.... ..........

 

Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15

Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24

Side1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010

Side 6

Krini

Efter Dafno fortsatte vi turen mod vest gennem de smukke forårsbjerge mod Drama. Ved Krini passerede vi igen et næsten udtørret flodleje, hvor der bare var et lille vandløb tilbage i flodsengen. Der var igen tale om en sidegren til Nestos floden. Selvfølgelig skule vi lige gå en tur her.

Vejen ind i habitaten førte over en dæmning afsammenskyllede trærødder og grene.

.

Gammel slidt græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri gemmer sig i græsset

 

Høj alder, svamp og skjoldråd er særkendet på denne hun. Men hun var rask og livlig.

Biotopen her ved Krini var ikke stor. Den var omkranset af skov, og træerne var ved at lukke sammen om lysningerne. Om få år er hele dette område groet til som massiv skov. Vi fandt dog under vores afslappede vandretur i fulesang og bisummen 5 græske landskildpadder i størrelsen 15,5-17 cm. Et par af dem var ekstremt gamle og udslidte eksemplarer.

På et tidspunkt kunne vi høre tummel og lyd af skildpaddeskjolde, der voldsomt dunkede ind i hinanden. Vi gik efter lyden, og så 2 græske landskildpaddehanner, der sloges vildt og voldsomt i bunden af en gammel, indtørret vandrende af beton. Sandsynligvis havde de væltet hinanden derned under deres drabelige og hensynsløse duel, og i stedet for at prøve at komme op igen, fortsatte de bare den hårde fight i renden. Som alle hanner på denne jord, slås skildpaddehanner om hunner og territorier. Således også her.

2 flotte græske landskildpaddehanner i voldsom infight i en gammel vandrende af beton.
Det gamle skildpaddetrick: Først hurtigt ind under modstanderen og et fast bid i benet.
Så hurtigt ind under ham, mens han ømmer sig.
Og så om på ryggen med ham, så han kan ligge der og rådne op!
Næh, han var alligevel for kvik! Vi starter forfra igen!

Da vi havde set på denne hanekamp i nogen tid, afbrød vi forestillingen og reddede dem op af betonrenden. Kort efter genoptog de kampen oppe i græsset. -Så de er vel havnet nede i renden igen, efter at vi forlod stedet!

Formentlig sloges de 2 hanner om skønheden her. Hun sad kort fra renden.

Platania

Der var ikke mere at opleve i den lille biotop på dette tidspunkt, så vi lod Den Gule Gummibåd bringe os videre mod Drama. Ved Platania så vi noget langt fremme på kørebanen, og noget af det var lidt i bevægelse.

Når vi er undervejs, er vi hele tiden opmærksomme på, om en landskildpadde skulle være ved at krydse kørebanen. Når vi kan (det er faktisk ikke muligt på flersporede vejstrækninger med massiv, hurtig, hektisk og tæt græsk trafik), standser vi op, blokerer for trafikken med Den Gule Gummibåd og redder skildpadden i sikkerhed. Denne adfærd er ikke velset i Grækenland. Tænke sig, at genere trafikken bare for at redde noget så underlødigt som en skildpadde! De er skøre, de turister!

Ved Platania ses foran på kørebanen en græsk tragedie i egentlig forstand.
En henrettet græsk landskildpadde og en overlevende græsk landskildpadde.

Her havde 2 landskildpaddehanner formentlig i deres dumhed været oppe at slås midt på vejen. En forankørende bil har lige haft held til at kvase den ene skildpadde (man kan altså sagtens undgå at ramme en skildpadde med sin bil, men for nogle bilister i Grækenland er det en sport at kvase skildpadder på vejbanen med bilens hjul), og den anden skildpadde sad uskadt tilbage på asfalten.

Døden på landevejen.

Bilen blev som sædvanligt parkeret som skærm mod den hidsige græske trafik, således at vi kunne redde den overlevende part i denne herpetologiske ulykke ind i grøften. Vil du udvirke græske bilisters dytten, få fingeren af dem og se deres roterende fingre ved øret, er det lige præcis dette, du skal gøre. "-Det er jo bare en skildpadde, mand!"

Den gule Gummibåd parkeret som værn mod trafikken. Og hovedrystende bilister suser forbi.

Vi forlod ulykkesstedet og tog vest på. Vi havde oplevet et lille drama før byen af samme navn. Man må bare notere sig, at i den græske trafik dræbes der hver eneste dag rigtig mange skildpadder.

Nikofores

Ved Nikofores fik vi øje på en lovende lille græsbevokset og buskomkranset biotop langs vejen og udersøgte den. Vi så dog ingen levende landskildpadder, men vi så skjoldresterne af en græsk landskildpadde. Den var ikke død for ganske nylig. Men disse rester dokumenterede da, at der var/havde været tale om en skildpaddebiotop.

Skjoldrester fra død græsk landskildpadde ved Nikofores. Dødsårsagen er vel naturlig?

Vi nåede frem til den halvstore provinsby Drama først på aftenen og fandt et udmærket hotel. Efter at have spist virkelig velsmagende kyllinger, som blev banket halvflade med køller, lagt mellem to jerngitre og derpå grillet over trækul, gik vi længe omkring i den lune luft i den aftenstille by. (Det er en god ide at kunne huske navnet på hotellet, når man bevæger sig langt væk og rundt i parker, gader og stræder. Heldigvis havde vi lagt mærke til, at det lå op til den centrale busstation i den ene ende af en park.) Som så mange gange ellers på denne tur og på turene herned de sidste par år, var man ved at falde bagover ved at se, at selv rutebiler og bybusser i Grækenland udelukkende består af splinternye topdesignede og komfortable køretøjer.

Trods navnet er byen ikke spor dramatisk. Det er en usædvanlig stille og rolig og usædvanlig ren græsk by. Der er masser af naturlige forekomster af rindende vand her i området, så overalt i byen er der anlagt bassiner, damme, vandløb, vandfald, mv. Som regel kunstfærdigt udført i forbindelse med små og store, grønne anlæg og parker.

Lørdag den 17. april 2010 forlod vi den stille Drama i solskin og fortsætte færden mod nordvest.

Her bliver retfærdighedens tørst slukket!!

Lige før Serres var der igen drama på landevejen i form af en hidsig politikontrol. Det var vistnok noget med at overhale en lastbil og måske også noget med farten. Politimanden var den mest arrogante blærerøv, jeg har mødt! Der skulle helt klart overkompenseres for et eller andet der. Hvis det er den attitude, det græske politi sædvanligvis optræder med overfor publikum, er der ikke noget at sige til, at det er upopulært. Når det samtidigt hermed har ry for at være et hårdtslående bøllebankgendarmeri, forstår jeg godt, at politiet ikke føler sig særligt afholdt her i landet. Nu forstår jeg bedre, at politiet i Xanthia blev forbløffet over, at jeg kunne finde på at kontakte dem bare sådan uden videre.

80 Euro i bøde! Og bødesystemet i Grækenland er genialt. Når politimanden udleverer bødeforelæget og girokortet, får man at vide, at hvis man inden 10 dage går på posthuset for at betale bøden, halveres den til 40 Euro. Efter 10 dage ryger den i retten til fuld takst, hvis man ikke har betalt. På den måde får de da deres bøder ind i statskassen i en fart!

Efter denne anderledes oplevelse gik det videre mod Kerkinisøen.

Læs videre på Side 7

Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15

Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24

Side1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Startside