Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 3

Kerkini

Vi fortsatte de få kilometer til landsbyen Kerkini for at få et værelse på vores kratluskerhotel Hotel Oikoperiitis. Selve landsbyen er ret kedelig af en græsk landsby at være, men hotellet er formidabelt.

Efter at være checket ind, sad vi i hotellets hyggelige gårdhave, og her observerede vi store grupperinger af sort sol på aftenhimlen. Der var dog ikke tale om store samlinger af stære, men om hele skyer af meget store myg!

Det meste af natten hørte vi levende græsk folkemusik. På hotellet boede en gruppe af græske skoleelever på ekskursion. De festede ikke til popmusik, som skoleungdommmen gør i Danmark, men de spillede selv. Det lød faktisk rigtig godt og bidrog til den græske stemning, som gerne indfinder sig af sig selv, når proppen stille tages af en flaske Ouzo!

Det blæste ud på natten op til et voldsomt og uhyggeligt hylende stormvejr, og havemøbler, løst inventar og løse bygningsdele, mv., susede gennem nattemørket. Det larmede en hel del, når de flyvende, løse genstande ramte mod fastere indretninger og knustes..

Mandag den 11. april 2011

Solen skinnede fra om morgenen. Vinden havde lagt sig igen. Den Gule Gummibåd havde fået et slagmærke på taget af en af nattens flyvende genstande. (Naturens natlige hærgen eller kåde elevers flaskekast fra altanen? Der lå en knust flaske ved siden af bilen!)

Ved Strimonas floden

Vi fik morgenmad og satte kursen mod Bulgarien. Lige efter Neo Petritsi standsede vi og gik vi en tur på bredden af floden Strimonas. Det er denne flod, som ved Lithotopus stemmes op til Kerkinisøen.

Det var egentlig en spændene og smuk biotop. Græsklædt og småbakket med grupperinger af krat. Med masser af forårsblomster. Men vi fandt kun en enkelt landskildpadde. En græsk landskildpaddehan, som lå i morgensolen på et stykke plastik midt i en af de evindelige bunker skrammel/affald, der på Balkan ligger i alle de biotoper, som kan nås med bil fra nærmeste vej.

Vi kørte over Strimonasfloden og kørte derpå ad E 79 mod nord på flodens østlige bred de få kilometer, der er til den Bulgarske grænse. E 79 er ruten fra Sofia til Thessaloniki. Selvfølgelig består strækningen i Grækenland til den bulgarske grænse af en fin ny motorvej.

Undervejs mod grænsen kørte vi af fra motorvejen ad en flot ny vej for at undersøge en lovende biotop på den østlige bjergside. Der stod imidlertid nye forbudsskilte, og der var piktogrammer med fotografering forbudt. Det viste sig efter nogen kørsel, at der her godt gemt af vejen mellem træer og klipper ligger en stor militær forlægning og kaserne med masser af rullende materiel, osv. Tankevækkende, at man i Grækenland finder det påkrævet at væbne sig til tænderne i grænseområdet til et naboland, som man er i EU med! Ved det græske militær ikke, at jerntæppet er væk? Ved det græske militær ikke, at Bulgarien er et EU-land i dag? Er det manglende omstillingsparathed? Er det paranoia? Eller er Grækerne bare ikke så naive? Ved de noget, som vi andre ikke ved?

Vi skulle ikke risikere noget, så vi vendte foran den skarpt bevogtede bom ind til kasernen (i modsætning til i Danmark var kasernebommen nede og bevogtet af en soldat med skudklar maskinpistol!), og returnerede til motorvejen uden at gøre ophold i dette ellers flotte område.

Bulgarien

Den stille græske grænsepost beskæftigede sig ikke med personbiler, men kun med lastbiler, så vi kørte lige igennem og videre mod den lige så stille Bulgarske grænsepost.

Bulgarien er jo et EU-land ligesom Grækenland, men Bulgarien er i modsætning til Grækenland ikke medlem af Schengen. Der er derfor kontrol på grænsen mellem Grækenland og Bulgarien. Af samtlige biler, der passerer grænsen.

For at forenkle ekspeditionen har man samlet kontrollen på den bulgarske grænsepost. Her sidder der en græsk uniform i den luge, hvor man indleverer passet. Han kontrollerer og rækker passet videre til den bulgarske uniform, der sidder i samme lokale ved siden af. Han kontrollerer også og udleverer herefter passet gennem sin egen luge.

Således kørte vi fra Grækenland videre nordpå ind i det også herpetologisk spændende Bulgarien!

Man anslår, at der er 7, 9 millioner indbyggere i Bulgarien. Bulgarien er godt og vel 2 gange så stort som Danmark. I Danmark er der ca. 10.00 politifolk. Men i Bulgarien er der altså i ramme alvor ansat 124.00 politifolk! Jeg skulle hilse og sige, at vi da også uafladeligt havde kontakt med repræsentanter for denne store og slagkraftige bulgarske myndighed, som bestemt er meget synlig overalt.!

Strumadalen

Vi fortsatte nu fra grænseovergangen et stykke nordpå ad E 79, der fra den græske grænse her i Bulgarien er almindelig hovedvej. Vejen løber parallelt med floden, der nu ikke længere hedder Strimona som i Grækenland. I Bulgarien hedder floden Struma. Hele området fra Sofia syd på til den græske grænse kaldes Strumadalen efter floden. Den af bjergene beskyttede, sydlige del af den skålformede Strumadal har middelhavsklima. Resten af Bulgarien har fastlandsklima.

Der findes mange oplysninger om, at der blandt skildpadderne i Bulgarien (græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri og mauriske landskildpadderTestudo graeca ibera) findes massivt store eksemplarer. Større end de fleste andre steder. For eksempel oplyses det, at der ved Krumovgrad i bjergene i det sydlige Bulgarien fundet et eksemplar af maurisk landskildpadde på 7 kg. Normalvægten topper ellers ved 2 kg.

Vi ville nu bruge en lille uges tid på at gennemsøge Strumadalen og sidedalene til denne dal for skildpaddebiotoper. Herefter ville vi fortsætte østpå gennem bjergene og også tage lidt længere nordpå på et senere tidspunkt. Først og fremmest bestod opgaven i at finde nogle af de ovennævnte kæmpeskildpadder, såfremt dette var muligt!

Marino Pole

Vi forlod E 79 og kørte mod øst ad den første landevej, der viste sig, og kort efter kørte vi gennem den forarmede lille landsby Marino Pole. På den anden side af denne lille bebyggelse lå en ret lovende biotop i form af et stort bakkedrag nord for vejen med græs, urter, forårsblomster og forskellige kratbevoksninger.

Der var nu ikke meget et se på her. Kun nede ved landevejsgrøften i det flade område. Her gik der en gammel græsk han og en halvstor maurisk landskildpadde. Det var et par "slidte" og triste eksemplarer af normal størrelse, og ellers var der intet at komme efter her.

Jan fik desuden set nogle små græske landskildpaddeunger, men vi måtte altså videre til noget mere spændende end dette her.

 

 

Vi skulle have købt noget drikkevand, så vi måtte ind i byens supermarked, før vi fortsatte kørslen mod øst.

Supermarkedet var en gammeldags købmandsforretning med elskværdig og grundig betjening. Ingen hastværk her. Der skal jo snakkes med hver enkelt kunde. Ikke alene skal kunden hjælpes til at få den rigtige vare, men da alle kender hinanden, giver det daglige besøg hos købmanden anledning til den selvfølgelige udveksling af stort og småt. Den søde kvindelige købmand havde kun de allermest nødvendige varer, og der var kun eet mærke af hvert produkt. Priserne var ekstremt lave.

Denne lille by var det første møde med de triste, nedslidte, beskidte (affald i alle størrelser overalt) og forarmede bulgarske byer, som vi kom til at opleve i massevis under turen. Dog var asfalten på gennemfartsvejen næsten uden huller. Dette er usædvanligt i Bulgarien. Selv på hovedvejene møder man uafladeligt store og dybe kratere i den elendigt vedligeholdte asfaltbelægning, hvor bilen omgående vil blive sat ud af spillet, såfremt et forhjul dumper ned i sådan et hul. Landevejskørsel i Bulgarien efter mørkets frembud er et rent væddemål. Lad være med det! Og grusvejene ligner noget fra Nasas fotos fra Mars. Mange steder så vi helt nødvendigt og uopsætteligt vejarbejde under udførelse, men der går rigtig mange år, før landevejene i Bulgarien kommer bare i nærheden af vesteuropæisk standard. (Fuldstændig som vi så det i Albanien på vores tur i 2009.)

Vi fortsatte kørslen mod øst i den sydlige del af Struma dalen. Området dyrkes overalt af den lokale befolkning. Men der er en del meget flotte og uberørte naturområder, som på grund af deres struktur ikke kan dyrkes, og som skulle være oplagte skildpaddebiotoper. Vi gennemsøgte omhyggeligt disse biotoper, men fandt ikke en eneste skildpadde. Havde vi for eksempel været i Grækenland eller Albanien, ville vi have set mange landskildpadder i tilsvarende habitater!

Er byerne i Bulgarien triste og kedelige, så er naturen til gengæld virkelig meget flot! På denne flotte og solmættede forårsdag fik vi en formidabel tur gennem bjergene i den sydøstlige del af Struma dalen. Men det gik meget langsomt på grund af vejenes elendige kvalitet. Når vejene snor sig gennem et bjergrigt område, skal man desuden lige huske at fordoble det antal kilometer, som en vejstrækning udgør i direkte linie. Ovenikøbet var der faktisk adskillige steder, hvor man under anvendelse af mange mand udførte reparationer af vejstrækninger, der var delvist forsvundet i løbet af vinteren. Det sinkede da også. Ting tager tid, og det tager kørsel også under den slags forhold.

 

Læs videre på side 4

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25