. .............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3.Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland

KUGs Balkantur 2011

Side 10

Sandanski

Fortøjningsøl i Sandanski. Zagorka!

Da dagen blev så fremskreden, at skildpadderne stort set alle havde gemt sig væk for natten, gik vi tilbage ad jernbanesporene til Den Gule Gummibåd, som vi havde sat fra os, der hvor vejen endte ved jernbanen. Igen i dag fik vi da set en hel del flotte skildpadder, men heller ikke i dag var det kæmpeskildpadder.

Vi kørte nordpå til byen Sandanski, hvor vi fandt ind på Hotel Aneli. Et dobbeltværelse kostede 19 Euro og hotellet var rigtig udmærket.

Vi gik over på byens stille fodgængerområde i centrum og nød en fortøjningsøl i den lune forårsaften under nogle dertil indrettede parasoller.

Hotellet skiltede ganske vist med, at deres restaurant var åben 24 timer i døgnet, men der så ret kedeligt ud, alt foregik indendørs her, og derfor blev det selvfølgelig ikke hotellet. Man kan få Tuborg alle vegne i Bulgarien, men den lokale Zagorka anbefales på det varmeste af KUG! Her som overalt så vi masser af politifolk allevegne. I modsætning til Grækenland talte de som regel meget venskabeligt og smilende med folk.

Da solen gik ned, blev det køligt. Vi forlod parasollerne, og aftensmaden blev senere klaret af en glad ung mand, der nede i en af de små gader i den gamle midtby drev en lille intim og hyggelig restaurant med nogle få borde. Han kunne kun tale Bulgarsk, så det foregik på tegnsprog. (Man skal lige stille sig om til, at når man nikker med hovedet, betyder det nej i Bulgarien. Når man ryster på hovedet betyder det ja. Det gav selvfølgelig lidt problemer her i aften, og det fortsatte det med resten af turen. Indgroet adfærd er svær at ændre!)

Han tilkendegav, at han da nok skulle skaffe mad, og kom senere tilbage til os med 2 store trækulsgrillede bøffer og en stor skål salat. Han spurgte, om vi også skulle have klap? Da han smilede venligt og iøvrigt så helt upåfaldende ud, da han spurgte, sagde vi tøvende ja. Det viste sig så, at klap betyder brød på Bulgarsk! -Så lærte vi også det til resten af turen. Det var et endog meget billigt måltid, og det var et fint måltid. Bulgarien er iøvrigt et ekstremt billigt ferieland!

Torsdag den 14. april 2011

Natten til den 14. april 2011 væltede regnen ned, og det var meget koldt. Om morgenen kom solen frem, men det var stadig rigtig koldt. De larmende skraldemænd nede på gaden havde tykke dynejakker på. Fra hotelværelset kunne vi nede på fortovet se folk på vej på arbejde købe dampende varm kaffe ved kaffeautomaten til at varme sig på.

Rupite

Bulgarsk folkevogn trækkes langsomt og knirkende over byens lille plads i Rupite.

Vi forlod Sandanski og kørte mod sydvest til den lille landsby Rupite tæt på Strumafloden. Her ville vi lede efter egnede skildpaddebiotoper. I denne lille, fattige by bemærkede vi for første gang, hvad vi siden erfarede faktisk er situtionen overalt i de utallige små og mindre byer og bebyggelser på landet i Bulgarien: Mange af husene var simpelthen opgivet og forladt, og de stod bare og faldt sammen. Det var tydeligt, at de løbende bliver plyndret for bygningsdele af byens tilbageværende beboere til udbedring af de øvrige, nedslidte huse.

Stilheden hersker i Rupite.

I de huse, som stadig var beboet (man kunne se blomster og/eller grønsager i vinduerne), manglede der hist og her glasruder i vinduerne. Nogle steder var der bare intet overhovedet gjort ved det. Nogle steder var der sat pap eller krydsfiner ind i åbningen. Nogle steder havde man bare resigneret og muret vinduet til. Altså typisk med vådt ler og ved anvendelse af mur/lersten, som formentlig var hentet fra de forladte huse. I nogle huse var der som følge heraf kun et enkelt vindue med indfaldende lys i tilbage på samme etage. Selvom taget på enkelte huse var hullede og delvist ødelagte, og der kunne mangle adskillige tagsten, kunne man se, at huset skam var beboet af rigtige levende mennesker.

I hullet var der en maurisk landskildpadde!

Vi kørte igennem den triste landsby Rupite og fandt et egnet sted at undersøge. Biotopen strakte sig op ad et bakkedrag og var bevokset med græs, urter og krat. Det første vi faldt over her, var en firkantet udgravning på 1x1 meter. Udgravningen var næsten 1 meter dyb! Og nede i hullet sad en maurisk landskildpadde. Gad vide, hvor længe den havde opholdt sig der. Der var lidt vegetation i hullet, så den har kunnet leve her i meget lang tid. Den har vel også kunnet grave sig ned for vinteren, hvis den var dumpet ned her sidste år?

Skildpadden gemt i sit hul.

 

Skildpadden er reddet op af hullet. Den blev senere naturligvis flyttet langt væk.

Men der måtte jo så under alle omstændigheder leve skildpadder her i biotopen. Vi reddede selvfølgelig skildpadden op af hullet og fortsatte vores vandring gennem denne habitat.

"-Og lad os så komme igang med at finde nogle flere skildpadder her ved Rupite!"

Efter denne dagens gode gerning gik vi igennem biotopen. Det var stadig køligt, men solen fik mere og mere magt. Og det viste sig da også efter nogen søgen, at der levede flere landskildpdder her i biotopen. Foruden mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera, levede der også en del græske landskildpadderTestudo hermanni boettgeri her. Men der var slet ikke skildpadder i samme omfang som ved Strumafloden i General Todorov. Mindre kunne også gøre det. Og mindre gjorde det bestemt også! Faktisk var der forbløffende få eksemplarer i denne meget fine biotop. Hvorfor var der ikke flere?

Her gik der en maurisk landskildpdde Testudo graeca ibera mellem forårsblomsterne.

 

"Nåeh, det var da rart, at der var nogle stykker her!"-Og flotte!

 

Testudo graeca ibera har lige så kraftige forben som Testudo marginata

 

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i biotopen ved Rupite.

 

Græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri i forårsvegetationen ved Rupite.

 

Maurisk landskildpadde vandrer gennem græsset i biotopen ved Rupite.

 

Græsk landskildpaddehun ved Rupite.

Her i fællesbiotopen for græske og mauriske landskildpadder nød vi den massive balkanatmosfære af duftende forårsblomster og urter, lyden af fuglesang og summende bier, og freden blev kun brudt af den obligatoriske hyrde, der med sin fåreflok under den velkendte bimlen af små klokker langsomt og stemningsfuldt passerede igennem området.

Hyrden holdt sig sky på afstand, da han fik øje på os. Han havde hætten slået op. Var det hans skyhed, eller var han mere kuldskær end os andre?

Efter danske forhold var det skam en lun forårsdag. Men efter balkanforhold var det noget køligt.

Under alle omstændigheder var det som sædvanlig her på Balkan en lise for sjælen bare at skrue vægen ned og vandre rundt i biotopen i sit eget helt rolige tempo og søge efter landskildpadder i deres naturlige miljø. -Og bare nyde balkanforårets dufte og lyde. Så er der ligesom lagt afstand til overhalingsbanen på Autobahn E 45 ved München!

Balkan classic: Hyrden med sin fåreflok med ringlende klokker passerer gennem biotopen.

 

Maurisk landskildpadde haster gennem de grønne urter.

 

Græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri i biotopen ved Rupite.

 

Fællesbiotopen ved Rupite. Petrich i baggrunden. Bag bjergene ligger Grækenland.

Læs videre på side 11

Startside Side 1 Side 2 Side 3.Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25