Biotopen var en åben græsbevokset bakketop med store kratområder. Vi så en lille håndfuld græske landskildpadder her. Der var også en hugorm. Ellers en ret kedelig biotop, der snart er veget for villabebyggelser i en ny forstad til Thessaloniki.

 

Vejret var stadig fint med lunt forårssolskin, og vi fortsatte snart igen mod syd ad motorvejen udenom Thessaloniki, som er Grækenlands næststørste by. Det er en larmende, forurenet industri- og havneby i millionklassen, og der var bestemt intet, der trak her.

Vi kørte mod byen Katerini for at overnatte, og vi runderede flere gange i dene by for at finde et hotel. I centrum var der hoteller, men vi kunne ikke standse i den stressede trafik, og parkeringspladser kunne man ikke få øje på nogen steder. I udkanten af denne overtrafikerede industriby lå et trist udseende hotel, men det var væk, da vi resignerede i byens centrum og kørte tilbage til det. Ihverfald kunne vi ikke få øje på det igen.

Vi forlod Katerini igen, for så kunne vi jo lige så godt fortsætte til Larissa. Det var jo bare et lille yderligere nøk ned ad motorvejen. -Troede vi. Nu trak skyerne sammen, og det blæste voldsomt op. Desuden begyndte det at blive mørkt. Og vi kørte i tiltagende tordenvejr. Nu blev det altså alvor! På højre hånd rejste det imponerende Olympos bjerg sig i tusmørket. Olympos er Grækenlands højeste bjerg på 2917 m. Som bekendt er dette sted gudernes bolig i den græske mytologi.

Den øverste top ved navn "Zeus´s tronstol" på dette voldsomme bjergmassiv forsvandt ovenover tordenskyerne. Lynene zigzaggede konstant ned ad siderne på Olympus! Det var et helt enestående og fantastisk syn. Nu forstår man bedre, hvordan man i den græske mytologi kunne tro, at det var chefguden Zeus, der sad oppe på sin trone og kastede tordenkiler ned ad siderne på Olympusbjerget, når han var vred. -Jamen, det er jo fuldstændig sådan det ser ud og lyder i tordenvejr!

Pludselig blev vi i mørket og tordenvejret dirigeret væk fra motorvejen af skilte og patruljevogne med blå blink. Det blev til en omvej på ialt 85 km. ad smalle, snoede bjergveje i buldermørke, øsende regn og kuling. Og med de sædvanlige græske kamikazebilister, der i dette rædselsfulde vejr med høje hastigheder overhalede os op ad bakke med alle 4 hjul til venstre for fuldt optrukne, dobbelte midterlinjer foran uoverskuelige sving!

I Larissa var trafikken hektisk som forventet, men vi fandt da et lille diskret hotel på 1. sal på et torv, hvor der minsandten var en parkeringskælder. Alletiders! Ganske vist var det et sted, hvor en mandlig og en kvindelig portier sad bag en tyk panserglasrude af skudsikkert glas med en sprække på nogle få centimeters bredde forneden. Her kunne kontante penge og papirer skubbes ind under ruden, hvorefter der lukkedes af med en bjælke. Men nu var det snart midnat, og et hotel er vel et hotel? Mellem værelserne på 2. sal var der en større bar. Man kunne måske også leje værelser på timebetaling? OK, så fik vi da åbenbart også boet på et bordel! Der var iøvrigt fuldstændig stille hele natten.

Onsdag den 21. april 2010 var en pragtfuld solskinsdag. Nu var det græske forår blevet stabilt? Inden vi forlod byen kikkede vi lige ind i en dyrehandel. Der er så småt begyndt at komme dyrehandlere i de græske byer. Dem jeg tidligere har besøgt, har normalt kun haft det samme enkle sortiment af fugle og akvariefisk, som dyrehandelen i Gelibolu. Og aldrig reptiler. Denne her havde minsandten også firben og gekkoer og en hel det udstyr til terrarier. Desuden var der også en del af de sædvanlige små pattedyr (hamstere, dværgkaniner og jordegern). Og der var den sødeste lille hundehvalp, der gik i et stort glasterrarie, som den med poterne oppe på glasset prøvede at komme ud af for at hilse på os! Ikke lige min opfattelse af fremgangsmåden for hold og salg af hundehvalpe, men vi var jo ikke i Danmark. Men interessen for dyr er åbenbart så småt i fremgang i Grækenland.

Vi forlod byen i den hektiske morgentrafik og havde en fin køretur ad motorvejen mod Volos, som vi ville bruge som base et par dage, inden vi skulle afhente Sune i Athens lufthavn.

Bjerget nord for Volos

Lige før Volos drejede vi til venstre og kørte op på bjergmassivet nord for byen, hvor John og jeg under tidligere besøg har fundet bredrandede landskildpadder. Rejseartikel 2006 Efter hvad jeg har læst mig frem til, skal der være græske landskildpadder her nord for Volos og ikke bredrandede landskildpadder. Jeg har dog aldrig set andet end bredrandede landskildpadder her.