Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 4

 

Overalt ses vogne trukket af heste eller mulæsler. Den bulgarske færdsel består af et meget stort antal gamle Ladaer, som køres meget hårdt ad de elendige veje med foragt for de mange huller i kørebanen ("den skal bare have nogen tæsk"). Har man ikke råd til en gammel Lada, må man klare sig med en hestevogn, hvor det stakkels dyr som regel også behandles hårdt ("den skal bare have nogen tæsk!"). Der kører hestevogne overalt i Bulgarien og i massevis.

Har man heller ikke råd til trækdyr, må man jo selv trække vognen. Vi så mange trækvogne med gammelmor ved trækstangen, mens gammelfar skubbede bagpå. -Og omvendt! (Vi så ikke noget med tæsk her!) Den som intet køretøj har, må gå på sine ben. Hver morgen så vi gamle krumbøjede koner gå til fods ad landevejen med en stor kvasbunke på nakken. -Der skal jo hentes kvas i skoven til brændekomfuret! Bulgarien er et særdeles fattigt land!

 

 

Da vi hen på eftermiddagen havde fulgt vejen så langt mod øst, vi kunne komme (den endte i en gedesti), betragtede vi denne del af Strumadalen som finkæmmet, og vendte næsen den modsatte vej.

Vi havde taget hotelværelset i Kerkini for en nat til, fordi vi lige skulle sondere terrænet (bogstaveligt talt) i Bulgarien den første dag. Vi valgte at køre tilbage til grænseposten på E 79 ad nogle småveje helt mod syd for forandringens skyld. Bulgarien er endnu kun sporadisk opdateret i GPSen, men Kerkini blev lagt ind som destination, da Grækenland jo havde vist sig at være detaljeret lagt ind i år, og vi var tæt på Grækenland. Det så ud til, at GPSen virkede her. Med eet kørte vi på en stor og øde, nyanlagt vej, som ikke fandtes på vejkortet. Vi lod fortsat GPSen bestemme, for at se, hvad det her var for noget. Den store trafikløse landevej endte brat i noget uventet: Vips lå der her en splinterny og mennesketom grænseovergang!

Denne nye grænseovergang ligger 40 km. øst for grænseposten på E 79. Ligesom den fine vej, som vi lige havde kørt på, fandtes grænseposten ikke på mit vejkort, som ellers var købt på nettet få måneder før. Men GPSen kendte den åbenbart!

Lige før grænseposten stod der et fint, stort skilt, der fortalte, at dette var "EU Border Project Ilinden". (Ja, har du penge, så kan du få, men har du ingen, til EU du gå!)

Vi var mutters alene og kørte ind på grænsestationen, hvor vi og bilen blev kontrolleret. Man var nærmest glade for at få lidt at lave. Vagterne viste vores åbenbart meget usædvanlige pas frem til hinanden. Nu skete der da lidt!

(Hvor er behovet for denne nye ekstra grænseovergang? Følger EU mon op på alle sine mange projekter, eller lader man sig bare besnakke, og det var så det?)

Herefter var vi tilbage i Grækenland.

Grækenland

Fra grænseposten kørte vi vestover mod Kerkini ad små bjergveje i det flotte bjergrige Nordgrækenland. Undervejs fik vi ved Fea Petra øje på en biotop, som vi undersøgte, selvom klokken var blevet mange.

Fea Petra

Vi fandt på dette sene tidspunkt kun en enkelt, gammel og svampeangrebet maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera her. Men vi var da glade for at se en enkelt skildpadde til. Det var jo ikke mange af slagsen, som vi havde haft held til at finde i Bulgarien under denne dags ellers pragtfulde tur i det spæde balkanforår.

 

Efter denne behagelige pause i et fint stykke natur gik det videre mod Kerkini. GPSen fik fortsat lov til at navigere, men blev igen sat fra bestillingen, da vi opdagede, at den havde placeret Kerkini 25 km. længere mod vest end virkeligheden kan acceptere. Nogle af de græske opdateringer skal vist lige justeres! Vi fandt frem i mørket ved hjælp af vejkortet. Manuel navigation svigter aldrig!

En formidabel dag var gået i medrivende vild natur, men vi så ikke ret mange skildpadder i den sydøstlige del af Strumadalen i Bulgarien og nordøst for Kerkini i Grækenland. Og vi så slet ingen kæmpeskildpadder.

Tirsdag den 12. april 2011

Torsdag den 2. april 2011 forlod vi hotellet i Kerkini om morgenen og kørte igen til den bulgarske grænseovergang på E 79. Vi krydsede grænsen og fortsatte nordpå gennem Strumadalen ad denne hovedvej. Vi ville i dag gennemsøge den østlige del af Strumadalen højere oppe end dagen før. Forhåbentlig med et herpetologisk bedre udbytte end gårsdagens noget magre resultat. Bortset fra konstateringen af, at der i den sydøstlige del af Strumadalen i dag lever forbløffende få landskildpadder, havde dagen i går iøvrigt været en fantastisk oplevelse.

Bulgarien

Hotovo

Ved landsbyen Hotovo fandt vi et sted, der meget vel kunne være en landskildpaddebiotop. Vi kørte op ad en grusvej og satte Den Gule Gummibåd fra os, mens vi gik en dejlig tur i forårssolen.

En længere vandring i den endnu ikke så varme morgensol gav ikke gevinst, og vi var så småt på vej tilbage til bilen, da Jan så en græsk landskildpaddehun solbade i græsset. Havde det bare været for tidligt på dagen, da vi startede her? Temperaturen var da oppe på 17 grader. Men nu forblev vi selvfølgelig lidt længere her. Vi så yderligere 2 græske landskildpaddehanner, og det var så det!

 

 

 

 

Vi fortsatte østover i Strumadalen. Vi fandt flere oplagte skildpaddebiotoper, men vi så ingen landskildpadder i nogen af dem. Vi konstaterede til gengæld, at man også i Bulgarien dumper sit affald overalt i naturen, ligesom man gør i de øvrige balkanlande.

Læs videre på side 5

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25