Den gule Gummibåd tog os nu helt op i Grækenlands nordvestlige hjørne/vinkel ind mod Makedonien. Vi kørte gennem den sidste lille bebyggelse Kavalaris og fortsatte op ad en lille grusvej, der endte i en biotop lige før landegrænsen. Her havde der bestemt ikke været mennesker længe. Heller ikke her havde det været muligt at behandle naturen med landbrugsmaskiner og redskaber på grund af sten og klipper.

I den lune forrårssol kunne vi konstatere, at også denne biotop i Grækenlands nordlige bjergmassiv var en meget fin landskildpaddebiotop. Masser af klipper, sten og helt udyrkede områder med græs og urter. Vekslende krat og træbevoksninger, der ind i mellem gik over i lyse løvskove med brede lysninger. Skildpadderne lå meget tæt og solbadede her. Nogle enkelte gange indbyrdes så tæt, at men så at sige kunne røre 2 skildpadder samtidig ved at strække hver sin hånd ned til dem!

Det var en fantastisk oplevelse at vandre rundt her i fuglesangen denne skønne morgen. Når man læser artikler fra tyske herpetologer, ser man ind imellem et ord anvendt om tætheden af forskellige arters udbredelse. Det er ordet "flächendeckend". Tætheden at skildpadder her var i sandhed flächendeckend. Der er nærmest tale om et stort frilandsterrarium, så tæt lever skildpadderne her. Vi så kun græske landskildpadder i denne habitat.

Mens vi som altid rutinemæssigt slentrede gennem den svagt sydskrånende biotop, lød udbruddet "her" og "også her" på skift fra os begge 2 med meget korte mellemrum her i det stille solskin. De biotoper her nord for Kerkini, som vi afsøgte i snuskvejr de forrige dage, er givetvis lige så tæt bestykket med landskildpadder. Vi så dem bare ikke så meget, fordi kulden holdt dem tilbage i deres skjul og i deres vinterhi. Der er ingen tvivl om, at dette bjergmassiv tværs over Balkan på hele Grækenlands nordgrænse i dag rummer de fineste tilbageblevne landskildpaddebiotoper i Grækenland. Både for græske og for mauriske landskildpadder.

Også her i biotopen nordvest for Kavalaris var rigtig mange af skildpadderne frisk tiljordede på skjoldene og på benene. Det må med andre ord antages, at de først for ganske nylig er kommet op/frem fra de huller, de har været nedgravet i for vinteren. Det vil sige for få dage siden, i går og måske så sent som i den første rigtig varme solskinsmorgen i dag. Når skildpadderne går deres daglige vandreture gennem vegetationen, bliver skjoldene ret hurtigt blankpolerede af urterne, hvoraf nogle har blade, der indeholder æteriske olier. Derfor kunne det fastslås, at det var lige nu eller for meget kort tid siden, at disse skildpadder havde gravet sig op/frem. Vinteren 2009-2010 havde været usædvanlig streng og langvarig i Europa og også i Grækenland. Den har altså også varet længe her i Nordgrækenland, siden skildpadderne først kom frem her midt i april måned samtidig med vores visit. -Jeg tog iøvrigt mine skildpadder op af hi den 8.april 2010, inden vi kørte til Balkan, så hernede har skildpadderne denne vinter ligget længere i hi i Nordgrækenland end i Næstved?!

Det er helt uproblematisk for skildpadderne at grave sig ned for vinteren i denne biotop nordvest for Kavalaris. Biotopen er mange steder nærmest en lys løvskovsbiotop. Utallige års løvfald ligger her og har gennem årene lige så stille formuldet sig til en let og luftig jordstruktur.

Jeg prøvede at grave i jorden med hænderne. Jeg gravede let og ubesværet ned til 20-30 centimeters dybde. Det var som at grave med hænderne i løs potte/krukkemuld fra planteskolen.