Forsiden side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17

			Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina
	Side 1	Vi fandt på touren i år:	Dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis)

KUGs (Kratluskere Uden Grænsers) Balkantour 2013 blev bestemt til at gå til Kroatien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.

Vi skulle i år især koncentrere os om Dalmatien.

Navnet Dalmatien stammer fra romertiden, hvor dette smukke område før år 0 blev en romersk provins (Dalmatae).

Dalmatien er udfyldt med rød farve på kortet til venstre, der gengiver romerrigets udstrækning ved Kristi fødsel. (Man ser iøvrigt tydeligt, hvorfra man fik navnet Middelhavet. Dette hav ligger faktisk midt i hele den verden, man kendte dengang.)

Her i Dalmatien lever en lille udgave af græsk landskildpadde, som i almindelig tale kaldes Dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis). Den lever i Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Montenegro i en ganske smal stribe langs adriaterhavskysten, hvor der er middelhavsklima.

Det måtte være en oplagt opgave for KUG at se nærmere på dette fænomen i det varme forår i disse smukke lande på Balkan.

Den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er mindre end østarten af græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), som den er direkte "nabo" til. Den er endog lidt mindre end den lille vestart af græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni). Hannerne opnår en størrelse på bare 14-16 cm og en voksenvægt på kun 600-800 gram. Hunnerne opnår en størrelse på bare 15,5-17,5 cm og en voksenvægt på kun 850-1100 gram. Der er altså tale om en meget lille landskildpadde. Faktisk den allermindste europæiske landskildpadde.

Onsdag den 17. april.

En returbillet med SAS fra København til Aarhus koster 1.160 kr. En returbillet med Norwegian fra København til Split i Kroatien kostede 1.000 kr! Det er af mange grunde let at vælge Split!

 

Kroatien.

Kroatien (Hrvatska) ligger som bekendt på Balkanhalvøen i Centraleuropa og var tidligere en del af republikken Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Landet er nærmest hesteskoformet. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien og Ungarn, mod syd til Bosnien- Hercegovina og Montenegro og mod øst til Serbien.

I Kroatien finder du over 1.000 smukke øer i Adriaterhavet. Landet har 4,3 millioner indbyggere. Kroatien bliver medlem af EU den 1. juli 2013.

Jan og jeg landede i Split lufthavn 10 minutter før planmæssig ankomst. Vejret var varmt og forårssolen skinnede. Helt vindstille var det også. Med andre ord rigtigt Balkan-forår!

Efter en tidskrævende og omhyggelig indrejsekontrol (foretaget af 2 søde og kønne politipiger) fik Jan og jeg hurtigt udleveret KUG-bilen. (Der kræves internationalt kørekort i Kroatien. Et stort gammeldags "katalog", indbundet i pap!)

Min medbragte GPS blev installeret i bilen. Kroatien er 2013 fuldt opdateret på Østeuropakortet med alle veje, mv. Vi kørte direkte sydpå ad den berømte Jadrolanska Magistrale. Dette er navnet på kystvejen, som løber hele vejen fra Den Istriske Halvø i nord gennem Kroatien og Bosnien og Herzegovina til bunden af Montenegro. Jeg har engang læst lidt i en tysk rejseberetning, der beskriver denne strækning som den smukkeste kystvej i Europa. Enig! Det er en ubeskrivelig smuk tur. I 2009 kørte Jan og jeg ad denne smukke kystvej nogle steder i Albanien. Her var der tale om jordvej, der dog var under sporadisk udbedring. Hvis man tager sig sammen med vejarbejdet her, vil mine børnebørn formentlig til sin tid kunne køre hele denne smukke tur langs Adriaterhavet fra Slovenien til Grækenland i eet stræk. (Hvis privat bilkørsel altså endnu er tilladt til den tid på grund af drivhuseffekten, som vi iøvrigt endnu ikke har set noget reelt til i Danmark.)

Det meste af vejstrækningen gennem Kroatien forløber med Adriaterhavet beliggende umiddelbart op til vejen på den ene side, og med en særdeles stejl og meget høj bjergside, der rejser sig umiddelbart op fra vejen på den anden side. Jadrolanska Magistrale ligger her nærmest på en hattehylde ud til Adriaterhavet! Der er med andre ord så at sige ingen biotoper for landskildpadder her. Nogle få steder gav landskabet mere plads, og vi undersøgte disse steder. Vi så ikke andet end firben i disse iøvrigt meget smukke områder. Der var alt for megen intensiv dyrkning af jorden, når der endelig kunne vokse grønt på den..

 

 

 

 

 

 

"They seek it here, they seek it there, those KUGs, they seek it everywhere!" Vi søgte og søgte efter den dalmatinske landskildpadde. -Uden held! Vi havde forventet under alle omstændigheder at finde biotoper med landskildpadder, da vi nåede frem til det større, lave og flade område ved floden Neretva mellem Ploce og Metkovic. Men alle arealer her var pløjet effektivt op til brug for intensiv landbrugsdrift. Vinmarker og kornmarker. Der lever bestemt heller ikke længere skildpadder her.

Metkovic

Det havde været en dag med storslåede landskabelige oplevelser, men for allerførste gang lykkedes det ikke for KUG at finde landskildpadder på tourens første dag. Var der ikke ret mange landskildpadder tilbage i Kroatien?

Vi var nu så langt fremme på dagen, at det var tid at søge logi for natten. Vi kørte ind til byen Metkovic og fandt et hotel.

Metkovic viste sig at være en meget uspændende og overordentlig prosaisk (læs røvkedelig!) provinsby på den flade mark lige før grænsen til Bosnien og Herzegovina. Der bor 17.000 mennesker, der alle passer deres. Vi fik nærmest indtrykket af at komme til ulejlighed, også på hotellet.

Der kommer bestemt ingen turister her, og hvorfor skulle de i grunden også det? Alene floden Neretva sørger for det æstetiske, men byen er struktureret således, at den nærmest vender ryggen til floden.

Der var kun et eneste hotel i byen, der havde åbent, så vi fik logi på Hotel Narona og gik derpå i byen. Der var død-damp-stille! Men der var et kæmpeplus. Vi var nu på Balkan, hvor man i det varme forår allerede den 17. april sad udendørs på fortovsrestaurant om aftenen.

Vi fandt en fin og rustikt udseende restaurant, hvor vi var de eneste gæster. Vi fik en udsøgt service. ("Måske kom vi så igen næste dag, osv."). Vi blev anbefalet at tage deres speciale, nemlig meget store bøffer grillet på en 1x2 meter stor rist i pejsen. Herligt. Da klokken blev 23:00, var KUG det eneste natteliv i byen. Alt var lukket og slukket. Fuldstændig, som vi oplevede det i Albanien i 2009 (og som man oplevede det i sin tid i DDR). Godt vi havde nøgle til hotellet!

Torsdag den 18.april 2013. Det var solskin og lunt fra dagens start. Efter planen skulle vi i dag fortsætte sydpå i vores søgen efter landskildpaddebiotoper med dalmatinsk landskildpadde og herunder dreje til højre mod nordvest ud på halvøen Peljesac.

 

 

For at komme videre til den sydlige del af Kroatien, skal man passere gennem en smal "korridor", som udgør Bosnien og Herzegovinas eneste forbindelse til Adriaterhavet. Den nærmeste grænseovergang var Bresnica, så vi kørte dertil ad smukke og forbløffende ubefærdede veje. Hovedårsagen til valget af denne strækning var især, at vi ikke ønskede at køre tilbage ad den kedelige hovedvej, som vi kørte ad til Metkovic i går. Den løb udelukkende gennem fladt og opdyrket landbrugsland. Vi kunne desuden være heldige at finde den første beboede skildpaddebiotop her ved denne smalle vej. Trafik var der næsten ingen af. Til sidst var vi faktisk den eneste bil. På grund af tidligere erfaringer på KUG-ture til Balkan, herunder turen til Bulgarien, mv, i 2010, begyndte vi efterhånden at ane uråd. Når trafikken forsvinder på en vej til grænsen, er der vist udsigt til et af de evindelige grænsepostproblemer på Balkan!

Vi nåede frem til den lille og meget stille grænsepost ved Bresnica (helt nyopført/renoveret som alle de andre kroatiske grænsekontrolstationer, som vi passerede på turen), og en forbløffet mand kom ud i solen. Fremmedsprog var ikke lige ham, men han ville ikke have noget med os at gøre. Vi forstod dog, at han mente, at han kun havde fuldmagt til at nikke til lokale (ham personligt bekendte?) biler, der ville over på den anden side. KUG måtte vende om, køre tilbage til Metkovic, og køre ned til kystvejen derfra. Ad denne kunne vi så forsøge at komme over grænsen igen. Jamen det gjorde vi da så. Det var jo bare ferie det hele. -Så i modsætning til ham, var vi slet ikke spor sure.

 

Neum ("Den bosniske korridor")

Neum er det officielle navn for "Den bosniske korridor", og dette område er Bosnien-Herzegovinas eneste adgang til Adriaterhavet. Området afbryder og adskiller Kroatiens landområde. Der er tale om en lille "tunge" på 5-35 km i bredden. Det betyder, at al nord- og sydgående trafik gennem Kroatien her er nødt til at køre igennem Bosnien for at komme videre til eget land. Grænsen skal altså passeres 2 gange.

(Priserne i Neum er lavere end i Kroatien, og der ligger derfor en del af de sædvanlige grænsekiosker, mv, på denne strækning. Samt et utal af restauranter og luksushoteller!)

For at undgå besværet og tidsforbruget ved 2 grænsepassager for at komme fra syd til nord og omvendt, har Kroatien forlængst færdige planer for at bygge en bro til halvøen Peljesac. Jeg har markeret broen med rødt på kortet til venstre. Imidlertid har Bosnien-Herzegovina færdige planer for at bygge en stor havn i Neum (selvfølgelig). Dette kræver ikke alene jernbaner og motorveje, men planerne medfører også trafik af skibe i den store vægtklasse. Bosnien-Herzegovina forlanger derfor, at broen får en gennemsejlingshøjde af sådanne dimensioner, at Kroatien ikke vil være med. Endnu. Brobyggeriet er derfor ikke kommet rigtig i gang.

Når Kroatien den 1. juli 2013 bliver optaget i EU, bliver Kroatien EUs ydre grænse, og derfor kræves der grundigt arbejde med grænsekontrollen. Dette problem for indenrigstrafikken ville helt kunne undgås ved i fremtiden at kunne tage over broen udenom Neum, men der går vist mange år, før man er så langt.

Det tog lang tid at passere igennem den kroatiske grænsestation Klek på kystvejen. Der var ikke ret megen kø (bare vent til sæsonen, hvor alle de tyske campingvogne og autocampere kommer glidende i en lang slange!), men der var grundig ekspedition. Passene skulle også stemples her (der stemples hele tiden pas, når man passerer grænser på Balkan). Om 2 måneder er Kroatien medlem af EU, så måske øver de sig allerede på, at de for fremtiden bliver hele EUs ydre grænse. Udover, hvor vi skulle hen, osv, skulle jeg blandt andet svare på, om jeg havde våben med! Ja, hvad svarer man dog på den slags. Har man god samvittighed, svarer man jo nej. Det gør man da selvfølgelig osse, hvis man har dårlig samvittighed! (Hvis man ellers har nogen!) Så det.....

Ved den bosniske grænsestation så vi ingen bemanding af uniformeret personale. Hverken politi eller toldere. Derimod så vi en del håndværkere igang med at opgradere grænseposten. Da vi behørigt standsede ved ekspeditionshytten, dyttede bilen bag os arrigt. Her på den bosniske grænsestation standser man altså ikke og sinker trafikken. Vi satte igang igen, var nu i Bosnien og fortsatte ind i Neum ("Den bosniske korridor").

20 minutters naturskøn kørsel senere var vi igennem Neum og kørte ind på næste bosniske grænsestation på kystvejen. Igen ønskede bosnierne ikke at opholde og kontrollere grænsetrafikken.

På den kroatiske grænsestation Zaton Doli var vi derimod påny genstand for omhyggelig kontrol af det iøvrigt meget flinke personale. Nu var vi igen i Kroatien og fortsatte sydpå ad den fortsat imponerende flotte kystvej. Jeg strejfede lige før priserne i Kroatien. For eksempel er hoteller, restauranter og biler meget billigere end i Danmark. Ellers koster tingene -og især dagligvarer- i det store hele det samme her som i Danmark. Den kroatiske Corona ligger kursmæssigt som den danske krone (1 Corona er så godt som lig 1 Krone), så det er let at vurdere niveauet. Iøvrigt tager man Euro de fleste steder i Kroatien.

Biotop før Peljesac

Hele dagen havde vi hårdnakket fortsat indsatsen med at søge beboede landskildpaddebiotoper. Nogle kilometer før vi skulle dreje til højre mod vest for at fortsætte kørslen op gennem halvøen Peljesac, så vi påny et egnet sted. Vi satte bilen og var på vej ind i området, men kom så ikke videre. En kvinde, der passede en muslingekiosk ud til vejen hindrede os. (I Adriaterhavet ses overalt i bugten ud til Peljesac (Mali Ston bugten) flydende bøjer, der bærer indretninger til "dyrkning" af østers og blåmuslinger. Derfor findes der her i området mange boder og kiosker, der sælger muslinger.) Hun troede, at vi ville ind og tisse i området som så mange andre bilister, så den gik bare ikke. Hun kendte skam sådan nogle som os. Vi forstod selvsagt ingenting, bevægede os til fods langt ned ad vejen, til vi kom udenfor hendes pastorat, og trængte Der for er der her i området mange boder og kiosker, der sælger muslinger.) gennem krattet her. Kort efter viste turens første landskildpadde sig herinde i biotopen!

 

Det angives rundt omkring, at den dalmatinske landskildpaddes biotop er tør og stenet. Jeg tror for så vidt, at hovedgrunden til, at man (også) kan finde den sådanne steder er den, at det er ved at være de sidste biotoper, der er tilbage til den. Al anvendelig jord er efterhånden pløjet op til landbrug, herunder rigtig mange vinmarker. Denne biotop var endnu ikke indraget til dyrkning. Det var et sted, der brugtes til græsning. Derfor var skildpadderne selvfølgelig her. Endnu.

 

 

 

 

 

 

 

Vi fandt 4 små dalmatinere her. De 3 havde ingen inguinalskjolde. Den 4. skildpadde havde et enkelt inguinalskjold. Men selvom der findes 1 eller sågar 2 inguinalskjolde, skal det ikke i sig selv betyde, at der så er tale om en almindelig græsk landskildpadde og ikke en dalmatinsk landskildpadde. Der er flere ting, der skal iagttages. Disse 4 skildpadder var alle beskadigede af brand og af slag. (Ikke alene kan bønder være aggressive overfor landskildpadder, men også mange hyrder i Dalmatien fortælles at destruere skildpadder, når de ser dem. Ud fra devisen: "De spiser mine geders/fårs mad!")

Vi fortsatte til halvøen Peljesac.