.... ..........

 

Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13

Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21

Side 22 Side 23 Side 24 Side1 Side 2 Side 3 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010

Side 4

Fredag den 16. april 2010 var en solskinsdag, da vi om morgenen kørte fra Gelibolu. Vi kørte direkte mod grænsen til Grækenland for at fortsætte vores tur gennem det spændende Nordgrækenland.

Grænsen bød på en stereotyp genopførelse af hele kontrolscenariet fra turen den modsatte vej. Denne gang var man også indledningsvist interesseret i, hvad vi havde i bilen, men droppede det pludseligt midt i det hele.

Efter at have gennemlidt denne belastende forestilling mellem alle de bevæbnede personer, var det en befrielse igen at have den nye motorvej E 90 næsten for sig selv, da vi kørte tilbage i modsat retning mod vest. Der var iøvrigt ingen tankstationer langs denne nye motorvej. Dette er særligt påfaldende, fordi tankstationerne ligger mere end tæt på de almindelige landevejstrækninger i Grækenland. Meget tættere end for eksempel i Danmark. At åbne en tankstation er åbenbart en meget brugt måde at blive selvstændig på i Grækenland. Lige nu er manglen på tankstationer langs motorvejen selvfølgelig en realistisk afspejling af det sporadiske trafikunderlag, og muligvis vil der komme tankstationer langs motorvejen senere, når bilerne bliver mere almindelige der. Men indtil da må du huske at tanke op, inden du kører ud på den fine vejstrækning.

Parkeringspladsen ved Topyova Gorgona

Ved parkeringspladsen ved Topyova Gorona fulgte 7 hundehvalpe os overalt.

Ved byen Xanthi drejede vi af fra motorvejen, og vi oplevede et totalt trafikvirvar i byens centrum, som vi skulle igennem. Grækerne har så sandelig fået biler! Rigtig mange og splinternye. De græske byer er stoppet til med biler, og sammen med med den massive strøm af biler følger kolossale parkeringsproblemer i byerne.

Udover at fægte os gennem dette kaos af biler uden at få skrammer i lakken, søgte vi også efter vejskilte. Vi skulle videre mod nordvest op i bjergene mod Bulgarien i retning mod byen Drama for at finde skildpaddebiotoper undervejs. Men det lykkedes ikke at finde den rigtige vej ud af byen. Jeg spurgte flere af de lokale personer om vej, men de ville alle sende os ned over sletten og over Kavala, formentlig fordi det var den bedste vej. Men vi ville gennem bjergene for at finde skildpadder der.

Jeg fik så øje på et par græske politifolk, og spurgte dem om vej. Noget tyder på, at politiet ikke er afholdt i Grækenland. De to polifolk virkede ihvertfald forbløffet over, at en civil person uden videre frimodigt talte til dem af egen fri vilje og på eget initiativ. Men de kunne da give en kørselsvejledning, så vi (med besvær) kunne slippe ud af byen.

Og igen: GPS er i 2010 endnu værdiløst på Balkan. Du kan ganske rigtigt købe kort over Østeuropa og Balkan til de førende GPS fabrikater, men når du anvender dem i praksis, så kan de kun give kørselsvejledning "mellem de største byer". Og det er jo ligemeget. Enhver kan finde vej mellem for eksempel Thessaloniki og Athen ad motorvejen, så her er en GPS jo helt overflødig. Men GPSen kan ikke vise vej rundt i storbyerne, og den kender ikke mindre byer og almindelige landeveje. Og det er jo lige her, man skal bruge en GPS. På Gallipoli, i Grækenland og i Albanien ser man erfaringsmæssigt på skærmen bare en bil, der kører midt i et hvidt område. Med tiden får man vel opdateret systemet. (Samtidig med, at man får lavet retvisende vejkort?)

Våd græsk landskildpaddehan ved parkeringspladsen ved TopyavaGorona

Nu begyndte det at trække over, det blev køligt, og regnen kom lige så stille. Efter nogen tids kørsel i de flotte bjerge nordvest for Xanthia drejede vi ind på en parkeringsplads ved Topyova Gorgona for holde pause i al kørslen. Her blev vi overstrømmende modtaget af 7 charmerende hundehvalpe, der fulgte os overalt, hvor vi gik.

Overalt i Grækenland strejfer der som bekendt magre vilde hunde rundt. De lever af gode grunde en kummerlig tilværelse plaget af sult, tørst, sygdomme og tilføjede fysiske skader. Men disse hvalpe så overraskende glade og velnærede ud. Der var åbenbart spiselige efterladenskaber nok fra bilisterne. Enkelte bilister fodrede dem vel også, når de holdt ind og opdagede de søde hundehvalpe. Vi fik senere øje på hvalpenes forældre, et par pænt store hunde af ubestemmelig race, der gemte sig i buskene. De brugte åbenbart det gamle Zigeunerkneb med at sende de indtagende unger ud at tigge

Græsk landskildpadde gemmer sig væk ved parkeringspladsen ved Topyova Gorgona.

Efter at have snakket med hvalpene, sad jeg i bilen og puslede med kameraet, da Jan råbte til mig, at der sandelig var skildpadder her på parkeringspladsen. Nu afsløredes det, at stedet udover at være rasteplads for bilister, mv., også var en skildpaddebiotop. På det lille plateau her i bjergene levede der en flok græske landskildpadder. I løbet af et kvarter havde vi i småregnen spottet 4, og kort efter yderligere 2 af slagsen. Alle i størrelsen 16-18,5 cm.

Skildpadderne og hvalpene havde det tilsyneladende fint sammen her ved Topyova Gorgona.

Nu holdt regnen op igen, solen kom frem og begyndte at lune hele det lille område op. Dette satte selvsagt liv i skildpadderne. Men hvad med hundene? Hunde er sædvanligvis et problem, når man holder skildpadder i fangenskab, men her gik det åbenbart udmærket. Endnu. Når/hvis hvalpene bliver store ændrer det sig vel?

Frisk tiljordet Græsk landskildpaddehun. Hun har formentlig netop gravet sig op af vinterhi.

Nogle af skildpadderne havde frisk jord siddende på store dele af skjoldet. Vinteren har selvfølgelig også varet længe heroppe i bjergene, så skildpadderne havde først for ganske nylig gravet sig frem fra overstået vinterhi. Biotopen lå på et plateau mellem bjergene og var omgivet af massivt bjerg og skov. En stor del er anlagt som parkeringsplads. Resten er på størrelse med en fodboldbane og er gæsovergroet med tætte krat af buske og brombærranker.

Græsk landskildpaddehun lader sig lokke frem af solen her ved parkeringspladsen.

 

Når hvalpene snuste til skildpadderne, trak de straks hoved og ben ind i skjoldet.

 

Efter at solen havde lunet biotopen op, så vi 2 hanner gøre kur til en hun.

 

Jordtilsmudset græsk landskildpadde ved parkeringspladsen Topyova Gorgona.

 

Gammel græsk landskildpaddehun helt uden vækstringe ved Topyova Gorgona.

Vores kørepause blev unægtelig forlænget en del på grund af den interessante fauna her! Hvem kunne ane, at en banal parkeringsplads var en del af en velfungerende landskildpaddebiotop på et plateau midt i bjergene. Og efter denne positive overraskelse fortsatte vi den flotte køretur mod nordvest gennem bjergene.

Skilt på landevejen mod Drama. Oplysninger om dyrelivet her!

Dafno

Ved Dafno passerede vi over en bro, der bragte vejen over et næsten udtørret flodleje. Det var en gren af floden Nestos. Flodlejer er som regel gode biotoper, dels fordi vandet og fugtigheden bevarer de forårsrønne vækster grønne langt ind i den hede sommersæson, og dels og allermest fordi landbruget er afskåret fra at tage fat med traktorer og andre maskiner sådanne steder. Landbrug er som bekendt skildpaddebiotopernes fjende nr. 1. Vi gjorde derfor straks holdt og begyndte at vandre i den flotte natur her. I vinterhalvåret og i årets første måneder er der tydeligt at se en en stor rivende flod her, men nu var den næsten tørret ud.

Kort efter så vi den første landskildpadde her, og i denne rigtig fine biotop fandt vi i løbet af et par timer ialt 7 græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri i størrelsen 14-18 cm. og 10 mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera i størrelsen 14,5-19 cm.

Græsk landskildpaddehun gemmer sig i det udtørrede flodleje ved Dafno

 

"Der er sikkert mange flere skildpadder her i denne skønne habitat!"

 

Græsk landskildpaddehun i Nestos flodlejet.

 

Maurisk landskildpaddehun ved henkastet mælke"bøtte" af plastik.

Det er altid en oplevelse at se flere arter af landskildpadder leve sammen i naturen. I Nord- og Nordøstgrækenland deler græsk landskildpadde og maurisk landskildpadde mange biotoper i al fordragelighed.

Maurisk skildpadde med usædvanligt små/tynde kegler på lårene.

Det blev nu lunere og lunere i Nestos flodlejebiotopen ved Dafno. Der var ikke en fremmed lyd at høre. Kun summende bier og syngende fugle. Der er som bekendt rigtig mange fugle i Grækenland. Luften var som sædvanlig fyldt med duften af blomstrende krydderurter.

Det næsten udtørrede flodleje Nestos ved Dafno. Pragtfuld biotop!

Læs videre på side 5

Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13

Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21

Side 22 Side 23 Side 24 Side1 Side 2 Side 3 Startside