Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37
Side 38 Side 39 Side 40 Side 41
Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 28 |
Belince (fortsat)
En græsk landskildpadde susede støjende ned ad bjergsiden oppe fra. Den blev fanget af noget krat. | Den kæmpede og fik vendt sig om ved egen kraft. Så mistede den igen fodfæstet og susede videre nedad. |
Den landede på stien foran fødderne på KUG | Så kæmpede den igen med hoved og alle ben. |
Lemmerne hvirvlede rundt i næsten panik. | -Og så kom vi da heldigvis rundt og på plads igen! |
Vi vandrede op ad en ret stejl skovvej, hvor vi med korte mellemrum fandt landskildpadder. Vejens sider var tilgroet med krat, og siderne blev mere og mere stejle. I den stille skov hørte vi pludselig en raslende og dunkende lyd af noget, der susesede ned ad bjergsiden oppe fra. Et kig opad afslørede en græsk landskildpadde, der sad fast i noget krat, som havde bremset dens hurtige nedtur. Se fotos af hændelsen ovenfor. -Var det derfor, at der gik så mange landskildpadder her på vejen? Kom de hele tiden raslende ned ad bjergsiden gennem krattet? |
Den spændende og meget afvekslende biotop kunne nu forlades af 2 opdagelsesmætte KUG-medlemmer. Turen mod grænsen kunne genoptages. Forinden en nødvendig kaffepause i den lille by.
Kug-bilen var som sædvanlig veloplagt. På ingen tid nåede vi frem til grænseområdet (der er ingen afstande i Kosovo). Vi slog et slag mod vest for lige at se, om der var noget her. Ved Vica, hvor vejen løber på en terrasse mellem bjerget og floden, så vi igen en skildpadde i yderste livsfare i vejsiden.
Vica
Nu, vi alligevel var standset her, kunne vi da lige køre ned til flodbredden og se lidt natur igen efter alle de biler. Det er floden Lepenec, der løber her. Vi forlod KUG-bilen og gik tur. På denne side af floden var solen væk. Der var en meget gammel, spinkel træbro over floden. Jeg afprøvede den først (jeg vejer jo lidt mindre end KUG-kollega Jan!) Den var ikke alene spinkel, brædderne lå også løse, og al træværket var gammelt og mørt. Sammensurringerne var synligt og mærkbart løse. Den sank, svingede og klagede sig, når man satte foden ned. Jan skulle bestemt ikke over! Der var heller ingen skildpadder på den anden side, og så det gik langsomt og forsigtigt med at komme tilbage.
Nu måtte vi hellere komme over grænsen til Makedonien, så vi kørte igen syd på. Vi ville finde et hotel i nærheden af lufthavnen i Skopje, hvor vi i morgen skulle afhente Sune. Han ville ankomme med Austrian Airways OS 779 for at tilgå KUGs arbejdsgruppe i Makedonien den sidste uge.
Kosovos grænsestation var hurtig overstået. Grundig kontrol af pas og sporadisk toldkontrol af bil og os. Så var vi ude af Kosovo. Ved den makedonske grænsestation blev passene grundigt undersøgt, og vi måtte gentage overfor manden bag glasset, at vi IKKE kom fra KFOR. Turister? Til Makedonien fra Kosovo? Ser man det! Det var da vist ikke helt almindeligt. Da vi blev dirigeret videre væk, opdagede vi ikke en uniformeret tolder, der stod og afventede, at vi kørte over til ham. Vi blev råbt tilbage, og han gik igang med kufferterne. Han tilkaldte mere mandskab. Alt blev splittet og undersøgt, og der blev ført lange samtaler i mobiltelefon. Der gik nu 3 timer! Det blev mørkt!
Det blev til en oplevelse i omfang og tidsmæssig udstrækning som i gamle dage, når man ville over zonegrænsen fra Vesttyskland til Østtyskland (DDR). Ialt 10 forskellige personer kom til stede og deltog i undersøgelser og stillen spørgsmål. (Her er der sandelig personale nok.) I modsætning til østtyskerne i gamle dage, var folkene her virkelig meget venlige og behagelige. Et par af de kvindelige uniformer var ligefrem søde -og faktisk ret kønne!) Til sidst gav de fortabt. Vi fik venligt lov til at køre videre. Alt var tømt ud af bilen. Hele området lignede et flystyrt. Vi smed det hele ind med en skovl og kørte. Men husk for himlens skyld:! Ved passage af den makedonske grænsestation her, så kør IKKE forbi tolderen!
Kacanik
Vi droppede nu på dette sene tidspunkt at fortsætte ind i nattemørket på lykke og fromme i Makedonien. Tilbage i Kacanik før grænsen lå et Motel. Ikke noget indtagende syn, da vi kørte forbi, men nu var det sent, og vi vidste, at det var der. Det ville vi tilbage til. Vi kørte over i det nordgående spor. Vi passerede enkelt og behageligt tilbage gennem kontrollerne. Vi huskede nemlig at henvende os til tolderne på de 2 grænsestationer af egen drift. Restauranten på motellet, som hedder Fontana, var overraskende meget søgt af de lokale. Der stod pizzeria på et skilt over indgangen, men der var ingen, der spiste pizza her. Vi var til gengæld de eneste, der overnattede her, og ønsket om et værelse gav lidt ekstra aktivitet til de flinke mennesker.
Lørdag den 5. maj 2012
Et brag af en varm Balkanmorgen! Sikken et solskin. Sikken en fuglesang. Sikken en krydret duft. På motellet havde vi det hele for os selv som så ofte før på Balkan. Der var ingen planlægning af dagen, da vi fik morgenmad på terrassen. Vi skulle bare til Makedonien straks fra dagens begyndelse. Herefter ville det være slut på nogle spændende dage i et uvirkeligt land, hvor man færdedes i en fjemmedgjort atmosfære af uvirkelighed.
Overalt i Kosovo ser man selvfølgelig denne nyfødte stats flag. Især fordi det jo bestemt ikke er alle stater på denne Jord, der er enige i, at Kosovo er en selvstændig stat, finder man det vigtigt at flage med det nationale flag allevegne. Meget tit ser man 3 flag anbragt sammen eller ligefrem som en buket: Kosovos flag, EUs flag og USAs flag. Man kender selvfølgelig sine venner! Bemærk iøvrigt den voldsomme lighed mellem Kosovos flag og EUs flag. Denne lighed er skam ikke tilfældig!
I dagens solklare lys kørte vi mod syd igen. Atter engang var kursen sat mod de snart velkendte grænsestationer. Vi kørte langs floden Lepenec, som gennem tiderne har udgravet den slugt, som danner passagen gennem de høje bjerge, som skiller Kosovo og Makedonien. I Skopje løber Lepenec sammen med Vardar. Lige før grænsen kørte vi ned på flodbredden for at sige behørigt farvel til dette besynderlige land. Her i floddalen er der selvfølgelig en skildpaddebiotop. Vi bemærkede os 2 store græske landskildpaddehunner på 25 cm her. Vi havde kun få minutter, men var meget gerne blevet lidt længere. Afsted, afsted. I dag gled KUG problemløst over grænsen uden større tidsforbrug. Og nu skulle KUGs undersøgelser af Makedonien genoptages og fortsættes.
Læs videre på Side 29
Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18
Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27
Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37