Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland

KUGs Balkantur 2011

Side 15

Slivnica (fortsat)

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera ved sin overnatningshule ved Slivnica

Maurisk landskildpaddehan ved Slivnica.

Vi måtte opgive at finde flere landskildpadder i denne habitat ved Slivnica. Vi søgte og søgte, men der var ikke flere. Vi vandrede tilbage og ned til landevejen til Den henstillede Serbiske Taxa, hvorefter vi flyttede os lidt længere mod syd for at finde yderligere en biotop.

Syd for Slivnica kom en bulgarsk folkevogn forbi. For en gangs skyld i roligt tempo.

Vi travede igen op på det vestlige bjergmassiv her syd for Slivnica og underersøgte en lovende biotop. Påny fandt vi da et par mauriske landskildpadder, men slet ikke det antal, som der erfaringsmæssigt burde være til stede i sådan en habitat.

Maurisk landskildpadde syd for Slivnica. Overnatningshullet ses oppe til højre bag skildpadden.

Også her har de mauriske landskildpadder masser af flåter

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i den spæde forårsvegetation syd for Slivnica

Maurisk landskildpadde i biotopen syd for Slivnica.

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera syd for Slivnica.

Maurisk landskildpadde med skjoldanomali. Ikke usædvanligt i naturen

Da vi heller ikke kunne vride mere ud af denne biotop kørte vi tilbage mod nord i Den Serbiske Taxa. Vi kom påny gennem den lille by Slivnica, og holdt selvfølgelig pligtskyldigst kaffepause her igen. Vi havde hele købmandsbutikken for os selv. Alle mændende fra tidligere var nu afhentet eller under alle omstændigheder væk.

Gadebillede fra Slivnica. Autentisk miljø!

For nogle år siden talte jeg med en bekendt, der udarbejder IT-produkter til transportsektorens styring af containere, paller, kasser, mv. Han beklagede sig over, at Europaller løbende forsvinder sporløst i stort omfang. Nu ved jeg, hvor de havner! I brændeovnene i Bulgarien! Der står stabler af Europaller alle vegne hernede og venter på at blive skåret op i passende stykker til brændeovnen.

Hovedgaden i Slivnica

Slivnica er en delvis forladt lille by, men den er tilsyneladende ikke gudsforladt.

Efter at have fornyet bekendtskabet med den den stille, delvis opgivne og forladte lille by Slivnica, kørte vi nordpå og afsøgte flere steder Strumadalens vestlige bjergmassiv. Der var ingen skildpadder her. Biotoperne var ellers fuldstændig, som de skulle være. Men vi så ingen på vores vandringer. Og således arbejdede vi os tilbage mod Kresna.

Høstakken spises fra neden. Efterhånden synker høet ned. Enkel foderautomat!

Kresna (igen)

Kresna udgøres af et langt stykke af hovedvej E 79 med huse på begge sider og nogle få korte sidegader. Selvom der er 35 km. til grænsen, så har man med den sædvanlige logik, der hersker overalt på Balkan, lagt grænsebutikkerne her. Hele hovedvejstrækningen gennem byen udgøres af massevis kiosker og dagligvarerforretninger med de sædvanlige grænsevarer i form af øl, spiritus, slik, souvenirs, osv. stablet foran butikkerne. Der var bestemt ikke mange kunder på denne dag. Desuden ligger der den ene restaurant efter den anden med trækulsgrill udenfor. Her griller driftige forretningsfolk løbende bøffer og pølser til de vejfarende. Heldigvis for KUG har man selvfølgelig også kaffe på alle serveringsstederne.

Langs E 79 i Kresna ligger en lang række vaskeægte grillrestauranter

Ja, man kunne købe slottet (billigt) og ernære sig ved fredelig grænsehandel her på E 79 i Kresna!

Kresnas andet hotel vogtes af 2 gamle koner på en bænk ved indgangen. Nok et meget billigt sted!

Jerntæppet forsvandt i 1989. Fabrikkerne affolkedes. Byerne døde delvist.

I "Udkantsbulgarien" blev de store fabrikker og industriforetagender som nævnt forladt og opgivet, da Jerntæppet forsvandt i 1989. Fra den ene dag til den anden var der ikke længere kunder til de elendige og fantasiløse produkter, der hidtil havde været produceret her i det kommunistiske paradis uden skelen til produktionsomkostningerne og miljøbelastningerne. Nu ligger de store bygningskomplekser hen overalt i landet som rustne spøgelsesruiner med balrede ruder og bidrager til den triste og trøstesløse atmosfære af luvslidt fattigdom, der præger de halvtomme og uvirksomme byer.