altid en formel særlig beskrivelse, som skal publiceres officielt (og accepteres), og dette ses ikke at være sket.
De latinske navnes historiske udvikling (kort) Ønsker man at blive forvirret, skal man blot dykke ned i skildpaddelitteraturen fra forskellige årstal, og begynde at læse om græske landskildpadder. Det latinske navn, som er sat på en enkelt art i den ene bog/artikel, bruges måske om en helt anden art i den næste bog/artikel, fordi der i mellemtiden er sket navneændring og navneombytning. Læg derfor mærke til udgivelsesåret for bogen/artiklen.-Eller drop mere tidsforbrug på de latinske navne. -Og spring næste afsnit over. Men altså: I 1789 beskrev Gmelin for første gang den græske landskildpadde og gav den navnet Testudo hermanni. Han havde ingen opdeling imellem vestarten og østarten. Han havde formentlig ingen kendskab til, at der eksisterede disse 2 arter. I 1952 fastslog Wermuth, at der måtte foretages en sådan opdeling. Han gav vestarten navnet Testudo hermanni robertmertensi. Øststarten blev anset for nominatformen og fik navnet Testudo hermanni hermanni. I 1987 påviste Bour, at Gmelins oprindelige bekrivelse fra 1789 hvilede på dyr fra Frankrig, og ikke som tidligere antaget, på dyr fra den østlige del af udbredelseområdet. Herefter måtte vestarten jo betragtes som nominatformen, og den overtog nu det hidtidige navn for østarten Testudo hermanni hermanni. Østarten fik nu navnet Testudo Hermanni boettgeri. Herefter blev forvirringen jo komplet. I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser af et skildpaddefund, som Werner havde gjort i 1899 af en skildpadde, som han havde kaldt Testudo hercegovinensis. Dette fund var gået i glemmebogen, men denne underart blev nu beskrevet igen under sit gamle navn. I 2005 nåede man frem til, at den græske landskildpadde med sine underarter udgjorde en helt særlig særlig gruppe, hvorfor den ikke længere skulle anbringes som en testudo mellem de andre testudoer. Nu foresloges det, at den skulle have sin helt egen placering med navnet Eurotestudo i stedet for Testudo hermanni. I en stor del af litteraturen bruger man stadig navngivningen fra 1987. Navnet Eurotestudo brugtes en overgang mere og mere, men synes nu igen at være opgivet.
Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske betegnelser? Det gør jo bare det hele mere nørdet og indviklet?Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt! Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om. Selvfølgelig især tværs over landegrænserne. De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for de samme dyr andre steder. Den latinske navngivning stammer iøvrigt fra den navnkundige svenske botaniker Linné.
Læs videre på side 2
---ooooOOOoooo--- |