Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Startside

Tyrkiet Grækenland Rejseberetning april 2010 Side 24

Igoumenitsa

Efter at de søde piger havde ordnet billetter og check in i færgeterminalen i "New Harbour" i Igoumenitsa, bragte Den Gule Gummibåd os op i bjergene øst for byen, hvor vi søgte i nogle ellers oplagte biotoper, men uden resultat. Herefter kørte vi (ved et tilfælde) hen til den marginatabitop, som Jan og jeg besøgte i regnvejr i 2009. Her fandt vi 2 bredrandede landskildpadder, nemlig en voksen han og en ung han. Denne biotop er særdeles stejl, så selvom der også er græske landskildpadder her i området, så vi igen kun bredrandede landskildpadder her i denne udprægede marginatabiotop.

 

 

Maurudi

Vi gik og kravlede og nød biotopen her midt i bjergene, men vi skulle lige udnytte tiden lidt mere, så vi afsluttede besøget og tog videre. Vi fortsatte østpå ad den gamle landevej mod Ioannina og fandt, hvad der viste sig at være de sidste rester af en skildpaddebiotop i landsbyen Maurudi. En bulldozer havde indledt byggemodningsarbejder her, og var parkeret efter dagens dont. Der manglede kun 1 enkelt dags yderligere arbejde med denne maskine, og så er der ikke mere biotop tilbage. Vi fandt kun en enkelt overlevende græsk landskildpadde i denne restbiotop.

 

Meget sigende stod solen lavt over den ensomme græske landskildpadde i Maurudi. Et ganske retvisende billede af landskildpaddernes status på Balkan. Det er vist snart ved at være betænkeligt tæt på solnedgang for dem.

Atter kunne vi på denne tur konstatere, at biotoperne overalt lige så stille reduceres og ødelægges. Denne gang iattog vi det således på det sidste biotopbesøg på turens sidste dag i den lille landsby Maurudi øst for Igoumenitsa. Vi hjalp den enlige skildpadde i sikkerhed i et grønt område, der forhåbentlig ikke skal ødelægges de første par måneder. Dette blev så den markante og symptomatiske afslutning på vores tur.

På vejen tilbage til Igoumenitsa besøgte vi en planteskole. Af gode grunde er udvalget noget anderledes end i en dansk planteskole, så der var selvfølgelig masser af inspiration at hente, selvom vi ikke kunne tage noget med hjem. Tidligere så man aldrig planteskoler i Grækenland. Nu er der masser af dem overalt.

Ved tilbagekomsten til Igoumenitsa undersøgte vi oplysninger om, at der skulle gå bredrandede landskildpadder på sandet foran og under brædderne på den nordlige strandpromenade. Dette var hurtigt overstået. Molen er væk. Så det var skildpadderne også. Vi gik derfor målrettet ind på en af de mange caféer på kystvejen for at lande os selv efter den formidable tur.

Eftertænksom hyggesnak på caféen og afslappet færdiggørelse af Igoumenitsa i form af slentreture mv. i den travle havnebys meget overskuelige turistområde bragte os frem til aftensmaden. Vi indtog KUGs sidste græske måltid på den samme taverna, som Jan og jeg benyttede inden afsejlingen året før.

 

Efter aftensmaden kørte vi gennem kontrollen ind på den med pigtråd afspærrede havnemole og afventede vores færge i den lune forårsaften. Den kom fra Patras på Peloponnes, vendte rundt i det store havnebassin og bakkede ind til molen for at tage biler og passagerer herfra med til Ancona i Italien. Færgen fra det konkurrerende rederi Minoan lines afgik næsten samtidig, og vi sejlede omkap til Ancona, hvortil vi ankom til middag fredag den 30. april 2010. Sejlturen formede sig som et afslappende krydstogt på Adriaterhavets stille azurblå vand. Det tredje konkurrerende rederi på denne vigtige, og af danskere stort set ukendte skibsrute til Balkan, hedder iøvrigt Superfast.

Vi susede gennem Norditalien og Alperne og overnattede som sædvanlig på motellet i Irschenberg.

Lørdag aften den 31. april 2010 var vi igen tilbage i det iskolde danske forår. I Grækenland var der en behagelig varme på 30 grader, da vi tog afsted. I Italien var der dagen efter en trykkende, klæbende og fugtigvarm temperatur, også på 30 grader. Der er altså mærkbar forskel på fugtig og tør varme! Vejret var fint hele vejen, indtil vi nåede Hamburg. Her skiftede vi til de langærmede T-shirts og fortsatte nordpå i kulde, regn og blæst. -Alt ved det gamle på disse breddegrader! Gustav Wied har et point, når han i sin tid skrev: "Det har aldrig været Vorherres mening, at der skulle bo mennesker nord for Alperne!"

Her følger kortet over fundsteder for de 3 ægte europæiske landskildpadder for årene 2005-2010.

 

Balkanturen 2010 for Kratluskere Uden Grænser var på alle måder enestående, både hvad angår udbytte, mængden af oplevelser, det fremragende rejseselskab, og hvad angår antal af dage, udstrækning og omfang. Den Gule Gummibåd fik kørt ialt 8037 km på klokken på hele turen. Sune deltog på en strækning på 3219 km.

Vi konstaterede som på de tidligere ture, at landskildpaddebiotoperne fortsat er under konstant afvikling på Balkan. Det er ellers enestående for dette område, at man bare kan tage til Balkan og finde et sted, der erfaringsmæssigt opfylder kravene til en skildpaddebiotop, og så vil man kort efter kunne gå rundt blandt adskillige landskildpadder og nyde synet af/gøre sine iagttagelser af disse dyr i deres naturlige omgivelser. I andre områder på denne Jord ( i andre verdensdele) er det normen, at man i landskildpaddeområder kan bevæge sig rundt i op til 14 dage uden at se mere end en enkelt eller 2 landskildpadder. Men denne bogstaveligt talt mageløse tilstand vil om nogle år være helt ændret. Det er nu, at scenen skifter, så vil du opleve skildpadder i naturen i deres oprindelige hjemstavnsbiotoper, så haster det. Til sidst vil de på Balkan kun være at finde i nationalparkerne, medmindre der mod forventning sker en mærkbar holdningsændring.

Startside

Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Startside