. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 38 Side 39 Side 40

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 41

Pelince Memorial Center

Nu var det tid til kaffepause og kolde sodavand. Den 1. maj 2012 kørte Jan og jeg gennem den lille landsby Pelince. Vi bemærkede denne dag, at der holdt parkerede biler, motorcykler og store busser på alle tænkelige arealer i og ved byen. Der var så tykt af mennesker, at vi måtte køre i skridtgang ad landevejen gennem byen. På flodbredden, under træerne og på græsarealerne rundt om noget, der var beskiltet som Pelince Memorial Center, sad myriader af mennesker og holdt picnic. Vi så også, at der inde i al hurlumhejet lå en restaurant. Der kunne vi køre hen og få kaffen.

Pelince Memorial Center.

Der var ikke en mors sjæl i hele området i dag. Vi sad mutters alene i skyggen på restaurantens store udendørsservering og slappede af i fuglesangen i den stille natur. Vi sad og kikkede over en grusplads til en flot nyopført bygning, der var beskiltet Pelince Memorial Center. Der var også vejskilte med denne tekst flere steder oppe på landvejen, der viste ned til dette sted. Der måtte vi da lige over at kigge en gang. Hvad er det her for noget, der kan trække så store skarer til sig den 1. maj??

Der var låst, så vi vendte tilbage igen fra den meget specielle bygning for at køre videre.

Vi gjorde os færdig på restauranten og gik over til den flotte bygning, der er dækket af fortællende mosaikfigurer og symboler overalt på facaden. Det blev vi ikke klogere af. Selvom stedet skulle være åbent ifølge skiltet ved døren, så var der lukket og låst. På vejen tilbage blev vi stoppet af tjeneren fra før. Vi skulle bare vente lidt! Han havde åbenbart ringet efter nogen, da han så, at vi gik over til bygningen. Ja, så kunne vi jo ikke være andet bekendt end at vente. En mut kvinde dukkede senere op og låste os ind.

Hvad bygningen gemte!

Bygningens indre er et konferencecenter! Der står en skranke med 8 stole. Bag dette hænger et udvalg af relevante flag, samt 4 portrætfotos. 3 af dem kendte vi straks: Stalin, Roosewelt og Churchill. Foran dette står mange rækker meget primitive træbænke. Da jeg kom hjem, googlede jeg stedet. Her er den ultrakorte version: ASNOM (Antifašističko Sobranie za Narodno Osloboduvanje na Makedonija) som på dansk betyder den antifascistiske forsamling til folkets befrielse af Makedonien, holdt sit første møde i klosteret Prohor Pcinjski i 1944. Efter den seneste grænsedragning mellem Makedonien og Serbien, ligger dette kloster nu i Serbien. For at undgå de årlige forhandlinger med klostret og de serbiske myndigheder om fortsat brug af stedet, byggede man en nøjagtig kopi af lokalet i Pelince i 2004. Voila!

Da vi kørte fra stedet, så vi den mutte kvinde stå ved busstoppestedet på landevejen. Nu kunne hun da slippe væk igen. Ja, men hun måtte da meget undskylde ulejligheden. Vi vinkede til hende. Hun vinkede forbeholdent tilbage.

Dimonce

Flot ung maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera). Ved Dimonce.

Vi kørte forbi Dimonce og gik tur i en biotop. Dimonce er en endestation på en nedlagt lokalbane. Her så vi nogle mauriske landskildpadder i eftermiddagssolen. De var ikke pæne! På nær et enkelt eksemplar.

Skopje

Skopje er hovedstaden i Makedonien.

Byen har 500.000 indbyggere.

Skopje gennemskæres af Vardar, som er Makedoniens største flod.

Byen blev helt pulveriseret under et enormt jordskælv i 1963.

 

KUGs 3-værelses bungalow. Det er en steghed aften.

I morgen skulle vi jo tilbage til Danmark, så vi kørte til skopje for at overnatte i nærheden af lufthavnen. Vi valgte Hotel Bellevue ved den nordlige ringvej. En 3-værelses bungalow var billigere end et hotelværelse, så valget var nemt. Vi pustede ud på bungalowens terrasse. Godt med en dulmer til den stille evaluering af KUGs Balkantour 2012. Heldigvis skal rødvin ikke drikkes kold. Alle var enige om, at vi igen hyavde haft en herlig tur med masser af herpetologiske oplevelser i godt selskab. Vi nåede ikke det nordlige Grækenland denne gang, men vi havde da også haft hænderne mere end fulde. Herefter stod den på mageløs aftensmad på hotellets terrasse.

Om natten sad en grønbroget tudse (Bufo viridis) på dørtrinnet.

 

Lørdag den 12.maj 2012

Dagens planlægning var en bunden opgave. Vi skulle hjem. Så programmet bestod alene i at komme til lufthavnen i tide, aflevere bilen og checke ind hos Austrian Airways.

 

 

Solen står op over storkereden lige overfor bungalowen.

 

Morgenmaden indtages som dunderaftensmaden i går på en af Hotel Bellevues mange terrasser.

Det var som sædvanlig en flot solskinsmorgen. Men allerede fra solopgang bredte den voldsomme hede sig, som præger Makedonien resten af sæsonen. KUGs bil blev igen erklæret "all in all spotless" ved afleveringen. I lufthavnsbygningen var der ulideligt varmt. Da vi i Wiens lufthavn skiftede til den Fokker 100, der skulle bringe os til København, var det iskoldt, og det regnede. -Nu var vi sandelig kommet tilbage over Alperne. Vi følte os da også allerede hjemme!

Den evindelige Airbus 320 fra Austrian Airways er lige ankommet til Skopje og returnerer snart med på KUG til Wien.

Vi landede i dansk maj måneds kulde. Kønne Maj stod klar foran lufthavnen. Hun havde i kørselsafdelingen valgt en fin allroader til at køre mig direkte til Næstved. Hermed sluttede endnu en tip-top KUG-tour til Balkan.

Makedonien og Kosovo er udbytterige lande for feltherpetologer. Især for dem, der som KUG meget interesserer sig for landskilpadder. Vi så rigtig mange græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera) i Makedonien. I Kosovo så vi græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). De græske landskildpadder er generelt store i disse 2 lande. Som regel 20+ og en hel del er 25+. Vi så ialt 21 krybdyr -og paddearter på Balkantouren 2012.

Forsiden

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 38 Side 39 Side 40