Pelion er en bjergkæde i forlængelse af bjergmassivet nord for Volos. Området er et meget søgt turiststed for grækerne selv, men er næste ukendt for udlændinge. Der skulle være marginataer her, men skildpadder eller ej, så havde vi lyst til under alle omstændigheder at være vaskeægte turister for en dag og opdage denne spændende og meget uspolerede halvø.

Jeg skulle selvfølgelig undervejs lige se lidt af Pelionbanen. Banen er ekstremt smalsporet med en sporvidde på kun 600 mm. Dette er den smalleste sporvidde på denne Jord for jernbaner med persontrafik. Sporvidden findes også i Polen og enkelte andre steder. Og den var lige ved at komme til Danmark, idet man i 1920erne seriøst overvejede at tillade persontrafik på det fintmaskede 600 mm. roebanenet på Lolland. Pelionbanen lukkede i 1970erne, men kører stadig som veterantog/turistbane om sommeren. Pietetsløse personer har hugget banens damplokomotiver op, og i stedet kører man med et rædselsfuldt diesellokomotiv fra Schöma i Tyskland. Med attrapskorsten.

Turen genem Pelion fra nord til syd og tilbage var enestående. Der var kun sporadisk trafik på de smalle og snoede bjergveje. Vejene førte os hele tiden langt op og ned igen. Hele Pelion er et stort bjergmassiv. Flotte udsigter hele tiden! Undervejs kørte vi gennem det ene store udbrændte område efter det andet. Træstammerne stod sorte tilbage, men vegetationen iøvrigt havde retableret sig i stort omfang. Store dele af Pelion har åbenbart været ramt af de store skov/naturbrande i 2007 og 2008.

Vi fandt slet ingen landskildpadder, selvom vi travede rundt i de oplagte biotoper, der ikke havde været brændt. Du skal besøge denne naturskønne og uspolerede halvø med masser af små pittoreske lanndsbyer, men du behøver ikke at lede efter skildpadder på Pelion. Vi sendte iøvrigt postkort fra posthuset på torvet i den lille stemningsfulde landsby Argalasti.

Det var mærkeligt at gå rundt her i mange oplagte skildpaddebiotoper på Pelion i det flotteste solkinsvejr uden at finde en eneste skildpadde. Men jeg har fundet forklaringen: Pelion er kendt fra antikken som hjemstedet for kentaurerne (mennesker med hestekrop). Vi så heller ikke en eneste kentaur på Pelion i dag. (Jeg så måske et spor af en kentaurhov på en bjergsti, men jeg er bestemt ikke sikker.) Man har altid diskuteret, hvad kentaurerne levede af. Jeg har fundet ud af det. Deres føde var selvfølgelig udelukkende skildpadder! Da de i deres umættelige sult havde udryddet de sidste landskildpadder på Pelion, uddøde de. Derfor er det nu slut med både skildpadder og kentaurer på Pelion.

Vi kørte tilbage til Volos ad de flotte, stejle bjergveje på Pelions vestlige side. Undervejs passerede vi et skisportsted. Landskabet er da også velegnet til alpine discipliner, men på denne årstid i den varme aprilsol i det blomstrende og duftende forår er det svært at forestille sig sne lige her. Vi nød solnedgangen på havnemolen i Volos.

På aftenens taverna på havnemolen i Volos checkede vi lige mobilen. Ifølge dagens SMS-beskeder var der stadig aske over Vesteuropa. Der var fortsat flyveforbud. Det var stadig tvivlsomt, om vi fik Sune at se næste dag i Athen.

Fredag den 23. april 20010 var igen en dag med flot forårssol. Fra tidlig morgen susede vi ned ad motorvejen mod Athens lufthavn, hvor Sune gerne skulle lande ved 13:00-tiden. Han var taget til Kastrup kl. 05:00 om morgenen, hvor han sad og ventede. I løbet af formiddagen ville det blive besluttet, om flyveforbuddet kunne ophæves eller ej.

Syd for Erythus

Vi flyttede os hurtigt ned ad motorvejen, og der var jo ingen grund til at nå tidligt frem og sidde og vente i en fantasiløs lufthavsbygning. Ved byen Thiva forlod vi derfor motorvejen og kørte syd på ad almindelig landevej. Syd for Erytus fandt vi et egnet sted at gå tur. Det var en gammel militær forlægning med tilhørende øvelsesterræn på bjergsiden. Stedet var åbenbart forladt ved Murens fald i sin tid, og det hele var nu en pænt tilgroet biotop med enkeltstående pinjetræer, de flotte søjleformede cypresser man ser overalt hernede, og græsbevoksede arealer. Der var en konstant vekslen mellem krat og lysninger. Vi fandt en bredrandet landskildpaddehan på 27 cm., men så måtte vi afbryde videre afsøgning af biotopen, for nu var Sune minsandten lettet i Kastrup med 1 times forsinkelse. -Vi skulle afsted mod lufthavnen nu.

Vi var i Athens lufthavn lidt før SAS-maskinen landede med Sune, og midt på sin fødselsdag påmønstrede han Den gule Gummibåd. Det vil sige lige efter kl. 14:00. Det var ellers tæt på, at at askeskyen fortsat havde forhindret, at flyveforbuddet var blevet hævet..

Jeg har senere forstået på morgenaviserne, at den islandske samfundsøkonomi afgik ved døden under finanskrisen. De efterladte havde bestemt, at asken skulle spredes over Europa. Og det var så det, der skete i de dage.

Vi kørte til Peloponnes fra lufthavnen. Som sædvanlig skulle man være hurtig, hvis man lige ville nå at se et glimt af Korintherkanalen når man susede over den på motorvejen. Straks på den anden side af kanalen drejede vi mod syd og kørte over Epidaurus. Vi ville til den pragtfulde ø Poros.

Katakali

Ved Katakali gjorde vi holdt og gik lidt rundt i en meget stenet biotop med træer, krat og enkelte lysninger. Her fandt vi en bredrandet landskildpaddehan på 27 cm. Vi fandt ikke mere, og iøvrigt var stedet ikke så interessant, ja efter omstændighederne rent ud sagt kedeligt, så vi fortsatte sydpå.