Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 12

Struma (fortsat)

Der dukkede yderligere en græsk landskildpadde op ved vores fortsatte gennemgang af denne biotop ved landsbyen Struma. Men det var jo ikke meget, vi i denne flotte biotop på bjergsiden fik set til skildpadder fremme i forårsolen. (Det var ikke ligefrem varmt.)

Når man går oppe på den vestlige bjergside af Strumadalen er der i baggrunden en svag, konstant brummen. Den er meget lav, men den er der hele tiden. Det er trafikken på den stærkt befærdede hovedlandevej E 79, der løber fra nord til syd midt i Strumadalen. Hvert 20. minut høres yderligere den meget kraftige, metalliske klapren og skramlen af toget fra hovedbanen, der løber parallelt med hovedvejen. Den skålformede Strumadal virker som forstærker, og du står på den indvendige skrå side af højttaleren! Ejendommelig "naturoplevelse". Du er ikke helt alene, selvom du går helt for dig selv i den flotte natur!

 

Vi fandt omsider en pæn maurisk landskildpadde, og kunne således dokumentere, at her var der igen tale om en fællesbiotop. Men herefter fandt vi ikke flere landskildpadder. Hvad var der galt? Hvorfor var der ikke nogen? Skulle vi for alvor erkende, at vi var alt for tidligt på den? Var der stadig mange skildpadder, der forsat lå i vinterhi her? Eller var der helt andre årsager?

Vi sluttede af her ved den lille by Struma, og kørte østpå mod Sandanski igen. Vi skulle gennem byen, over Strumafloden, og på den anden side ville vi mod nordøst op i bjergene der.

Liljanovo

Vi kørte gennem byen Sandanski, over Strumafloden via en lille bro midt i den gamle bydel og op ad en lille vej mod nordøst. Ved Liljanovo holdt vi ind til siden og blev enige om at undersøge dalsænkningen til højre for vejen. Dalbunden gennemstrømmedes af en af de mange små bifloder til Strumafloden, som Strumadalen er så rig på. Igen foretog vi en grundig gennemgang af en smuk og oplagt biotop uden at finde skildpaddeliv. Efter en lille times søgning fandt vi dog en maurisk landskildpadde med småskader. Og det var så det hele. Men nu var det da også blevet endnu køligere i vejret. Også fordi vi efterhånden var kommet nogle hundrede meter højere til vejrs.

Vi genoptog kørslen mod nordøst og fortsatte til byen Jane Sandanski. Undervejs kom vi yderligere nogle hundrede meter op i højderne, og nu blev vejret rigtig koldt. Til sidst var det pludselig gedigen vinter, og vi kørte midt i et vaskeægte julekort!

Der er rapporter om fund af landskildpadder ved Jane Sandanski, men vi benyttede af gode grunde ikke lejligheden til at påbegynde en længerevarende trekking her! Chancen for at se aktive landskildpadder i nyfalden sne, er nok til at overskue! De landskildpadder, der måtte være her i dette naturskønne område viser sig først senere på sæsonen. Her behøvede vi ikke at fundere over, om vi måske var kommet for tidligt på sæsonen. Det var vi selvfølgelig!

I et vejsving lå et stenbrud, hvor brænderøgen væltede op fra de små skorsten i taget på nogle gamle, hensatte skurvogne. Der var ingen biler. Vil det sige, at arbejdskraften bare blev kørt til stedet og sat af, og så måtte man klare sig selv her ude i "nowhere", indtil man engang med tiden blev hentet igen?

Vi bestemte os for at køre tilbage til Sandanski og tage en overnatning til på det udmærkede Hotel Aneli. På vejen gennem byen så vi store mængder af folk promere i byen i deres stiveste puds. Der var masser af parkerede biler, og der holdt mange parkerede busser rundt omkring. Der var i dag heller ingen umiddelbart ledige parkeringspladser foran Hotel Aneli. Den søde pige fra receptionen kom ud til os, da vi prøvede at flytte lidt rundt på de P-kegler, der sædvanligvis står på gaden foran hotellerne på Balkan, således at hotelgæster har mulighed for at slippe af med bilen foran hotellet. Hun beklagede, at alt var optaget, og hun mente, at det nok også var tilfældet på de andre hoteller i byen. Hvad skete der dog?

Vi ville dog lige efterprøve udsagnet, inden vi lod os jage helt ud af byen, og efter lidt søgen fandt vi da også plads på det fine Hotel Sokar i den gamle bydel. 20 Euro for et fornemt dobbeltværelse. Herefter ud i byens små gader og få en fortøjningsøl.

Senere fandt vi en fremragende gammel restarant fra "Anno Dazumal". Der var mere personale end gæster! Det var som at komme ind i en tidslomme at blive omsorgsfuldt betjent af høfligt, venligt og professionelt personale. Igen måtte vi konstatere, at Bulgarien er et extremt billigt land. Det er altså billigere at spise på en formidabel restaurant med tilhørende drikkelse i Bulgarien, end det er at købe de samme ting i supermarkedet i Danmark, og gå hjem og tilberede det hele selv! Kvaliteten er helt i top! (I Bulgarien, altså!) Iøvrigt skulle jeg hilse fra KUG og sige, at de laver fortrinlig rødvin i Bulgarien! Hvorfor importerer man så al den elendige bulgarske frikadellevin til Danmark, når der faktisk findes fremragende vine dernede?

Fredag den 15. april 2011

Der serveredes ikke morgenmad på hotellet, så vi gik op på en af fortovscafeerne på hovedgaden og bestilte kaffe og en sandwich. (En sandwich i Bulgarien er altid et stort og tykt stykke hvidt brød belagt med skinke, pølse eller lignende, overdrysset med ostestrimler og varmet op i ovnen, indtil osten er smeltet og dækker det hele. Serveres rygende varm. -Smager rigtig godt!)

Det var igen en kølig morgen. Byens gader var fyldt med børn i skolealderen, der gruppevis (klassevis) i stiveste puds færdedes omkring under ledsagelse af voksne. Vores meget unge og meget blonde (Paris Hilton har ikke levet forgæves) eksemplar af en servitrice, der fra starten tydeligt tilkendegav, at vi kom til ulejlighed, da vi i morgensolen satte os ned ved hendes bord, kunne/ville ikke fortælle, hvad der dog skete i Sandanski denne weekend og optog al hotelkapaciteten. Så vi blev ikke klogere på, hvorfor i alverden folk valfartede i store flokke til Sandanski lige denne søndag.

Lesnica

Efter morgenmaden kørte vi mod øst i Strumadalen ad en lille vej, der endte i landsbyen Lesnica. Her startede vi dagens første trekking i en køn biotop, der afslørede sig som en velfungerende fællesbiotop for både græske og mauriske landskildpadder. Men der var ganske få græske landskildpadder, og vi fandt heller ikke voldsomt mange mauriske landskildpadder.

Det blev langsomt lunere i vejret. Men når sandheden skal frem, så kom temperaturen heller ikke i dag over 20 grader. Det gjorde den faktisk ikke på nogen af dagene her i Strumadalen. Vi var altså nok lidt for tidligt på den i år!

Biotopen her ved Lesnica bestod af en stor græs- og urtebevokset, skålformet dalsænkning med brede bånd af krat, der ligesom stod på terrasser. En del af området udgjordes af gamle, opgivne og forladte vinmarker.

 

 

 

Der var også i denne biotop nogle skildpadder, der var frisk tiljordede, fordi de havde gravet sig frem fra vinterhi fornylig. Nogle skildpadder sås i umiddelbar nærhed af deres overnatnings/overvintringshule. En enkelt sås i færd med at forlade sin hule. Igen måtte vi konstatere, at vi var her i området meget tidligt på sæsonstarten.

Overalt på Balkan står der bistader i skildpaddebiotoperne. Selvfølgelig er de den banale og praktiske forudsætning for, at man kan høre biernes summen som en del af det pragtfulde lydtæppe, som man rulles ind i af foråret hernede. Der var naturligvis også bistader her i biotopen ved Lesnica.

Læs videre på side 13

Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25