.... ..........

 

Side 23 Side 24 Side1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8

Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17

Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010 Side 23

Kalodiki (fortsat)

Der er spektakulære græske landskildpadder i Kalodiki. Denne han har dog en skjoldskade.

Vi begav os ned i de centrale områder ved selve søen, som under tidligere besøg havde vist sig at være biotop for en hel del græske landskildpadder. Vi gik en lang tur i disse pragtfulde forårsomgivelser. Der var nogle enkelte skildpadder, men tilsyneladende ikke i samme omfang som tidligere .

Forår i Kalodiki

Vi runderede i området og nød som sædvanlig stedets idyl, vejret og fuglesangen. Vi så et par enkelte skildpadder, men ikke så mange, som vi plejer at se her, og hen på eftermiddagen besluttede vi så at finde overnatningsmuligheder inde i Parga.

En lille græsk han gemte sig i græsset

 

Lille græsk han Testudo hermanni boetteri på 12 cm. i Kalodiki

I den charmerende by Parga fik vi værelse med havudsigt på det sædvanlige hotel San Nectarios. Parga er bestemt altid et besøg værd, så vi havde en rigtig god aften i den lille hyggelige by. Parga er en idyl og er selvfølgelig med årene blevet meget turistet, men i april måned er her en fredelig og imødekommende atmosfære.

Torsdag den 29. april 2010 spiste vi morgenmad på hotellet i et ret fyldt lokale. Det er åbenbart et yndet morgensamlingssted for de lokale, der falder ind her til en kop kaffe og en snak med venner og bekendte. Det var igen en solskinsmorgen med vindstille, og efter morgenmaden på hotellet kørte vi hen til Kalodiki, der som bekendt ligger ca. 10 km. fra Parga, når man kører mod øst.

En fin græsk landskildpaddehun på 20 cm. i Kalodiki.

I dag så vi, som vi er vant til fra tidligere, mange græske landskildpadder her. Det var altså bare det område, vi afsøgte i går, der ikke havde fremvist så mange skildpadder. Biotopen består af græsbevoksede enge omkranset af tætte levende hegn og med store klumper af krat og buskadser overalt. Der dyrkes ikke afgrøder her på tangen, og der anvendes derfor ikke landbrugsredskaber. Arealerne anvendes alene til græsning for kvæg, får og geder, og her har vi selvfølgelig forklaringen på den tætte bestand af landskildpadder.

Ung landskildpaddehan på 15 cm. i Kalodiki

Kalodiki er biotop for mange interessante dyrearter, både pattedyr som for eksempel europæisk sumpbæver, fugle i massevis og mange krybdyr som for eksempel græske landskildpadderTestudo hermanni og europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis. Der er selvfølgelig også mange smaragdfirben. Naturligvis er der også mange paddearter og adskillige arter af insekter.

En lille græsk landskildpaddeunge på et par år. Bemærk at jordbunden består af næsten ren kalk.

Desværre er det kun denne tange i søens østlige del, der er skånet for landbrugsmaskinenernes effektive indsats. Rundt om søen dyrkes arealerne intenst, og her er der selvsagt ikke skildpadder (mere). Kun enkelte arealer ligger hen til græsning. På disse udyrkede engarealer har jeg under tidligere besøg fundet mange græske landskildpadder. Jeg har læst, at man for en del år siden besluttede, at området ved Kalodiki af hensyn til flora og fauna skulle friholdes helt for menneskelige aktiviteter, som for eksempel især landbrug.

Men når den slags beslutninger er truffet i Grækenland, sker der sædvanligvis ikke mere. Der er dog oversvømmelser om foråret, og mange områder på landtangen er yderligere så våde, at skoen sidder fast, når man uforvarende synker lidt i. Formentlig er dette den reelle grund til, at man ikke dyrker engdragene her. Maskinerne kan ikke køre her.5

I april måned står vandet højt i søen, og der er udbredte oversvømmelser og fugtige områder.

 

Kratluskere Uden Grænser, men selvfølgelig ikke kratluskere uden kamera.

 

Græsk landskildpaddehun i Kalodiki vogter nøje på fotografernes næste bevægelser

 

Græsk landskildpaddeunge Testudo hermanni boettgeri i Kalodiki. Ca. 1 år gammel.

 

Græsk landskildpaddehan nyder forårssolen i Kalodiki. Bemærk igen at jorden består af masser af kalk.

Vi skulle jo med færgen til Italien fra Igoumenitsa om aftenen, så efter nogle pragtfulde timer her i vådområdet tog vi videre for lige at nå lidt mere. Vi fik set ialt 6 græske landskildpadder her i Kalodiki, men vi ved jo, at der er mange flere. Mon ikke vi kommer tilbage igen en dag? Vi drak en kop kaffe på den lokale taverna i vådområdet og kørte op til landsbyen Elevtheri/Elevfthoria nord for søen. Her havde der under de tidligere besøg været mange skildpadder både omkring byen og inde i byen på vejene og i haverne.

Elevtheri

Græsk landskildpaddehan i Elevtheri. Jordtilsmudset efter netop overstået vinterdvale.

Lige før Elevtheri gik vi ned ad en sti til højre i nordlig retning. Stien førte ned til nogle meget fugtige/våde græsbevoksede engdrag med tætte krat og buskadser. Her viste det sig, at der var meget at komme efter for os 3. Udover meget kønne græske landskildpadder er der også sumpskildpadder Emys orbicularis og frøer her. Jorden var også her meget kalkrig. En del af skildpadderne var meget jordtilsmudsede af netop overstået vinterdvale. Det var iøvrigt på landevejen forbi stedet her, at Jan og jeg så en europæisk sumpskildpadde midt på asfalten i 2009.

Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis i Elevtheri.

 

Tiljordet græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri på kalkjorden ved Elevtheri

 

Tiljordet græsk landskildpaddehun i Elevtheri

 

Grøn frø ved Elevtheri

 

Landskildpadderne her ved Elevtheri er lige så smukke som henne ved søen her i vådområdet

 

Igen en køn græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri i de våde engarealer ved Elevtheri

Vi simpelthen råhyggede os her i de forårsgrønne engdrag ved Elevtheri, og inden vi kørte til Igoumenitsa, skulle vi da lige have en græsk salat foran den lokale taverna i selve landsbyen. Den var som sædvanlig god og rigelig, så vi kunne ikke spise helt op. Da vi tog afsted, spurgte værten vredt, om der var noget i vejen med hans mad. Vi forsikrede ham om det modsatte. "Hvorfor spiser I den så ikke?", sagde han fornærmet!

Vi forlod nu det dejlige vådområde og kørte til Ioumenitsa for i god tid at sikre os billetter til Anekfærgen om aftenen. De ca. 40 kilometers kørsel var hurtigt overstået på den gode vej. Vi fik kvikt ordnet billetterne på billetkontoret (der var som sædvanlig stort set ikke andre end os), og vi havde således fri, indtil færgen sejlede sent om aftenen.

Læs videre på side 24

Side 23 Side 24 Side1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8

Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17

Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Startside