Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 28

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo Kugs forårstour 2012 Side 27

Plitkovic (fortsat)

 

 

Men nu begyndte solen at gå ned ned, så efter en kort undersøgelse uden flere resultater fortsatte vi nordpå mod Kosovos hovedstad Pristina.

Pristina

Pristina er hovedstaden i Kosovo og landets største by. Som med så meget andet her på egnen er oplysningerne ikke særligt præcise. I 2003 er indbyggerantallet gjort op til 204.500. I dag antager man mere eller mindre officielt, at der bor ca 500.000 mennesker i byen. Nogle steder hævdes det, at Kosovo pt har ca 1.000.000 indbyggere. Så det...

FN-administrationen i Kosovo UNMIK har sit hovedkvarter i byen, ligesom den kosovoalbanske overgangsregering og de fleste andre (mange) internationale organisationer, som er i Kosovo. Byen har gennemgået enorme bygningsmæssige og strukturmæssiger efter den ulykkelige balkankrig.

Overalt i Kosovo og især her langs de meget lange og brede (og voldsomt trafikerede) indfaldsveje til Pristina bemærkede vi voldsom byggeaktivitet. På tilsyneladende helt tilfældigt valgte grunde ligger påbegyndte, halvfærdige og færdiggjorte, men tomme bygninger. Som regel meget store bygninger. Kontorbygninger, forretningsejendomme, butikker med store tomme salgsvinduer, som for eksempel autoforretninger, IT-firmaer, barer og store casinoer og hoteller. Der er åbenbart adgang til rigeligt med investeringer og massive håb på en økonomisk fremtid, der umiddelbart virker helt usandsynlig.

Efter den sædvanlige rundtur i centrum valgte vi det lille hotel Ora. Det havde den tiltrækkende fordel, at der tilfældigvis lige på det tidspunkt var et hul i den lange række af parkerede biler i gaden foran hotellet. Aftenen blev igen tilbragt i det fri i den støjende by.

Fredag den 4. maj 2012

I Danmark er det Store bededag i daq. Her i Pristina er det en larmende og travl morgen. Det var fra starten lidt skyet og køligt, men med eet rullede den solbeskinnede forårsdag hurtigt og varmt hen over os. Hurtigst muligt ville vi væk fra denne forurenede by. Jeg havde egentlig en aftale med min gamle kollega Signe, som arbejder for EULEX, at vi skulle ses, når jeg kom her til byen. Men det måtte blive næste gang. Væk-væk!

 

De små gader ved Hotel Ora var døgnet rundt fyldt med hensynsløst parkerede biler. Udsigten fra hotelværelset viste en overtrafikeret by i vild vækst uden byplanlægning og andre spændetrøjer.

Velika Ribare

Vi forlod i al hast Pristina ad motorvejen mod øst. Der var lige i dag ingen afkørsel fra motorvejen mod lufthavnen, men det kommer vel. Her ville vi ellers være drejet fra mod syd. Vi kom af på et senere tidspunkt og fandt et egnet sted ved Velika Ribare.

 

 

 

 

 

 

 

Vi sluttede af her og fortsatte sydpå. Vi havde tænkt os at krydse grænsen til Makedonien sidst på dagen, så vi måtte hellere bevæge os lidt derned ad.

Belince

Ved Belince så området meget tillokkende ud, så vi kørte op ad en grusvej og satte bilen ved siden af en gammel lade, hvor vejen sluttede. Her stod den så afsides fra de beboede huse, at den ikke generede nogen. -Mente vi. Vi forlod bilen og aftalte som så mange gange før, at "vi giver den lige 5 minutter!". Allerede på den anden side af laden var der store skildpaddetunneller i den forårsfriske vegetation, så dette sted virkede bestemt meget lovende. Her var der noget for KUG!

Men inden vi kom meget videre, blev vi højlydt kaldt tilbage af en stærkt ophidset mand. Da vi gik tilbage og svarede ham på engelsk, og venligt fortalte, at vi var i området for at fotografere skildpadder, blev han elskværdigheden selv. Han begyndte nu at forklare, at havde råbt efter os, fordi han ikke mente, at bilen stod så godt beskyttet ved siden af laden. Der var jo legende børn her i den lille by. De kunne i deres forvildethed sagtens risikere at beskadige bilen med et stenkast. Men hvis vi flyttede den lidt hen til nogle af beboelseshusene, så var situationen helt anderledes. Vi flyttede straks bilen nærmere husene (og de legende børn) og takkede manden. (KUG-bilen havde makedonske nummerplader. Heraf fremgik det tydeligt for enhver af kendingsbogstaverne, at den var hjemmehørende i Skopje. Kan dette have været den reelle grund til mandens oprindelige ophidselse over vores i hans øjne sikkert demonstrativt selvhævdende/arrogante ankomst og parkering uden at henvende os til nogen, inden vi uden tøven bare gik videre på de lokale beboeres marker?)

Han forsikrede os, at der var mange skildpadder her. Det viste sig hurtigt, at manden havde ganske ret, og det var som sædvanlig store græske landskildpadder.

 

 

 

 

Hen til kilden og se: En ung firestribet snog lå fuldstændig ubevægelig 10 cm nede i det krystalklare vand og lurede på salamanderlarver. Den ænsede overhovedet ikke fotografen.

Der sad også en del klokkefrøer Bombina bombina.

 

 

 

 

Denne biotop blev mere og mere afvekslende og interessant efterhånden, som vi bevægede os rundt. Der måtte bruges mere tid, selvom vi var på vej til Makedonien.

Læs videre på Side 28

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 28 Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36

Side 37 Side 38 Side 39 Side 40 Side 41