.................

 

Startside Side 2 Denne artikel er senest opdateret i december 2023

Græsk landskildpadde

Der er 2 underarter:

Testudo hermanni hermanni

og

Testudo hermanni boetgeri

Side 1

Indholdsfortegnelse: I feltet til højre ses overskrifterne i denne artikel side 1 Sådan skal en græsk landskildpadde se ud, Sådan må en græsk landskildpadde ikke se ud, men det gør de fleste desværre alligevel i privat hold, Indhold, Pasningsvejledning, Græsk landskildpadde, Arten, CITES, Nomenklatur/taksonomi (navngivning), Der er 2 anerkendte underarter af græsk landskildpadde, 1) Testudo hermanni hermanni (Nominatformen), Forskellen på de 2 underarter (distinktion), Bugskjoldet, Pectoral/femoral skjoldpladen, Den femte rygskjoldplade?, 2) Testudo hermanni boettgeri, Forskellen på de 2 underarter (distinktion), Pectoral/femoral skjoldpladen, Den femte rygskjoldplade?, Østartens biotop, Holde begge underarter sammen?, Herudover findes lokalformen Testudo hermanni hercegovinensis, Iøvrigt, Oversigtskort, Testudo hermanni ssp, Golden hermanni, De latinske navnes historiske udvikling, På frimærker.

Indholdsfortegnelse: I feltet til højre ses overskrifterne i denne artikel Side 2 Biotoper, Klimatisk baggrund for græsk landskildpadde, Kendetegn for den græske landskildpadde, Artskendetegn i kort opremsning, Gemyt.
Salg af flotte, græske landskildpaddeunger med de lovpligtige danske CITES sker her: otto@marginata.dk Vil du købe græske landskildpaddeunger, kan du også ringe eller sms til +4560947724.

Ovenstående tegning af en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) er på bestilling udført til dette website af Asia

Sådan skal en græsk landskildpadde se ud

Græsk landskildpadde. Her Østarten (Testudo hermanni boettgeri) med det rigtige, smukke, sunde og raske udseende. Rygskjoldet er, som det skal være på alle landskildpadder, helt glat og jævnt uden toppe i rygskjoldpladerne (pyramiding, tobleronetoppe) og fordybninger mellem dem. Farverne er klare og rene. De lyse vækstringe mellem skjoldpladerne er langt under 1 mm brede. Næbbet og neglene er slidt naturligt til den rigtige korte størrelse. Der er ikke frøøjne. Der er ikke papegøjenæb.

Græsk landskildpadde. Her Vestarten (Testudo hermanni hermanni) og igen et eksemplar med det rigtige, smukke, sunde og raske udseende. Rygskjoldet er, som det skal være på alle landskildpadder, helt glat og jævnt uden toppe i rygskjoldpladerne (pyramiding, tobleronetoppe) og fordybninger mellem dem. Farverne er klare og rene. De lyse væksringe mellem skjoldpladerne er langt under 1 mm brede. Næbbet og neglene er slidt naturligt til den rigtige korte størrelse. Der er ikke frøøjne. Der er ikke papegøjenæb.

Se så nedenunder her: Sådan må en græsk landskildpadde ikke se ud. Men det gør rigtig mange desværre alligevel i privat hold. Dette helt defekte udseende findes i mange udgaver og variationer.

Herover foto af græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) med det udseende, som desværre er almindeligt hos landskildpadder i privat hold i dag. Rygskjoldene har spidser og bukler ("hævelser") i de enkelte rygskjoldplader. Der er tillige papegøjenæb. Den er vokset op under forkerte forhold og er fejlagtig fodret op med formentlig salat, gulerod, ærter, bønner, frugt, "snacks", osv.

Sådan ser en gammel skildpadde ud: Ingen vækstringe og "buler" i skjoldet".

Smuk, meget stor og meget gammel græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Bemærk at vækstringene i det flotte, glatte og velformede skjold er væk på grund af alderdom. Man kan nu se bulerne i skjoldet ( de typiske "hammerslag"), som er det sædvanlige syn på skjoldet hos meget gamle eksemplarer. Skildpadden havde det fint, og kan skam leve i rigtig mange år endnu, bare miljøet ikke ændres! Jorden her ved Kerkinisøen i Grækenland er den velkendte røde middelhavsjord! 😉

Læs Vækst og foder.

Indhold

Denne artikel om den meget smukke, charmerende og afholdte græske landskildpadde rummer beskrivelser af arten græsk landskildpadde, som findes i 2 anerkendte underarter (Testudo hermanni hermani) og (Testudo hermanni boettgeri).

Der findes også i artiklen en god vejledning i artsbestemmelse.

Desuden finder du i artiklen beskrivelser af den geografiske udstrækning af områderne for forekomst af de græske landskildpadders 2 underarter.

Der er også her en gennemgang af den græske skildpaddes taksonomi /nomenklatur (latinske navne), rapportering af status i dens smukke hjemstavnsbiotoper, med videre.

Pasningsvejledning

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for græsk landskildpadde, så findes der en hel del meget grundige specialartikler om dette emne andre steder her på hjemmesiden.

Pasningsvejledningerne gælder for alle de 4 europæiske landskildpaddearter og således også for græsk landskildpadde.

Start for eksempel med

Foder Vækst Badning Frilandsanlæg

Indendørs hold Vinterhi Anskaffelse

Links til de mange yderlige artikler findes på Startside

Det må stærkt frarådes at holde flere skildpaddearter sammen. Med få undtagelser. Læs Bastarder

Men netop græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) og bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) lever faktisk tit sammen i fællesbiotoper i Grækenland. Så disse to landskildpaddearter kan man altså godt holde sammen.

Græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) og sardisk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) lever også i fællesbiotoper på Sardinien. De krydsparrer ikke nogen af disse steder. Så disse to landskildpaddearter kan man også godt holde sammen.

Græsk landskildpadde af både vestarten og østarten ses også i naturen gå i fællesbiotoper med forskellige underarter af maurisk landskildpadde. Så maurisk landskildpadde og græsk landskildpadde kan du også holde sammen uden problemer.

Til venstre går en græsk lanskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) som følges af en maurisk landskildpadde (Testudo hermanni nabeulensis). De lever i en fællesbiotop på Sardinien.

Jeg har iøvrigt set en "triplebiotop" på Sardinen, hvor græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) og sardisk bredrandet landskildpadde (Testudo marginata sarda) levede sammen med maurisk landskildpadde af underarten (Testudo graeca nabeulensis). Den lille Testudo graeca nabeulensis kydsparrer åbenbart ikke med Testudo marginata sarda.

Jeg har i over 25 år holdt og avlet den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata) i frilandsanlæg sammen med den græske landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri). De krydsparrer heller ikke hos mig. De går sammen hos mig og passes sammen, og pasningen er hos mig helt ens for begge arter. (Som pasningen er ens for alle de europæiske landskildpaddearter, som jeg holder.)

De 2 græske landskildpaddeunderarter (Testudo hermanni hermanni og Testudo hermanni boettgeri), altså vestarten og østarten -se senere- må ikke holdes sammen, da de krydsparrer). Jeg har derfor altid holdt disse 2 græske underarter adskilt.

 

Græsk landskildpaddehan. Østarten. (Testudo hermanni boettgeri) snuser til en forårsblomst i Kalogria på Peloponnes.

Arten

Den græske landskildpadde hører som nævnt til de europæiske landskildpadder, men den hører endvidere sammen med bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og den ægyptiske skildpadde til de såkaldte middelhavsskildpadder eller mediterrane landskildpadder (Middelhavet hedder som bekendt Mediterranium på latin), idet disse 4 skildpaddearter alle lever rundt om dette hav.

2 af de andre mediterrane landskildpaddearter

maurisk landskildpadde og bredrandet landskildpadde

behandles særskilt i andre artikler på denne hjemmeside. Det gør arten russisk landskildpadde også, men den er ikke en mediterran landskildpadde. Den lever jo i Asien. Den behandles her på hjemmesiden, fordi den hører under de europæiske landskildpadder.

Den tredje mediterrane landskildpadde er den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde (Testudo kleinmanni).

Den lever syd og øst for Middelhavet fra det vestlige Libyen, i Ægypten (hvor den er meget truet/allerede væk, idet den i salgsøjemed til turisterne indsamles af lokalbefolkningen) indtil Sinaihalvøen, og i Negev ørkenen i Israel. Men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i Danmark.

Jeg holder kun landskildpadder på friland. Jeg har derfor ingen erfaringer med den tropiske ægyptiske landskildpadde, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt her på min hjemmeside.

Sammen med den bredrandede landskildpadde udgør den græske landskildpadde de eneste europæiske skildpaddearter, der udelukkende lever i Europa.

Den mauriske skildpadde lever nemlig også i Afrika og Asien, og den russiske landskildpadde lever slet ikke i Rusland (Europa). Den lever faktisk udelukkende i Asien.

Naturen har gennem evolutionen givet græske landskildpadder et farvemønster og en aftegning på rygskjoldpladerne, der faktisk kamouflerer fremragende. Her foto af en Testudo hermanni bottgerii i vegetationen i en biotop på Olymposbjerget i Nordgrækenland.

Slægten Testudo

Den græske landskildpadde (Testudo hermanni) hører, som det fremgår, til slægten Testudo. Testudo er en slægt af landskildpadder, der findes i Nordafrika, vestlige Asien og Europa. Herunder ses en oversigt for udbredelsen af alle arter, der hører til slægten.

Faktisk hænger udbredelsen "sammen". Der findes ingen Testudoer andre steder på denne Jord! Som det fremgår, er alle 4 arter af europæiske landskildpadder klassificeret som Testudo, ligesom den ægyptiske landskildpadde er en Testudo.

Græsk landskildpadde

Hera er en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri)

På billedet til venstre står jeg i Makedonien (nu Nordmakedonien) med et fund af en kæmpestor græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri) på 31,5 cm. Den vejede over 4 kilo!

Den græske landskildpaddes kønne og tiltrækkende ydre har medført dens store popularitet. I Danmark er den nok den kendteste af alle landskildpadder.

For eksempel har mange danskere endnu ikke hørt så meget om den meget flotte bredrandede landskildpadde.

Den lever også i Grækenland, og er faktisk endnu mere græsk end den græske landskildpadde, fordi den i modsætning til denne ikke har noget større udbredelsesområde udenfor Grækenland.

Den russiske landskildpadde er i dag måske talmæssigt mere udbredt i de skildpaddehold, der findes rundt omkring i Danmark.

-Men ordet græsk landskildpadde er for de fleste mennesker, og er især for dem, der ikke selv har noget videre kendskab til skildpadder, blevet synonym for en landskildpadde.

Og derfor hedder en landskildpadde uanset art, for mange mennesker bare ureflekteret "en græsk landskildpadde".

Denne berømmelse skyldes nok masseimporten i 1950erne, 1960erne og 1970erne, hvor så at sige alle, der dengang var børn, på den ene eller anden måde kom i kontakt med græske landskildpadder.

Rovdriften i forrige århundredes sidste halvdel var en medvirkende årsag til, at den græske landskildpadde sammen med de 3 andre europæiske landskildpadder nu er listet som en truet dyreart. (CITES påkrævet).

Men den allerstørste årsag til formindskelsen af de naturlige forekomster i naturen af landskildpadder er imidlertid ikke indsamling af landskildpadder, men menneskets konstante ødelæggelse og inddragelse af skildpaddernes biotoper til andre formål.

Læs Fredning og Rovdriften.

Alexis er en græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) på 28 cm og vejer over 3,5 kg. Hun er altså meget stor.

Ovenfor ses 3 fotos af Olivia, som er en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermani boettgeri). Hun er 31 cm stor og vejer 4,9 kg. Men hun er også i en mega sjælden stor størrelse

Her ses Olivia solbade sammen med en græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri) af normal størrelse

CITES

Den græske landskildpadde er i dag fredet. Den er på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og kan derfor ikke længere udføres fra sine oprindelseslande.

Skildpadder, der er opført på denne liste, må ikke købes og sælges, uden at der til hver skildpadde er udstedt et CITES certifikat, som  identificerer dyret og fritager den pågældende landskildpadde fra det lovbestemte forbud mod kommerciel udnyttelse (salg).

Vi danske avlere får i forbindelse med salget af vores unger udfærdiget de nødvendige og påkrævede danske CITES certifikater af Miljøstyrelsens CITES afdeling. Fra den 1. juni 2021 opkræver Miljøstyrelsen gebyr (pt 475 kr.) for at udstede 1 CITES certifikat. Men skildpadden kan som nævnt ikke sælges lovligt uden et sådant certifikat!

3 år gammel græsk landskildpaddeunge af østarten. 80 gram. bemærk det glatte skjold! Ingen bukler i rygskjoldpladerne her.

Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikrafttrædelsen af disse bestemmelser i 1980erne, er der af gode grunde ikke udfærdiget CITES-papirer på den. Den må selvfølgelig fortsat besiddes, men den må ikke handles kommercielt. Den må kun foræres væk. Hvis man har spørgsmål i denne forbindelse, kan Miljøstyrelsens CITES kontor rådgive.

Der skal altså medfølge et dansk CITES certifikat, der godkender salget (fritager for forbuddet mod kommerciel udnyttelse) til dig, når du i Danmark køber en græsk landskildpadde af østarten(Testudo hermanni) eller af vestarten (Testudo hermanni hermanni).

Det er CITES certifikater, der tænkes på, når man spørger, om "der er papirer" på de pågældende skildpadder. Heldigvis avles der efterhånden en del på den græske landskildpadde her i Danmark, så det er derfor muligt lovligt at anskaffe sig eksemplarer med papirer, uden at gribe ind i de begrænsede vildtlevende bestande.

I tysk skildpaddelitteratur og i dansk skildpaddelitteratur (meget dansk skildpaddelitteratur er ukritisk oversat direkte fra tysk), får man at vide, at anskaffelse af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen (nu Miljøministeriet), og at salg på samme måde straks skal anmeldes samme sted.

Det skal det altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal følge med skildpadden, når den skifter hænder. Men de nævnte bestemmelser om en egentlig meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland.

Læs Fredning CITES og Rovdriften

Græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i Agia Paraskevi i Grækenland

Køn lille græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i Albanien.

Nomenklatur/taksonomi

Et videnskabeligt artsnavn, også kendt som latinsk navn, er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk art.

Artsnavnet består af et binomen, som er sammensat af to ord, slægtsnavnet og artsbetegnelsen. Begge disse ord er latinske grammatiske former, selvom de kan have deres rod i ord fra andre sprog. For eksempel hører mennesket til slægten Homo og inden for denne slægt til arten Homo sapiens.

Den binomiale nomenklatur (eller binominale nomenklatur) er indført af den navnkundige Carl von Linné i 1753.

Reglen er, at slægtsnavnet skrives med stort begyndelsebogstav, mens artsbetegnelsen altid skrives med lille begyndelsesbogstav, også selvom det gengiver navnet på en person eller et sted. Desuden skrives begge dele i kursiv, når navnet indgår i normal tekst.

Det latinske artsnavn på græsk landskildpadde er som bekendt Testudo hermanni

Landskildpadder er ikke opdelt i racer ligesom hunde! Landskildpadder er opdelt i arter og underarter!

Den græske landskildpadde har sit latinske navn Testudo hermanni fra den franske læge og naturforsker Jean (Johan) Hermann.

Skildpadden blev døbt med dette navn i 1789 af den tyske naturforsker Jahann Friedrich Gmelin, der så et eksemplar netop hos Hermann i dennes samling.

Ikke mange krybdyrarter har gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder. Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) er lige nu inddelt i 2 underarter. Disse 2 underarter er ret lette at skelne fra hinanden. Læs herom senere i denne artikel.

Her skal lige bemærkes: Den latinske betegnelse Testudo hermanni blev for en del år siden foreslået omformuleret til en ny nomenklatur, hvor de græske landskildpadder betegnes som Eurotestudo. Ikke på grund af møntfoden , men på grund af det indbyrdes familieskab.

En biologisk analyse gav grundlag for en opspaltning i 3 forskellige linier, som sandsynligvis har eksisteret fra Oligocæntiden, og helt bestemt fra Miocænperioden. Det tætte familieskab mellem de 3 linier medførte, at den tidligere nomenklatur blev foreslået samlet i betegnelsen Eurotestudo.

Dette navn slog an i starten, men synes nu igen forladt. Det nævnes her, fordi det anvendes en del i bøger og andre publikationer fra dengang.

Græsk landskildpaddehan af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på 13 cm. Sardinien.

Græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i fugtigt vejr i Nordgrækenland.

Der er pt 2 anerkendte underarter af græsk landskildpadde. Navngivningen er således i dag:

1) Testudo hermanni hermanni (Nominatformen)

Denne underart kaldes også vestarten.

Den lever i Nordøstspanien, på Balearerne (Mallorca, Ibiza), i Sydfrankrig, Korsika, Sardinien, Sicilien og i Mellem- og Norditalien.

Populationen på det franske fastland er skrumpet voldsomt, og det menes, at den nu kun er at finde i i de to bjergområder Massif des Maures og Massif de Massif de l'Esterel. Begge områder ligger i departementet Varoise. Det er længe siden, at den skal være set i det tidligere velbestykkede sydøstlige område nord for den spanske grænse.

Den italienske population findes langs den Thyrhenske kyst, især i det sydlige Toscana, og i Latium. Videre kan den iagtages i Campania og i Calabrien. Langs Adriaterhavet findes den i Apulia, Abruzzo og Molise. I Norditalien er den stort set forsvundet og forekommer kun i Po Deltaet. Derudover er der konstateret isolerede populationer, der formentlig hidrører fra eksemplarer, der er undløbet fra fangenskab. Den findes som nævnt også på Sicilien og Sardinien.

Den regnes for mere varmekrævende end østarten. Den bliver ikke så stor som østarten.

Hunnen bliver sædvanligvis større end hannen. Normalt 15-18cm, undtagelsesvist op til 20 cm. Hannen bliver normalt 13-16 cm., undtagelsesvist større.

Den er faktisk en mindre og smukkere underart end den lille lokalform af østarten, der ellers normalt omtales som den mindste udgave af græsk landskildpadde, nemlig Testudo hermanni hercegovinensis.

Det er sædvanligvis hunnerne, der bliver størst. Vestarten af græsk landskildpadde har klarere og renere (flottere og mere kontrastrige) farvetegninger på skjoldet end østarten.

På bugskjoldet er de sorte aftegninger helt sammenhængende på Vestarten, mens de er afbrudte i klumper på østarten. Vestarten er i dag voldsomt i tilbagegang, og den ses ikke ret tit i privat hold i Danmark.

Den er faktisk ret sjælden i Danmark. 95 % af de græske landskildpdder, der udbydes til salg herhjemme er af østarten Testudo hermanni boettgeri. Derimod holdes og opdrættes den en del i Mellem- og Sydeuropa (Især i Italien).

Den grønne farve på kortet angiver udbredelsen i Middelhavsområdet af den efterhånden i naturen ret sjældne vestart af græsk landskildpadde Testudo hermanni hermanni. (Biotoperne ligger estemt ikke så tæt, som farven måske kunne tyde på).

 

Cæsar er en fin lille Testudo hermanni hermanni han (Vestarten) angiveligt fra Apulien (Puglia) i Italien

Forskellen på de 2 underarter vestarten og østarten (distinktion)

Vestarten (Testudo hermanni hermanni) er som nævnt mindre end østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Og den den er typisk endnu mindre end den lille lokalform af østarten (Testudo hermanni hercegovinensis), der lever i Dalmatien, og som i den almindelige opfattelse anses som "den lille græske skildpadde".

Den er også spinklere og "finere" i struktur og udseende end østarten. Den er i det hele taget mere "klein" i det hele.

Den vil typisk have meget stærkere, klarere og mere kontrastrige kraftigt gule og sorte farveaftegninger. Altså er den generelt faktisk smukkere end Østarten!

Bugskjoldet

På tegningen til venstre gengives bugskjoldet af vestarten til venstre og bugskjoldet af østarten til højre.

Man ser de 2 sammenhængende sorte striber på vestartens bugskjold og de sorte "klatter" på østartens bugskjold..

På bugskjoldet har vestarten 1 lang sammenhængende sort stribe på hver halvdel af skjoldet.

Østarten vil typisk have 2 striber delt op i adskillige usammenhængende sorte "klatter".

Dette er dog kun vejledende. Der findes selvfølgelig også her undtagelser til hovedreglen.

Du kan altså godt ind imellem finde en Testudo hermanni hermanni med aftegninger på bugskjoldet, der ikke er sammenhængende, men ligner de sorte "klumper", som er det sædvanlige mønster på bugskjoldet på en Testudo hermanni boettgeri.

Du vil således også ind i mellem finde en Testudo hermanni boettgeri, der har to sammenhængende aftegninger på bugskjoldet. Og ydrligere variationer findes også. Du skal derfor se på hele skildpadden, før du konkluderer noget.

Pectoral/femoral skjoldpladen

På ovenstående foto af plastron (bugskjoldene) af vestarten Testudo hermanni hermanni og østarten Testudo hermanni boettgeri ses yderligere et kendetegn: På vestarten er pectoralpladen smal på midten af bugskjoldet og femoralpaladen er bred på midten. På østarten er det lige omvendt.

Den femte rygskjoldplade?

Flere steder ser man yderligere en distinktion omtalt. Ofte illustreret med fotos. I det femte rygskjold (skjoldet lige over haleskjoldet) skal den lyse aftegning i den sorte farvetegning være signifikant smallere på vestarten (Testudo hermanni hermanni). Nærmest som et smalt gammeldags nøglehul.

Og være signifikant bredere på østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Men jeg har altså i naturen (og i private hold) set så mange eksemplarer af begge underarter, hvor det forholder sig lige omvendt, så noget anvendeligt fingerpeg finder du altså ikke her efter min erfaring.

Det er østarten, Testudo hermanni boettgeri, der forekommer talrigst i private skildpaddehold, ikke alene i Danmark, men over hele Mellem- og Nordeuropa.

Det er således også østarten der som nævnt ovenfor hyppigst avles og sælges. For tiden er vestarten som nævnt faktisk forholdsvis sjælden i Danmark. Både i Danmark og i udlandet sælges vestarten normalt til væsentlig højere priser end østarten.

De to sorte sammenhængende langsgående bånd på bugskjoldet, som typisk viser, at der er tale om en græsk landskildpadde af vestarten Testudo hermanni hermanni.

Bugskjoldet af 2 små unger af græsk landskildpadde. De er 1 måned gamle. Til venstre ses østarten Testudo hermanni boettgeri. Til højre ses vestarten Testudo hermanni hermanni. Størrelsesforskellen på de to underarter ses klart her. Men det ses også, at man ikke endnu kan se den karakteristiske forskel på det sorte bugskjoldmønster. Skildpadderne skal være ældre, før man kan det.

Her nydes forårssolen. Hun er en Testudo hermanni hermanni. Hun er angiveligt fra Ragusa på Sicilien.

Testudo hermanni hermanni i dansk frilandsanlæg. Den har en skjoldanomali.

Smuk lille "hermanni 2-gang" nyder den varme lørdag. Det er så varmt, at hun delvis skjuler sig i vegetationen.
Denne underart, også kaldet vestarten (Testudo hermanni hermanni) er som bekendt den smukkeste græske landskildpaddeart. Den er meget klein og fin i det hele og velproportioneret. Farverne er voldsomt klare, stærke og "fyldt ud". De er ikke udflydende, men skarpt afgrænsede. 🙂
-Og så er denne underart faktisk mindre end den ellers på grund af sin mindre størrelse så efterspurgte lokalform Testudo hermanni hercegovinensis, der ikke er en anerkendt underart! 😉
Farveaftegningerne og mønstrene på rygskjoldet viser ifølge mine italienske kilder, at denne skildpadde har sin hjemstavn i Puglia, Italien 😉

Flot græsk landskildpaddehun af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien .

Græsk landskildpaddehan af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien .

Græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien. Det er en meget gammel slidt han.

Testudo hermanni hermanni i sin hjemstavnsbiotop. En pinjeskov på Nordsardinien.

"Nu har det regnet massivt siden klokken 05.00. Så er det vel på tide af få lidt mad, selvom det stadig drypper! -Og kan man så få lidt madro?" (Foto fra biotopen i Næstved!)

Græsk landskildpaddehun af den lille kønne vestart (testudo hermanni hermanni) graver æg ned

Nyklækket græsk landskildpaddeunge af vestarten (Testudo hermanni boettgeri). Efter 28 dage i rugemaskinen. Vægt kun 7 gram!

Der findes som bekendt 2 udgaver af græsk landskildpadde. Her ses til venstre på billedet en nyklækket lille unge af den kønne lille underart (men nominatform) af græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Den vejer kun 6 gram. Jeg har på foto lagt den ved siden af en 14 dage gammel unge af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Den vejer 13 gram! Den smukke underart af vestarten forbliver hele livet betydelig mindre i størrelsen end den mere almindeligt kendte underart af østarten (Testudo hermanni boettgeri).

En 1 måned gammel græsk landskildpaddeunge af vestarten Testudo hermanni hermanni.

På kortet ovenover ses angivet de steder, hvor jeg i 2016 og 2017 fandt græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien. Hvert punkt kan dække flere biotoper.

2) Testudo hermanni boettgeri

Denne underart kaldes også østarten.

Det typiske rygskjold (Carapax) på et eksempar af østarten (Testudo hermanni boettgeri)

Østarten besidder et ensartet hvælvet rygskjold (carapax) der er ensfarvet gult (fra smudsigt gult til honninggult) i grundfarven. Markant ses sorte, individuelt uregelmæssigt formede aftegninger fordelt over skjoldpladerne i rygskjoldet.

Bugskjold (plastron) på et eksemplar af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Man ser de afbrudte sorte aftegninger på de enkelte bugskjoldpader.

Bugskjoldet (Plastron) Farves ligeledes af en grundfarve i gule farvetoner. Som regel findes der på hver enkelt bugskjoldplade en individulet formet sort aftegning. De sorte tegninger er afbrudt ("klumper") i modsætning til de langsgående og normalt ubrudte sorte bånd, som er de typiske aftegninger på bugskjoldet på vestarten (Testudo hermanni hermanni).

Bugskjoldet af 2 små unger af græsk landskildpadde. De er 1 måned gamle. Til venstre ses østarten Testudo hermanni boettgeri. Til højre ses vestarten Testudo hermanni hermanni. Størrelsesforskellen på de to underarter ses klart her. Men det ses også, at man ikke endnu kan se den karakteristiske forskel på det sorte bugskjoldmønster. Skildpadder skal være ældre.

Typisk hovedparti af østarten. Man ser de sædvanlige farver på hud og skæl.

Hudens grundfarve er brun. Den er forsynet med gullige skæl og hudpartier. På hovedets sider ses ofte et gult farvet parti bag øjenområdet og også et gult farvet parti ovenpå hovedet.

Østartens naturlige udbredelsesområde er Balkanlandene, herunder er den som bekendt mest kendt som beboer i Grækenland. Den lever i Albanien, Bulgarien, Kosovo, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Rumænien, Serbien og den europæiske del af Tyrkiet på denne side af Bosporus. Den findes også i Syditalien, på Sicilien og i den vestlige del af Tyrkiet lige på den anden side af Bosporus.

Her ses en Testudo hermanni boetgeri på en klippeside ved Sikamenea på Olymposbjerget i Grækenland. Der er tale om en ung han på 12 cm. Han gik i en højde på præcis 997 meter over havets overflade!

En lille unge af græsk landskildpadde af østarten Testudo hermanni boettgeri. Den er 1 måned gammel.

Testudo hermanni boettgeri lever i biotoper til ihvertfald op 1 kilometers højde. Formentlig op til 1.200 meter. Nogle steder ses 1.500 meter opgivet. Sm det fremgår af ovenstående foto, er det ihvertfald dokumenteret, at den græske landskildpadde Testudo hermanni boettgeri findes i mindst 1.000 meters højde!

Østarten er meget varierende i størrelse og udseende alt efter levested. Hunnen bliver sædvanligvis 20-25 cm stor. Hannen sædvanligvis 14-17 cm stor.

Det er sædvanligvis hunnerne, der bliver størst. Der er konstateret fund af større eksemplarer. På for eksempel Korfu, i Kosovo og især i Makedonien, Serbien og navnlig Bulgarien kan disse skildpadder blive ret store.

I Bulgarien er der fundet et eksemplar på 35,7 cm og i samme land blev der i regionen Ostrhopoden i 1987 af nogle skovhuggere fundet et eksemplar på 5,86 kg. Den målte 39 cm i stokmål. Den blev holdt i fangenskab og fodret med opuntia. Den voksede sig op på næsten 7 kg! (Beshkov 1997).

Selv har jeg i Makedonien fundet en han af denne underart på 31,5 cm. I mit eget anlæg går der en hun på 31 cm!

I et hotel i Nordgrækenland har jeg set et udstillet skjold fra en Testudo hermanni boettgeri. Det målte 31, 5 cm. (Se foto nedenunder).

Østarten har et meget større udbredelsesområde end vestarten, og forekommer i et meget større antal eksemplarer i naturen end vestarten. Det er også østarten, der mest holdes i fangenskab.

Skjold på 31,5 cm fra en Testudo hermanni boettgeri i Hotel Oikoperiitis i Kerkini.

 

Den grønne farve på kortet angiver udbredelsen i Middelhavsområdet af græsk landskildpaddes østart Testudo hermanni boettgeri. Den orange farve på kortet angiver det smalle udbredelsesområde i kystlinjen langs Adriaterhavet for den "nye" ikke anerkendte underart af græsk landskildpade (Testudo hermanni hercegovinensis). Som altså er en Testudo hermanni borttgeri.

Sammen med gode venner har jeg haft nogle formidable feltherpetologiske ture til de græske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i landene på Balkan.

På kortet til venstre har jeg indsat de steder, hvor jeg har været så heldig at finde græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i deres egne naturlige omgivelser.

A=Albanien, B=Bulgarien, G=Grækenland, K=Kosovo, M=Makedonien, S=Serbien, T=Tyrkiet.

Ofte er der tale om fællesbiotoper med enten den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata), eller den mauriske landskildpadde (Testudo graeca ibera).

Den enkelte røde prik kan sagtens dække over flere biotoper.

Læs nærmere om turene og fundene i mine rejseberetninger. Du finder de relevante links på startsiden.

 

På kortet herover ses de områder af Rumænien og Serbien, hvor jeg i maj 2015 fandt græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Nærmere bestemt i Karpaterne ved Jernporten i det sydvestlige Rumænien, i Karpaterne ved Jernporten i det østlige Serbien og i bjergene ind mod Makedonien og Kosovo i det sydlige Serbien. Hvert punkt på kortet kan dække adskillige biotoper. (Der var ikke plads på kortet ovenover, derfor nyt kort)

Græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i Nordgrækenland.

Forskellen på de 2 underarter (distinktion)

På tegningen til venstre gengives bugskjoldet af vestarten til venstre og bugskjoldet af østarten til højre. Man ser de 2 sammenhængende sorte striber på vestartens bugskjold og de sorte "klatter" på østartens bugskjold..

Østarten (Testudo hermanni boettgeri) er normalt større end vestarten (Testudo hermanni hermanni).

Østarten er grovere og mere massiv i struktur og udseende.

Østarten vil typisk have mere afdæmpede sorte og mere blege gule farveaftegninger.

På bugskjoldet har vestarten som nævnt 1 lang sammenhængende sort stribe på hver halvdel af skjoldet.

Østarten vil som nævnt typisk have disse 2 striber delt op i adskillige usammenhængende sorte "klatter". Dette er dog kun vejledende.

Der findes selvfølgelig også her undtagelser til hovedreglen. Du kan altså godt ind imellem finde en Testudo hermanni hermanni med aftegninger på bugskjoldet, der ikke er sammenhængende, men ligner de sorte "klumper", som er det sædvanlige mønster på bugskjoldet til en Testudo hermanni boettgeri.

Du vil således også ind i mellem finde en Testudo hermanni boettgeri, der har to sammenhængende aftegningsbånd på bugskjoldet. Og yderligere variationer findes også. Du skal derfor se på hele skildpadden, før du konkluderer noget.

Pectoral/femoral pladen

 

På ovenstående foto af plastron (bugskjoldene) af vestarten Testudo hermanni hermanni og østarten Testudo hermanni boettgeri ses yderligere et kendetegn: På vestarten er pectoralpladen smal på midten af bugskjoldet og femoralpaladen er bred på midten. På østarten er det lige omvendt.

Det femte rygskjold?

Flere steder ser man yderligere en distinktion omtalt. Ofte illustreret med fotos. I det femte rygskjold (skjoldet lige over haleskjoldet) skal den lyse aftegning i den sorte farvetegning være signifikant smallere på vestarten (Testudo hermanni hermanni). Nærmest som et smalt gammeldags nøglehul.

Og være signifikant bredere på østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Jeg har altså i naturen (og i private hold) set så mange eksemplarer af begge underarter, hvor det forholder sig lige omvendt, så noget entydigt fingerpeg finder du altså ikke her efter min erfaring.

Det er østarten, Testudo hermanni boettgeri, der forekommer talrigst i private skildpaddehold, ikke alene i Danmark, men over hele Mellem- og Nordeuropa. Det er således også østarten der som nævnt ovenfor hyppigst avles og sælges her.

De to sorte sammenhængende langsgående bånd på bugskjoldet er delt op i klumper, hvilket typisk viser, at der er tale om en græsk landskildpadde af østarten Testudo hermanni borttgeri.

Græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Oliver er en stor græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Han er 25 cm stor! Han ses her solbade en efterårsdag sammen med en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) på 18 cm, som er en mere normal størrelse for østarten.

Stor græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i sin hjemstavnsbiotop på Olymposbjerget i Grækenland

Østartens biotop

Det meditterane klima (middelhavsklimaet) i østartens udbredelsesområde kendetegnes af hede, tørre og nedbørsfattige somre. Vinteren er de fleste steder mild (dog enkelte steder med fastlandsklime som for eksempel i Makedonien og Bulgarien med hård frost).

Biotop for østart i Nordvestlige Grækenland. Delvist dyrket område op til vådområde med spredte græsklædte engdrag. Og forårsblomster. Vi er i april måned.

Østarten bebor ofte overvejende tørre områder, og jeg har da også set den i for eksempel klitområder ved kysterne, pinjeskove, hedestrækninger, udbredte makiområder, skovbryn, lyse løvskove, græsområder med buske. Jeg har dog også fundet den i våde engområder med søer, på flodbredder, i floddale og i deltaer. Den kan i det hele taget betragtes som generalist i sin udvælgelse af egnede biotoper.

Meget mørk (sort) græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri i sandet biotop (klitter) ud til havet på Peloponnes. Man ser den her afsætte de karakteristiske traktorspor.

Flodbredderne til Struma Floden, som her ved landsbyen General Todorov, udgør velfungerende biotoper for græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) og maurisk landskildpadde (Testudo greca ibera). Man følger bare de karakteristiske "traktorspor" i flodsandet, og når således let frem til "gerningsmanden" for afsættelse af sporet. 😎

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i sin hjemstavnsbiotop i Albanien.

Man skal være varsom med, hvor man lige sætter fødderne i denne albanske forårseng. Hjemstavnsbiotop for græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri)

Overalt i Grækenland lever der vilde hunde. Det gør der også i skildpaddernes biotoper. I denne biotop i Nordgrækenland levede der 7 forældreløse hundehvalpe.

Holde begge underarter sammen?

De to underarter af græsk landskildpadde (vestarten Testudo hermanni hermanni) og (østarten Testudo hermanni boettgeri)er jo af samme art, og derfor krydsparrer de naturligvis, hvis de går sammen. Det sker ikke i naturen, fordi de lever helt adskilt i helt forskellige lande.

Jeg holder dem derfor adskilt i hver sin skildpaddegård for at undgå bastarder.

Græsk landskildpaddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i Serbien

Herudover findes lokalformen Testudo hermanni hercegovinensis (Ikke anerkendt underart)

Denne angivelige underart kaldes også Den Dalmatinske Landskildpadde. Den lever i et ca. 15-20 km bredt bælte (Dalmatien) langs kysten i det tidligere Jugoslavien fra den Istriske halvø i nord til  et stykke nord for Albanien.

Engang i 70erne var en dansk familie på bilferie i det daværende Jugoslavien. Som det var almindeligt dengang, stod en lille dreng ved vejen og solgte indsamlede landskildpadder til forbikørende turister. Familien købte 2 stk. halvvoksne dyr. Den ene er i mellemtiden desværre død, men den anden lever stadig i bedste velgående. Familien har holdt den på friland i sommerhalvåret og ladet den gå i hi om vinteren. Den har altid kun fået ukrudt som foder. Flot gammel skildpadde! Familien kunne desværre ikke længere tilbyde ham de rette forhold, så Omis tog turen fra Aarhus til Næstved. Nu er den ældre herre flyttet ind i sin nye biotop. 😉-Og ja, det er en dalmatiner (Testudo hermanni hercegovinensis) 😉

Denne i størrelsen lille lokalform fra Dalamatien er ret efterspurgt, fordi den er mindre end den sædvanlige størrelse, som er den "normale" for Testudo hermanni boettgeri. Dalmatineren bliver normalt 12-20 cm stor. Men faktisk er den lidt større end græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni), og den har som regel næsten de samme klare farvetegninger som vestarten.

Den anses ikke så varmekrævende som de to anerkendte underarter af græsk landskildpadde, men den er jo også Europas nordligst forekommende landskildpadde. Der er ikke tale om en selvstændig underart. Navnet kan kun anvendes som betegnelse for denne lille, smukke, lokalform af græsk landskildpadde og ikke som navn for anerkendt underart.

Læs Dalmatinsk

Grøn farve i kyststriben viser det oplyste udbredelsesområde for dalmatineren

 

Punkterne viser, hvor jeg selv har fundet Testudo hermanni hercegovinensis

 

Dalmatinsk skildpaddehun i mit frilandsanlæg (Testudo hermanni hercegovinensis).

 

Dalmatinsk landskildpadde laver trykspor i den friske forårsvegetation i Kroatien.

 

Dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis).

Iøvrigt (Lokalformer iøvrigt)

Der er findes faktisk både små og store lokalformer af den græske landskildpadde af østarten Testudo hermanni boettgeri. 😎

De store lokalformer findes for eksempel i Bulgarien, Nordmakedonien, Serbien, Kosovo, Rumænien, Serbien og Korfu.

De små findes for eksempel i en smal landbræmme langs Adriaterhavet (Dalmatien) som nævnt ovenfor (Testudo hermanni hercegovinensis), og i det centrale Peloponnes.

Lille (men fuldvoksen) udgave af græsk landskildpadde af østarten ved Panagitsa på Peloponnes. De små græske landskildpadder af østarten på de centrale dele af Peleponnes har givet anledning til ikke anerkendte forsøg fra italienske herpetologers side på at udnævne dem til en særlig underart under navnet Testudo hermanni peloponesica. Forsøget kom ikke videre. Der er ikke tale om en særlig underart. Der er altså kun tale om en lille loksalform.

Her ses et eksemplar af den store lokalform af Testudo hermanni boettgeri, der lever i Nordmakedonien. Der er tale om en meget gammel han på 30 cm. (Helt så stor er dog ikke normalt). Spottet af KUG i Makedonien på turen i 2012. Der er på foto medtaget et ungdyr for at anskueliggøre størrelsen.

Oversigtskort

Der er i tidens løb udfærdiget mange oversigtskort over udbredelsen af de forskellige landskildpaddearter og underarter. Af gode grunde ser disse kort forskellige ud, fordi meget hele tiden ændrer sig. -Somme tider voldsomt hurtigt! Men det ligger helt fast, at biotoperne i naturen overalt skrumper hurtigt i omfang og antal.

Testudo hermanni SSP

Her er der ikke tale om en særlig underart. Somme tider er navnet Testudo Hermanni ssp det, der står på cites papirerne. SSP står for subspecies og bruges typisk ved navngivning, når selve underarten ikke er kendt eller bare er uoplyst. Som regel, når der er tale om unger.

Brug oplysningerne foroven i artiklen til at bestemme underarten. (Det vil som regel være en Testudo hermanni boettgeri, der er tale om, da denne som nævnt er betydeligt mere almindelig forekommende i privat hold).

Golden hermanni

Denne engelske betegnelse for en særlig afart af græske landskildpadder er ikke en herpetologisk nomenklatur. Det er en populær (salgsfif?) betegnelse for græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri), der i større eller mindre grad mangler de mørke faraftegninger (pigmentet) på rygskjoldene, hvilket giver dem et golden/gyldent udseeende. De er ret eftertragtede, især i England.

Jeg har gennem årene set ret mange i naturen på balkan. Jeg deler ikke rigtigt begejstringen for denne farvevariant. Personligt synes jeg, at de ser lidt sygelige ud. Jeg har aldrig set unger elle yngre eksemplarer af Golden hermanni. Men de optræder ofte i den internationale handel.

Jeg har stort set kun set gamle og meget gamle eksemplarer. Disse dyr har jeg som regel altid set gå enkeltvis eller i meget lille antal i biotoper sammen med almindeligt farvede Testudo hermanni boettgeri.

Så der er måske tale om, at den lyse og gyldne skjoldfarve også kan hidrøre fra en form for "afmelanistisering". Altså, at den mørke farve simpelthen svinder hen på enkelte gamle individer? Med andre ord således, at der både findes Golden hermanni, der er skabt som følge af en slags genetisk mutation, og Golden hermanni, der er skabt pga alder?

Nej, dette er ikke en særlig underart af græsk landskildpadde! Det er en særlig lys udgave af Testudo hermanni boettgeri, der lever på Balkan. Jeg har set den i Nordgrækenland, Makedonien, Serbien og i det sydlige Bulgarien. På engelsk er denne farvevariant kendt som "Golden hermanni". Her ved Lithotopus i Nordgrækenland.

Golden hermanni ved Kerkinisøen i Nordøstgrækenland

"Golden hermanni" ved Petrich i det sydlige Bulgarien.

 

"Golden hermanni" i lys egeskovsbiotop ved Neraste i Makedonien. Gammel hun.

 

Gammel Golden hermanni i Makedonien.

Golden hermanni ved Kaluzlja i Makedonien.

Golden hermanni i Makedonien

Denne "Golden hermanni" (de sorte farver er væk pga høj alder) veteran fik jeg af Peter i foråret 2017 af Peter. Det er en græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri). Hun vejer 1,7 kg og er meget massiv og tung i det.
Peter fortalte, at han fik hende som 18-årig. Skildpadden var efter det til Peter oplyste på det tidspunkt allerede hele ærværdige 80 år gammel!
Peter fortæller, at han har fotos og skriftligt materiale, der bekræfter dette. Skildpadden er ikke vokset og har ikke ændret udseende, mens Peter har haft den. Dette bekræftes af hans hustru.
Den har altid gået på friland og levet af ukrudt. Den har været i hi hver vinter.
Petra blev i 2017 123 år!

Sorte græske landskildpadder

Der findes faktisk også i den modsatte grøft meget mørke, ja næsten sorte græske landskildpadder! Der fortælles om fund af meget mørke Testudo hermanni boettgeri i Nordgrækenland og også på Peloponnes.

Selv fandt jeg i 2007 i Kalogria på Peloponnes den meget mørke græske landskildpadde på billedet nedenunder. Jeg var helt overbevist om, at der var tale om en bredrandet landskildpadde, da jeg fik øje på den. Men ved nærmere eftersyn viste det sig, at det minsandten var en Testudo hermanni boettgeri, bare meget mørk.

Nej, det er ikke en bredrandet landskildpadde (Testudo marginata). Det er faktisk en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Jovist. Der er tale om en Testudo hermanni boettgeri. Den er meget mørk. Ingen af de sædvanlige gule bundfarver. Den er meget smuk og velformet. Det er en hun.

Flot græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri). Koksgrå! Hvem skulle nu have troet det!

De latinske navnes historiske udvikling (kort fortalt)

Ønsker man at blive forvirret, skal man blot dykke ned i skildpaddelitteraturen fra forskellige årstal, og  begynde at læse om græske landskildpadder.

Det latinske navn, som er sat på en enkelt art i den ene bog/artikel, bruges måske om en helt anden art i den næste bog/artikel, fordi der i mellemtiden er sket navneændring og navneombytning. Læg derfor mærke til udgivelsesåret for bogen/artiklen. -Eller drop mere tidsforbrug på de latinske navne. -Og spring næste afsnit over.

Fin lille græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i Albanien.

Men altså:

I 1789 beskrev Gmelin for første gang den græske landskildpadde og gav den navnet Testudo hermanni. Han havde ingen opdeling imellem vestarten og østarten. Han havde formentlig ingen kendskab til, at der eksisterede disse 2 underarter. I 1952 fastslog Wermuth, at der måtte foretages en sådan opdeling. Han gav vestarten navnet Testudo hermanni robertmertensi. Øststarten blev anset for nominatformen, og den fik navnet Testudo hermanni hermanni.

I 1987 påviste Bour, at Gmelins oprindelige bekrivelse fra 1789 hvilede på dyr fra Frankrig, og ikke som tidligere antaget på dyr fra den østlige del af udbredelseområdet.

Herefter måtte vestarten betragtes som nominatformen, og den overtog nu det hidtidige navn for østarten Testudo hermanni hermanni.

Østarten fik herefter navnet Testudo Hermanni boettgeri. Således blev forvirringen komplet.

I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser af et skildpaddefund, som Werner havde gjort i 1899 af en  skildpadde, som han havde kaldt  Testudo hercegovinensis. Dette fund var gået i glemmebogen, men denne underart blev nu beskrevet igen under sit gamle navn.

I 2005 nåede man frem til, at den græske landskildpadde med sine underarter udgjorde en helt særlig særlig gruppe, hvorfor den ikke længere skulle anbringes som en testudo mellem de andre testudoer.

Nu foresloges det, at den skulle have sin helt egen placering med navnet Eurotestudo i stedet for Testudo  hermanni. Navnet Eurotestudo brugtes en overgang mere og mere, men synes nu igen stort set at være opgivet.

Jeg nævner det, fordi det jo optræder en del i litteraturen fra denne periode.

Maria er her 12 år gammel. Hun er et smukt eksemplar af østarten Testudo hermanni boettgeri

Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske betegnelser? Det gør jo bare det hele mere nørdet og indviklet?

Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt! Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om. Selvfølgelig især tværs over landegrænserne. De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for de samme dyr andre  steder.

For eksempel taler man i UK (og store dele af den engelsktalende verden) om Greek tortoise. Det er bare ikke en Testudo hermanni, hvad man jo umiddelbart skulle tro, fordi græsk landskildpadde i Danmark er synonym med en Testudo hermanni. I UK er en Greek tortoise en maurisk landskildpadde af arten Testudo graeca!

Den latinske navngivning for Jordens dyrearter stammer som nævnt fra den navnkundige svenske botaniker Linné.

2 græske landskildpadder af østarten i Albanien. Lokalformen af Testudo hermanni boettgerei er ikke så stor i Albanien.

Græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni) på Sardinien.

På frimærker

 

 

 

 

Testudo hermanni, den græske landskildpadde, er meget populær som frimærkemotiv i sine hjemlande.

 

 

 

Læs videre på Side 2 Startside