Forsiden side 1 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 16 side 17

Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina

Side 2

Peljesac

Kroatiens over 1.000 smukke øer og halvøer i Adraiaterhavet er reelt bjergmassiver, der stikker op ad vandet. Således også halvøen Peljesac, der består af en langstrakt bjergrig højderyg med højder op til 1.000 meter.

 

Vi kørte ud på halvøen Peljesac for at fortsætte eftersøgningen af egnede biotoper for landskildpadder. Men som altid var vi også opmærksomme på alle de interessante ting, vi passerede forbi og kom igennem. Som for eksempel Mali Ston.

Biotop på Peljesac

Vi fortsatte ad de fine kroatiske veje op på Peljesacs højderyg. Vejene i Kroatien er af ypperste kvalitet. De ligger langt, langt over sædvanlig Balkan-standard. De er bestemt ikke ringere en de de danske veje. Nogle steder mere end tværtimod! Med andre ord flytter man sig hurtigt i Kroatien, når man er i bil. Efter nogle forsøg fandt vi igen et egnet sted, og gik en tur. Jo da, der var skam lidt landskildpadder her på Peljesac!

 

 

 

 

 

Endnu en skildpaddebiotop på Peljesac

Vi forlod den noget stenede og tørre biotop og fortsatte på højderyggen hen over Peljesac. Igen afsøgte vi en biotop og var igen så heldige at finde dalmatinske landskildpadder.

 

 

 

 

Vi fortsatte henover højderyggen på Peljesac. Vi undersøgte flere oplagte biotoper, men vi fandt ikke flere skildpadder. Vi holdt kaffepause i det lille fiskerleje Drace og ventede på, at temperaturen sank lidt.

Vi fortsatte udfindelse og gennemgang af egnede biotoper, men forgæves. Til gengæld noterede vi os, at der med få hundrede meters mellemrum lå den ene lille charmerende vingård efter den anden med skilte ud til landevejen. Man solgte vin og andre produkter såsom honning, saft, grønsager og lignende. Der stod også hele tiden noget om gratis vinsmagning. Ind imellem selvfølgelig også på tysk. Jovist! De fleste tidligere skildpaddebiotoper var pløjet op af store maskiner, skildpadderne var pløjet ned eller væk, fordi biotopen var væk , og der stod nu vinstokke allevegne!

Vi fandt ialt kun 6 Dalmatinske landskildpadder på Peljesac i dag. Og vi nærmede os nu havnebyen Orebic.

Vi havde tænkt at overnatte i eller ved Orebic. Vi ville nemlig videre med færgen til Korcula næste dag for at undersøge denne ø for skildpadder. Da vi tog ned på havnen i Orebic for at undersøge færgetider til næste morgen, besluttede vi os for at sejle derover med det samme. Der måtte da også være muligheder for natlogi derovre. Om ikke andet havde vi også telt med. Og så var vi da så langt.

Korcula

Korcula er igen et af det mange bjergmassiver, der stikker op af Adriaterhavet. Der er ikke mange strande på disse øer, fordi bjergene går mere eller mindre stejlt ned i vandet. Alle disse kroatiske øer i Adriaterhavet er naturskønne og flotte.

 

Færgen anløb byen Korcula, som har givet navn til øen. Korcula by er en stemningsfyldt gammel middelalderby med velbevarede gamle bygninger og huse. Den verdensberømte italienske opdagelsesrejsende Marco Polo er født her i byen i 1254 (Dalmatien hørte i middelalderen under Venezia). Byen har 5.000 indbyggere.

Der var ganske vist et enkelt hotel, der havde åbent, nemlig Hotel Korcula. Det ligner et mondænt hotel fra strandpromenaden i Cannes og er 5-stjernet. Men vi skulle jo bare sove nogle timer, så det.... Men i nærheden sås på et af de meget gamle huse et skilt med teksten "Sobe, Apartmani." Det var vist noget for os. Men døren var låst. Der var ikke åbnet for sæsonen endnu,. Da jeg forhørte mig i forretningen ved siden af, ringede den søde pige til en veninde, der lejede værelser ud. Nu skulle vi bare vente.

Kort efter kom elskværdige Ivo. Han var venindens mand. Han skulle vise os rummet, men det måtte liiige vente lidt. Han erklærede nemlig smilende, at en velkomstdrink var inkluderet i prisen. Det var lige netop nu hans daglige bodega-tid. Så vi var nødt til at følge med til hans faste sted. Han var i godt humør og fortalte løs om sig selv og byen Korcula, som i Kroatien går under navnet "Lille Dubrovnik". Han er pensioneret erhvervsdykker. Under hyggesnakken i det stemningsfyldte lokale, slog han flere gange fast, at det var bestemt ikke med hans gode vilje, at Kroatien om nogle måneder skulle indlemmes i EU. "Det er som at blive besat af tyskerne en gang til!"

Ivos hus er et gammelt middelalderhus, der ligger direkte ud til vandet. På den indvendige stentrappes slidte trin stod gamle amforaer, mv. som Ivo i tidens løb har bragt op fra havets bund. Da vi kom ind i vores rum med udsigt over havet til fastlandet, sagde Ivo: "Welcome to my home!" -Selvfølgelig tog vi værelset. Herefter gik vi i byen og nød den varme aften i de snævre gyder i den charmerende gamle middelalderby.

 

 

 

Fredag den 19. april begyndte smukt med sol fra morgenstunden. Dagens opgave var at gennemsøge øen Korcula for skildpaddebiotoper. Først lige en kop kaffe på rummet, og så var det bare med at komme igang!

 

 

 

 

 

 

 

Vi gik gennem den morgenstille og smukke middelalderby for nå tilbage til bilen, som vi havde efterladt ved havnemolen, da vi blev afhentet af Ivo. Bilkørsel er selvfølgelig umulig i de smalle gyder. Her i Korcula er der skinnende rent som overalt i Kroatien. Der ligger ikke et cigaretskod. En af årsagerne er iøjnespringende. Der går grønklædte personer rundt overalt med koste og affaldsvogne. Heller ikke i naturen ser man længere, at der ligger affald overalt, sådan som det ellers er en indarbejdet del af folkloren på Balkan. Her er der sandelig sket en ændring af mentaliteten. Men man er altså heller ikke bange for at udlevere arbejdstøj og give folk en kost i hånden til daglig rengøring og vedligehold her i landet.

Vi gennemgik øen grundigt. Vi gennemsøgte ialt 13 biotoper både på højderyggen og i de få lavereliggende områder. Alt anvendelig jord er pløjet op til vinmarker. Øen er fyldt med vingårde, der sælger deres produkter ved landevejen som på halvøen Peljesac. Øen er herudover belagt med et finmasket net af stenhegn. Hele Dalmatien med tilhørende øer og halvøer er i det hele taget præget af stenhegn, der ligger med ned til 10-25 meters afstand mellem hegnene. Der er stablet billioner og atter billioner af sten her i Dalmatien igennem tiderne.

De tætmaskede stenhegn gør det med andre ord ikke let at være skildpadde i Dalmatien og heller ikke her. Vi fandt ikke en eneste skildpadde. Vestspidsen af øen ser dog lovende ud, men hele det store område er afspærret af pigtråd. Her ligger et gammelt militært anlæg. Der kan altså godt gå en hel del skildpadder derinde. Hvor menneskelig aktivitet er ophørt, trives skildpadderne. Vi vendte om og kørte tilbage mod øst.

 

 

Vi ville tilbage til byen Korcula, men lagde lige først turen rundt om færgehavnen for at se fartplanen. Når vi havde et afgangstidspunkt, var det nemmere at tilrettelægge opholdet i den charmerende by. Da vi holdt ved færgekiosken, var mandskabet ved at tage trossen. Færgen skulle til at sejle. Men de rare mennesker havde set KUG-bilen. De holdt færgen tilbage og ventede da på os. Der var så ikke andet at gøre end at købe billet meget hurtigt, og se at komme ombord!

Læs videre på side 3

Forsiden side 1 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10

side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 16 side 17