Makedonien 29

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 29

Makedonien (igen)

Fra grænsen kørte vi mod syd, og vi ankom til Alexander the Great Airport i Skopje samtidig med, at Sune landede. KUGs nu komplette enhed på 3 mand kørte efter landing og hyggelig genforening omgående stik øst til Tetovo, for at køre syd på gennem de høje bjerge, der skiller Makedonien fra Albanien. Denne rute var blevet varmt anbefalet af Faredin. Naturen var da også som lovet imponerende smuk her. Men de rå og flotte bjerge efterlader ingen mulighed for at landskildpadderne gennem tiderne har kunnet etablere sig. Vi så derfor ingen skildpadder her i den meget vilde natur ind mod Albanien. Det havde vi selvfølgelig måttet regne med som en mulighed, men vi nød i stedet den flotte sightseeing fra de snoede bjergveje.

Ohrid og Prespa

Målet var at nå ned til de to store søer Ohrid og Prespa i den sydvestlige del af Makedonien. Der måtte bestemt være landskildpadder og andre spændende reptiler her i dette storslåede naturområde, der danner grænsen til Albanien og Grækenland.

Ohrid søen, som er den østlige af de 2 store søer, er Balkans dybeste sø. Den har en maximum dybde på 288 m. Den er 30,4 km lang og 14,8 km bred. Den er berømt for sit utroligt klare vand. Vandet angives at kunne drikkes. Man kan se søbunden fuldstændig klart ud til 25 meters dybde. Søen er kendt for sin store bestand af den populære spisefisk Ohridørreden, Trutta ohridana. Fiskeriet foregår, især blandt albanerne, fra specielle både og fra kysten med gamle fiskeredskaber. Der er 2 endemiske fiskearter i søen. Ohrid er en kendt turistmagnet efter Balkanstandard. Turismen blev knust under balkankrigene, men er nu ved at blive genopbygget.

Prespa, som er den vestlige af de 2 store søer, består af 2 søer. Den sydlige af dem er den mindste. Prespa er 34 km lang og 10 km bred. Vanddybden er maximalt 54 m. Den er beregnet til at være en af verdens ældste søer med en alder på ca 2 millioner år. Desværre er vandet ikke rent og klart som vandet i Ohrid søen. Prespa søen ligger 150 meter højere end Ohrid søen. Adskillelsen mellem de 2 søer udgøres af en landtange, der består af den sædvanlige kalksten som de fleste steder på Balkan. Den porøse kalksten danner den flotte natur her på stedet (Nationalparken Galicica) og giver desuden adgang til, at vandet fra Prespa strømmer ned i Ohrid gennem utallige kildevæld. På satellitfotoet ovenover ser man tydeligt forskellen på søernes vand.

Ohrid søen set mod sydøst fra Kallista lige øst Struga.

Vi nåede frem til den nordlige del af Ohrid søen sidst på eftermiddagen (der er ingen afstande i Makedonien) og besluttede os for at overnatte i byen Struga på søens nordlige bred.

Struga

Struga har 17.000 indbyggere. Halvdelen er makedonere, 30 % er albanere, og herudover er der flere etniske mindretalsgrupper, som for eksempel tyrkere. Den betydeligt større by Ohrid længere øst på er områdets turistcentrum, og Struga har ikke nær det samme præg af turistmagnet.

Byen angives at være et kulturelt center. Indtægterne kommer i det væsentlige fra den her i byen meget stilfærdige turisme, som skabes af Ohrid søen (Balkans svar på Gardasøen) og de smukke omgivelser.

Vi forlader vores dhoma (se skiltet på træet bag KUG-bilen) for at se lidt på Struga.

Vi fandt et skilt, hvor der stod dhoma (værelser). -Ja, hvorfor ikke tage et værelse her? Vi gik ind i bagerforretningen, der lå ved siden af trappen op til værelserne. Bageren oplyste, at et værelse til os kostede 5 Euro. Han ringede efter ejerens datter, der viste et stort værelse frem. Det var skam helt OK for KUG. Vi fik set på byen, og værelset blev gjort fint i stand til os imens.

Usædvanligt syn. Vand, der vælter ud af en sø og ikke ind. Her i Struga strømmer vandet ud af Ohrid søen mod nord.

Under vores aftentur i den lune forårsluft måtte vi standse op og undre os. Vandet væltede UD af Ohrid søen! Ja, det er rigtigt nok, og det har det altid gjort. Vandet strømmer konstant ind i Ohrid søen fra alle sider. Den modtager udover kildevæld også underjordiske tilløb fra Prespasøen, der ligger flere hundrede meter højere oppe over havets overflade, end Ohrid søen. Afløbet fra Ohrid søen sker mod nord gennem floden Sorte Drin (Crni Drin).

I Struga er man begyndt at etablere "parasol-serveringssteder" langs Sorte Drin. De skal nok blive søgt.

Alle Faruks lejere har sat skoene før trappen op til rummene.

Vi var lige kort tilbage i bygningen med dhoma for at bære vores Mitbringsel op på det nu klargjorte værelse, inden vi fortsatte rundt i Struga. Nu kom ejeren personligt i al venskabelighed til stede på værelset, mens vi var der. Han hed Farouq. Han meddelte, at værelset faktisk kostede 30 Euro (han havde nok set KUG-bilen holde udenfor, da han satte sin røde knallert fra sig). Hvis vi tog rummet for 2 døgn, faldt prisen til 20 Euro pr. døgn. Nu var det jo ikke lige tiden at starte bilen og fortsætte kørslen, så vi tog rummet. For 1 nat. Vi fik også at vide, at skoene selvfølgelig skulle tages af og sættes på en fin udskåret planke indenfor hoveddøren, inden man gik op ad trappen.

Søndag den 6. maj 2012

Igen en flot solskinsmorgen. Bageren nedenunder KUGs værelse havde sat borde og stole frem. Han sørgede for friskbagt morgenbrød og morgenkaffe, og vi bestemte os for at afsøge Ohrid søens vestlige side først.

Kik ud på den morgenstille gade fra værelsets altan.

På vej mod syd ad Ohrids vestlige bred, checker KUG lige en trafikaflivet hugorm (Amodytes).

Visni

Vi ser mod øst over Ohrid søen fra Visni. Struga ligger oppe nord for (til venstre) for søen.

Ved Visni fandt vi et lovende sted. Her begyndte vi dagens første testudotrekking. Vi fandt nu kun 2 græske landskildpadder. Den første var bare et tomt skjold. Der sad 2 skudhuller i rygskjoldet. En uforfærdet og modig jægersmand havde været ude at regulere bestanden, som jægerne altid kalder det. Man kan også kalde det noget andet. Den anden skildpadde var et rigtig trist eksemplar.

Skudhuller! Bekræftelse af fordommen om, at jægere skyder alt, hvad der bevæger sig!

Græsk landskildpadde med slidt og svampeangrebet rygskjold.

Foråret fyldte selvfølgelig også habitaten i Visni.

Vi ledte videre ret længe, men selvom vi nu havde 6 øjne, havde vi ikke held til at se flere skildpadder her ved Visni, så vi fortsatte syd på.

Mali Vlaj

Der er ikke noget i vejen med det helt spæde, men meget varme forår på Balkan! Man kunne høre en spætte her. -Og en gøg!

I et skovområde ved Mali Vlaj blev KUG-bilen anbragt i et lille hak på vejen, hvor der lå et lille kapel i skovkanten. Her måtte vi bestemt være heldige ved gennemsyn af biotopen. Men først skulle vi lige have lige lidt kultur! Kik ind!

I Danmark er kirkerne af velkendte årsager efterhånden allesammen aflåste udenfor kirketiden. Men overalt på Balkan kan kirkerne åbenbart endnu få lov til at være i fred for kedelige typer. Så her kan man stadig gå frit indenfor, enten i religiøst ærinde eller bare i egenskab af ærbødig turist. Tyveri, båtnakket graffitti og anden form for hærværk er ikke et problem her.

Flasken fyldes med helligt kildevand inden atter en testudotrekking indledes her.

Græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri).

Græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri).

Vi skulle videre. Egentlig havde det oprindeligt været planen at køre hele vejen rundt om Ohrid søen gennem Albanien. Men i dag havde vi ikke lyst til eventelt at skulle sætte en masse tid til, ved at skulle passere grænsen 2 gange. Turen nedenom søerne gennem Albanien bliver næste gang. Så umiddebart før den albanske græsnsestation vendte vi om og kørte tilbage mod Struga. Herfra ville vi køre mod øst og følge vejen mod syd ned langs Ohrid søens østlige bred.

Langs Sorte Drin i Struga ligger en langstrakt romaby. Børnene leger, og mændene klargør biler.

Galicica nationalpark

Landtangen, der skiller Ohrid søen og Prespa søen fra hinanden, er gjort til nationalpark. Nationalpark Galicica rummer 18 krybdyrarter, 10 arter af padder, 51 arter af pattedyr og 266 fuglearter. Der er 1044 forskellige sommerfuglearter!

Mest spektakulære pattedyr i parken er bjørn, ulv, vildsvin, balkanlos og odder. For KUG er det relevant og interessant, at der blandt reptilarterne lever græske landskildpadderTestudo hermanni boettgeri, europæiske sumpskildpadder Emys orbicularis og Kaspiske sumpskildpadder Mauremys rivulata her.

Der er flotte insekter overalt på Balkan. Selvfølgelig også ved Ohrid søen.

Vejen langs Ohrid søens østlige bred forløber rigtig smukt. Her begynder den smukke Nationalpark Galicica.

Botanikere ved, at der er et væld af endemiske planter her ved de 2 søer.

Vi fandt ingen landskildpadder på den østlige søbred.

Vi kørte ned til den Albanske grænse, hvor vi vendte om. Vi kikkede os en del om undervejs, men vi så ingen landskildpadder i de smukke områder her. Nu kørte vi nogle kilometer tilbage mod nord og satte kursen østpå op over bjergmassivet.

Læs videre på Side 30

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41