Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 8

 

Vi fortsatte ad hovedvejen mod vest for at se efter flere skildpaddebiotoper her i den sydvestlige del af Strumadalen. Det var fortsat en lun og solfyldt forårsdag. Vi fandt ikke flere steder, som lignede egnede biotoper her på denne strækning. Vi vendte lige før grænsen til Makedonien og kørte tilbage mod øst ad en nordligere beliggende vej. Vi fandt fortsat ingen landskildpadder.

Vi havde stort set ruten for os selv og sugede indtrykkene fra Strumadalen til os, mens vi kørte tilbage mod dalens midte. Nemlig der, hvor Strumafloden havde sit løb fra nord til syd.

Vi ville tilbage til General Todorov, hvor vi jo dagen før havde fundet en fin landskildpaddebiotop ved floden. Vi fik imidlertid ikke set det hele, fordi dagen var for fremskreden, men nu ville vi gøre en supplerende indsats i dag.

General Todorov
Den fine fællesbiotop på Strumaflodens bred ved General Todorov

Den lille bys kvindelige købmand havde siestalukket til kl. 15:00, så når man ikke kunne få kaffe, var der var jo ikke andet at gøre end at bevæge os direkte ned Jernbanestationen, sætte Den Gule Gummibåd, gå et godt stykke vej ad jernbanesporet i den rigtige retning ned til flodbredden, og gå i gang. Floden løb meget stille, og man kunne næsten ikke høre vandets klukken og rislen. Til gengæld kunne man høre fuglene og især en gøg, der opholdt sig på den modsatte flodbred. Her på flodbredden fandt vi rigtig mange landskildpadder denne eftermiddag. Både græske landskildpadder og mauriske landskildpadder levede her i denne formidable fællesbiotop.

En græsk landskildpaddehun solbadede stadig i sit skjul om eftermiddagen.

Frisk tiljordet ung maurisk landskildpadde varmes op af solen på flodbredden.

Vi så skildpadder både nede i de store, næsten vegetationsfrie, sandede, områder ved vandet og i de græs- og kratbevoksede områder lidt højere oppe på bredden. Skildpadderne i de ubevoksede områder brugte opskyllede samlinger af trærødder og grene som ly og til overnatning. Skildpadderne i de grønne områder brugte selvfølgelig som altid kratbevoksningerne til ly og overnatning.

 

Som hovedregel var det mauriske landskildpadder Testudo graeca ibera, vi fandt nede ved vandet i de sandede områder. Og som hovedregel var det græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, som vi fandt i de højere beliggende græs- og kratbevoksede dele.

Blandt de mauriske landskildpadder, som vi så mange af i de ubevoksede områder nede ved vandet, var der et par stykker med ret høje toppe i rygskjoldpladerne. Nu hævdes det jo ellers overalt i den herpetologiske litteratur og på nettet med stor styrke af sagkundskaben, at en af grundene til forekomsten af disse toppe er den, at skildpadden lever for tørt, altså i knastørre biotoper/områder!

-Jamen tørke plages skildpadderne vist ikke ligefrem af her ved floden! Jeg har iøvrigt også set en landskildpadde med store toppe i rygskjoldet i vådområdet Kalodiki i Grækenland. Vil det sige, at her har vi igen et autoritativt udsagn, som bare kritikløst skrives af af alle os andre skribenter og forfattere. Eller?

Undtagelsesvis græsk landskildpadde, der tramper traktorspor i sandet.

Undtagelsesvis en maurisk landskildpadde på den grønne del af flodbredden.

 

Maurisk landskildpadde forcerer et af de mange diger ved flodbredden.

 

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera på Strumaflodens bred.

 

Når man betragtede den langsomt løbende Strumaflod her ved General Todorov, var det let at se, at der på visse tider af året var helt anderledes knald på vandmasserne end lige nu. Både på de sandede områder og langt op på de vegetationsdækkede grønne områder lå der trærødder og grene, der var skyllet sammen i bunker i alle størrelser af store vandmængder, der nu var væk. Der var diger på hver side af flodlejet, men de lå mange hundrede meter væk fra floden. De grønne græs- og kratbevoksede områder indenfor digerne var over 100 meter brede. Man kunne se, at det faktisk var længe siden, at vandstanden havde stået højt og så højt, at det havde nået op til digerne. Sidste forår? Var smeltevandet slet ikke kommet endnu? Var vi virkelig så tidligt på den i år?

Men hvad i alverden gør dog alle de skildpadder her på den lave flodbred, når den roligt strømmende flod stiger, og den fredelige strøm bliver til brølende vandmasser, der oversvømmer alt indenfor digerne og river træer, buske, sand, jord og løse genstande med sig. Stiger vandet så langsomt, at de mange skildpadder her er i stand til (og kan finde ud af) at finde hen til og bjerge sig op over digerne og komme helt væk? Hvor mange bliver der i grunden skyllet med af smeltevandet hvert år i sæsonen? Og hvis de har gravet sig ned, eventuelt under vinterhi, drukner de da?

Også her var der hugorm (Vipera ammodytes)

Læs videre på Side 9

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25