Makedonien 1

Forsiden Artiklen senest ændret januar 2013

Makedonien (FYROM) og Kosovo Kugs forårstour 2012

Side 1

Vi fandt på turen:

Maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) og Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri)

KUGs (Kratluskere Uden Grænser) forårstour 2012 blev bestemt til at gå til Makedonien (FYROM), eventuelt tillige til Kosovo og måske også til det nordlige Grækenland.

Altsammen således, at der som sædvanlig løbende kunne ændres i beslutningerne fra time til time. Det eneste, der lå fast, var afgangsdato DK og returdato DK. Når KUG er på tour, ved vi ikke om morgenen, hvor vi er henne om nogle timer, om aftenen, endsige næste dag. Dette giver den smidigste, mest dynamiske og mest effektive (-og mest afslappede og spændende) rejse.

Påny skulle vi opleve og gennemleve det enestående forår på Balkan lige fra den spæde start.

Mission accomplished! KUG fandt kæmpeskildpadderne denne gang!

Onsdag den 18.april 2012

Kl. 05:00 satte kønne Maj fra kørselsafdelingen Jan og Otto af i Københavns lufthavn. Vi boardede OS 308 fra Austrian Airways, og de søde rødklædte stewardesser sagde smilende "Grüss Gott!" til os, da vi gik ind i flyet. Det giver altid anledning til eftertanke, når vi på vores balkanture i bil får hilsenen "Grüss Gott" (Firkantet oversat: "Hils GUD"), når vi forlader motellet i Irschenberg og begiver os ud på motorvejen. -Men at vi også skal høre denne hilsen, når vi boarder et fly, er i grunden lidt uhyggeligt!!

Til venstre ses KUG-flyet Austrian Airways OS 308 (en Airbus A 321) i Københavns Lufthavn i råkoldt dansk aprilvejr inden boarding.

-Men et eller andet guddommeligt er der ikke desto mindre over dette luftfartselskab. -Opdagede vi. Ved afgangen fra København blev en ældre dame kørt i rullestol helt ud i gaten af en Falckmand, der hjalp hende ombord og på plads i flyet. Formentlig skulle hun hjem på ferie i Makedonien.

Da vi skulle skifte fly i Wien, var hendes helbred mirakuløst bedret under flyveturen i en sådan grad, at hun selv kunne rejse sig og sammen med os andre forlade flyet til fods, selv gå vejen gennem lufthavnens gange og indretninger helt over til og ud i den anden gate, og selv finde sin plads i flyet OS 779 ! Der er som bekendt mere mellem himmel og jord end nogen andre steder. -For eksempel Austrian Airways!

Flyet videre var en Airbus A 320, og Austrian Airways bragte os hurtigt og behageligt over alperne og ned til Makedonien, og vi landede i hovedstaden Skopje kl. 11:45 on schedule.

Skopje lufthavn er så lille, at det næsten er synd at tage den fra moderen. Til gengæld hersker der en stille, venlig, meget afslappet og rolig atmosfære. ( Da passagererne havde taget deres bagage og havde forladt lufthavnen, var der lige så stille i lufthavnsbygningen som på en privatbanestation udenfor togtid i de gode gamle dage i Danmark. ) -Velkommen til Balkan!

Lufthavnen i Skopje hedder iøvrigt Alexander the Great Airport. (Tag den, Grækenland!)

Makedonien FYROM (Former Yugoslav Republic of Macedonia)

Republikken Makedonien har en størrelse på 25.333 km². Altså er Makedonien væsentligt mindre end Danmark. Der bor 2.061.315 indbyggere. Makedonien er meget bjergrigt med 16 bjerge over 2.000 meter. Der er store mindretal af Albanere, Tyrkere, Serbere, Bosniere, med flere, og landet er også hjemsted for mange tusinde Romaer. 2/3 af befolkningen er i dag kristne (ortodokse) og 1/3 er muslimer. Vejret er ikke middelhavsklima, men fastlandsklima med hård frost og sne om vinteren og stabilt højtrykssommervejr med temperaturer i lange perioder på langt over 30 grader om sommeren.

Makedonien ligger nøjagtig midt på Balkan-halvøen.

Der var ikke andre end KUG, der skulle have udleveret bil i lufthavnen, så vi fik straks udleveret bilen til brug for vores ekspedition den næste lille måneds tid. I lufthavnskiosken havde man ikke noget vejkort over Makedonien, så vi begav os uden yderligere forsinkelse direkte ud på motorvejen. Den er beskiltet med navnet Motorway Alexander the Great. (Tag den, Grækenland!) Det er en betalingsmotorvej. Man tager gerne Euro og giver tilbage med stakkevis af krøllede og slidte sedler og mønter i den lokale valuta, som hedder Denarer.

Det var imidlertid trist forårsvejr. Det småregnede, og temperaturen var under 14 grader C. Nøjagtig som vi forlod det hjemme i Danmark. Bestemt ikke lige det Balkanvejr, som KUG ellers er vant til i april måned! Men efter påfyldning af diesel og en kop kaffe på en tankstation. var vi ikke desto mindre helt klar til at indlede de os pålagte felterpetologiske undersøgelser.

Lidt af en overraskelse var det at at se priserne på benzin og diesel på tankstationen. "Det bliver søreme en halvdyr ferie, dette her!" tænkte jeg. 73,50 Euro literen for diesel, 90,50 Euro literen for benzin oktan 98, osv. Men selvom der stod Euro på skiltet, viste det sig ved betalingen, at priserne altså var angivet i den lokale makedonske valuta Denarer. En Denar er 0,12 danske Kroner. Så det var slet ikke dyrt alligevel.

Iøvrigt modtager man Euro overalt i Makedonien, men giver som nævnt tilbage med stakkevis af slidte og snavsede Denarsedler. På de mere ydmyge steder som for eksempel markedspladser, er det dog klogest at betale i den lokale valuta. Det gør handelen mere "overskuelig". .

Som i andre lande i Sydeuropa med høj arbejdsløshed og lav timeløn får du ikke lov til selv at hælde brændstof på bilen. Dette arbejde udføres af tankstationens udendørs personale. Du skal derimod selv gå ind til kassen for at betale, for er man standerpasser i Makedonien, modtager man ikke penge som i andre lande hernede. (Lige bortset fra selvfølgelig drikkepenge.) Inde i kiosken/cafeteriaet venter du så på, at den venlige dieselpåfylder lidt senere kommer ind og personligt bekræfter overfor den kasseansvarlige, at det er rigtigt, at han har hældt på bilen, som det fremgår af displayet, og at det er dig, der er kunden. Først nu kan du betale.

Vi bestilte nu kaffe og det gode brød med indbagt ost (som fås i de fleste Balkanlande) hos en venlig dame, der stod bag samme disk som førnævnte kasseholder. Denne dame udleverede det bestilte til os og råbte så til yderligere en kasseholder nogle meter længere nede bag samme disk, hvad vi havde fået. Vi gik herefter ned til denne udmærkede person og betalte ved den kasse, som han bestyrede. I lokalet sås yderligere serveringspersonale, oprydder og en enkelt rengøringsdame. Lønningerne må helt bestemt være ekstremt lave her i huset!

Heller ikke her i kiosken havde man noget autokort over Makedonien. Underligt. Man havde alt muligt andet, men ingen vejkort.

Cresevo

Den våde biotop ved Cresevo nord for Skopje set mod syd. Skopje skimtes i det fjerne nede i dalen.

Selvom vejret bestemt ikke var lovende herpetolog-vejr, skulle vi da lige prøve at vende turens første biotop i dag. Vi satte kursen stik nord og kørte op på de små veje i bjergene nord for Skopje. Nærmere bestemt i omegnen af landsbyen Cresevo.

Overhakket græsk landskildpaddeskjold. "Ja, men så er der da skildpadder her."

Vi fandt et fint område, som alt andet lige burde være en landskildpaddebiotop. Men det kolde og fugtige vejr gav selvfølgelig ikke meget håb om at se landskildpadder her i dag. Fundet af et beskadiget græsk landskildpaddeskjold bekræftede dog vores antagelse. Dette var altså en vaskeægte landskildpaddebiotop. Og jeg skal love for, at der snart var noget, der trængte til at blive vasket!

Biotopen var nemlig en bjergside, hvor der var anlagt en vinmark. Jordbunden udgjordes af tung og ekstremt klæbende fint ler. Nærmest moler. (Der ligger mange huse på Balkan, der er opført i sten af soltørret ler. Det må være denne kvalitet, de bruger.) Alt bevægeapparat under knæene blev hurtigt smurt voldsomt til. Skoene voksede til dobbelt bredde, og sålerne blev til høje plateauer. Den klæbende ler ville ikke falde af overhovedet, men fortykkedes bare til massiv "honning" for hvert tungt skridt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Nu småregnede det oven i købet. Yerkk! Det var sandelig godt, at det ikke var for sjov, det her! Med en gren blev den våde ler med korte mellemrum forsøgt skubbet af, så vandringen kunne fortsætte i det kolde og våde balkanforår. Skulle hver dag hele den kommende måneds tid foregå denne måde??

Men hov! Lige her var der minsandten en græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri. Den havde tidligere på dagen ladet sig lokke ud i græsset, men nu havde de kolde dråber fået den til at opgive det hele og trække sig ind i skjoldet. Men det var altså turens første landskildpadde!

Testudo hermanni boettgeri i den helt spæde forårsvegetation. Men komfuret var helt slukket!

Der var også en maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera?! Den var også gået på stand by i regnen!

Næste fund var ikke spor uinteressant! Det var en maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera). Jeg vidste ikke, at der også levede mauriske landskildpadder i Makedonien. Det var helt nyt for mig! I løbet af denne tour skulle det vise sig, at der lever mange flere mauriske landskildpadder i Makedonien end dette ene eksemplar. Så det er altså rigtigt nok! Mauriske landskildpadder lever også i makedonien! Jeg har nu måttet supplere mit udbredelseskort med landet Makedonien i min artikel om Mauriske landskildpadder på min hjemmeside.

En Testudo hermanni boettgeri i den våde og klæbende vinmark.

Denne græske landskildpadde havde slet ikke flyttet sig ud fra sit natteskjul.

Beskadiget græsk landskildpadde. Men denne biotop er heller ikke helt uforstyrret. Der dyrkes jo vin.

På Balkan ligger svampesæsonen af gode grunde om foråret. Senere er alt svedet af.

Vi vandrede en del bevægelseshæmmet rundt i længere tid (som dykkere i blysko på havbunden) her på bjergsidens vandtrukne og slubrende ler, og indsatsen belønnedes med, at vi da også så landskildpadder her på vinmarkerne. Både græske og mauriske landskildpadder, selvom vejret mildt sagt var fjendtligt indstillet overfor testudotrekking. Alle skildpadder var lidt triste i udseendet, med større eller mindre skader, og nogle havde svampeangreb i skjoldet. Almindelig størrelse omkring 20 cm. Ingen kæmpeskildpadder i dag, men vi fik dog konstateret eksistensen af 2 landskildpaddearter. Nemlig græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) og maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera).

Til sidst ville vi gerne videre. Meget mere Makedonien ventede. Vi traskede tungt tilbage til grusvejen, skrabede ler af sko og bukseben og fortsatte herefter med let gang på jorden ned til den ventende KUG-bil. Gangen blev lettere og lettere, for ved hvert skridt på grusvejen faldt der mere våd ler af skoene. (Gad vide om denne fine, massive pottemagerler er specielt velegnet til vindyrkning? Den er ihvertfald velegnet til husbyggeri. Overalt står der stabler af mursten, fremstillet af tørret ler.) Nu holdt regnen heldigvis også op.

Makedonsk vinbondeæstetik. Blandt andet ægte friluftskøkken.

Jo, KUG-bilen holder dernede endnu. Med hjulene på og det hele intakt. Våd ler drysser fra skoene!

I den nordvestlige del af Makedonien ligger der overalt moskeer med få kilometers mellemrum. Helt nye.

Hele landsbyen henter vand ved kilden overfor Moskeen. Dette ses overalt ude på landet i Makedonien.

Vi fandt bilen i uberørt tilstand, satte os ind og fortsatte kørslen gennem bjergene mod vest. Makedonien er ikke opdateret på de tilgængelige kort til GPSen, og desuden havde kørselsafdelingen åbenbart fjernet sikringen til cigartænderstikket. De ved jo, at Jan ryger. Så atter engang foregik en KUG tour på Balkan på grundlag af manuel navigation.

Der var afslappet kø hos købmanden. Ikke noget med det stressede "kan vi ikke få åbnet en kasse til!"

Vi holdt kaffepause i landsbyen Mirkovci og handlede bagefter ind hos købmanden. Jeg tog et stemningsfoto i butikken,men fik meget klart betydet, at det var man altså ikke gode venner med her på stedet. Vi konstaterede hurtigt under turen, at befolkningen i Makedonien er meget skræmt overfor fotoapparater. Vi så heller ikke andre kameraer end dem, som vi selv medbragte. Vi tog nu vest på i KUG-bilen . (Ja, det var koldt). Vi ville tilbringe natten i Tetovo, som vi hurtigt nåede frem til. (Der er ingen afstande i Makedonien!).

Tetovo

Tetovo er en hurtigt voksende by på 70.000 indbyggere. Den ligger lige neden for foden af den meget høje bjergkæde (Sharr Planina), der danner grænse mod Kosovo mod nord og mod Albanien mod vest. Byen er hovedbyen i det nordvestlige Makedonien.

Byen har gennem årene modtaget mange tilflyttere fra Albanien og er i dag ca. 70% albansk-muslimsk. (Det røde albanske flag med den sorte ørn ses alle vegne). Overalt bygges der beboelseshuse og forretninger, både i byen og i omegnen. Der er stor økonomisk aktivitet. Næsten 1/4 af Makedoniens indbyggere bor i dette område, der regnes for landets mest velhavende del. Tetovo er ikke en turistby. Der er ingen seværdigheder, der kan beses og afkrydses på den sædvanlige "Turen går til" -liste. Det er er energisk by med aktiv atmosfære, men der er ikke meget at hente for turismens særlige finsmagere.

Det meget bastante og helt anonymt udseende Hotel Libak i travle Tetovo.

Vi kørte rundt i den stærkt trafikerede by, men fandt ikke umiddelbart noget hotel. I vejkrydsene stod gamle koner parat og ventede på, at bilerne skulle holde for rødt. Så tiggede de lige den holdende række af biler igennem, inden lyset skiftede til grønt. Midt på hovedstrøget stod et skilt i midterrabatten med teksten: Hotel Libak. Ja, men hvor. Der var ingen bygninger i nærheden, der var beskiltet som hotel. Jeg spurgte nogle rare mennesker om beliggenheden. Ja, men det ligger da lige derovre, sagde de og pegede på en anonym betonbunker overfor skiltet i midterrabatten. Jeg gik over til den store hovedindgang.

Jeg åbnede med besvær den tunge dør og så ud over en oplyst, meget stor balsal, hvor gulvet lå 4 trin nede. Der stod borde med hvide duge og lagkager, mv, balkoner og dukker. Under loftet hang guirlander. Salen var fyldt med velklædte, glade, feststemte børn og enkelte festklædte voksne.

Rummet var fyldt med musik, der straks holdt op, da man fik øje på mig. Alle kikkede på den uventede forstyrrelse i form af den underlige mand, der stod der. Jeg vinkede straks undskyldende og trak mig forfjamsket tilbage i den larmende tavshed.

Ud på fortovet igen og længere hen foran samme hus. Jeg spurgte igen nogle flinke folk på fortovet. "Døren bag dig!", sagde de. Gennem en helt anonym og ubeskiltet dør i facaden gik jeg tøvende ind i et dunkelt rum. For enden af en mørk gang nåede jeg frem til et mørkt lokale. I bunden af det uoplyste lokale sad en meget massiv kvinde bag en skranke med en tændt lampe. Det viste sig at være en reception! Ja, men hvorfor skal det da også gøres let alt sammen! Heldigvis forhindrede hendes vægt hende i at rejse sig op og se ud over skranken og få øje på mine utidige sko, der trods flere rensningsforsøg så ud, som om de var overtrukket med et tykt lag brun hundelort.

Første handling på det fortrinlige værelse var omhyggelig og omfattende rengøring af sko med håndbruse og toiletbørste i brusekabinen. Og derefter nu påkrævet grundig rengøring af badeværelset. KUG sletter alle spor! Først herefter blev der givet udgangstilladelse.

Iøvrigt skal jeg hilse og sige, at Libak et rigtig fint hotel, som vi iøvrigt senere fik at vide tilhører byens borgmester.

Torsdag den 19. april 2012.

Da vi næste morgen skulle have morgenmad, blev vi fra receptionen vist ind i et stort lokale. Det afslørede sig at være balsalen, hvor der var børnefødselsdag i går! I et hjørne var der arrangeret en lille samling borde til morgenmad for hotellets få gæster.

Hvem kunne vide, at jeg i går bare skulle have mast mig frem igennem børnefødselsdagen og på den måde have fundet den skjulte reception?

Men i går vidste jeg jo selvfølgelig heller ikke, om denne betonbunker overhovedet var et hotel. Balkan bliver aldrig kedelig!

Nordøst for Tetovo

I sin tid et meget fornemt hus. Nu ser det nærmest ud til at være "haunted", som i en dårlig gyserfilm.

KUG-bilen bragte os nu mod nordøst. På venstre hånd havde vi den stejle bjergkæde, der danner grænse mod Kosovo. Der måtte være skildpaddebiotoper her. Vejret var en smule bedre end dagen før. Solen så vi dog foreløbig ikke noget til. Temperaturen var 14-16 grader. Det var fugtigt, men det regnede ikke. Vi gik tur igennem den lille landsby Glogi, der så ud til at ligge midt i biotopland. Som overalt i dette område står der masser af huse, der pludselig er forladt, og som nu bare synker sammen. Samtidig bygges der nye bygninger overalt på andre grunde, både boliger, forretninger og moskeer.

I denne alder bærer alle kvinder tørklæde her. Under 40 år gør ingen.

Forladt fabrik, der i sin tid brugte vandkraften. Nu herlig bolig for flagermus, svaler, duer, øgler og slanger.

I denne landsby så vi ikke kun gamle mennesker. Her (som vi senere så overalt i Makedonien) er der skam masser af legende børn og masser af smilende unge mennesker. Alle velklædte. Og masser af liv! Der er tilsyneladende ikke de udkantsproblemer i Makedonien, som vi så det så udpræget på turen i 2011 til Bulgarien. (Og som vi ser det i Danmark!)

Ja, der stod faktisk Kopenhagen Konditori på skiltet! Bemærk de fine betonsten i vejen.

Vi gik igennem nogle oplagte biotoper, men så ingen skildpadder. Nu var det også blevet koldere, og det begyndte at regne. Videre mod nordøst i KUG-bilen. Vi passerede på vejen mod Neraste et skilt på vejen, der viste til "Kopenhagen Konditori". Da det alligevel var ved at være kaffetid, ville vi da lige kikke engang, hvad det nu var for noget. Overalt her i de små bebyggelser havde man i stedet for grus eller den sædvanlige snollede og hullede Balkanasfalt lagt betonfliser. Jo, der er penge her i dalen omkring Tetovo.

Kopenhagen er en god lille cafe´. Bemærk de fine betonsten, som dækker alle gader og stræder.

Da vi rejste os fra Konditori Kopenhagens fortovsservering (temperaturen var nu faldet til 11 grader!) for at drage videre, lød en stemme højt: "Vil I have en kop kaffe". Stemmen tilhørte en makedoner, der fortalte, at han i mange år havde arbejdet i Danmark. Nu var han blevet invalidepensionist og var på ferie hjemme hos sin mor i Makedonien. Han fortalte, at denne by lokalt hed "Danskerbyen". Der bor nemlig ca 1.000-1.500 personer her, som arbejder i Danmark. Man tager frem og tilbage til Danmark med "Danskerbussen", der kører herfra fredag eftermiddag og er i København søndag eftermiddag. Turen koster 400 kr hver vej. Jeg bemærkerde under samtalen, at der sandelig blev bygget voldsomt meget her omkring, også moskeer. Han svarede, at det skyldes, at mange ikke kan læse eller skrive. "Men noget skal de jo lave. Derfor bygger de bare. -Uden at vide, hvad huset skal bruges til!" -Hmm, javel, ja..

På byens centrale plads ligger en ny moske. Foto taget fra Konditori Kopenhagen, der ligger lige overfor Moskeen.

Her på stedet var den centrale moske ved at blive malet grøn. Et par svalereder under tagskægget var også bare malet over med grønt. Det skal åbenbart gå hurtigt, når der males?? Eller havde man bare fået lodret ordre på, at det hele skulle males, og det blev det så! Få kilometer væk var yderligere en moske under opførelse. Det ser ud til, at disse moskeer findes færdigtegnede i flere størrelser og udgaver ligesom typehuse. Det var de samme 4 forskellige modeller, vi så overalt på arkitekttegningerne (også her, som det ses på billedet) på opslag foran moskebyggerierne, og som vi så færdigudført som moskeer rundt omkring her i dalen. I udgaver forsynet med fra 1 til 4 minareter.

Læs videre på Side 2

Forsiden

Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11

Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20

Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28 Side 29

Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37 Side 38

Side 39 Side 40 Side 41