Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 16

Efter kaffepausen i Kresna kørte vi nordpå ad hovedvej E 79. Nord for Kresna snævrer Strumadalen over en 20 km. lang strækning ind til en kløft, der kun lige akkurat kan rumme Strumafloden, E 79 og hovedbanen. En rigtig flot og meget naturskøn strækning. Der er selvfølgelig planer om (for EU-midler) at bygge en motorvej til at afløse hovedlandevejen E 79 fra Sofia til Thessaloniki. Selvfølgelig er det vitalt for Sofia at få en hurtig og effektiv forbindelse til den store industri- og færgehavn i Thessaloniki og samtidig få direkte kontakt med den nye motorvej E 90 fra Igoumenitsa til Tyrkiet. Den græske del fra Thesaloniki til den bulgarske grænse er stort set færdig, kontaterede vi på denne tur. Byggeriet af den bulgarske del er først ved at komme igang.

Der er voldomme protester imod dette planlagte motorvejsbyggeri fra især udenlandske grupperinger af naturelskere. Denne motorvej menes at ville gribe voldsomt og ødelæggende ind i Strumadalens natur, fauna og flora. Vedrørende strækningen gennem indsnævringen af Strumadalen nord for Kresna har man fuldstændig ret i protesterne. Vedrørende resten af Strumadalen er der egentlig ikke mere tilbage at ødelægge. Det er sandelig allerede sket, så lidt ekstra asfalt, beton og mere fuldtidslarm gør hverken fra eller til! Men finanskrise og Eurokrise og Grækenlandgældskrise, osv., har måske fået EU til at miste pusten et tykke tid?

Ved den lille og triste by Krupnik gennemsøgte vi en biotop, men fandt ingen landskildpadder. Selve byen var delvist forladt og nærmest mennesketom. I flere gader så det ud til, at samtlige huse var forladt. Der stod som sædvanlig gamle henstillede bilvrag overalt. Man fjerner åbenbart ikke nummerpladerne, når bilen ikke længere kan bevæge sig rundt ved egen kraft. Der sås mange mærkelige udgaver af meget gamle nummerplader her. Det eneste der pyntede i al denne tristed var den ortodokse kirke. Et meget flot byggeri. Selv i de fattigste lande har Vorherre åbenbart altid penge nok!

Blagoevgrad

Vejret var langsomt blevet dårligere, fra vi forlod Kresna. Det blev endnu mere skyet og køligt, da vi forlod Krupnik og kørte videre nordpå til Blagoevgrad, hvor vi drejede vestpå ad vejen mod Makedonien. Her lidt vest for Blagoevgrad gik vi en tur i en lovende biotop, men fandt kun en enkelt græsk landskildpadde. Den havde gemt sig af vejen for resten af dagen i det dårlige vejr.

Balkan, når det er bedst! Her er vi i Blagoevgrad. Rødt skilt med hvid bjælke viser, at der er indkørsel forbudt! Men skiltet viser også, at kører du ind alligevel, så er der hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Bemærk, at i Bulgarien løber vejtavlernes skolebørn for livet! Dette er et meget ærligt og retvisende billede af færdslen i Bulgarien, hvor alle køretøjer får tæsk, og køres mere end hårdt med total foragt for den bløde trafik. Til sammenligning en dansk vejtavle forestillende danske skolebørn.

På grund af det nu meget triste og kølige vejr besluttede vi at stoppe biotopgennemsøgningerne for resten af dagen. Da byen Blagoevgrad er ret stor (70.000 indbyggerere), besluttede vi at køre ind byen og overnatte der. Der måtte da være rigeligt med sengeplads i en by af den størrelse! Vi blev afvist på det første hotel, vi prøvede. Portieren fortalte, at byen var fuld af familier til de studerende på "university" i en anledning, som det ikke lykkedes os at få forklaret (kandidateksamener?). Portieren mente, at alle hoteller i byen var optaget. Det skulle da komme an på en prøve! Det viste sig efter nogle forgæves forsøg på andre hoteller, at portieren nok havde ret. Vi opgav Blagoevgrad og kørte så de 40 km. sydpå til Kresna. På det lækre Hotel Strimon var der givetvis plads igen!

Kresna(igen-igen)

Ja, der var selvfølgelig igen et værelse på Hotel Strimon i Kresna. Igen foretrak vi at spise i autentisk miljø, så vi gik hen til den samme restaurant som aftenen før. Denne aften var det husets unge engelsktalende (De fleste unge bulgarere taler engelsk) datter, der bragte os fortøjningsøllen. Faderen/værten så fjernsyn i serveringslokalet. Hun ville have os til at spise fyldt kylling. Det var en rigtig god idé! Endog meget velsmagende. Hun ville selvfølgelig også vide, hvem og hvad vi var for nogle. Så begyndte hun at spørge, hvordan restauranten skulle indrettes og drives, således at den blev fremtidssikret. Hun var godt klar over, at den ikke kunne overleve som varmestue for 4 kortspillere og TV-kikkere, der bare sad der hele aftenen og drak 1 kaffe og 1 vand. Selvom den ene var nok så meget hendes far.

Søndag den 17. april 2011

Det regnede om natten som i Petrich. Jeg fandt om morgenen en lille bankfilial på E 79, men den åbnede først til middag. Indtil videre havde man uden problemer kunnet betale med Euro overalt, men jo længere vi kom ind i Bulgarien, ville der sikkert blive problemer med det. Der var en hæveautomat her, men da der kun var tekstning på bulgarsk (kyrilliske bogstaver), turde jeg ikke sætte mit kort ind i maskinen. Jeg ville jo gerne se det igen. Vi forlod hotellet efter den sædvanlige toast morgenmad, og lod os hurtigt transportere nordpå ad den tungt trafikerede E 79 i Den Serbiske Taxa. Vejret klarede mere og mere op, og den lune balkansol skubbede foråret igang påny. Igen nød vi den flotte naturoplevelse under turen gennem den lange slugt nord for Kresna.

Blagoevgrad.

Vi fandt hen til den samme biotop vest for Blagoevgrad, som vi lige ganske kort havde stiftet bekendtskab med dagen før, før vi på grund af vejrliget sluttede af i biotoperne.

Vi så her i biotopen nogle rigtig pæne græske landskildpadder. De var alle frisk tiljordede, og vi så dem i og lige ved deres overnatnings- og overvintringshuller. Så tankesættet om vores årstidsmæssige lidt for tidlige ankomst til Bulgarien trængte sig selvsagt på igen. Men vi fandt heller ingen kæmpeskildpadder her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu var vejret igen begyndt at blive mere trist, så vi besluttede at bruge resten af dagen på transport. Vi konkluderede, at nu var vi færdige med en grundig gennemgang af Strumadalen, og vi skulle østover gennem bjergene.

Strumadalen skuffede noget. Vi fandt ikke nogen kæmpeskildpadder her. Vi fandt i det hele taget ikke så mange skildpadder, som biotoperne faktisk stillede i udsigt. Desuden er Strumadalen ikke alle steder den helt store landskabelige oplevelse. Vist er der meget flotte partier, men der er efter almindelig balkanstandard ikke tale om den voldsomt store naturoplevelse. Og meget er ødelagt af intensiv landbrugsdrift, urbanisering, vejbyggeri og jernbaner (Og kæmpestore, nedlagte og meget skæmmende fabriksruiner, som man ikke har resourcer til at fjerne.)

Farvel til Strumadalen

Vi forlod Strumadalen og kørte østover rundt om og gennem de flotte Pirin- og Rhodopebjerge. Klisurapasset var åbent, der lå bare lidt sne i grøfterne undervejs. Passet ligger i 1025 meters højde. Nået frem til den lille by Samokov holdt vi kaffepause på et hyggeligt marked. Der var forbigående lidt solskin, men her var mere end køligt. Udover kaffe havde markedet intet interessant at tilbyde. For eksempel var alle beklædningsgenstande (selvfølgelig) fremstillet i Asien, men designet var næsten som taget ud af 1950erne. Kludene var særdeles billige, men helt uinteressante. Man kunne ikke købe overflødigt pjank og stads er. Kun Frugt og grønt, madvarer og daglige, helt nødvendige brugsgenstande. Altsammen billigt og i diskutabel kvalitet. Bortset fra fødevarerne!

 

Vi fortsatte vestpå ad Pirinbjergmassivet. Ved Borovic kørte vi ad snoede veje igennen et stort skisportsområde fyldt med skisportshoteller. De så ud til at være stort set lukket ned efter sæsonen. Temperaturen udenfor var 2 grader C. på termometret i Den Serbiske Taxa.

Da vi kørte ud af landsbyen Kosteric holdt der en patruljebil og standsede al kørende trafik. Ligesom i Strumadalen skulle der ikke vises kørekort(!), men pas. Begge 2. Igen gik der en pæn tid, efter at passene var bragt ind i politibilen, hvor de blev gennembladret og vendt og drejet og diskuteret. Der blev også gået nogle ture rundt om bilen og inspiceret. (Især GPSen i forruden vakte intens interesse! Den kunne iøvrigt ikke bruges her.) Man kunne åbenbart ikke finde hoved og hale i, hvad de 2 danskere lavede her i denne tilsyneladende serbiske taxa. Politifolkene talte kun bulgarsk, men de opgav os til sidst, og vi fik passene retur, idet vi blev anmodet om straks at fortsætte kørslen.

Læs videre på side 17

Startside Side 1 Side 2 Side 3.Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25