Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10
Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 20
Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside
![]() |
![]() |
![]() |
Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010 Side 19 |
Tolo (fortsat)
Vi begav os nu ned til et endnu ubebygget område på nordsiden af ringgaden i Tolo lidt længere mod sydøst. Nu hastede det vist også med at undersøge dette område, hvis der overhovedet var noget at se. Området bar tydeligt præg af at have fået lov til at ligge uberørt hen i årevis. Helt tilgroet med krat og meget højt græs. Stedet var også lidt fugtigt med sivområder. (Måske var de mosede områder grunden til, at dette område endnu udgjorde et hul i den lange række af bebyggelser langs ringgaden?) Her fandt vi minsandten nogle meget flotte bredrandede landskildpadder. 4 stk. ialt i størrelsen 22-28 cm.
Balkantur 1323m22.jpg)
Balkantur 1336m22.jpg)
Balkantur 1325korrm22.jpg)
Balkantur 1331korrm22.jpg)
Balkantur 1326korrm22.jpg)
Men disse ubebyggede grunde langs ringgaden i Tolo vil selvsagt også snart være en del af den ellers ubrudte række af hoteller og tavernaer langs denne centrale gade. Området ligger kun 5 minutters gang fra stranden, så kun den netop opståede finanskrise kan levestidsforlænge skildpadderne her.
Grunden skal bare piloteres, før der kan bygges på den. Iøvrigt mere end pudsigt, at vi her i en fugtig biotop finder bredrandede landskildpadder, mens vi i en knastør bjergbiotop ved Volos for et par dage siden fandt græske landskildpadder! Det er jo lige omvendt af den sædvanlige erfaring med de to arters levesteder! Igen lærer man, at når det drejer sig om skildpadder, findes der ikke indiskutable sandheder. Man bliver hele tiden overrasket!
Vi fortsatte mod syd og kørte gennem det moderne Grækenlands gamle hovedstad Nafplio. Nafplio blev hovedstad, da grækerne i begyndelsen af 1800-tallet fik fordrevet de ottomaniske styrker fra Peloponnes. Først i 1834 blev Athen gjort til hovedstad i Grækenland. Vi kørte den flotte tur ad kystvejen rundt om Argolikos bugten og drejede til højre op i bjergene mod sydvest.
Kalamaki
Ved Kalamaki fandt vi på en sydvendt bjergside en flot biotop for bredrandede landskildpadder. En tør og stenet bjergskråning med enkelte gamle oliventræer, spredt kratbevoksning, frygia/maki og græs/urter.
Balkantur 1341m22.jpg)
Balkantur 1342m22.jpg)
Balkantur 1350m22.jpg)
Balkantur 1359m22.jpg)


Balkantur 1370m22korr.jpg)

Vi iførte os igen Den Gule Gummibåd, fortsatte til Tripoli og flyttede os rigtig stærkt videre ad den nye motorvej sydpå. Vi var på vej til Weissingerriiland syd for Kalamata.
Øst for Dorizas
Øst for Dorizas lå en lille biotop, som var afsnøret af, og derefter forblevet (endnu) uberørt af de omfattende jordflytninger, der prægede dette sted. Her foregår massivt vejbyggeri i forbindelse med motorvejsanlæg og etablering af udfletninger, tilkørsler og afkørsler i forbindelse med dette. Her fandt vi 2 voksne bredrandede landskildpadder og 1 halvvoksen bredrandet landskildpadde. Den ene voksne marginata var meget tiljordet!
Balkantur 1377m22.jpg)
Denne jordtilsmudsning har jeg aldrig før set på bredrandede landskildpadder i naturen. Det berettes normalt, at bredrandede landskildpadder ikke er så tilbøjelige til at grave sig ned som de andre europæiske landskildpadder. Mine små marginataunger graver sig gerne ned for natten som helt små, men jeg har aldrig set mine voksne marginataer grave sig ned. Men denne belægning af indtørret jord på skjoldet på den voksne bredrandede hun her ved Dorizas tyder på, at marginataer godt kan finde på at gennemleve vinterhiet i nedgravet tilstand? Vinteren 2009-2010 har vel også varet længe her i bjergene på Peloponnes? -Eller har skildpadden bare været en tur i grabben på rendegraveren sammen med den græske jord, og er undsluppet mirakuløst?
Balkantur 1381m22.jpg)

Den lille indeklemte "motorvejsrasteplads" øst for Dorizas var af gode grunde hurtigt overstået. Vi forlod stedet for at finde nye græsgange, og forhåbentlig har de 3 skildpadder allesammen gjort det samme. Vi genoptog færden sydpå. Motorvejen slutter pt. lige før Kalamata. Herefter kommer den flotte tur ad landevejen med turkisblåt vand til højre og de forårsgrønne Taygethosbjerge på venstre hånd.

Weissingeriiland

Udbredelsesområdet for dværgmarginataen Testududo marginata weissingerii er ekstremt lille. Den lever udelukkende på vestsiden af den lille bjergkæde Taygethos, og i det område af den, der ligger på den øverste halvdel af Manihalvøen sydøst for Kalamata. Der er tale om et areal, der strækker sig ca. 20 km. fra nord til syd og et lille antal kilometer mod øst fra vandet ind i landet/bjergene.
Vi kørte ned til områdets "hovedstad", nemlig den idylliske lille fiskerby Agio Nikolaos. Jan og Sune kendte en fin lokalitet med gode ferielejligheder. Der havde de havde imidlertid ikke lukket op for sæsonen, så vi ledte lidt og opdagede et fornemt byggeri med et telefonnummer på et skilt. Vi ringede til den rare dame, der oplyste, at prisen for en fin ferielejlighed med havudsigt var 30 Euro. Her blev vi et par dage.

Agio Nikolaos var stadig den lille pittoreske fiskerihavn med gamle huse, som afspejler det oprindelige autentiske miljø udenfor charterturiststederne. Skynd dig, hvis du vil opleve Agio Nikolaos i den rolige daglige atmosfære med fangst af fisk, landing af fisk og salg af fisk. Salget foregår fra et "brædt" ligesom i grønlandske byer og bygder. Om føje år har masseturismen smadret stedet, og fiskerne har fået job som tjenere og udsmidere på de kommende tavernaer og diskoteker på havnemolen. De eneste andre fremmede i den lille by var tilsyneladende et ældre engelsk ægtepar, der altid nikkede venligt og ellers passede sig selv i den rolige atmosfære. Her kan jeg lide at være!
Læs videre på side 20
Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10
Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 20
Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside
