.... ..........

 

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010 Side 14

Nordøst for Kavalaris (fortsat)

Forår og vand overalt. Masser af frøer. Rana ridibunda

 

Der er også masser af store insekter. Som her græshoppe på 10 cm.

 

Græsk landskildpaddehan haster gennem forårsurterne. Tryksporet ses efter ham.

 

Flot lille græsk landskildpaddehan i habitaten nordvest for Kavalaris.

 

Kik mod sydvest fra biotopen ned over Doiranisøen, som danner grænse til Makedonien.

Efter nogle timer her i Grækenlands nordvestlige hjørne ind mod Makedonien var vi mætte nok til at løsrive os for at fortsætte sydpå. Vi ville køre ned langs den østlige bred til Doiranisøen, der her udgør grænsen mellem Makedonien og Grækenland.

Inden vi nåede søbredden tog vi lige en kop kaffe på fortovet foran tavernaen i den lille by Mories. "Δεν το γάλα δεν ζάχαρη - no milk, no sugar!" Mens vi sad her, kom der pludselig nogle helt uventede voldsomme vindstød, der væltede rundt på stole, borde og parasoller. Støv og sand lettede og fulgte med op i luftlagene. Dette var et forvarsel på det vejrmæssige ragnarok, der ventede os om aftenen! Men det anede vi jo intet om. Kort efter fortsatte vi vores tur mod syd ned langs Doiranisøen i fint solskinsvejr.

Doiranisøens østbred

Fin græsk landskildpaddehan Testudo hermanni boettgeri på 17 cm på Doiranisøens østbred.

Store dele af Doiranisøens østlige bred er vokset til med træer, krat og der er meget få lysninger. Jorden er sandet, og der er siv her foruden græs og urter. Vi holdt stille og gik en tur i området. Vi så en enkelt fin græsk landskildpaddehan. Ellers var stedet forbavsende nok et skildpaddemæssigt set ret uinteressant, tilgroet område. Vi fortsatte turen forbi den lille gænseovergang, der fører ind til Makedonien. Her var der fuldstændig stille, der skete intetsomhelst og der var ingen trafik overhovedet.

Herefter forlod vi det nordligste Grækenland, og det gik hurtigt sydpå mod Thessaloniki i eftermiddagssolen. Vi måtte se i øjnene, at vi ikke i år havde haft held til at finde kæmpeskildpaddernes "glemte dal". Nu havde vi jo også haft et par dage med ikke særlig godt vejr.

Melissochori

Fin græsk landskildpaddehun i Melissochori.

Ved den lille by Melissochori forlod vi landevejen, kørte op på en bjergside og så os om. Her fandt vi de tiloversblevne rester af en lille landskildpaddebiotop mellem noget gammelt institutionsbyggeri og nogle nye udstykninger. Det var en gammel biotop bestående af træer, krat og græsovergroede lysninger. Her fandt vi 3 græske landskildpadder i størrelsen 10-18 cm.

Lille græsk landskildpaddehan i Melissochori.

Arniliti

Igen ned på landevejen og hurtigt videre syd på mod Thessaloniki. Ved den lille by Arniliti kørte vi igen så langt op i højdedragene, som vi kunne komme, parkerede Den gule Gummibåd og gik op ad en grusvej gennem en udstykning med påbegyndt nybyggeri.

Ved Arniliti ser vi mod nordøst udover dyrkede arealer med spredt bebyggelse.

 

Kerkinilys gammel græsk landskildpaddehun ved Arniliti.

Biotopen var en åben græsbevokset bakketop med store kratområder. Vi så en lille håndfuld græske landskildpadder her. Der var også en hugorm. Ellers en ret kedelig biotop, der snart er veget for villabebyggelser i en ny forstad til Thessaloniki.

Hugorm Vipera ammodytes ved Artini.

 

Der gik også en urgammel brandskadet græsk landskildpaddehan her ved Artini.

Vejret var stadig fint med lunt forårssolskin, og vi fortsatte snart igen mod syd ad motorvejen udenom Thessaloniki, som er Grækenlands næststørste by. Det er en larmende, forurenet industri- og havneby i millionklassen, og der var bestemt intet, der trak her.

Vi kørte mod byen Katerini for at overnatte, og vi runderede flere gange i dene by for at finde et hotel. I centrum var der hoteller, men vi kunne ikke standse i den stressede trafik, og parkeringspladser kunne man ikke få øje på nogen steder. I udkanten af denne overtrafikerede industriby lå et trist udseende hotel, men det var væk, da vi resignerede i byens centrum og kørte tilbage til det. Ihverfald kunne vi ikke få øje på det igen.

Vi forlod Katerini igen, for så kunne vi jo lige så godt fortsætte til Larissa. Det var jo bare et lille yderligere nøk ned ad motorvejen. -Troede vi. Nu trak skyerne sammen, og det blæste voldsomt op. Desuden begyndte det at blive mørkt. Og vi kørte i tiltagende tordenvejr. Nu blev det altså alvor! På højre hånd rejste det imponerende Olympos bjerg sig i tusmørket. Olympos er Grækenlands højeste bjerg på 2917 m. Som bekendt er dette sted gudernes bolig i den græske mytologi.

Olympus bjerget, "Zeus´s tronstol". Fofo fra Wikipedia.

Den øverste top ved navn "Zeus´s tronstol" på dette voldsomme bjergmassiv forsvandt ovenover tordenskyerne. Lynene zigzaggede konstant ned ad siderne på Olympus! Det var et helt enestående og fantastisk syn. Nu forstår man bedre, hvordan man i den græske mytologi kunne tro, at det var chefguden Zeus, der sad oppe på sin trone og kastede tordenkiler ned ad siderne på Olympusbjerget, når han var vred. -Jamen, det er jo fuldstændig sådan det ser ud og lyder i tordenvejr!

Pludselig blev vi i mørket og tordenvejret dirigeret væk fra motorvejen af skilte og patruljevogne med blå blink. Det blev til en omvej på ialt 85 km. ad smalle, snoede bjergveje i buldermørke, øsende regn og kuling. Og med de sædvanlige græske kamikazebilister, der i dette rædselsfulde vejr med høje hastigheder overhalede os op ad bakke med alle 4 hjul til venstre for fuldt optrukne, dobbelte midterlinjer foran uoverskuelige sving!

I Larissa var trafikken hektisk som forventet, men vi fandt da et lille diskret hotel på 1. sal på et torv, hvor der minsandten var en parkeringskælder. Alletiders! Ganske vist var det et sted, hvor en mandlig og en kvindelig portier sad bag en tyk panserglasrude af skudsikkert glas med en sprække på nogle få centimeters bredde forneden. Her kunne kontante penge og papirer skubbes ind under ruden, hvorefter der lukkedes af med en bjælke. Men nu var det snart midnat, og et hotel er vel et hotel? Mellem værelserne på 2. sal var der en større bar. Man kunne måske også leje værelser på timebetaling? OK, så fik vi da åbenbart også boet på et bordel! Der var iøvrigt fuldstændig stille hele natten.

Onsdag den 21. april 2010 var en pragtfuld solskinsdag. Nu var det græske forår blevet stabilt? Inden vi forlod byen kikkede vi lige ind i en dyrehandel. Der er så småt begyndt at komme dyrehandlere i de græske byer. Dem jeg tidligere har besøgt, har normalt kun haft det samme enkle sortiment af fugle og akvariefisk, som dyrehandelen i Gelibolu. Og aldrig reptiler. Denne her havde minsandten også firben og gekkoer og en hel det udstyr til terrarier. Desuden var der også en del af de sædvanlige små pattedyr (hamstere, dværgkaniner og jordegern). Og der var den sødeste lille hundehvalp, der gik i et stort glasterrarie, som den med poterne oppe på glasset prøvede at komme ud af for at hilse på os! Ikke lige min opfattelse af fremgangsmåden for hold og salg af hundehvalpe, men vi var jo ikke i Danmark. Men interessen for dyr er åbenbart så småt i fremgang i Grækenland.

Vi forlod byen i den hektiske morgentrafik og havde en fin køretur ad motorvejen mod Volos, som vi ville bruge som base et par dage, inden vi skulle afhente Sune i Athens lufthavn.

Bjerget nord for Volos

Vi holdt ind i hakket ved det lille vejkapel i Kalamanitsa, hvor John og jeg plejer at parkere.

Lige før Volos drejede vi til venstre og kørte op på bjergmassivet nord for byen, hvor John og jeg under tidligere besøg har fundet bredrandede landskildpadder. Rejseartikel 2006 Efter hvad jeg har læst mig frem til, skal der være græske landskildpadder her nord for Volos og ikke bredrandede landskildpadder. Jeg har dog aldrig set andet end bredrandede landskildpadder her.

Meget stor, flot bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata i Kalamanitsa. Volos i baggrunden.
Den er simpelthen en fotogen skønhed. Bemærk det meget flotte udkrængede skjold.
Det flotte udkrængede skjold, der jo har givet denne skildpaddeart navnet bredrandet.

 

Kalamanitsa. Figenkaktus og søjlecypresser.

Jeg gik en runde i den efterhånden velkendte biotop her i Kalamanitsa. Der er tale om en stejl nordøstvendt skråning med pinjetræer, krat, græs, frygia/maki og store grupper af figenkaktus. Der er en fornem udsigt over Volos og Volosbugten. Biotopen var skrumpet meget siden mit sidste besøg i 2006 på grund af intense oppløjninger, men der var stadig et lille ubeskadiget område tilbage på ca. 1 kvadratkilometer. Her fandt jeg en flot fotomodel af en bredrandet landskildpaddehan. Biotopens sidste skildpadde? Jeg så ihvertfald ikke andre under min visit her.

Læs videre på side 15

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Startside