En mand begyndte at beskære grene på nogle af de gamle oliventræer med en voldsomt larmende motorsav, så ret hurtigt fandt vi ud af, at vi ville videre. Vi skulle længere ind! Vi skulle helt ind på bjerget! Så vi fortsatte ad de små, snoede bjergveje i nordlig retning ind over bjergmassivet.

Syd for Glafyra

Lige syd for den idylliske landsby Glafyra fandt vi en oplagt bredrandet landskildpaddebiotop. Stejl med stikkende krat, frygia/maki og græsovergroede lysninger. Vi smed anker her.

Men det var ikke en bredrandet landskildpadde, der viste sig som den første synlige skildpadde i denne ellers oplagte bredrandede landskildpaddehabitat. Det var en lille græsk landskildpaddeunge på ca. 1 år. Den var så fint kamufleret i vegetationen, at jeg var lige ved at træde på den. Unger er kun fremme i solen i ganske kort tid, fordi deres lille volumen varmes meget hurtigt op. Desuden ved de instinktivt, at de er voldsomt udsat for efterstræbelse af rovdyr/rovfugle, så længe de er små. Denne lille unge vejede ca. 20 gram. I naturen fordobler landskildpaddeunger deres vægt det første år. En etårs unge i fangenskab mangedobler ofte vægten og vejer desværre tit 100-150 gram.

Den næste landskildpadde, der lod sig se her i denne oplagte marginatabiotop var også en græsk landskildpadde. Det var en pæn voksen hun. Jeg undlod at falde for fristelsen til at lave et "mor og barn" billede. Der er vel grænser for hvor useriøs, man kan være. Hvem siger iøvrigt, at det var hendes unge?

 

Vi fandt slet ingen bredrandede landskildpadder her i denne oplagte marginatabiotop. Men de har såmænd nok været der? Det var kun en lille del af stedet, vi fik gennemsøgt, før trangen til en kop kaffe og en græsk salat skubbede os videre op ad bjergvejen.

Den pittoreske lille landsby Glafyra lå lidt længere oppe i bjergmassivet. Byens taverna lå selvfølgelig på hovedgaden. Vi satte os her på terrassen som de eneste gæster og ventede. En ung mand betjente os.

Normalt kan man ikke forklare grækere udenfor turiststederne, hvad Danmark er for noget. Man bliver tit spurgt om, hvor man kommer fra. Men Danmark er som regel helt ukendt. Europa stopper med germanica længst mod nord, når man taler med folk i Grækenland. Kun enkelte gamle grækere nikker genkendende til ordet Danmark, og siger "Anna Maria!" Udenfor turiststederne tales ikke fremmedsprog, på nær en sjælden gang lidt tysk hos meget gamle mænd og lidt engelsk hos helt unge grækere. Vores unge tjener kunne heller intet udover græsk, men minsandten om han ikke vidste, hvad Danmark var. Han lyste i hvertfald op i et kæmpe smil og sagde Brøndby! Han var nok fodboldtræner i ungdomsklubben.

Den græske salat var som altid i Grækenland i top. Tjenerens (ejerens?) mor stegte græske kødboller i køkkenet. Dem skulle vi selvfølgelig prøve uden beregnig. Nøjj, hvor de var gode!

Mens vi sad og holdt siesta denne lune aprildag på tavernaens terrasse i Glafyra, kom en skolebus og satte 4 børn af. Busser i Grækenland i 2010 er en opvisning af blankpolerede nye luksuskøretøjer. Hvadenten der er tale om rutebiler, bybusser, skolebusser eller andre busser, ser du kun splinternye designermodeller med store farvede ruder. Det er i grunden godt gjort! EU investerer, bygger og betaler overalt i Grækenland. Og så kender de færreste grækere EU-landet Danmark. Og iøvrigt bryder man sig slet ikke om EU i Grækenland!

Syd for Kerasia

Vi kørte længere mod nord i det store bjergmassiv nord for Volos. Syd for Kerasia gik vi lidt rundt i forårssolen i en stille biotop og fandt græsk og bredrandet landskildpadde her. Biotopen var både stejl og udfladet og havde bevoksning af krat, træer og frygia/maki med græsbevoksede lysninger.

 

 

Der var ikke meget at komme efter her på dette tidspunkt, så vi forlod snart igen den lille habitat og fortsatte til den lille by Kerasia.

Læs videre på side 16

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside