.... ..........

 

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010 Side 11

Nord for Omato

Græsk landskildpaddehun i habitaten nord for Omato.

Vi kørte videre i det grå vejr for at se, om vi kunne nå at finde endnu en biotop inden vejret blev alt for trist. Endnu havde vi jo heller ikke observeret nogen af de spændende kæmpeskildpadder! Vi fortsatte mod vest ad småvejene på bjergmassivets sydlige skråninger. Nord for Omato fandt vi igen en fin skildpaddebiotop, hvis struktur af klippegrund og store sten har umuligjort landbrugsdrift, ligesom det havde været tilfældet i de gode biotoper, vi tidligere havde besøgt i dag. Vejret var i mellemtiden blevet endnu mørkere, køligere og fugtigere, så vi så ikke mange skildpadder her. Men det har der givet været.

En græsk han er kravlet ud af sit skjul for at vurdere vejret. Han har nok siddet der længe
Han kommer nok ikke længere frem i dag. Men så er det godt, at der ikke er langt tilbage i hulen.

 

Habitaten nord for Omato. Vi ser mod syd. Kerkinisøen i baggrunden. Trist vejr, flot natur.

 

Præcis sådan kunne et rigtig stort, velindrettet frilandsanlæg til landskildpadder jo godt se ud!

Nu måtte vi nødtvungent acceptere, at vejret ikke længere duede til skildpaddejagt. Det her med kæmpeskildpadderne i bjergene nord for Kerkinisøen var nok heller ikke så håndfast et forlydende, når det kom til stykket. Hvor stor behøver en skildpadde at være, før en engelsk ornitolog bliver imponeret? Vi besluttede at køre ned til den lille by Kerkini. Vi skulle nemlig se, om der var plads til os på et helt specielt hotel!

Hotel Oikoperiigitis

Hotel Oikoperiitis er noget særligt. Prøv det!

Hotel Oikoperiitis er en helt anderledes indkvarteringsoplevelse. Ejeren er engageret naturelsker. Dette er ret usædvanligt (endnu) for en græker. Hele hotelbygningen er gennemført rustikt indrettet, og der er i rigt mål gjort brug af naturens egne materialer ved færdiggørelsen og udsmykningen af byggeriet. Overalt i hotellet ser man indsamlede eksempler af Kerkiniområdets overvældende flora og fauna.

Oså pejsestuens borde har interessante fund fra området i små rum under glasbordpladen

Hotellets rum er udsmykket med alle slags fund fra området, fra floraen, fra faunaen og fra geologien. Der står store akvarier med fisk, mv., fra Kerkinisøen. Desuden står alle former for wildlife litteratur i form af bøger og tidskrifter fremme i forskellige reoler. På vores værelse var væggene for eksempel bygget op af kampesten, og der var en pejs med brænde, hvis vi skulle have lyst til at hygge os på værelset med ild i pejsen.

Værelsets ydervægge var muret op af natursten.

Jeg talte lidt med den entusiastiske ejer om alt og ingenting, da vi checkede ind. Desværre forsvandt han bagefter fra hotellet og viste sig ikke igen de næste dage. Lige pludselig ville vi nemlig gerne have snakket med ham igen!

Skildpaddeskjoldene til højre er fra normale voksne skildpadder. -Men se lige skjoldet til venstre!
Græsk skildpaddeskjold Testudo hermanni boettgeri på 31,5 cm! Hold da helt op!

Først efter at ejeren havde forladt hotellet, opdagede vi nemlig, at der i et af lokalerne også stod en reol med græske landskildpaddeskjolde på en af hylderne. Der var 4 græske landskildpaddeskjolde i normal størrelse, og så var der liige et græsk landskildpaddeskjold på 31,5 cm! Her var jo pludselig beviset på eksistensen af de omtalte kæmpeskildpadder! Nu fik vi travlt. Jagten på de sagnomspundne kæmpeskildpadder intensiveredes igen!

Igen ses naturfund under bordenes glasplader. Akvarier med fisk fra søen. Og meget mere.

Det utroligt flinke og omsorgsfulde personale vidste desværre intet om, hvor det store skildpaddeskjold var fundet. "Somewhwere around here, I guess!" var det nærmeste bud. Derfor ville vi jo nu så gerne have talt med indehaveren igen. Men som sagt var han væk og forblev væk under resten af vores ophold her. Herefter havde vi kun de 3-4 søde piger, der tog sig af hoteldrift og restaurant som selskab. Bortset fra en fransktalende motorbådsejer (der formentlig havde set den gule danske bil udenfor). Han tilbød at sejle os hele søen rundt efter vores specielle ønsker om besigtigelse af dyreliv til en pris af 5 Euro. Det havde vi jo desværre ikke tid til denne gang.

Om aftenen i restauranten spurgte vi som hotellets eneste gæster, hvad der var det bedste, køkkenet kunne præstere. "Buffalo", sagde den søde pige. Så vi fik en mør og særdeles velsmagende bisonbøf fra Kerkiniområdets bestand af disse dyr. Med en fortrinlig Retsina til.

Udsigten mod nord fra Kerkinihavns søndre mole. Bulgarien beynder i bjergene bagest.

Mandag den 19. april 2010 spurgte jeg om morgenen til det store skildpaddeskjold hos den søde pige i receptionen. "Interested in shield?, sagde det kære væsen. Det kunne jeg kun bekræfte. "I will giv You two!" sade hun storsmilende, tog en plastikpose frem og gik hen til reolen med skildpaddeskjold. Men da jeg pegede på det store, så kunne det ikke lade sig gøre. Det turde hun ikke. Ak, ak. -Men så slap vi da for spekulationerne over, hvordan man får sådan et skjold med hjem til Danmark.

Men vi reserverede vores værelse til endnu en overnatning. Kerkiniområdet ville vi selvfølgelig ikke forlade lige med det samme.

I den lille Kerkinihavn gik en stork og fiskede. Hejrer og pelikaner ligeså

Efter morgenmaden runderede vi den lille og meget morgenstille havn i Kerkini. Det var køligt og regnfuldt med en temperatur på 14-15 grader. Der skulle være oddere i havnen. Vi så dog ingen denne morgen. Men det forhindrede jo ikke, at der var mange storke, hejrer og pelikaner at se på her.

Vi fandt derefter ned på det lille posthus i Kerkini og betalte færdselsbøden på 40 Euro fra den anden dag til det smilende personale, der også passede købmandsforretningen i det samme butikslokale. Forretningen solgte den samme karakteristiske Retsina, som vi havde fået på hotellet til maden aftenen før. Så fik vi da også noget med fra posthuset!

Stille morgen og formiddag på tavernen på hovedgaden i Kerkini.

Vejret var fortsat elendigt, så vi satte os under afskærmningen foran en lille taverna på hovedgaden og bestilte os en kop kaffe. "Δεν το γάλα δεν ζάχαρη" (no milk, no sugar). Når man er i Grækenland, er det ikke så dumt engang imellem at gøre som grækerne. (Bortset fra bilisterne!) Så vi fik nu tiden til at gå lige så fredeligt og effektivt som de andre mænd (aldrig kvinder, det er utænkeligt!), der sidder her hver eneste dag året rundt og ordner verdenssituationen. I flere timer sad vi derfor bare her, drak kaffe og lavede ingenting. -Og det blev vi dårligt nok færdige med!

Nord for Livadia

Vi bildte os efterhånden ind, at vejret ligesom blev bedre og varmere, og vi blev da også en kende utålmodige. Vi kørte igen op i bjergene nord for Kerkinisøen. Vi fortsatte vores søgning mod nordvest. Nu var appetitten på at se størrelsen på skildpadderne i biotoperne her unægtelig skærpet en del! Nord for Livadia fandt vi en habitat "uberørt af menneskehånd".

Græsk landskildpaddehan foran sit natteskjul nord for Livadia. En karakteristisk stensætning.
Han afventer bedre vejr og især solskin!

 

Igen en græsk landskildpadde halvt ude af sit skjul for at vente på bedring i vejret
Et græsk landskildpaddeskjold giver glimrende camouflage mange steder!

 

Græsk landskildpaddehun med skjoldanomalier. De er slet ikke sjældne i naturen.

 

Tomt græsk landskildpaddeskjold nord for Livadia.

I det halvtriste vejr fandt vi 5 græske landskildpadder i størrelsen 17-21 cm. her nord for Lividia. Det var fine skildpadder, men ikke så mange, og det var fortsat ikke kæmpeskildpadder!

Læs videre på side 12

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside