...............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland

KUGs Balkantur 2011

Side 5

 

Lozenica er prototypen på den lille og enkle, bulgarske landsby, som ligger overalt


Nogle kilometer øst for Lozenica så vi et blåt skilt fastgjort på et træ. Det ledte frem til en gravplads for tyske soldater. Stedet lignede faktisk en skildpaddebiotop. Området lå smukt i en flot slugt. Der var imidlertid heller ingen skildpadder her. Der var nu heller ingen tyske gravsteder at se. Skiltet er ellers nyt. Men der må være sket noget voldsomt her under Den 2. Verdenskrig.

I Rozen Kasinai var der restaurant, og der holdt en fin russisk ZAZ lastbil.

Vejen endte oppe i landsbyen Rozen Kasinai. Undervejs havde vejret ændret sig til det fugtige og kølige forårsvejr, som man jo kender så godt hjemme fra Danmark. Her på stedet havde den lokale restauratør ellers netop sat borde ud i det fri. Nu startede sæsonen. Troede han. Der var også små souvenirboder med det sædvanlige "trams". Og så var der en fin gammel sovjettisk lastbil. Af mærket ZAZ. Det viste sig i løbet af turen, at dette imposante køretøj i høj grad har overlevet i Bulgarien og stadig kører i stort antal på vejene her.

Den slidte, men flotte, gamle sovjettiske ZAZ

Efter at have drukket kaffe og slentret rundt og opført os som de turister, vi jo også var, i denne lille by, kørte vi tilbage ad den samme vej, som vi var kommet herop af.

"Sidegade" i Rozen Kasinai. Der bor skam folk i alle husene her. Der mangler glas i nogle af vinduerne

Melnik

Vi kørte igennem Melnik uden at gøre holdt på turen mod øst tidligere på dagen, og vi kørte igen igennem denne by på tilbagevejen. Byen ligger 440 meter over havet. Byen er i dag Bulgariens mindste rigtige by (ikke landsby) med 385 indbyggere. 96 af byens huse betegnes som kulturelle monumenter. I sin tid boede der her ca. 20.000 mennesker, og der var 100 kirker! Omgivelserne er flotte med særprægede klippeformationer.

Flodlejet i Melnik er endnu ikke fyldt med vand. Det kommer faktisk 1 uges tid senere!

I det (også her) meget fattige område prøver man nu at gøre stedet til et historisk turistcentrum, og der er også gjort en indsats for at gøre stedet til et vintersportcentrum. Det vrimler med små hoteller, og på hver andet hus er der skilte i vinduerne og ved hoveddøren med teksten: "Rooms for sleep". Imidlertid var byen denne dag nærmest mennesketom!

"Stille dage i Melnik!"

Efter bulgarske forhold er Melnik da bestemt meget charmerende med fine gamle huse, der ovenikøbet undtagelsesvist har fået lidt maling her i denne by. Men for eksempel er næsten en hvilkensomhelst ligegyldig lille græsk by faktisk mere pittoresk og charmerende end Melnik. Ganske vist var vejret ikke det bedste på denne dag i Melnik, men alligevel.

Hov! Vi kørte også til Melnik, fordi der skulle være landskildpadder her i området. Vi så ingen! Men vejret var da i grunden heller ikke til det!

Vinogradi
Vi fortsatte tilbage mod sydvest. Vejret begyndte langsomt at blive lidt lunere, og solen trængte en smule igennem skylaget. Ved Vinogradi så vi et rigtig flot område i en stor slugt. Et vandløb snoede sig igennem området. Der var græsser og urter overalt og områder med krat og områder med lys løvskov. Det måtte da være en skildpaddebiotop!

Meget ødelagt, men livsglad og frisk gammel maurisk landskildpadde i Vinogradi

Vi gik nogle grundige ture her i biotopen. Der gik en gammel, ensom og meget ramponeret maurisk landskildpaddehan. Ellers var der ikke flere. Jan spottede lidt senere en en 10 centimeters hermannihan, men hvor var resten henne?

Skjoldet holder vist ikke ret mange flere sæsoner!

 

Testudo hermannihan på 10 cm. ved Vinogradi.

 

Der var også andre dyr i habitaten ved Vinogradi!

Vi opgav at finde mere her og fortsatte mod sydøst. Længere fremme fornyede vi afsøgningen af denne store biotop.

Formidabel forårsbiotop

Lang tids søgning afslørede imidlertid kun yderligere 2 mauriske landskildpadder, som Jan opdagede, mens jeg forgæves søgte andre steder.

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera.

Igen måtte vi forlade en oplagt landskildpaddebiotop med magert udbytte. (Men vi havde dog i det mindste set et par skildpadder her i demme biotop.) Hvorfor var der ikke flere?

Vi brød op fra Vinogradi biotopen, og vi havde nu en bestemt destination som mål for resten af dagen. Nemlig den lille landsby GeneralTodorov, der ligger på bredden af Strumafloden. Her måtte der bestemt være skildpadder!

Bygade i Spatovo. Lerklinede huse. Pudsen er væk. Der repareres med brugte musten

 

Lerklinet hus. Efterhånden som ruderne baldres, mures vindueshullerne bare til

General Todorov

Landsbyen General Todorov er opkaldt efter en berømt general, der kæmpede under de 2 balkankrige i begyndelsen af forrige århundrede.

I købmandsforretningerne i de små bulgarske landsbyer kan man altid købe en kop kaffe. Alle har en kaffemaskine stående til det samme. Man har desuden en lille håndpisker, der pisker kaffen op i koppen, så der fremkommer en let og luftig skumoverflade. Resultatet bliver er en rigtig god kop kaffe.

Man kan også købe butikkens andre drikkevarer og madvarer og nyde dem ved borde og stole sat frem til det samme. Både inden- og udendørs. Helt enkelt og velfungerende. En kop kaffe koster disse steder op til 2 danske kroner.

Vi holder altid mange kaffepauser i løbet af dagen på KUGs Balkanture. Således også her på hovedgaden i General Todorov.

Der er aldrig kedeligt på en "fortovsrestaurant". Her ser du for eksempel tit folkevogne.

Efter en fredelig stund hos den hyggelige, gamle, kvindelige købmand, fortsatte vi kørslen helt ned til flodbredden. Det så da rigtig lovende ud, det her!

Læs videre på Side 6

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

 

 

 

 Startside