Nu begyndte det at trække over, det blev køligt, og regnen kom lige så stille. Efter nogen tids kørsel i de flotte bjerge nordvest for Xanthia drejede vi ind på en parkeringsplads ved Topyova Gorgona for holde pause i al kørslen. Her blev vi overstrømmende modtaget af 7 charmerende hundehvalpe, der fulgte os overalt, hvor vi gik.

Overalt i Grækenland strejfer der som bekendt magre vilde hunde rundt. De lever af gode grunde en kummerlig tilværelse plaget af sult, tørst, sygdomme og tilføjede fysiske skader. Men disse hvalpe så overraskende glade og velnærede ud. Der var åbenbart spiselige efterladenskaber nok fra bilisterne. Enkelte bilister fodrede dem vel også, når de holdt ind og opdagede de søde hundehvalpe. Vi fik senere øje på hvalpenes forældre, et par pænt store hunde af ubestemmelig race, der gemte sig i buskene. De brugte åbenbart det gamle Zigeunerkneb med at sende de indtagende unger ud at tigge

Efter at have snakket med hvalpene, sad jeg i bilen og puslede med kameraet, da Jan råbte til mig, at der sandelig var skildpadder her på parkeringspladsen. Nu afsløredes det, at stedet udover at være rasteplads for bilister, mv., også var en skildpaddebiotop. På det lille plateau her i bjergene levede der en flok græske landskildpadder. I løbet af et kvarter havde vi i småregnen spottet 4, og kort efter yderligere 2 af slagsen. Alle i størrelsen 16-18,5 cm.

Nu holdt regnen op igen, solen kom frem og begyndte at lune hele det lille område op. Dette satte selvsagt liv i skildpadderne. Men hvad med hundene? Hunde er sædvanligvis et problem, når man holder skildpadder i fangenskab, men her gik det åbenbart udmærket. Endnu. Når/hvis hvalpene bliver store ændrer det sig vel?

Nogle af skildpadderne havde frisk jord siddende på store dele af skjoldet. Vinteren har selvfølgelig også varet længe heroppe i bjergene, så skildpadderne havde først for ganske nylig gravet sig frem fra overstået vinterhi. Biotopen lå på et plateau mellem bjergene og var omgivet af massivt bjerg og skov. En stor del er anlagt som parkeringsplads. Resten er på størrelse med en fodboldbane og er gæsovergroet med tætte krat af buske og brombærranker.

 

 

 

 

Vores kørepause blev unægtelig forlænget en del på grund af den interessante fauna her! Hvem kunne ane, at en banal parkeringsplads var en del af en velfungerende landskildpaddebiotop på et plateau midt i bjergene. Og efter denne positive overraskelse fortsatte vi den flotte køretur mod nordvest gennem bjergene.

Dafno

Ved Dafno passerede vi over en bro, der bragte vejen over et næsten udtørret flodleje. Det var en gren af floden Nestos. Flodlejer er som regel gode biotoper, dels fordi vandet og fugtigheden bevarer de forårsrønne vækster grønne langt ind i den hede sommersæson, og dels og allermest fordi landbruget er afskåret fra at tage fat med traktorer og andre maskiner sådanne steder. Landbrug er som bekendt skildpaddebiotopernes fjende nr. 1. Vi gjorde derfor straks holdt og begyndte at vandre i den flotte natur her. I vinterhalvåret og i årets første måneder er der tydeligt at se en en stor rivende flod her, men nu var den næsten tørret ud.

Kort efter så vi den første landskildpadde her, og i denne rigtig fine biotop fandt vi i løbet af et par timer ialt 7 græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri i størrelsen 14-18 cm. og 10 mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera i størrelsen 14,5-19 cm.

 

 

 

Det er altid en oplevelse at se flere arter af landskildpadder leve sammen i naturen. I Nord- og Nordøstgrækenland deler græsk landskildpadde og maurisk landskildpadde mange biotoper i al fordragelighed.

Det blev nu lunere og lunere i Nestos flodlejebiotopen ved Dafno. Der var ikke en fremmed lyd at høre. Kun summende bier og syngende fugle. Der er som bekendt rigtig mange fugle i Grækenland. Luften var som sædvanlig fyldt med duften af blomstrende krydderurter.

Læs videre på side 5

Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13

Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21

Side 22 Side 23 Side 24 Side1 Side 2 Side 3 Startside